Jeg ved, at Jesus har lovet os at være med os alle dage indtil verdens ende.

Alligevel er alt sort for mig. Jeg føler mig i bogstavelig forstand forladt af Gud (jeg er p.t. i behandling for en psykose). Det første jeg følte, da jeg vågnede i morges, var dette: Du er forladt af Gud, du er på egen hånd nu.

Det er en massiv følelse, at Gud bare er væk nu, og at jeg må klare mig selv. Det medfører voldsom indre uro og frygt, og ender ud i desperation over, at være forladt af Gud. Den eneste som jeg ikke kan undvære, er jeg blevet forladt af.

Er det en konsekvens af min manglende trofasthed i bøn og samvær med Gud ? Nej siger hjernen, sådan fungerer Gud ikke.
Hvad kan det så være ?

Jeg kan næsten ikke holde ud at være til, fordi jeg føler mig så forladt, der er bare tomhed og intet andet. Hvordan finder jeg Gud igen ? Hvordan får jeg Ham tilbage ?

mvh tau.

Kære Tau

Jeg forstår at det må være forfærdeligt at føle sig forladt og alene på den måde som du giver udtryk for her. Næppe nogen mennesker kan forlige sig med den oplevelse. Mon ikke også det netop er derfor at Jesus så udtrykkeligt understreger at han aldrig vil forlade dem som tror på ham. Vi har mange lignende løfter rundt i Bibelen, som igen og igen understreger at Gud er trofast - også hvor vi svigter ham eller selv føler os langt væk.

Du skriver at du er i behandling for en psykose og denne lidelse kan jo have en væsentlig betydning for hvordan du oplever dig selv og dine følelser. Også dit forhold til Gud. At du føler dig forladt af Gud er derfor ikke ensbetydende med at han faktisk har forladt dig. Det er vigtigt at du holder fast i, at du i denne sag ikke nødvendigvis kan stole på dine egne følelser.

Du har ret når du selv konkluderer at Gud ikke forlader dig pga. manglende bøn og samvær med ham. Gud er ikke sådan, nej. Derimod så er Gud netop nærmest hos dem som har mest brug for ham, dem som føler sig mest mislykkede og utilstrækkelige. I Salme 34,19 står: "Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust, han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt." Sådan er Guds væsen. I modsætning hertil står han de stolte og selvretfærdige imod, ligesom Jesus jo også gjorde igen og igen.

Når du spørger hvordan du finder Gud igen og får ham tilbage, så skal du vide at Gud allerede er hos dig. Du er blot ikke i stand til at opleve eller erfare det. Du må i stedet tage Guds løfter for pålydende.

Selv hvis du ikke kan bede eller kan være stille med Gud, så er han der alligevel. Ja, så er han der netop!

Dette tør jeg sige til dig uden at jeg kender ret meget til din situation. Fordi, dette er hvad Gud siger om sig selv og det må vi stole mere på end på vore egne følelser, som kan forstyrres af så meget.

Hvis ikke du magter andet, så bed blot: "Herre Jesus, forbarm dig over mig!" Den bøn er nok til at Gud kommer til dig og er nær. Også selvom du ikke kan se eller høre ham.

Herren løfte sit ansigt på dig og give dig fred.

Det er sjovt du nævner bønnen "Herre Jesus, forbarm dig over mig", det er netop dén skudbøn jeg oftest bruger i denne situation, og som jo er kendt fra Østkirken som Kristusbønnen.

Tak for resten af dit svar.

mvh tau