Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#28996 - 30/01/2004 21:01 Hvorfor skal vi tro på Gud?
Anonym
Anonym


Hvorfor er det så vigtig for gud at vi tror på ham, jeg mener han er jo gud, jeg ved godt det lyder lidt mærkeligt, men det er noget jeg tænker over


Ændret af Netmissionæren (07/02/2004 16:44)

Til toppen 
#28997 - 07/02/2004 17:08 Re: Hvorfor skal vi tro på Gud?
asas
GlobalModerator
Bruger

Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Kære Lobo

Hvorfor Gud vil at vi skal tro på ham? Det kan der nok gives forskellige svar på, men det svar som jeg selv synes er nemmest at forstå er dette, at det er fordi Gud elsker os mennesker. Simpelt hen.

Gud er kærlighed og vi mennesker er skabt til at blive elsket af ham. Ikke fordi Gud vil påtvinge os noget, men fordi han ved at vi er afhængige af hans kærlighed. Vi er ikke skabt til at klare os uden. Guds kærlighed giver næring og kraft til vores liv, Guds kærlighed sætter os fri og bærer os gennem døden ind til evigt liv.

Du har ret i at Gud er Gud, og derfor kan han også elske os uden at vi tror på ham. Men så er det begrænset hvad glæde vi får af Guds kærlighed. Og det er netop situationen når vi ikke tror på ham og dermed heller ikke gengælder hans kærlighed. Så bliver kærligheden amputeret og uforløst. Så svarer det til at den elskende ikke kan få sin elskede. Og den elskede oplever ikke hvad det vil sige at mærke kærligheden fuldt ud.

Derfor vil Gud at vi skal tro på ham. Fordi han har skabt os til at have fællesskab med sig og fordi han ved, at skal vores menneskeliv lykkes og bevares gennem døden og ind i evigheden, så må vi tage imod hans kærlighed og omsorg.

Men netop fordi Gud er kærlighed, så giver han os et valg. Han stiller os fri til at sige nej til ham, til at vælge ham fra og ikke tro på ham. Han gør det med blødende hjerte, men det er imod hans væsen at tvinge nogen.

Det er for mig at se det stærkeste svar på dit spørgsmål: Hvorfor skal vi tro på Gud?

venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)

Til toppen 
#28998 - 09/02/2004 23:42 Re: Hvorfor skal vi tro på Gud? [Re: asas]
Anonym
Anonym


mange tak for svaret, jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår det hele.

det her er et citat fra svaret:
"Men netop fordi Gud er kærlighed, så giver han os et valg. Han stiller os fri til at sige nej til ham, til at vælge ham fra og ikke tro på ham. Han gør det med blødende hjerte, men det er imod hans væsen at tvinge nogen"

Men hvis man ikke tror så kommer man ikke ind i himlen??
Det er der at jeg synes filmen knækker for mig, det er jo ikke meget med fri vilje at gøre, evig pinsel!!!
Jeg ved godt at jeg måske er meget kritisk, jeg vil gerne forstå det men....
mvh lobo

Til toppen 
#28999 - 17/02/2004 23:50 Re: Hvorfor skal vi tro på Gud?
asas
GlobalModerator
Bruger

Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Kære Lobo

"Men hvis man ikke tror så kommer man ikke ind i himlen??" - du synes det er urimeligt af Gud at han ikke bare lukker os alle sammen ind i himlen..?

Faktisk så kan jeg godt følge dig. Hvis jeg var Gud, så ville jeg nok også være lidt mere overbærende. Men det er jeg altså ikke - og Gud er ikke et menneske. Gud er Gud og han har både retten og magten på sin side. Det må jeg bøje mig for.

Omvendt må jeg så også indrømme at det kan diskuteres hvem der er mest urimelig her. Er det Gud der er urimelig overfor os? Eller er det os der er urimelig overfor Gud? Hvorfor skulle Gud lukke os ind i sit rige hvis vi ikke vil lukke ham ind i vores liv? Gud har tilmed åbnet døren på vid gab for alle og stiller ikke andre betingelser end at vi skal tage imod invitationen og tage troens skridt ind til ham. Hvem er urimelig? Hvem stiller betingelser?

Jeg siger ikke at jeg ikke forstår din indvending. Men overfor Guds almægtige magt og gode vilje blegner vores indvendinger lissom lidt. Synes jeg.

Jeg tror Gud er kærlighed - først og fremmest. Og eet eller andet sted, så bunder hans nidkærhed og "urimelighed" altså også i denne kærlighed. Uanset om jeg forstår det eller ej.

Det vigtigste for mig er at Gud har åbnet døren til frelse og evigt liv for alle som tror på ham og lader ham være Gud. Hvad Gud så gør ved dem, som ikke vil have med ham at gøre, er strengt taget hans problem og ikke mit. Min problem er alene hvordan jeg stiller mig til ham, og jeg kan ikke andet end at tro på ham.

Om ikke andet så for Jesu skyld. Hvis Gud er som Jesus (og det påstår Jesus altså!), så er han også værd at tro på. Så kan jeg også tro på hans kærlighed.

venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær