Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#28284 - 17/01/2004 22:25 Kristuskrans
xanadu2000
Bruger

Reg.: 12/06/2002
Indlæg: 65
Sted: Svendborg
Hej

Kan nogen fortælle mig, hvad Kristuskransen er, og hvad den bruges til.
Er det ikke noget katolsk?

Hilsen
Anders

Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

xanadu2000

Til toppen 
Hold dig ajour med JesusNet.dk
#28285 - 18/01/2004 18:16 Re: Kristuskrans [Re: xanadu2000]
missio
Bruger

Reg.: 11/10/2001
Indlæg: 417
Sted: Hasle, Bornholm
Jeg kender ikke noget til Kristuskransen men du kan finde info om den på denne side, hvor du også kan prøve den on-line inden du evt. anskaffer en selv.

Med venlig hilsen

Missio

Til toppen 
#28286 - 18/01/2004 22:00 Re: Kristuskrans [Re: xanadu2000]
Eva
Bruger

Reg.: 02/10/2001
Indlæg: 1061
Kristiskransen er ikke katolsk, men er 'opfundet' at Martin Lønnebo, som er biskop i den svenske kirke.
Tanken er i al sin korthed, at man har en perlekrans, hvor hver perle står for nogle afgørende punkter i Gudslivet.

Den centrale perle står for Gud, dernæst er der en perle for 'mig selv' - og så en perle for mig selv som Guds barn - dåben, omvendelsen, osv.
Herefter går man med Jesus ud i ørkenen - og derefter er der en perle for troens ubekymrethed, afklaringen.

Nu kommer kampen, udtrykt ved to perler, der handler om kærlighed: hvad er det, jeg har fået af Gud, og hvad er det, jeg giver videre?

Herefter er der tre perler til personlig bøn (det kan nok være tiltrængt på denne plads!)

Så kommer den sorte perle - tomheden, døden, mørket. Og til sidst opstandelsesperlen.

Man kan bruge den som en meditation over Jesu liv, men man kan også nøjes med at bruge de perler, som udtrykker det, man vil bede over. Hvis man har hovedet fuldt af alt muligt ligegyldig og ikke kan slappe af, kan man f.eks. tage fat i ørkenperlen og søge stilheden. På samme måde med de andre perler. Man vælger at bede ud fra den, der symboliserer det, man mangler i øjeblikket.

Mellem hver af de perler, der har en betydning, er der en stilleperle - en, man kan hvile på, bede uden ord, meditere eller hvad man nu vil.

Som man kan se, er der en bevægelse i Kristuskransen, som i store træk gengiver Jesu liv - og vores med, for den sags skyld. For dem, som gerne vil bruge den meditativt men ikke har så meget 'forstand' på troen, kan den også betegne et klassisk kriseforløb, men det er en anden sag.

Jeg håber, denne korte beskrivelse kan være en hjælp. Jeg bruger selv af og til Kristuskransen og er meget glad for den i perioder.

Venlig hilsen Eva

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær