Jeg faldt lidt over et indlaeg, netmissionaeren havde i forummet ondt i troen i traaden Foraeldre. Jeg haaber, jeg har misforstaaet, men han slutter sit indlaeg med disse ord, som jeg har svaert ved at laese paa anden maade end at vore gerninger og boen goeres til naademidler som skaber troen i andre menensker og endda et bedre naademiddel end Guds ord:

Men det betyder jo ikke at du ikke kan være et kristent vidne derhjemme. Det skal i så fald bare ikke være i form af direkte forkyndelse, men måske mere i form af det du gør og den måde du er på. Jeg vil opfordre dig til at tænke på hvordan du gennem dine handlinger kan "prædike" uden ord. Det handler fx om at have et "kristent sind" overfor dine forældre. Det kan være ved at vise hjælpsomhed, respekt og kærlighed.

Ofte kan vore handlinger tale meget stærkere end vore ord.

Dog, det stærkeste du kan gøre er at bede for din forældre og dem du gerne vil have med på vejen. Ved at gøre dette åbner du en dør for Guds ånd ind til deres hjerter, og dette er noget som dine egne ord aldrig selv kan gøre. Bed vedholdende og konkret om at dine forældre må tage imod Jesus og om at Gud vil vise dig anledninger til at vidne for dem gennem dine handlinger og dit sindelag. Lad dem mærke Guds kærlighed gennem dig. På den måde bliver hele dit liv og din tilstedværelse en prædiken - selv uden ord.

Jeg er enig saa langt, at vore gerninger skal vaere et vidnesbyrd om vores tro, men bliver alligevel nervoes, naar du skriver at vi kan praedike uden ord og endnu vaerre, naar du siger at vore gerninger kan tale staerkere end vore ord. Det bliver heller ikke bedre af at du mener at boennen aabner en vej til andres hjerter for Gud.

Ifoelge biblen er det ordet -Guds ord-, der alene skaber troen (Rom 10 feks.) og ikke vore gerninger. Folk maa hoere at de er syndere og at Jesus har betalt for syndernes forladelse og nu giver den til dem. Der er intet menneske, der nogensinde vil bliver frelst ved at se Guds kaerlighed i mit syndige liv og saa tage imod en jesus, som de ikke har hoert om, lige meget hvor meget jeg beder. Jeg beder efter guds befaling, fordi jeg dermed stiller mig til raadighed til Gud, men boennen kan ikke aabne nogen vej ind til andre menneskers hjerter, det kan alene Guds ord, som taler meget staerkere end vore egne gerninger.

jeg kan simpelthen ikke se andet end at du er ved at bevaege dig ind i en metodistisk misforstaaelse her, som er saerdeles farlig. Hvis jeg har misforstaaet, lader jeg mig gerne korrigere.

mvh. Magnus

Hej Magnus, du skriver:

Jeg er enig saa langt, at vore gerninger skal vaere et vidnesbyrd om vores tro, men bliver alligevel nervoes, naar du skriver at vi kan praedike uden ord og endnu vaerre, naar du siger at vore gerninger kan tale staerkere end vore ord. Det bliver heller ikke bedre af at du mener at boennen aabner en vej til andres hjerter for Gud.

Jeg håber, at jeg misforstår, eller at du misforstår, for ellers er jeg godt nok rystet over det du skriver.

Hvis en kristen brænder for at dele sin tro med dem, han holder af, og som ikke umiddelbart er åbne for at høre Guds ords forkyndelse, så er vejen da i første omgang at vise kærlighed og omsorg, uden at prædike. Hvad ville du ellers gøre?
Binde dem til stolen og læse op af Bibelen? (Undskyld!)

Hvis vi kan få et nært og kærligt forhold til de mennesker, som vi gerne vil hjælpe til frelsende tro, og som godt ved, at vi selv er kristne, så er det da netop en prædiken uden ord, skulle jeg mene, at vise at vi holder af dem og vil respektere deres intregitet.

Og skal vi ikke bede for vores ikke-kristne venner og familie???? Jo, det skal vi da!
Det ville efter min mening være aldeles ubibelsk ikke at gøre det.

Gud hører bøn.
En bøn om hjælp til andre er en bøn efter Guds hjerte, og Gud finder vej til mennesker, der hvor vi ikke selv kan finde ud af, hvad vi skal gøre, men må træde til side og kaste vores bekymring og nød på ham, i tillid og tro på, at han griber ind efter sin vilje.

Vi får alle ufattelig mange gaver af Gud, hvad enten vi ved det eller ej, og hvad enten vi beder om det eller ej, men det er min faste overbevisning,
at vi alle som kristne er kaldet til forbøn, og at det kan koste andre deres frelse, hvis vi lader være.

At Gud har villet det på den måde, at vi ved vores bøn efter hans vilje kan sætte himlens kræfter i bevægelse er langt større end jeg kan fatte, men det er sådan, jeg tror det er, for sådan er hans herlige løfter ...

kristina

Hej kristina
Du skriver:

Hvis en kristen brænder for at dele sin tro med dem, han holder af, og som ikke umiddelbart er åbne for at høre Guds ords forkyndelse, så er vejen da i første omgang at vise kærlighed og omsorg, uden at prædike. Hvad ville du ellers gøre?
Binde dem til stolen og læse op af Bibelen? (Undskyld!)

ja, de gode gerninger er et vidnesbyrd og det kan maaske foere til, at de saetter sig ned og hoere paa os, men de gode gerninger kan ikke skabe troen, de taler ikke staerkere end Guds ord og er ikke en praediken af evangeliet. Troen kommer af det, der hoeres, siger Paulus og ikke af de, der goeres. At det vi goer saa kan faa folk til at saette sig ned, saa de kan hoere er noget helt andet end at sige at vores geringer taler staerkere end ord og er en praediken uden ord. Det er de ikke. De er et vidnesbyrd som maaske kan give mulighed for at praedieke.

Ang. Boen. Ja, Gud svarere paa boen, men det goer han gennem sit ord. Ved at bede for mennesker stiller vi os til raadighed for Guds ord, og vi beder ham om at han vil sende mennesker med sit ord til mennesker. Men boennen aabner ikke menenskers hjerter. Det goer det ord, som er et svar paa boennen. Og det sender han som svar paa boen gennem os eller andre kristne efter sin vilje.

jeg haaber vi forstaar hinanden nu.

mvh. Magnus

Hej Magnus, ja jeg kan ikke finde nogen uoverensstemmelse, og kan med min bedste vilje ikke finde nogen antydning af, at der er noget at komme efter i det Netmissionær-indlæg, du var nervøs for.

Du kan da umuligt have Asbjørn mistænkt for at tro - eller skrive - at gode gerninger af nogen som helst art skulle kunne frelse nogen - hverken ham der præsterer dem eller nogen som helst anden?

Jeg er overbevist om, at det var en indlæsning fra din side, men det er da helt ok, at du gør opmærksom på enhver mistanke i den retning, så den kan blive afkræftet.

Hvis du stadig ikke er overbevist, synes jeg bestemt du skal henvende dig til
Asbjørn selv og få et svar direkte fra hestens mule

kristina

Hej Magnus

Hvis jeg har forstået det ret, så er dit anliggende, at gode gerninger og bøn ikke kan lede nogen til tro i sig selv, men at de kan gøre det muligt for os at komme til at forkynde det ord, som skaber troen, for lydhøre ører. Hvis denne korte version stemmer overens med din pointe er jeg helt enig.

Manglende sammenhæng mellem liv og lære kan gøre mennesker døve overfor ordet, fordi de ser dem, der forkynder det, som hyklere. Et kristenliv i (tilnærmet) overenstemmelse med Guds idealer kan på den anden side skabe nysgerighed efter at høre ordet.

Det er vel også det, som Jesus mener i Matt 5,16: "Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene." Og lidt det samme fra Peter i 1 Pet 2,12: "Lev jeres liv blandt hedningerne sådan, at de netop ved det, de bagtaler jer for som forbrydere, kan få syn for jeres gode gerninger og prise Gud for dem på hjemsøgelsens dag." Selvom det næsten lyder som om, at mennesker kan komme til tro alene ved at se de kristnes gode gerninger .

Hej kristina

Som jeg begyndte med at skrive, haabede jeg at jeg misforstod og ville netop gerne have det afklaret. Jeg maa indroemme, at hvis jeg har misforstaaet er det nogle meget uhelidige udtryk, der bliver brugt: at de gode gerninger kan praedike, at de kan tale staerkere end ord og at boen kan aabne en vej som ens egne ord ikke kan aabne.

Jeg mistaenker ikke Asbjoern, men vil gerne hoere, hvad det betyder. Og jeg mener at der generelt er grund til at vaere nervoes for tiden, da IM jo har sendt de fleste af sine ledere paa Willow Creek konference og ogsaa bruger bogen smittende tro, hvis hovedpointe er, at mennesker skal se vores forvandlede liv, saa de kan tage sig sammen til at tage imod Jesus -et metodistisk-evangelikalt evangelium.

Derfor synes jeg ogsaa at emnet var velegnet til en offentlig debat, hvad enten jeg saa har misforstaaet Asbjoern eller ej.

mvh. Magnus

hej Oehleschlaeger

Hvis jeg har forstået det ret, så er dit anliggende, at gode gerninger og bøn ikke kan lede nogen til tro i sig selv, men at de kan gøre det muligt for os at komme til at forkynde det ord, som skaber troen, for lydhøre ører. Hvis denne korte version stemmer overens med din pointe er jeg helt enig.

ja, det er nogenlunde det, jeg mener, bortset fra, at menneskeoerer aldrig er lydhoere, men altid stritter imod. Saa de gode gerninger goer ikke folk venligt stemte overfor evangeliet, men maaske overfor budbaereren, saa de hoerer efter, ligesom det ogsaa kan vaere et vidnesbyrd om den lov, som er det foerste budbaeren maa forkynde.

Manglende sammenhæng mellem liv og lære kan gøre mennesker døve overfor ordet, fordi de ser dem, der forkynder det, som hyklere. Et kristenliv i (tilnærmet) overenstemmelse med Guds idealer kan på den anden side skabe nysgerighed efter at høre ordet.

ogsaa her er jeg enig. Dog mener jeg at man kan presse det sidste for langt og derved goere omvendelsen til noget,d er sker ved at mennesker ser "noget jeg mangler" og saa blot vil have det, et godt glad liv, hellighed osv. Evangeliet maa ikke blive til budskabet om hvordan du bliver lige saa hellig/glad/lykkelig/livskvalitaer/meningsfyldt som mig. Det er altid budskabet om tilgivelse for synd og forsoning med Gud paa baggrund af lovens dom og vrede.

Det er vel også det, som Jesus mener i Matt 5,16: "Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene." Og lidt det samme fra Peter i 1 Pet 2,12: "Lev jeres liv blandt hedningerne sådan, at de netop ved det, de bagtaler jer for som forbrydere, kan få syn for jeres gode gerninger og prise Gud for dem på hjemsøgelsens dag." Selvom det næsten lyder som om, at mennesker kan komme til tro alene ved at se de kristnes gode gerninger .

Ingen af stederne tales der jo direkte om troen, men blot om at prise Gud. Jeg er ikke helt sikker paa, hvad det betyder. Er det de som vil komme til tro, der skal prise Gud eller er det alle, der skal prise Gud uanset tro, ligesom selv de fortabte jo skal boeje knae for Jesus paa dommens dag, selvom de kommer til at tilbringe en evighed i helvede. I 1 peter 2,12 ser det jo grangiveligt ud som om at de ikke har syn for de gode gerninger nu. Om det saa er noget de kan faa (ved at hoere ordet?) eller om det er noget, der sker paa dommedag, hvor Kristus jo skal fortaelle om de gode gerninger, de troende har udoevet (matth. 25) er for mig at se lidt uklart. men helt sikkert er det jo, at gode gerninger kan vaere et vidnesbyrd om at vi staar i troen og om Guds lov, men troenkommer af det, der hoeres og det, der hoeres kommer af Kristi ord.

mvh. Magnus

Hej Magnus

Det spørgsmål som Netmissionæren svarede på gik på at man havde prøvet at evangelisere for noget NÆR familie - altså nogen som man har et forhold til i forvejen og nogen som man ikke bare kan slippe af med igen.

Jeg kender den situation fra mit egen liv..... et nært familiemedlem er ikke kristen og frabeder sig både Jesus og al missionering

Vi skal ære vores far og mor. Vi skal udføre missionsbefalingen. Vi må i nogle tilfælde ryste støvet af vore fødder og gå videre.

Vi ære vores forældre (evt næste) ved at respektere at de ikke vil missioneres for. Vi udfører alligevel missionsbefalingen ved at prøve at komme i et forhold hvor de alligevel gerne vil lytte - det kan gøres via bøn og ved at vise kristens sindelag (og andre måder).

For mit vedkommende er det nået dertil at jeg - hvis det var en fremmed - ville ryste støvet af og gå videre - altså total afvisning.
Men når det er familie kan man ikke bare gå..... der er et stærkere bånd..... og også et stærkere ønske om deres frelse..... Derfor kan jeg ikke bare gå videre til næste by..... jeg må bare blive ved, på en eller anden måde. Men jeg kan ikke tvinge nogen til at lytte - derfor kan jeg ikke gøre andet end at bede for vedkommende..... Jeg beder om to ting - at vedkommende må blive intereseret i Ordet (kristendommen) og at en kristen må komme på vejen og forkynde......


Jeg læser Netmissionærens svar sådan, at det er et råd til hvordan man kan gøre mere/noget som kan lede folk til at kunne åbne sig for Ordet..... når der allerede ER sagt klart NEJ-tak til Jesus og til evangelisering.

Hej Magnus

Og jeg mener at der generelt er grund til at vaere nervoes for tiden, da IM jo har sendt de fleste af sine ledere paa Willow Creek konference og ogsaa bruger bogen smittende tro, hvis hovedpointe er, at mennesker skal se vores forvandlede liv, saa de kan tage sig sammen til at tage imod Jesus -et metodistisk-evangelikalt evangelium.

Derfor synes jeg ogsaa at emnet var velegnet til en offentlig debat, hvad enten jeg saa har misforstaaet Asbjoern eller ej.

Jeg synes du rejst et relevant emne. For gennem WCs "smittende tro" lærer man forskellige metoder, hvor man kan "smitte" andre til at tro gennem begejstrende adfærd og jublende forkyndelse.

Det her er jo almindelig psykologi, "hvordan motiverer man mennesker til at gøre noget de ellers ikke ville have gjort". Kan geniale strategier frelse? Jeg ved det ikke, men hvis man ser på Bibelens personers opførsel, kan man da godt sætte spørgsmålstegn ved den begejstrende adfærd, eks. Moses, der fik ødelagt Guldkalven, Jesu renselse af tempelpladsen...og den jublende forkyndelse - Jesu bjergprædiken, eller hans utallige baller til farisæerne.

Der er bestemt ingen sammenhæng mellem WC og det vi ser i Bibelen. Hvad vi til gengæld lærer her er om Lov/Evangelium og omvendelse til syndernes forladelse. Ja, der står ligefrem skrevet at hvis vi holder os til den Jesus vi læser om i Ordet, vil der fra vores indre løbe strømme af levende vand (dette har jeg endnu ikke observeret ). Men tydeligvis er det Guds gerning i os, der skaber frugterne
- tydeligt står der skrevet at det er Ordet, der skaber troen
- tydeligt står der skrevet at Ingen kommer undtagen Faderen drager ham.

Når vi således får opskriften i Guds Ord, har jeg lidt svært ved at godtage at menneskelære skulle være mere effektivt. Tror derimod at det kan virke temmelig kunstigt med al den begejstring og jubleri......sådan virker det i hvertilfælde på mig. Og rent faktisk tror jeg at langt de fleste mennesker kan sanse eller fornemme at de bliver manipuleret med.

Mkh Malli

Hej Malli og MAgnus

Det er da utroligt så godt i kender WC - smittende tro.... når man tager i betragtning hvor meget i tager afstand fra det

Jeg har været til et af de her "smittende tro arrangementer" - dvs ikke den ægte udgave men en udgave som var øøøhhh.... tilpasset LM og dansk tankegang.

Det som jeg fik ud af det ligner SLET IKKE det i beskriver. Men det kan så være at det er fordi vi (ham som videregav teorien) kun videregav det som kan bruges - og lod resten være. (spiste fisken og spyttede benene ud)

Essensen var nogenlunde sådan her:
- Vi skal ikke være bange for at vise vores glæde over Jesu frelse, heller ikke blandt ikke kristne
- Vi skal gribe enhver chance for at fortælle vore naboer m.fl. og vores tro mv.
- Vi skal benytte enhver chance til at invitere naboer mv med til møde/undervisnig/Bibel studie/lovsang.
- Vi skal i det hele taget være mere udadrettede/ missionerende/ evangeliserende
- Vi skal forkynde både lov og evangelium.

Måske har jeg glemt noget det er over et år siden vi havde det - men jeg ser ikke noget farligt i den tankegang..... ikke noget at være på vagt over....
At jeg så kalder det smittende tro og at det kan give assosiasioner til den amerikanske WC..... det er jo så beklageligt....

Kære Magnus

Nej, gode gerninger er selvfølgelig ikke noget nådemiddel. Og jeg er lidt overrasket over at du kan tolke mit svar til spørgeren på den måde.

For det første taler jeg om vidnesbyrd i den situation hvor det ikke er muligt med direkte forkyndelse, altså at "tale Guds ord".

For det andet har jeg bevidst sat ordet "prædike" i gåseøjne, netop for ikke undgå den misforståelse som så åbenbart alligevel sker.

For det tredje skriver jeg at handlinger ofte kan tale stærkere end ord. Underforstået: det er ikke en generel sandhed.

Når jeg skriver at vore gerninger kan tale stærkere end vore ord, så udtrykker jeg mig ikke teologisk sakramentalt, men praktisk pædagogisk, sådan at forstå at det er nemmere at overdøve vores ord med gerninger, end det er at overdøve vores gerninger med ord. Særligt hvis de ikke stemmer overens.

Jeg er enig i at det er Guds ord og kun dette der skaber tro, men for at vi kan høre dette ord skal der ofte ryddes mange forhindringer af vejen. Noget sker gennem vore vidnesbyrd og gode gerninger, andet sker gennem den vedholdende bøn.

Jeg synes at du med din kritik læser noget ind i min tekst som ikke står der og derfor overfortolker den.

Men når du så også skriver at du ikke mener at bøn kan åbne en vej for Gud ind til andre menneskers hjerter, så er jeg uenig og mener også at du har Guds eget ord imod dig.

Da disciplene beklager sig til Jesus over at du ikke kan uddrive en ond dæmon, svarer Jesus bl.a.: "Den slags fordrives kun ved bøn og faste" (Matt 17,21).

Bøn fremholdes igen og igen som et mægtigt åndeligt våben hvormed vi - som Guds medarbejdere - baner vej for hans ord og hans ånd. Både i os selv og hos de mennesker vi beder for.

Jak. 5:16b: ”En retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er”

Ole Hallesby sammenligner i sin klassiker "Fra Bønnens verden" bønnen for uomvendte med at bore huller i fjeldet til den dynamit som skal sprænge klipperne væk. Underforstået at bønnen baner vej for vækkelse og omvendelse ved at forberede hjerterne til at tage imod Guds ord. Hvad der rent faktisk sker i den åndelige verden har vi ingen indsigt i, men at vi sætter mægtige guddommelige kræfter igang lader Guds ord os ikke i tvivl om.

Jeg tror at forbønnen er et altafgørende redskab i missionens tjeneste. Netop fordi bønnen baner vej og giver plads til at Guds ånd kan virke og dermed åbne vore hjerter for selve ordet fra Gud.

(Din bekymring for dele af læren fra Willow Creek tages ganske alvorligt i IM, så den bekymring behøver du ikke at bære rundt på).

Hej Ester

Det er da utroligt så godt i kender WC - smittende tro.... når man tager i betragtning hvor meget i tager afstand fra det

Underlig kommentar. Hvordan skulle man kunne danne sig en mening om noget uden at kende til det?. Ja, jeg har "utrolig godt" kendskab til disse ting gennem Metodistkirken, som jeg kom i før ELF....Og dette var ikke en "metodistisk udlægning" men den rene vare. Jeg går heller ikke ud fra at Magnus bare udtaler sig uden et minimum af kendskab.

Jamen så har vi jo den igen med at "tage noget og lade resten være". Et spørgsmål - hvorfor?

Mkh Malli

Hej malli

Underlig kommentar.

Nå - jamen det må du da undskylde så

Jeg går heller ikke ud fra at Magnus bare udtaler sig uden et minimum af kendskab.

Det var heller ikke det jeg var ude efter - eller hentydede....

Jamen så har vi jo den igen med at "tage noget og lade resten være". Et spørgsmål - hvorfor?

hvorfor hvad ???

Hej Ester

Hvorfor bruge tid, kræfter og penge på "smittende tro", hvis man alligevel skal sortere alt det ubibelske fra, og således lige så godt kan beholde det vi i forvejen ved? Det er da at gå over åen efter vand.

Mkh Malli

Hej malli

Hvorfor bruge tid, kræfter og penge på "smittende tro", hvis man alligevel skal sortere alt det ubibelske fra, og således lige så godt kan beholde det vi i forvejen ved? Det er da at gå over åen efter vand.

det kan du for så vidt have ret i. Men nogengange har man brug for at se tingene (de ting man egentlig godt vidste) igen...... for ikke at gå i stå og falde sammen i den viden at man jo allerede ved alt

Jeg ser ikke noget galt i at genopfriske sagerne - heller ikke selvom det kommer til at foregå ad en omvej. Når altså man bare er bevidst om at ikke alt nyt er godt nyt - og at alt nyt skal holdes op mod Bibelens ord. (Her taler jeg IKKE om en ny lære - SLET IKKE - - - jeg taler om nye tanker og tiltag)

Hvis der kommer nogle nye ideer til hvordan man kan sprede GUDS ORD til alle folkeslag - så er det mindste man kan gøre da at se på om det er noget der kan bruges....... og så bagefter - når man har set det - bruge det man kan og lade resten ligge.

Gaven (evangeliet) har altid været den samme og vil og skal altid blive ved at være den samme.
Papiret (måden man evangelisere på) har skiftet gennem alle tider og det sker der intet ved.

Men bevares - de gamle måder virker da også endnu..... hvis man ellers kan huske dem.....

Igen - jeg ser ingen fare ved at genopfriske sine holdninger og metoder - fx ved at gå dem efter i sømmene i forbindelse med at WC dukker op - med Bibelen i hånden naturligvis......

Hej Asbjoern
Tak for svar
Det var beroligende
Jeg beklager, hvis jeg har misforstaaet dig. Men jeg il nu stadig holde fast ved at det var en naerliggende misforstaaelse og ikke en indlaesning. Jeg er nu stadig bange for at det er at gaa for langt at sige, at boen og gode gerninger skal rydde forhindringer af vejen. I hvert tilfaelde, hvis det gaar paa "indre" forhindringer i de menneskehjerter vi praediker til. Ydre forhindringer kan det rydde af vejen: at folk ikke vil hoere hvad vi har at sige, fordi de ser kristne som hyklere. At ingen gaar til dem med ordet, fordi ingen beder Herren sende arbejdere osv.

Naar du citerer tilfaeldet med daemonerne (som i oevrigt stoetter den antagelse, at der udover Jesus og apostlene ikke er ogen, der har en naadegave til at kaste daemoner ud, men at det maa ske ved boen til Herren), mener jeg ikke det taler om troens opkomst i et menneskehjerte, men blot om daemonuddrivelse.

Jeg er enig med dig i, at boen kan aabne hjertet mere hos en, der allerde tror. Jeg er ogsaa enig i, at boen er vigtigt i mission. Vi skal bede inden vi praediker eller idner om at vi maa dele lov og evangelium ret og vi skal bede hoestens herre sende arbejdere, men jeg kan altsaa ikke finde et sted i biblen, der siger, at boen kan aabne vantroes hjerter eller forberede dem for ordet. Ordet er et naademiddel i sig selv og skal ikke have tilfoert enzymer for at virke.

mvh. Magnus

Hej Esmaralda
Jeg kender den samme situation. Og som sagt er jeg enig i, at boen og gode gerninger kan vaere en slags praeevangelisation, men ikke i, at det kan aabne gamle Adams hjerte. Der er ikke nogen mellemtilstand mellem at vaere en Guds fjende og et Guds barn, saa der er ikke nogen, der kan blive venligere stemt i deres hjerter eller mere aabne i deres hjerter overfor Guds ord. Men vores boen kan forberede os og andre til at gaa og praedike sandt og Gud svarer paa vores boen og kan lade ydre omstaendigheder aendre sig.
Han arbejder kun med det syndige menneskehjerte gennem lov og evangelium.
Gode gerninger kan vaere et vidnesbyrd om Guds lo, der faar folk til at spoerge om Guds lov, men de kan ikke aabne menneskehjerter. Et aabenbart ugudeligt liv kan paa den anden side faa folk til at tage anstoed, hvilket skriften til gengaeld laerer.

mvh. Magnus

Hej Magnus

Og som sagt er jeg enig i, at boen og gode gerninger kan vaere en slags praeevangelisation, men ikke i, at det kan aabne gamle Adams hjerte.

I den situation der blev svaret var der jo netop brug for råd om - ja netop præevangelisation. Evangelisation var prøvet og der var blevet bedt om slet ikke at tale mere om Jesus. I den situation er det nødvendigt med præevangelisation. Så jeg ser rådet om at gå i forbøn og at leve sit kristne livsværdier ud som et rigtigt godt råd.
Det kan aldrig blive et generelt råd til alle med ikke-kristne venner, familie, naboer osv..... Men et råd til dem som gerne vil viderebringe evangeliet - men ikke får lov af modtagerne.....

Vi skal huske at se situationen det er skrevet i.

Der er ikke nogen mellemtilstand mellem at vaere en Guds fjende og et Guds barn, saa der er ikke nogen, der kan blive venligere stemt i deres hjerter eller mere aabne i deres hjerter overfor Guds ord.

Enig!
Men der er mange der kan blive venligere stemt for budbringerne af det glade budskab (lov og evangelium) - og her er bøn et fantastisk redskab.

Han arbejder kun med det syndige menneskehjerte gennem lov og evangelium.

Ja - troen kommer af det som høres. Men nu var situationen både her og i mit personlige tilfælde at der slet ikke vil høres noget som helst. Der skal skabes grundlag for at kunne fortælle så der kan høres. Her er bøn et fantastisk redskab.

Kære Magnus

Tak for din tilbagemelding, som også beroliger mig lidt

Men som du selv antyder det, så er der nok alligevel et par ting vi måske ser lidt forskelligt på. Jeg tror at jeg tillægger bønnen større og stærkere betydning end jeg fornemmer at du gør.

Jeg er enig i at det ordet - altså guds ord - som virker og forvandler. Men for at dette ord bliver hørt - og opfattet som netop Guds ord, så er jeg overbevist om at bønnen spiller en afgørende rolle. Gud har - af uransagelige grunde - givet sit ord til os skrøbelige mennesker, ikke alene for at vi selv skal frelses ved det, men også fordi vi skal række det videre. Og gør vi ikke det, så kommer det i mange tilfælde ikke videre. Det er vel missionens helt overordnede udfordring. Og uden bønnen tror jeg at vi står meget magtesløse her. Ikke fordi ordet ikke virker i sig selv, (eller har brug for ekstra enzymer - enig) men fordi både vi der skal vidne og de som skal tage imod er åndeligt sløve og uvillige.

I Ef. 6, 11-20 bliver vi præsenteret for den åndelige rustning, der skal hjælpe os i den åndelige kamp vi står i. Jeg tror at denne kamp langt på vej er bønskamp - hvilket vers 18 også antyder. Det er i bønnens hengivelse til Gud at vi ifører os den fulde rustning, at vi velsignes med trofasthed og villighed og griber frelsens hjelm og Åndens sværd. Bøn og tro er med andre ord to sider af samme sag.

Du skelner mellem indre og ydre forhindringer og mener at bønnen kan fjerne ydre, men ikke indre forhindringer. Jeg er ikke sikker på at jeg forstå din skelnen her. Kan du uddybe hvad du opfatter som "indre hindringer"?

Jeg tror at bøn kan åbne hjertet hos den som ikke vil tage imod. Måske ikke i direkte betydning, men i den forstand at bønnen åbner veje for evangeliet ind til det uomvendte menneske. Jeg har godt nok ikke lige kunnet finde et sted i Bibelen, der direkte siger dette, men jeg synes det ligger implicit i den betydning Bibelen tillægger bønnen.

Hej Asbjoern
Jeg er helt enig med dig i at knytte boennen og roen sammen og i at Guds svarer paa boen far den troende , samt i at boen er en del af den kristnes kamp mod sit koed og djaevelen. Jeg kan ogsaa vaere enig med dig i, at boen er vigtigt for mission.
Det jeg mener er forkert og som jeg kaldte fjernelse af indre forhindringer er, hvis boennen bliver delagtig i ordets gerning, nemlig at skabe troen i menneskehjertet. Mennesket er af naturen en fjende af Gud og hans ord og bliver ikke andet, foer Gud har skabt troen i menneskets hjerte. Derfor staar jeg ogsaa kristisk overfor det jeg synes du giver udtryk for, naar du mener at boennen er vores vaaben mod de aandeligt sloeve og uvillige som der skal missioneres for. Jeg mener foerst og fremmest boennen drejer sig om at Gud vil sende arbejdere og udruste dem til at forkynde/vidne om Jesus Kristus, og ikke at boennen paa nogen maade kan goere folk aandelig villige eller aktive. Aandeligt set er vi doede indtil vi tror paa evangeliet.

Biblen beskriver jo klart det uomevendte menneske som aandeligt doedt og sammenligner omvendelsen med en ny foedsel, Guds skabelse af lyset samt en doedeopvaekkelse. Disse billeder udelukker, at det uomvendte menneske kan blive aandeligt mere villigt eller aktiv eller modtageligt foer ordet skaber troen.
Oge jeg maa altsaa indroemme, at jeg ikke kan se, hvor i biblen boennens aandeligt vaekkende kraft paa den ugenfoedte underforstaas. jeg kan se flere steder, hvor Gud svarer paa boen, men altid ved at sende sit ord eller tilrettelaegge ydre omstaendigheder.

mvh. Magnus

Magnus, det er mærkeligt, men det er stadig umuligt for mig at finde ud af, hvor uenigheden ligger, hvis der altså er nogen. Du skriver: Gud svarer paa vores boen og kan lade ydre omstendigheder aendre sig.

Ja, lige netop. Det er jo det, vi er enige om?

Det er derfor vi beder! Gud hører vores bøn og vil, når det er hans vilje, finde veje for Helligåndens åbenbaring af lov/evangelium for dem, vi beder for, så at de kan komme til tro. Det kan vi da ikke være uenige om, det nægter jeg at tro!

kristina

Hej ester
Jeg tror nok vi er enige. Boen bruges til at bede Gud sende arbejdere til hoesten, ikke til at hoeste eller fa kornet til at gro, for at bruge et billede. Boen kan ikke bruges til at aabne menneskers hjerter overfor evangeliet. Jeg er ikke helt sikker paa om boen kan bruges til at aabne deres hjerter overfor budbringeren, men gode gerninger kan i hvert tilfaelde goere det, og der maa vi bede Gud om hjaelpe os i tillid til at han goer det.

En anden side af sagen er, at hvis nogen afviser at hoere, implicerer det, at de nok paa et tidspunkt har hoert evangeliet. Der maa vi ogsaa have tillid til, at Gud virker gennem sit ord, hvor og naar han vil det. En person kan komme til tro paa det ord han har hoert lang tid efter.

mvh. Magnus

Hej Magnus.

Nej, man skal ikke fokusere på bønnen i sig selv som noget, der åbner hjerter, får kornet til at gro mv., men vi tror jo, at ingen kan tro, uden at Gud gør værket. Det er ham, der skaber troen og åbner hjertet. Og netop den Gud er det, vi beder til, om at han må gøre dette. Det betyder jo ikke, at man afskaffer Ordet.

Mht. livsførelsens plads i forkyndelsen (eller hvad man nu skal kalde det), så skriver Peter jo i sit 1. brev, 3,1-2:
"Ligeså skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, for at de af mændene, der er ulydige mod ordet, kan blive vundet uden ord gennem deres hustruers livsførelse, når de får syn for jeres rene, gudfrygtige liv."
Her er faktisk tale om at blive "vundet uden ord", ikke bare at de skal prise Gud.
Selvfølgelig er det ikke noget der virker uden eller ved siden af Ordet, eller skal erstatte det, men derimod vise hen til det. Men her er der evt. også tale om mænd, der kender Ordet, siden de kan være (bevidst?) ulydige mod det?
Så ligesom i tilfældet med brevkasseindlægget handler det ikke om et nyt "nådemiddel" ved siden af Ordet, men måske tilfælde, hvor der er blevet sagt nej til at høre mere.

Mvh. Anne.

Hej MAgnus

En anden side af sagen er, at hvis nogen afviser at hoere, implicerer det, at de nok paa et tidspunkt har hoert evangeliet. Der maa vi ogsaa have tillid til, at Gud virker gennem sit ord, hvor og naar han vil det. En person kan komme til tro paa det ord han har hoert lang tid efter.

Ja ét lille frø kan blive til et stort træ.... Gud skaber væksten når frøet er modent - om man så kan sige......

Hej Anne
Ja, der maa vaere tale om at de har hoert ordet eller om at de maa blive vundet for meddeleren, da skriften andre steder taler klart om at troen kommer af det der hoeres. Paa den anden side kan et ugudeligt liv forarge og derfor er det vigtigt at leve soemmeligt og underordne sig sin mand, saa han ikke tror at loven ikke gaelder mere og bliver forarget over det. Den gode opfoersel skal vise hen til ordet, saa man kan faa lov at tale eller tage sin mand med i kirke, hvor ordet praedikes. Teksten siger jo netop at der ordet de har vaeret ulydiged mod og ikke blot troen. De kan altsaa blive vundet for hustruen og komme med i kirke, hvor ordet hoeres og skaber troen.
Ordet er jo ordet om korset. Et soemmeligt liv kan ikke fortaelle mig at Jesus doede for mine synder, men det kan faa mig tilat hoere paa den, der fortaeller det og det kan faa mig til at tage den lov alvorligt som doeder for at evangeliet kan goere levende.

mvh. Magnus

Hej Magnus.

Jo det kan vi godt blive enige om.

Mvh. Anne.