Jeg er ude i dyb krise.
Min har været mig utro, det har stået på i 3 mdr.
Kan i måske vise mig nogle steder fra Biblen som kan være mig til hjælp. Mit store spørgsmål er om jeg kan/skal tilgive ham, eller jeg skal søge min ret; skilsmisse. Jeg holder meget af ham . . . .

Kære ven

Det vel nok sværeste vi mennesker kan opleve er at blive svigtet. Ikke mindst når det drejer sig om et menneske som vi har en dyb og hellig pagt med, sådan som det er tilfældet i et ægteskab.

Det fremgår ikke af dit spørgsmål om det er noget du og din ægtefælle har fået snakket om - heller ikke om det stadig står på, eller forholdet er ophørt. Men da du spørger mig om og hvordan du skal tilgive ham, så går jeg ud fra at forholdet er ophørt og at din ægtefælle nu beder dig om tilgivelse.

Lad mig straks sige, at hvis din mand virkelig oprigtigt beder dig om tilgivelse, har brudt med den anden kvinde og lover at det ikke skal ske igen, så skal du tilgive ham. Uanset hvor svært det er og hvor lang tid det tager, så er tilgivelsen den eneste rigtige og kærlige vej ud af den krise din mand har bragt jer begge i. Du skriver at du holder af din mand. Kærlighedens væsen er bla. at vise mildhed, overbærenhed og at tilgive. Dér hvor vi ikke længere kan tilgive, der er vi holdt op med at elske.

Det er korrekt at utroskab er ægteskabsbrud og dermed synd imod det 6. bud. Men det giver ingen "ret" til skilsmisse. Skilsmisse er også ægteskabsbrud, og det giver ikke megen mening blot at føje en ekstra synd til det forkerte som allerede er gjort.

Hvis vi læser hvad Jesus siger i Markusevangeliet kap. 10 vers 2-12, så er det tydeligt at "Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille". Uanset hvad grunden skulle være, så er og bliver skilsmisse synd imod Guds ordning og vilje med os mennesker.

Nok har vi i rent verdslig og juridisk forstand ret til skilsmisse, men ikke i forholdet til Guds vilje. Her er det ingen ret, men derimod en mulighed som kun kan vælges som det mindst onde i en given situation.

Hvis din mand fortsætter sin utroskab og ikke kan eller vil holde sit løfte til dig som sin ægtefælle, så kan skilsmisse være den eneste udvej. Det mindst onde. Men indtil det er kommet så vidt, så bør vi vælge tilgivelsens og overbærenhedens vej - for ikke at gøre ondt værre.

Hvis viljen og kærligheden er til stede, så kan alle sår heles og gennem tilgivelsen kan I viske tavlen ren og begynde forfra. Men det kræver naturligvis at I begge er indstillet på det. Der skal to til et ægteskab, men desværre kun een til en skilsmisse.

Jeg håber meget at kærligheden og tilgivelsen må få lov at sejre i jeres forhold.

Tak for dit svar,
jeg blev bekræftiget i det jeg også inderst inde føler trang til, nemlig at tilgive og starte på en frisk. 20 års ægteskab smider man jo ikke bare væk, det bygger man på.
Men jeg har et spørgsmål eller rettere er fortolkningsproblem med Matthæusevangeliet kap. 5, 31. Her læser jeg mellem linierne at skilsmisse ved utugt er OK. ??
Er der i Trekantområdet steder med Bibelmahraton ??

Hej igen

Du spørger om Mattæus 5,31 skal forstås sådan at skilsmisse er ok, hvis det er pga utroskab. Jesu ord lyder sådan: "Der er sagt: ›Den, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud."

Sammenholder vi disse ord med hvad Bibelen iøvrigt siger om ægteskab og skilsmisse og om kærlighed og tilgivelse, så tror jeg det skal forstås sådan, at dér hvor den ene part i et ægteskab lever sammen med en anden, der begås der så alvorligt et brud på ægteskabet, at det mindste onde i situationen kan være en skilsmisse. Men det forudsætter at den skyldige part ikke ønsker at vende tilbage og ikke vil fortryde og opgive sin utroskab. I den situation er det ikke muligt at gå tilgivelsens vej og da står ægteskabet ikke til at redde.

Skilsmissen er aldrig en ret eller pligt, men en sidste mulighed dér hvor ægteskabsløftet reelt er brudt og der ikke er nogen synlig vej tilbage. Men så længe begge parter lever er der reelt en mulighed for at forholdet igen kan heles og derfor tillader Jesus ikke at man gifter sig igen før den ene part er død. Ægteskabspagten er nemlig livslang og kan åndeligt set ikke ophæves - ikke engang af utroskab. Derfor siger Jesus at den, der gifter sig med en fraskilt kvinde begår ægteskabsbrud.

Vedr. bibelmaraton, så er der ifølge www.kultunaut.dk bibelmaraton i Hover Kirke ved Vejle hver anden mandag. Næste gang er 29. marts.

Jeg er nybegynder inden for kristendommen, men har haft min tro gennem mange år, jeg er fraskilt (2 gange), jeg fornemmer i mit hjerte at man kan begå fejltagelser, "kærlighed gør blind", ingen gifter sig uden de føler noget for hinanden, heller ikke jeg, men ting ændre sig og desværre nogen gange ubehageligt. Jeg sidder nu i et kærligheds fyldt forhold og har i dag en dejlig datter, skal jeg gå med frygten resten af mit liv, for ikke at komme i paradis, da jeg har begået ægteskabsbrud, og desværre hele 2 gange?

Kære du

Dit spørgsmål rummer nogle meget store og svære dilemmaer, som jeg ikke kan svare dig fyldestgørende på her. Når det drejer sig om det helt principielle omkring skilsmisse og nyt ægteskab, så vil jeg henvise dig til at læse svaret på dette spørgsmål: Hvordan forholde sig til gengifte?.

Du spørger konkret om du skal gå med frygten for at gå fortabt fordi du har to brudte ægteskaber bag dig. Til dette vil jeg klart svare nej. Der er tilgivelse for al den synd vi bekender og indrømmer som ovetrædelse af Guds bud. Dvs. når du bekender dine 2 skilsmisser som synd imod Gud, så har han allerede tilgivet dig. Og som Jesus sagde til luderen, som nogle præster havde taget på fersk gerning: "Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere" (Johannesevangeliet 8,11).

Lige så vigtigt det er at tro og tage imod Guds tilgivelse, lige så vigtigt er det at tage imod hans formaning til ikke at fortsætte med at synde. Begåede synder - også de som er bekendte og tilgivede - efterlader sår og får konsekvenser for vores videre liv. Det gælder også brudte ægteskaber. Jeg kan derfor ikke sige til dig, at du blot uden videre kan gifte dig igen. Principielt kan vi kun blive ret gift én gang og derfor kan Gud ikke velsigne et nyt ægteskab. Hvordan det stiller dig nu i dag, kan jeg ikke umiddelbart afgøre, men det er noget som du må finde ud af og afgøre under ansvar overfor Gud.

Jeg håber du kan bruge dette svar. Ellers må du spørge igen.