0 registrerede () og
7
gæster online.
|
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg |
|
#28739 - 26/01/2004 16:44
Et godt navn!
|
Bruger
Reg.: 04/12/2002
Indlæg: 243
Sted: Halvt af hvert
|
Jeg har altid været meget utilfreds med mit navn. Måske lidt synd for mine forældre, men alligevel. Hvorfor skulle jeg dog hedde JETTE og ikke HENRIETTE , som er det samme navn... det er bare meget smukkere, synes jeg. Jeg ville også hellere have heddet JULIE, fordi det hed min farmor, og hende så jeg meget op til. Nu er det godt nok ikke sådan, at det har plaget mig helt vildt, men alligevel ! Min mor hed CARLA ELISABETH, men blev som barn altid kaldt CARLA..... synd ikke ? Hvorfor valgte hun dog ikke ELISABETH i stedet for, det er da 1000 gang kønnere.... I dag er der mange mennesker, der skifter navn, fordi de er utilfredse med det, som de har fået engang, og jeg forstår dem egentligt godt , selv om jeg ikke selv kunne finde på det, altså skifte mit navn, så skulle jeg have gjort det for mange år siden, nu er jeg alt for gammel til den slags. Har I gjort jeg nogle overvejelser omkring jeres egne navne. For det er vel klart, at I virkelig ved, hvorfor jeres børn hedder, hvad de hedder? Har navnet nogen betydning for, hvordan ens liv kommer til at forme sig? I dag er det jo kendt ,at nummerologerne mener, at et navneskift kan betyde et helt nyt liv. for et menneske. I bibelen havde navne bestemt en afgørende betydning - hvorfor så ikke i dag?/b]
Hvor stor betydning tillægger I et navn?
|
|
Til toppen
|
|
|
#28740 - 26/01/2004 17:37
Re: Et godt navn!
[Re: ærten]
|
Bruger
Reg.: 23/01/2004
Indlæg: 48
|
Har I gjort jeg nogle overvejelser omkring jeres egne navne.
Jeg har egentlig aldrig tænkt på at skifte navn. Men alligevel har jeg været træt af, at så få kunne stave det rigtigt i første forsøg (det stumme H blev ofte udeladt), og at mange troede, at jeg i virkeligheden hed Mathilde. Men nej, mit navn er helt uden forstavelser!
Men jeg er glad for mit navn, fordi det er sjældent. Jeg føler, at det passer til mig, fordi jeg heller ikke er som folk er flest.
Hvor stor betydning tillægger I et navn?
Jeg tror, at der kan ligge meget i et navn, og at det især er forældrene, der kan bestemme, hvor meget betydning et navn skal have. F. eks. hvis de vælger at give deres barn et bestemt navn, for indirekte at sætte en overskrift (eller udtrykke et ønske) for sit barns liv. Hvis man nu vælger at kalde sit barn for Tobias, som betyder Gud er god, så ønsker forældrene måske for deres barn, at dets liv må blive en lovsang til Gud. Barnet kan så også bruge sit navn som en opmuntring fra sine forældre i svære tider.
Man kan også udtrykke respekt for andre mennesker ved at opkalde sine børn efter dem. Der er jo ingen som vil give sit barn et navn, som også bæres af nogle man slet ikke kan med.
Vi lægger meget af de personer vi kender i deres navne. Hvis en, jeg ikke bryder mig om, hedder Svend, vil jeg, hvis jeg møder en anden med samme navn, helt instinktivt have et vist forbehold for ham. Og hvis min bedste ven hedder Gert, vil jeg være mere åben overfor en anden person med samme navn.
Det er egentlig lidt sært, det med navne. Sådan når man lige kommer til at filosofere lidt over det. Her var i hvert fald lige et par tanker fra mig omkring det!
Guds fred!
- Thilde
Herren velsigne dig og forbavse dig!
|
|
Til toppen
|
|
|
#28741 - 27/01/2004 15:09
Re: Et godt navn!
[Re: Thilde]
|
Bruger
Reg.: 04/12/2002
Indlæg: 243
Sted: Halvt af hvert
|
Det er egentlig lidt sært, det med navne. Sådan når man lige kommer til at filosofere lidt over det.
Jeg kom til at tænke på dét med, at vi alle sammen kalder os eet eller andet her på nettet.
Naturligvis er det fordi vi foretrækker at være anonyme , for så er vi mere frie, vi kan udtale os frit, og det er dejligt 
Men det kunne være interessant at høre, hvorfor vi netop her har valgt det navn, som vi selv kalder os her på debatten. I modsætning til vores eget navn, som vi ikke selv har valgt, men i de fleste tilfælde vore forældre eller en tradition, eller hvad det nu kan være, så har vi selv valgt det.
Personligt kalder jeg mig ÆRTEN , fordi jeg er studievært , men også temmelig lille, og så syntes jeg, at VÆRTEN minus V passede godt til mig, og det blev altså til ÆRTEN!
Har I nogle begrundelser for jeres valg af "dæknavn"
|
|
Til toppen
|
|
|
#28743 - 27/01/2004 15:53
Re: Et godt navn!
[Re: ærten]
|
Bruger
Reg.: 17/10/2002
Indlæg: 2505
Sted: Sønderjylland - Bylderup Bov
|
Hej Ært Esmaralda - tja hvorfor dog lige det rædselsfulde navn......  Jo jeg har altid set det som et tegn på at nogen holdt særlig meget af en hvis de gav en et kælenavn (ikke bare brugte det navn andre havde fundet på men selv opfandt et nyt til lige den person fra "mig" - noget personligt)...... og tilsvarende at nogen hadede en tilpas meget til at gidde at give et øgenavn  Den første der gav mig et kælenavn kaldte mig Esmaralda...... det er nok derfor jeg er blevet så glad for netop det navn..... det varmer simpelthen..... og ham som kaldte mig det gjorde det fordi han synes jeg var et kælenavn værd.... Ja - sådan kan et dæknavn dukke op.....
Venlig hilsen Ester
Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige
|
|
Til toppen
|
|
|
#28744 - 27/01/2004 17:01
Re: Et godt navn!
[Re: ærten]
|
Bruger
Reg.: 23/01/2004
Indlæg: 48
|
Jeg valgte at kalde mig mit eget, rigtige navn, fordi jeg ikke ville friste mig selv til at skrive noget, som jeg ellers ikke ville sætte mit navn under. Men indimellem er det da fristende at ændre det til noget andet. Jo, og så også pga. manglende opfindsomhed  Guds fred! -Thilde
Herren velsigne dig og forbavse dig!
|
|
Til toppen
|
|
|
#28745 - 27/01/2004 22:29
Re: Et godt navn!
[Re: ærten]
|
Bruger
Reg.: 27/12/2003
Indlæg: 15
|
Navne - noget sjovt noget egentlig...
Hvor stor betydning tillægger I et navn?
Personligt tillægger jeg navne rimelig stor betydning, vil jeg mene, men det er jo meget op til den enkelte.
Mit eget navn har jeg aldrig været særlig glad for, men heller ikke særlig ked af. Jeg hedder Karina og mine forældre valgte det navn af flere grunde. For det første indbød det ikke til øgenavne, og det var meget vigtigt for mie forældre, og det er jeg sådan set også taknemmelig for. For det andet så var det på det tidspunkt brugt tilpas lidt, og desuden var/er det alligevel ret almindeligt og de fleste kan stave til det. Når jeg kigger på mine forældres begrundelse for valget af mit navn ser det meget fornuftigt ud. Men det er også lidt anonymt og kedeligt måske, men det er jo en smagsag. Hvis jeg havde været en dreg ville jeg have heddet Kenneth, og da det navn giver mig dårlige associationer er det nok godt nok at jeg hedder Karina 
Jeg tænker tit over hvad jeg vil kalde mine børn, når/hvis jeg får nogle. Tidligere ville jeg kalde min dreng for Nikolaj, efter min oldefar, men mest fordi det lyder pænt. Nu er jeg blevet i tvivl, for det kan staves på flere måder og altså kan give irritation, men også fordi den lille prins hedder Nikolaj (er i tvivl om hans stavemåde, men det går nok). Ved ikke om jeg har lyst til at give mit barn et royalt navn...
Har en masse tanker om det med navne - synes at det er meget spændende! 
/Karina
|
|
Til toppen
|
|
|
#28746 - 27/01/2004 22:35
Re: Et godt navn!
[Re: Thilde]
|
Bruger
Reg.: 27/12/2003
Indlæg: 15
|
Hej Thilde
Hvis man nu vælger at kalde sit barn for Tobias, som betyder Gud er god, så ønsker forældrene måske for deres barn, at dets liv må blive en lovsang til Gud. Barnet kan så også bruge sit navn som en opmuntring fra sine forældre i svære tider.
Dette havde jeg aldrig hørt før, og blev meget glad for at læse det. Jeg havde nemlig tænkt på at kalde min søn, (hvis jeg får en), for Tobias, og det er da en dejlig betydning det navn har!! Jeg kan godt lide når navne har en betydning og når der ligger nogle tanker bag.
/Karina
|
|
Til toppen
|
|
|
#28747 - 27/01/2004 22:44
Re: Et godt navn!
[Re: ærten]
|
Bruger
Reg.: 27/12/2003
Indlæg: 15
|
Har I nogle begrundelser for jeres valg af "dæknavn"?
Da jeg oprettede min profil, kunne jeg ikke finde ud af, hvad forskellen på login- og brugernavn er. Jeg valgte Newbie og Karina, og jeg kan se at mit "dæknavn" er blevet Karina. Ikke lige det jeg havde tænkt mig, men nu ser jeg ingen grund til at ændre det. Newbie valgte jeg, fordi det er det jeg er, (og ja det er jo så blevet mit login-navn). Jeg er ny i troen, og på en hjemmeside som denne kunne jeg ikk se et mere oplagt navn end Newbie
/Karina
|
|
Til toppen
|
|
|
#28748 - 27/01/2004 23:16
Tobias (og Karina)
[Re: Karina]
|
Bruger
Reg.: 23/01/2004
Indlæg: 48
|
Hej Karina Min lillebror hedder Tobias, så det er der jeg har det fra! Der er en kristen sang, som hedder "Jubler hver en sjæl på jord: Gud er god!" Det har altid været min lillebrors sang på en særlig måde! Har lige tjekket lidt op på dit navn. Karina er afledt af Katharina, som betyder "ren", så det er da bestemt ikke dårligt!  Guds fred! -Thilde
Herren velsigne dig og forbavse dig!
|
|
Til toppen
|
|
|
#28749 - 29/01/2004 16:13
Kælenavne
[Re: ærten]
|
Bruger
Reg.: 04/12/2002
Indlæg: 243
Sted: Halvt af hvert
|
Nogle mennesker er i mod, at man bruger kælenavne i familien, men det kan jo gå hen og blive nødvendigt, hvis der for eksempel kommer flere ind i familien med det samme navn... Det er vi røget ind i Hvad synes I om kælenavne? Giver man dem som en særlig kærlighedserklæring eller er det oftest noget, der bare spontant opstår af een eller anden uforklarlig årsag eller nødvendighed?
|
|
Til toppen
|
|
|
|