Hvornår er man gift? Er det i samleje-øjeblikket? Eller SKAL man giftes inden man må have sex..? Handler det ikke bare om, hvordan man definerer "gift"? Hvad siger bibelen om det hele?? Håber I kan hjælpe mig...!

Hejsa

Godt spørgsmål! Hvornår er man egentlig gift?
Nogle kulturer har tradition for, at alle bryllupsgæsterne skal overvære "bryllupsnatten", før de af samfundet er godkendt som ægtefolk.

Jeg tror, at det afgørende er, at man gør noget i "offentligheden". At man i fuld offentlighed står frem og bekender, at denne person vil jeg leve sammen med. Om man så vil nøjes med at sige det, eller om man vil vise det mere konkret, det må være op til en selv (eller den kultur man er en del af. Jeg tvivler på at særlig mange præster vil tillade et brudepar at have sex på kirkegulvet ).

Jeg tror ikke, at jeg selv stødt på noget i bibelen, der taler om hvornår et ægteskab "starter". Men jeg er meget interesseret i at høre, om der er nogen der er.

Guds fred!

-Thilde

En Mand forlader sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru, og de to bliver ét kød (1 mos 2, 24).

Vælger man dette skriftsted, som udgangspunkt for at forstå ægteskabet mellem en Mand og en Kvinde, er det i grunden såre enkelt. Alt andet er menneskers ordning og tiltag som har kulturelle særpræg, af f.eks. retslig og social karakter.

En Mand og en Kvinde kan indgå ægteskab, uden andre mennesker behøver at være vidner til det, og de kan søge Guds velsignelse sammen når de er enige derom.

Når man lever i et større samfund, er det imidlertid en god ordning, at man også markerer dette ægteskab igennem en offentlig handling.

På Færøerne har jeg hørt om en god tradition (ret mig hvis jeg tager fejl); der foretager man i ugerne op til vielsen, en "Lysning" i Kirken, som i øvrigt er en stor festlighed for mange i byen. Her erklærer man overfor samfundet at man agter at indgå ægteskab, således at der bliver en mellemtid, hvor det om man så må sige; kan sive ind hos alle. Det kan jo være, at der er nogen som har noget at indvende. Hvis der ikke er nogen indvendinger imod ægteskabet, så skal alle vide, at nu er løbet kørt. Man kan godt se sig om efter en anden, hvis man ellers havde haft en af de to unge mennesker i kikkerten. Vielsen i kirken bliver således kulminationen af en glædelig begivenhed, hvor man inddrager omverden, byen, fællesskabet, som fremover anerkender dem som ægtefolk og søger Guds velsignelse for dem.

Men hvad med at rende igennem gaderne og proklamere højlydt; jeg har valgt denne til min mage, det skal I alle vide og det står jeg fast ved; det er også at betragte som et ægteskab og bør respekteres af andre. Så kan man gå på rådhuset og få orden på det juridiske, som man vil.

Det vigtigeste er, at man ikke bedrager hinanden med halvhjertede forsæt og er fri til at træffe denne alvorlige beslutning.

Vandrer

Hej migselv!

Du kan flere steder på JesusNet finde noget om ægteskab.

Prøv evt. disse 2:

- Hvornår er man gift?
- Står vielsesritualet i Bibelen?

Du kan også se alle de spørgsmål og svar, der har tilknyttet nøgleordet "Ægteskab" her.

Med venlig hilsen

Kristian Lindholm

Hej Vandrer

En Mand og en Kvinde kan indgå ægteskab, uden andre mennesker behøver at være vidner til det, og de kan søge Guds velsignelse sammen når de er enige derom.

Når man lever i et større samfund, er det imidlertid en god ordning, at man også markerer dette ægteskab igennem en offentlig handling.

På sin vis har du ret - tror jeg.......

Men der står i Bibelen at alle myndigheder er indsat af Gud - og at vi skal følge landets love. I følge vor lands love er man først gift hvis man har været en tur i kirken eller på rådhuset...... Derfor tror jeg at det er det der skal til her i Danmark..... Men jeg tror ikke at det er det samme i andre lande.....

Jeg tror at Gud ser det som et ægteskab i det øjeblik man offentligt har erklæret at man vil være sammen resten af livet - på den måde som det sig hør og bør i det land man nu bor med den skik man nu har der.....

Hej Esmaralda

Jeg giver dig ret i at man bør følge landets love, som er med til at sætte ægteskabet ind i en retslig sammenhæng.

I min sætning, havde jeg først tænkt på situationen, at de to mennesker befandt sig på en øde ø. Men da jeg synes det lød ret urealistisk, tog jeg dem og overførte dem til et ikke specificeret sted.

Ægteskabet er i høj grad også en social ordning, der er med til at opbygge samfundet og holde sammen på det. Derfor er der også lovgivningsmæssigt nogen forpligtelser og begrænsninger for det juridiske ægteskab, som sætter det i forhold til det herskende borgerlige syn på individet og fællesskabet. Det kan godt ændre sig gennem tiden og ægteskabets rammer kan være meget forskellige fra sted til sted, idet det afhænger af den kultur man befinder sig i.

Jeg lagde altså vægt på ægteskabet, som en enighed mellem mennesker der gensidigt forpligter sig over for hinanden, på det eksistentielle niveau og ikke primært det sociale niveau, om end det er nok så praktisk.

Vandrer

Hej Vandrer

Jo - jeg er enig i at Bibelen ikke siger mere om at være gift end at vi skal love hinanden og Gud at være sammen resten af livet.

MEN når det er sagt mener jeg at vi ikke bare kan nøjes med at følge den ene side af sagen. Bibelen siger at vi skal følge landets love (med mindre de strider direkte mod Guds ord) og vor lands love siger at man er gift når man har været på rådhuset eller i kirken - ikke før......

Derfor mener jeg at vi her i Danmark ikke kan være rigtig gift hvis vi kun bruger Bibelens def. på det - gælder også kristne ...... for så bryder vi med en anden del af Bibelens bud..... at vi skal følge landets love....

I linket "Hvornår er man gift?" siges der bl.a. :

Hvis man indgår i et ægteskabslignende forhold inden denne offentlige handling, er det bibelsk set at begå ægteskabsbrud og dermed synd.

Hvordan kan der være tale om ægteskabsbrud hvis der ikke er noget ægteskab at bryde? Et ægteskabsbrud må da logisk set nødvendigvis forudsætte at mindst én af parterne allerede indgår i et andet ægteskab.

Hej Esmaralda

Ægteskabet er et partnerskab der stikker langt dybere end det lovgivningen byder her i landet. Registreringen er overhovedet ikke et krav, set i forhold til loven. Loven om ægteskab og registrerede partnerskaber, skal primært medvirke til at sikre parterne socialt og retsligt, hvis den ene skulle gå hen og dø, samt at det skal være muligt at opløse forholdet. Det gør den ved at betragte ægtefæller som to separate parter i juridisk forstad. Økonomisk påtager ægtefæller sig også en gensidig forsørger forpligtigelse, som skal lette de byrder der kan lægges på samfundets fælles økonomi.

Der findes altså ikke en borgerlig pligt til at registrere sit ægteskab, her i Danmark, men i høj grad en ideologisk og praktisk institution, som politikerne og lovgiverne har en holdning til.

Jeg husker borgmesterens ord, den gang min hustru og jeg var på rådhuset. Han lagde vægt på, at ægteskabet er en institution, som indeholdes i den måde vi gerne vil bygge samfund med hinanden. Det er med til at skabe tryghed og fremme de værdier vi værdsætter, ikke alene i kirken, men også i det borgerlige samfund. Derfor er vielsen en højtidelig begivenhed, som man må tænke tilbage på og arbejde for, så det kan være et eksempel for andre.

Som du nok kan forstå, er jeg absolut ikke imod at man indgår offentlige ægteskaber. Derfor valgte vi også at forholde os praktisk til sagen, og gik på rådhuset i god tid inden vi senere holdt vort bryllup sammen med familie og venner. Det er vigtigt med fælles oplevelser, de er med til at give os identitet og sammenhørighed, som gruppe. Godt et år før vor store bryllupsfest, havde vi over for familien erklæret, at vi betragtede os som mand og hustru. Jeg havde på forhånd spurgt min svigermor, om det var i orden med hende at vi giftede os, og vi havde fået hendes velsignelse til det. Alt var i orden og der var ikke nogen der havde noget at indvende, andet end at jeg skulle være klar over min hustru havde et kraftigt temperament. Egentlig kom familiens reaktion bag på os; ”så I jo forlovet”; når ja, det er jo også det det kaldes og vi glædede os alle sammen over det.

Jeg er fuldt ud overbevist om, at vi var ægtepar i det øjeblik vi selv følte det.
Derpå var det så helt naturligt for os, at vise det udadtil, dels ved at lade os registrere på rådhuset og dels ved at glæde os sammen med dem vi holder af.

Vandrer

Hej Lord Dean

Hvordan kan der være tale om ægteskabsbrud hvis der ikke er noget ægteskab at bryde? Et ægteskabsbrud må da logisk set nødvendigvis forudsætte at mindst én af parterne allerede indgår i et andet ægteskab.

Jeg tror jeg vil give dig ret i logikken her...... det ville nok være mere rigtigt at skrive hor...... hvilket jo i følge Bibelen heller ikke er så heldigt = synd.....

mon der er andre som ved mere om fænomenet ægteskabsbrud før ægteskab.....

Hej vandrer

Ægteskabet er et partnerskab der stikker langt dybere end det lovgivningen byder her i landet.

Enig - langt dybere..... Og jeg var heller ikke fortaler for at den danske lovgivning skulle være rettesnor for et ægteskab. Det mener jeg Bibelen skal..... men når Bibelen siger at vi skal følge landets love betyder det jo ikke at vi skal glemme Bibelens love og uddybninger af sagen.

Registreringen er overhovedet ikke et krav, set i forhold til loven.

Hvad.... du kan da ikke være ægtefolk i Danmark uden at have været på rådhuset eller i kirken og blive gift...... Hvis du ikke vil have "papir på" så hedder det ikke ægteskab, men ægteskabslignende forhold.....eller registreret parforhold......
Jeg ved godt at det i folkemunde er det samme - men jeg tror ikke det er det sammen i følge Bibelen......

Der findes altså ikke en borgerlig pligt til at registrere sit ægteskab, her i Danmark, men i høj grad en ideologisk og praktisk institution, som politikerne og lovgiverne har en holdning til.

Nej - vi kan leve sammen på kryds og tværs som vi selv vil.... det blander staten sig ikke i......

MEN
- Bibelen siger at sex hører hjemme i ægteskabet. Og vi skal følge landets love.
- Staten siger at et ægteskab begynder enten i rådhuset eller i kirken
-- Jeg (som kristen) konkludere, at når sex hører hjemme i et ægteskab - og når vi skal følge landets love (så længe det ikke bryder Guds love) - så skal man have været på rådhuset eller i kirken for at blive gift før man må have sex......

Sådan siger min logik mig at det hænger sammen

Jeg tror jeg vil give dig ret i logikken her...... det ville nok være mere rigtigt at skrive hor...... hvilket jo i følge Bibelen heller ikke er så heldigt = synd.....

Hor = seksuelt samkvem med andre end ens ægtefælle

I begrebet hor ligger der vel således en forudsætning om at man har seksuel samkvem med mere end én person, altså ikke på én gang men over tid. Så hvis blot man holder sig til at have seksuel samkvem med én person, så kan man ikke tale om hor.
(Man må så blot håbe af praktiske årsager, at der er et sammenfald mellem ens ægtefælle og den person man har valgt at have seksuel samkvem med.)

Hej Ester

Det er uddybet her: http://jesusnet.dk/svar/showpage.php?action=vissvar&id=9

Mkh Malli

At bryde et ægteskab betyder for det første at "lade som om" man er gift. D.v.s. at gå i seng med én uden at være gift med vedkommende. For det andet betyder det at gå i seng med en anden end man er gift med. For det tredje betyder det at gå i seng med én, som er gift med en anden.

Her er den jo gal igen med logikken. De to sidste er gode nok, men den første holder ikke logisk set. Der må logisk set være et ægteskab at bryde før man kan bryde et ægteskab, altså mindst én af parterne må være i et ægteskab med en anden en den ægteskabet brydes sammen med.

Hvis ingen af parterne er gift, så kan der "allerhøjest" være tale om hor (hvis vedkommende har seksuel samkvem med mere end én person over tid) eller også, som nogen vil hævde, indgås der et ægteskab ved at de to "ugifte" har seksuel samkvem sammen. Og dermed er der kun tale om hor/ægteskabsbrud hvis de springer videre til den næste prins/prinsesse (hvilket jo er meget almindeligt i disse dag).

Hej LD

Her er den jo gal igen med logikken. De to sidste er gode nok, men den første holder ikke logisk set. Der må logisk set være et ægteskab at bryde før man kan bryde et ægteskab, altså mindst én af parterne må være i et ægteskab med en anden en den ægteskabet brydes sammen med.

Der er nok den logik, at det jødiske folk, som Guds pagt i første omgang gjaldt, blev gift meget tidligt, og synden (brud på 6 bud) derfor hedder "ægteskabsbrud", men den omfatter jo seksuel synd generelt.

Fra Luthers store katekismus:

"Ifølge ordlyden sigter budet egentlig kun på ægteskabsbrud, fordi det hos det jødiske folk var forordnet og påbudt, at enhver skulle gifte sig. Derfor blev ungdommen også meget tidligt gift, så det at leve ugift ikke blev regnet for noget. Offentlig prostitution var heller ikke tilladt, som det nu er tilfældet. Derfor var ægteskabsbrud den almindeligste form for seksuel synd hos dem.

Ægteskabet er en guddommelig ordning
Men fordi der blandt os findes en værre suppedas og en skammelig sammenblanding af alle former for seksuelle synder og utroskab er dette bud rettet imod al slags uordentlig seksualitet, under hvad navn det end nævnes. Det er ikke blot den ydre gerning, der er forbudt, men også ethvert middel, anledning og tillokkelse til det. Så hjerte, mund og hele kroppen kan være disciplineret og ikke give rum for seksuelle synder eller yde hjælp eller vejledning til det. Ja, ikke alene det, men vi skal også forhindrer, beskytte og redde, hvor der er fare på færde. Vi skal yde bistand og vejledning, for at vores næste kan bevare sin ære. Hvis du undlader at gribe ind, hvor du kunne have hindret synden, eller ser igennem fingre med det, som om det ikke kom dig ved, har du lige så stor skyld som gerningsmanden selv. Kort sagt kræves der både at enhver lever disciplineret, og at han også hjælper sin næste til det. Gud vil altså ved dette bud omgærde og beskytte enhvers ægtefælle, så ingen forgriber sig på vedkommende."

Mkh Malli

Hej Lord Dean.

Hvis definitionen på hor er sexuelt samkvem med andre end ens ægtefælle, så må det vel også omfatte sex før ægteskabet? Så er det jo heller ikke ens ægtefælle, man går i seng med. Det gør det vel ikke tilladt, at man ikke har nogen? Eller mener du, at man ikke kan tale om "førægteskabelig sex", fordi sex konstituerer ægteskabet som sådan?

Mvh. AnnePande.

Eller mener du, at man ikke kan tale om "førægteskabelig sex", fordi sex konstituerer ægteskabet som sådan?

Det er nok den udlægning jeg selv vil følge. Så første gang man har sex kan altså i mine øjne altså ikke være syndig... hvis blot man holder sig fra de mindreårige, tvang og/eller sit eget køn.

Men hvis man derefter bevæger sig videre til en ny partner... så er det forkert

Det er rigtigt at man på Færøerne stadig foretager lysning i kirken et par uger før brylluppet. Det er for så vidt en tradition der har hængt ved fra den tidligere danske tradition. I Danmark er det blevet ændret til at man i god tid før brylluppet skal gå på rådhuset og få en prøvelsesattest, der attesterer at ingen af parterne allerede er gift eller på anden måde forhindret i lovligt at indtræde i ægteskabet, f.eks. ved for tætte familierelationer. Mon ikke denne ændring er lavet fordi, det i sidste ende alligevel kun er sådanne forhold der gør det muligt at forhindre et ægteskab?

Jeg er i øvrigt selv blevet gift på Færøerne, og er altså en af dem der er blevet lyst til ægteskab for. Det var på en gang en særlig dag og alligevel en normal dag. Normal i den forstand at der ikke foregik noget specielt udover de almindelige bryllupsforberedelser i hjemmet, men at vi inden vi gik i kirke, "tog tøj på til at modtage håndtryk og lykønskninger" (som min kone formulerer det) - altså det fine søndagstøj, så vi var præsentabelt påklædte når folk efter gudstjenesten kom og ønskede tillykke. Jeg er ikke engang sikker på at hele min kones familie var tilstede. Det har i hvert fald kun været dem der boede i samme bygd. De andre gik i kirke som de plejede i deres hjembygder. Jeg oplevede det mest som vores private lille private markering af at "NU SKER DET SNART"

Om den ene eller anden metode er bedst ved jeg ikke rigtig (Da vi boede i DK fik vi faktisk en prøvelsesattest med derop i tilfælde af, at vi ikke kunne nå at blive regstreret som færøske borgere inden brylluppet, og dermed komme under den færøske lovgivning på området. Så jeg har faktisk prøvet begge dele ved samme lejlighed.) Den danske model er den mest sikre i forhold til det juridiske. Men det var nu en lidt flad fornemmelse at stå i et hjørne af servicebutikken på rådhuset og udfylde papirer, sammenlignet med lysningen i kirken, der for os var en mere højtidlig måde at gøre det på. Men i bund og grund er det jo sikkerheden for at alt går ret for sig der skulle være det vigtigste, og den yder den danske måde (desværre) nok bedst.

/missio

Hej Dean

Jeg kaster lige en fodnote ind her.

Af de indlæg der er i denne tråd ser det for mig ud som om der sættes lighedstegn mellem ægteskabsbrud og sex før ægteskabet. Den tror jeg ikke holder helt.

Ægteskabet er en 'institution', et sæt faste rammer hvor vi som ægtefolk kan bevæge os frit (frihed under ansvar naturligvis!), og hvor der er trygt og godt at være. Men ægteskabet er meget mere end sex skulle jeg lige hilse og sige (min frue og jeg fejrede vores 13 års bryllupsdag forleden). Ægteskabet er også noget med kærlighed, og viljen til at elske. Det er noget med at tage ansvar for sig selv og sin ægtefælle. Det er noget med at lære kompromis'ets svære kunst, og at sætte sig selv på 2. pladsen.
Én af de ting der hører med som en naturlig del af ægteskabet er det seksuelle samliv. Det har fået sin plads i ægteskabet, fordi det her kan være til stor glæde og velsignelse for ægteparret - og fordi det uden for ægteskabet kun fører dårlige ting med sig, og aldrig kan blive andet end en parodi på hvad det seksuelle samliv er tænkt som. Husk på, at vores sexliv er det eneste vi fik med os ud af paradiset! Endnu inden syndefaldet fik Adam og Eva besked på at opfylde jorden, og det er svært uden et sexliv...

At bryde ægteskabet er ikke kun at have sex før ægteskabet, uden om ægteskabet, på tværs af ægteskaber og hvad man nu ellers kan finde på. At bryde ægteskabet er at bryde/ødelægge/modarbejde selve ægteskabet, altså ægteskabet som 'institution'. Og dét kan man godt gøre inden man er gift.

Har man sex før ægteskabet, bryder man ind i noget der hører ægteskabet til - man 'bryder ægteskabet'.

Den der med at det er ok første gang - bare man ikke gør det igen... den holder ikke en meter. Det er noget vi finder på udelukkende for at dulme vores egen dårlige samvittighed.

Den der med at det er ok første gang - bare man ikke gør det igen... den holder ikke en meter. Det er noget vi finder på udelukkende for at dulme vores egen dårlige samvittighed.

Hvis man udlægger det sådan, så svarer det meget til at tisse i bukserne for at få varmen. En normal-tænkende person vil oftest tænke længere end de næste par minutter/timer, og ved godt at det ikke er særlig smart at "misbruge" den éne gang man kan sige at sex er "lovligt". Det kan nemlig have vidtrækkende konsekvenser hvis forholdet ikke udvikler sig til et ægteskab, da man så må leve i cølibat resten af livet, hvilket de fleste vel ikke ønsker.

Så jeg har svært ved at se hvad det har med samvittigheden at gøre...

Det lyder som en dejlig oplevelse, du og din hustru har haft.

Jeg var på Færøerne for omkring 13 år siden i tre uger og havde en vidunderlig tid der, hvor jeg fik lov til at opleve noget af samfundet indefra. Var med til sangstævne og kom rundt på øerne, hvor jeg oplevede stor gæstfrihed. Det var ved den lejlighed jeg hørte om Lysningen i kirken, som jeg finder rigtig smuk. Det lille samfund var engang ikke større, end at denne handling fuldt ud kunne bringe tingene frem, hvis der var nogen som kunne have indsigelser i sagen.

Egentlig rejste jeg til Færøerne for at se om jeg mødte en kvinde der, som kunne blive min hustru. Under opholdet bliver jeg meget diskret præsenteret for nogen søde piger, men måtte vende tilbage til Danmark med uforrettet sag. Eller rettere, det bragte mig videre for det var åbenbart ikke der vi skulle mødes. Men jeg tænker tilbage på rejsen med glæde og taknemmelighed.

Vandrer

Dean

Så jeg har svært ved at se hvad det har med samvittigheden at gøre...

Det jeg tænker på i den forbindelse er, at de fleste kristne ved at det der med sex før ægteskabet er en "no-no". Mange kristne "falder i" alligevel. Når man gør noget man ved er forkert, får man dårlig samvittighed - eller burde i hvert fald få det. Her er det så jeg mener at den ubibelske tanke med at "det er ok - bare jeg ikke skifter partner" kommer ind i billedet, i et forsøg på at forsvare den fejl man har begået - og dermed at dulme den dårlige samvittighed.

Hvis man ikke har dårlig samvittighed over at være gået i seng med hinanden før ægteskabet, er det helt andre steder der skal sættes ind - for så kender man ikke sin Bibel/Gud, eller har ikke det personlige forhold til Gud (man kan jo ikke få dårlig samvittighed over for nogen man ikke har noget forhold til).

Hej Lars Poulsen

At bryde ægteskabet er ikke kun at have sex før ægteskabet, uden om ægteskabet, på tværs af ægteskaber og hvad man nu ellers kan finde på. At bryde ægteskabet er at bryde/ødelægge/modarbejde selve ægteskabet, altså ægteskabet som 'institution'. Og dét kan man godt gøre inden man er gift.

Har man sex før ægteskabet, bryder man ind i noget der hører ægteskabet til - man 'bryder ægteskabet'.

En rigtig god forklaring!! Og jeg kan kun give dig ret. Men jeg tror at det er lidt svært at fange, fordi vi er så "vant til" det verdslige syn, at vi selv må være gift (eller gå i seng med en, der er gift) for at kunne bryde ægteskabet. Men har man tanken "at bryde ind i" er det lidt lettere at forstå.

Mkh Malli

Det er vel også et spørgsmål om hvornår man mener der er indgået et ægteskab. Nogen mener det at have sex er det samme som at indgå et ægteskab.

Hej LD

Nogen mener det at have sex er det samme som at indgå et ægteskab.

Ja, det er en skrækkelig uvæsen, der sågar har sneget sig ind i kristne kredse. Hvordan skal disse mennesker være lys og salt for denne verden, hvor utugten florerer, når de selv lever i utugt?

Disse mennesker henholder sig noget vist ovenikøbet før den gamle pagt (hvor man vist lagde sig ind til pågældende og dermed var man gift), men glemmer dermed også at der dengang var en ydre markering - folk vidste det!

Allerede i 1. mos. tales der om bryllup "Men lad nu hendes bryllupsuge gå til ende; så skal du også få Rakel, mod at du tjener hos mig syv år til." (1. Mos. 27)

"Zions døtre, gå ud og nyd synet
af kong Salomo og den krone,
hans mor kronede ham med
på hans bryllupsdag,
på hans hjertes glædesdag.
(Højs. 3)

De glemmer også at fx. Jesus deltog i bryllup (brylluppet i Kanaa)...og et ægteskab markeres ved et bryllup - et ydre tegn på at to mennesker hører sammen. Men det er ikke det eneste, Gud ønsker samtidig at sikre ægtefæller og børn i det jordiske, så der ligger rigtig mange ting i det.

Mkh Malli

Hej Lord Dean.

Hm... vil det så sige, at hvis en forlovet kvinde bliver voldtaget af en mand, hun ikke kender, så er hun rent faktisk blevet gift med ham, og så vil det være utroskab at gifte sig med den, hun havde planlagt at gifte sig med??
Nej vel, det går ikke.
Jeg tror der er en pointe i, når skabelsesberetningen først nævner det med at binde sig til sin hustru, og så det med at blive et kød bagefter. (Selv om det nok ikke går på det sexuelle alene, men det hører også med.)
Brylluppet er der, hvor man offentligt og juridisk bliver bundet til sin mand eller hustru.

Mvh. AnnePande.

Læs lige hvad jeg skrev igen... Tvang er netop et af de tilfælde hvor jeg laver en undtagelse! For selvfølgelig skal man ikke på den måde tvinges ind i et ægteskab... det ville ikke føre noget godt med sig.

Dean

Det er vel også et spørgsmål om hvornår man mener der er indgået et ægteskab. Nogen mener det at have sex er det samme som at indgå et ægteskab.

Ja, det er selvfølgelig rigtigt.

Personligt mener jeg at der hører en offentlig bekendelse til under en eller anden form - kirkelig vielse, borgerlig vielse og lignende. En offentlig bekendelse hvor man lover hinanden troskab i vidners nærvær.
Det er nok de færreste der vil ønske at sex skal være en offentlig handling i vidners nærvær...!

Ægteskabet er jo så meget mere end sex, men desværre bliver det ofte udlagt sådan, at vi ikke må have sex før ægteskabet - så den eneste grund til at blive gift er at så kan vi have sex. Eller endda gå så vidt som til at sige; "Ups - vi kom til at gå i seng med hinanden - nu er vi gift". Her er vi - i mine øjne - tilbage i at dulme den dårlige samvittighed, som vi har været inde på i et andet indlæg.
Det er imponerende så opfindsomme mennesker kan blive når det handler om at få sin egen vilje til at se ud som om det er Guds.

Hej Lord Dean

Tvang er netop et af de tilfælde hvor jeg laver en undtagelse

Der hvor DU laver en undtagelse..... hmmmm ... jeg synes det lugter af at det er dig der har lavet reglen..... når du nu kan lave undtagelser.....
Har du et sted i bibelen du bygger din teori på..... et sted som siger at første gang man har sex er det ikke forkert (undtagen tvang mv.) men at anden gang(?) er det forkert..... og hvis man bryder med sin partner......

Jeg mener ikke det på noget tidspunkt er rigtigt at have sex før man er I et ægteskab. Jeg mener ikke det er sex der afgør om der er et ægteskab.

En mand forlader sin far og mor (synlig handling - offentliggørelse) og holder sig til sin hustru (løfte om troskab) - - - og så bliver de ét kød (sex).....

I følge dig gør det ikke noget hvis det foregår anderledes...
En mand bliver ét kød med en kvinde(sex)..... de holder sig til hinanden (giver et løfte)...... og forlader sin far og mor ( udfører en synlig handling - bryllup)

Eller har jeg misforstået dig......

Hej Mig Selv!

Jeg kan varmt anbefale bøger af Walter Trobisch, Lohse forlag. Bla. Jeg elskede en pige. www.lohse.dk
De er rigtig gode. Vi brugte meget at læse dem inden vi blev gift.

Kærlig Hilsen Løwendahl

Nåe...den bog... Den er jo snart 20 år gammel...:-P
Men okay, jeg tror faktisk mine forældre har den et sted i samlingen...den må jeg lige kigge mere på! Tak!;-)

En mand bliver ét kød med en kvinde(sex)..... de holder sig til hinanden (giver et løfte)...... og forlader sin far og mor ( udfører en synlig handling - bryllup)

Jeg vil mene at løftet afgives før man har sex. Så det bliver løfte, sex, bryllup... eller løfte, bryllup, sex... for mig at se må løftet være det væsentlige. Et bryllup handler vel om at offentliggøre det gjorte løfte samt en velsignelse over løftet/ægteskabet. Om de så har sex før eller efter brylluppet, det har jeg svært ved at se noget forkert i, blot det er efter afgivelsen af løftet.

Hej Esmaralda

Grunden til jeg ikke er kommet med et svar endnu, det er, at jeg synes denne debat er meget spændende. Jeg følger med interesse de tråde der prøver at komme ind til nogen vigtige punkter for synet på ægteskabet.
Ved at følge de tanker og holdninger der kommer frem, opdagede jeg at mit næste indlæg voksede og begyndte at ændre karakter. På nuværende tidspunkt følger jeg derfor bare debatten, og arbejder med at gøre mit indlæg lidt mere færdigt.
Det her er en meget vigtig debat, som jo dukker op med mellemrum. Jeg mener at det er væsentligt, at forstå hvordan vi kan være med til at definere ægteskabet ind i den tid mennesket lever i. Det støttes af den holdning, at man må forholde sig til samfundets skrevne love.

Vandrer

Hej lord Dean

Hvis du et øjeblk ser helt bort fra Bibelens ord. Hvornår mener du at man i Danmark (hvis man følger reglerne) er i et ægteskab.

I følge den danske lovgivning begynder et ægteskab når man i fuld offentlighed MED to(?) vidner har sagt "ja" til hinanden enten i en kirke eller på rådhuset..... Er du ikke enig med det????



Hvis vi så ser på Bibelens ord nu. Bibelen siger at når en mand forlader sine forældre og holder sig til sin hustru og bliver ét kød er de i et ægteskab. Dvs Bibelen påkræver IKKE særlige ritualer eller andet for at være gift.... blot et løfte om troskab og en handling ved at forlade sine forældre og at blive ét kød ved sex.....

Men et andet sted i Bibelen står der at alle myndigheder er indsat af Gud. Og at vi altid skal følge regeringens ord (undtagen når det strider imod Guds ord)

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Regeringen siger at man er gift når man har været på rådhuset eller i kirken.
Strider det mod Guds ord at blive gift i en kirke eller på et rådhus?
Bibelen siger at når en mand har forladt sine forældre og binder sig til sin hustru og bliver ét kød med hende er man gift OG Bibelen siger også at man skal overholde landets love - som siger at man skal i kirken eller rådhuset først......

Kan disse ting forenes?

Ja hvis man går på rådhuset eller i kirken først...... så har man overholdt landets love om ægteskab. Og man har ikke brudt Guds love om samme......

Hvis man "kun" holder Guds love om ægteskabet - så bryder man landets love - og dermed også (en anden af) Guds lov.......



Men jeg giver dig ret så langt at hvis landet ingen love har på området så er "din" måde fuldt gyldig og rigtig......

Men når landet har love, har Gud forpligtet os på at holde dem..... også selvom det er en udbyggelse at hans egne love - som det jo er i ægteskabelige spørgsmål....
Det vil nok være godt at være bevidste om hvilke dele af det der er landets love og hvilke dele der er Guds love...... så vi ikke begynder at tro at Gud har langt flere love end han har......

Hej Vandrer

Jeg giver dig ret i at dette er et meget spændende og MEGET vigtigt emne at finde ud af.

Tag dig den tid der er nødvendigt. Når alle vore forskellige meninger kommer på bordet er det nemmere at danne sig et ordentligt billede af sagen.

Ser frem til dit svar.....

Shalom...

Bare fordi en bog er gammel, betyder det jo ikke, at den ikke er værd at læse... Bibelen er 2000 år gammel

Guds fred...

For mig at se starter ægteskabet fra det øjeblik man har afsagt sit løfte, hvilket normalt sker længe føre selve bryllupet, hvor det verdslige samfund anerkender ægteskabet som en juridisk social enhed. Man begynder jo ikke at planlægge sit bryllup før man har fundet den partner man vil dele sit liv med (og omvendt). Jeg mener derfor også at ægteskabet overfor Gud begynder før brylluppet, men det verdslige samfund er mere formelt/juridisk indrettet, hvorfor det først anerkender ægteskabet ved brulluppet. Brylluppet blivet i det perspektiv blot en formalitet for at tilfredsstille det verdslige samfund. Forskellen på kirke- og rådhusbryllup bliver så også et spørgsmål om man vil have Guds velsignelse over ægteskabet eller ej...

Men man kan selvfølgelig også sagtens bed Gud om velsignelse af sit ægteskab ved andre lejligheder end hvad man kalder et bryllup... fx ved køkkenbordet over aftensmaden

Hej Lord Dean

or mig at se starter ægteskabet fra det øjeblik man har afsagt sit løfte, hvilket normalt sker længe føre selve bryllupet, hvor det verdslige samfund anerkender ægteskabet som en juridisk social enhed.

Vil det sige at den dag man begynder at komme sammen er man gift? også selvom man kun går i tredje klasse?????
- Dengang jeg var hmmmm 8-9 år tror jeg - lovede jeg min bedste kammerat at vi skulle giftes. Dengang mente jeg det og det samme gjorde han er jeg sikker på..... Men - du gættede rigtigt - vi er aldrig blevet gift.
- Senere da jeg gik på efterskole lovede jeg en anden dreng/mand at jeg ville gifte mig med ham..... men det blev heller ikke til noget...... Var det ægteskabsbrud at love mig til nr to? Eller er vi nød til at sætte endnu en "særregel" ind som gælder alder og myndighed???? I så fald hvilken alder..... den som de danske regler holder sig til eller den som du synes er rimelig....?????

Eller er det et mere synligt tegn/løfte som fx forlovelse der skal til.....
- Jeg har aldrig selv brudt en forlovelse..... men kender en som har..... og hun er gift den dag i dag - med en anden..... det må jo (i følge dine regler) være ægteskabsbrud(?)....... (Jeg mener ikke det er - da jeg mener at forlovelsestiden er den tid hvor man virkelig målrettet forbereder sig på et ægteskab..... men også hvor man virkelig prøver sig selv af om man VIL dette ægteskab og vil give det endelige løfte)

Sådan som jeg læser dine regler på området - læser jeg at det er 100% op til den enkelte hvornår han/hun er gift...... ingen regler eller andet vi andre kan se det på.... kun deres ord......
Hvad så hvis den ene mener at forlovelsen er ægteskab og den anden mener at brylluppet er ægteskabets dør...... NEJ jeg tror altså ikke det dur med så svævende regler..... hverken for ikke-kristne og da slet ikke for kristne.....

Man begynder jo ikke at planlægge sit bryllup før man har fundet den partner man vil dele sit liv med (og omvendt).

Faktisk burde det være sådan at kristne ikke begyndte at komme sammen med andre end den de vil giftes med. det tror jeg at mange unge kristne lever efter..... og mange tager fejl i både første og andet forsøg...... Det mener du er ægteskabsbrud(?)

Jeg mener derfor også at ægteskabet overfor Gud begynder før brylluppet, men det verdslige samfund er mere formelt/juridisk indrettet, hvorfor det først anerkender ægteskabet ved brulluppet. Brylluppet blivet i det perspektiv blot en formalitet for at tilfredsstille det verdslige samfund.

Til dels - og for at sige at nu er der ikke flere chancer - vi er ikke ledige på markedet længere...... en offentlig ærklæring om at man nu ikke mere acceptere tilnærmelser/flirt/kurmageri fra andre...... det har man nok ikke ønsket længe (forhåbentligt lige siden man begyndte at komme sammen) - men ved brylluppet bliver det offentligt kendt..... døren er lukket ingen andre skal komme her og prøve noget....

Forskellen på kirke- og rådhusbryllup bliver så også et spørgsmål om man vil have Guds velsignelse over ægteskabet eller ej...

Enig

Men man kan selvfølgelig også sagtens bed Gud om velsignelse af sit ægteskab ved andre lejligheder end hvad man kalder et bryllup... fx ved køkkenbordet over aftensmaden

Enig - vi kan til enhver tid bede om Guds velsignelse...... han giver os den over det der er hans vilje.....

Hej LD



Men man kan selvfølgelig også sagtens bed Gud om velsignelse af sit ægteskab ved andre lejligheder end hvad man kalder et bryllup... fx ved køkkenbordet over aftensmaden



Det er rigtigt det med løftet, men så mangler man det ydre tegn på brylluppet, blandt andet fysiske vidner, som der er i de bryllupper, der nævnes i Bibelen. Det virker også til at du glemmer den øvrige menneskehed, der ikke anerkender individuelle aftaler over køkkenbordet, og det er ikke juridisk bindene. Gud ønsker at sikre os på ALLE områder, også de jordiske.

"Papirløse brylluper" anerkendes ingen steder som andet end at leve på polsk. Hvordan kan den øvrige kristenhed, der iøvrigt generelt både anerkender rådhus- og kirkebryllup, fortælle uomvendte om synden ved utugt, hvis de selv lever på polsk?
Når kristenheden ikke kan se forskel, kan hedninger det da endnu mindre! Det er meget utroværdige signaler at sende!

Iøvrigt finder jeg det også meget mærkværdigt at henholde sig til noget, der åbenbart har været gældende før de egentlige bryllupper, sågar før Moseloven, når man på alle andre områder påberåber sig at leve under den ny pagt.

Mkh Malli

Faktisk burde det være sådan at kristne ikke begyndte at komme sammen med andre end den de vil giftes med. det tror jeg at mange unge kristne lever efter..... og mange tager fejl i både første og andet forsøg...... Det mener du er ægteskabsbrud(?)

En kæreste er en person man gerne vil lære bedre at kende og knytte sig til, med det formål at finde ud af om det er "den eneste ene". Hvis det viser sig, at det er det ikke, så slår man op. Hvis man efter nogen tid finder ud af at det er den rette, så kan man lade sig forlove, hvilket betyder at man aflægger hinandet et løfte, og så begynder man også ofte at tænke på planlægning af bryllup. Altså den begivenhed hvor man bekendtgøre overfor alverden at man har aflagt et løfte overfor hinanden.

Sådan som jeg læser dine regler på området - læser jeg at det er 100% op til den enkelte hvornår han/hun er gift...... ingen regler eller andet vi andre kan se det på.... kun deres ord......
Hvad så hvis den ene mener at forlovelsen er ægteskab og den anden mener at brylluppet er ægteskabets dør...... NEJ jeg tror altså ikke det dur med så svævende regler..... hverken for ikke-kristne og da slet ikke for kristne

Forhåbentlig kender parret hinanden og ved hvordan de hver især ser på den slags. Jeg går udfra at det er almindeligt at samtale i et parforhold?

"Papirløse brylluper" anerkendes ingen steder som andet end at leve på polsk.

De danske domstole behandler i forbindelse med skilsmisser papirløse ægteskaber, som har varet over 7 år, på lige fod med ægteskaber indgået i kirken eller på rådhuset.

Er man ansvarlig over for Gud eller mennesker? Er det Gud eller mennesker der dømmer på Dommensdag?

Lad dog folk tænke skidt om andre mennesker hvis det er det de vil... men gør ikke mennesker ansvarlig over for mennekser i forhold hvor det er overfor Gud de er ansvarlige.

Hej LD

De danske domstole behandler i forbindelse med skilsmisser papirløse ægteskaber, som har varet over 7 år, på lige fod med ægteskaber indgået i kirken eller på rådhuset.

Det her passer ganske enkelt ikke! Det er altså intet formuefællesskab osv, - bare spørg en advokat. Derudover er der altså ingen arveret og ingen sikkerhed for børnene ved at leve på polsk.

Er man ansvarlig over for Gud eller mennesker? Er det Gud eller mennesker der dømmer på Dommensdag?

Som kristen skal du altså se længere end til din egen næsetip, du er nemlig både ansvarlig overfor Gud og dine medmennesker, du må hverken bringe din næste til fald eller vække anstød....og du kan ikke andet, når du bærer kristennavnet og lever på polsk.

Jeg kender heller ingen kristne kirker der accepterer denne levevis.

Mkh Malli

Bare sådan lige for en god ordens skyld, så findes der advokaters svar på en række spørgsmål angående papirløst samliv her og her. Bl.a. 10 ulemper ved ikke at være gift og Seks fordele ved at leve papirløst. Som det konkluderes, så er det i langt de fleste tilfælde en fordel at være gift.

Så vidt jeg ved findes der enkelte delstater i USA, hvor man til en hvis grad anerkender par som "reelt gift", hvis de har levet sammen i en årrække. Det har dog vist aldrig været på tale i Danmark, så vidt jeg er orienteret.

Hej Lord Dean

De danske domstole behandler i forbindelse med skilsmisser papirløse ægteskaber, som har varet over 7 år, på lige fod med ægteskaber indgået i kirken eller på rådhuset.

Vil det sige at man er et ægtepar - gift - når man har leveet sammen i 7 år?

HVIS det er rigtigt - hvilket jeg tvivler på - så må jeg da tilføje endnu et punkt til min "liste" .....

Man kan blive gift ved
- at gå i kirke
- ved at gå på rådhuset
- eller ved at leve parpirløst sammen i 7 år......

Når ét at disse kreterier er fuldbyrdet et man ægtefolk og kan - uden at synde - blive ét kød (have sex)...... jeg forudsætter at det efter 7 år er blevet rimeligt offentligt

Personligt synes jeg det er længe at vente - i 7 år - på at have sex..... når man kan blive gift på 5(?) minutter på rådhuset....

Er man ansvarlig over for Gud eller mennesker?

Jeg mener absolut man er ansvarlig overfor Gud...... håber ikke jeg har sagt andet....Men for at være ansvarlig overfor Gud må vi følge hans bud.... blandt andet om at elske vores næste + fjenden og ved at holde landets love....

Men jeg savner en kommentar på at GUD siger vi skal følge landets love...... og GUD siger også at vi ikke må have sex udenfor ægteskabet.....

Hej lord Dean

Hvis man efter nogen tid finder ud af at det er den rette, så kan man lade sig forlove, hvilket betyder at man aflægger hinandet et løfte,

Jeg må altså lige spørge igen.... for jeg forstår simpelthen ikke helt dine tanker om disse regler......

Når man er blevet forlovet - så er "fælden klappet" efter din mening..... så er man gift????? Eller hvad......

Det er man ikke i følge Dansk lovgivning.....

Jeg savner virkelig en kommentar fra dig om hvorvidt du mener at dette vers gælder for os i dag:
Rom 13 v1 Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud. v2 Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed, står derfor Guds ordning imod, og de, der gør det, vil pådrage sig dom.
Hvis du mener det skal gælde for os i dag - hvorfor mener du så tilsyneladende ikke det skal gælde i ægteskabelige henseender....?

Vil det sige at man er et ægtepar - gift - når man har leveet sammen i 7 år?

Nej. Ægteskabet er afhængig af om løftet er afgivet.

Men jeg savner en kommentar på at GUD siger vi skal følge landets love...... og GUD siger også at vi ikke må have sex udenfor ægteskabet.....

Loven siger ikke at man ikke må have sex før ægteskabet, og loven siger heller ikke at folk skal gifte sig. I loven er ægteskabet en valgmulighed.
Ja, vi må ikke have sex udenfor ægteskabet... men vi er jo som sagt uenige om hvornår ægteskabet starter.

hej Lord Dean

Nej. Ægteskabet er afhængig af om løftet er afgivet.

Vil det så sige at sex ikke har noget med sagen at gøre????
Mener du at man godt kan leve sammen og have sex uden at være gift og uden det er synd - så længe man bare ikke har givet hinanden løftet.....
Det er ikke for at blive ved at tvære rundt i det.... men jeg kan ikke finde sammenhængen i dine udsagn - derfor spørger jeg ..... igen

Loven siger ikke at man ikke må have sex før ægteskabet, og loven siger heller ikke at folk skal gifte sig. I loven er ægteskabet en valgmulighed.

Nej loven siger ikke at man ikke må have sex udenfor ægteskabet - det siger Gud.....
OG Nej loven kræver ikke man er gift for at leve sammen på ægteskabelig vis - det gør Gud......

Vi har ikke valgfrihed til om vi vil følge ENTEN landets love ELLER Guds love..... vi skal følge begge dele ..... (med mindre landets love strider imod Guds)

I loven er ægteskabet en valgmulighed....... men man kan ikke have lov at kalde noget et ægteskab som ikke er det...... i følge loven er et ægteskab noget som er offentligt indstiftet enten i en kirke eller på et rådhus...... ikke noget man føler eller selv har bestemt.....

I følge Bibelen er ægteskabet også en valgmulighed...... du kan blive gift og dermed få en kone/mand og derefter have sex......... Eller du kan undlade at blive gift og også undlade sex.....

Ja, vi må ikke have sex udenfor ægteskabet... men vi er jo som sagt uenige om hvornår ægteskabet starter.

Ja det er vi - jeg har stadig ikke helt fundet ud af hvornår DU mener et ægteskab starter. derfor disse spørgsmål:

- Hvornår starter et ægteskab i følge Bibelen?
- Hvornår starter et ægteskab i følge den danske lovgivning?
- Hvornår starter et ægteskab i følge dig?

Jeg tror du kender mine svar på det - men jeg opsumere lige......

- Når man har afgivet et løfte til hinanden i vidners påhør.
- Når man har givet et løfte til hinanden i vidners påhør med en præst eller en borgmester til stede.
- Når begge de ovenstående punkter er opfyldt. Det kan gøres i et hug ved et bryllup.

Jeg er lidt spændt på dine svar..... for jeg ved ikke helt hvor jeg har dig henne.....

Du vil ikke forstå...

Jeg er færdig.

Hej Lord Dean, det med hvornår ægteskabet starter - og hvornår altså den begivenhed indtræder, hvor vi uden at gå imod Guds ord kan "blive ét kød" - jeg kommer til at tænke på ærkeenglen Gabriels møde med Jomfru Maria. Hun var på bebudelses-tidspunktet forlovet med Josef, men undrede sig over at hun skulle føde en søn, da hun jo aldrig havde været sammen med en mand.

Kan vi ikke tage det som en tilkendegivelse af, at forlovelse ikke er det samme som bryllup? Vi hører senere i teksten, at Josef besluttede at skille jeg fra hende i stilhed for ikke at bringe skam over hende. (Han kunne have slæbt hende i retten med risiko for at hun blev dømt til døden ved stening.)

Det er jo heller ikke så mange år siden, det var almindeligt her i Danmark, at der blev lyst i kirken for forlovede par for at sikre, at ingen havde nogen indvendinger imod brylluppet.

Så åbenbart er forlovelse ifølge Bibelen ikke tilstrækkelig til at legitimere sexuelt samliv, selv om den vel må siges at være en offentlig tilkendegivelse.

Maria var ganske vist, som Jesu moder, i høj grad et særtilfælde, men vel næppe på det punkt? Det synes jeg ikke der er noget der tyder på ...

Bare en tanke ...

kristina

Hej Lord Dean

Du vil ikke forstå...

Jeg er færdig.

Det kan godt være at jeg er tungnem - men jeg kan med ærligt sind sige at jeg virkelig har prøvet at forstå dig. Men du er i din gode ret til at stoppe her.

Jeg synes det er ærgeligt - for jeg ville ellers godt have dit svar på mine spørgsmål..... men dem må jeg vel så bare gætte mig til


- Hvornår starter et ægteskab i følge Bibelen?
- Hvornår starter et ægteskab i følge den danske lovgivning?
- Hvornår starter et ægteskab i følge dig?
og så lige et mere:
- Skal vi holde alle landets love i følge Bibelen?

Men du stopper (og jeg gætter ) og det er OK......