Dette er et svar til Esmaralda fra traaden gendaab
Jeg tror nok jeg misforstod dig i dit tidligere indlaeg. Det loed paa mig som om du mente, at det var uddelingsordene: dette er Jesu legeme, dette er Jesu blod, som gjorde at det var Jesu legem og blod og ikke indstiftelsesordene som lyder over broed og vin foer uddelingen: "Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forraadt...". Hvis det var det, du mente, synes jeg det var noedvendigt at bemaerke, at det saa ville vaere praesten, der gjorde det til Jesu legeme og blod og ikke indstiftelsesordene.

Indstiftelsesordene taler jo ikke om, at det gives til jer, men at det Er givet For jer, hvorfor i skal tage og spise og drikke. Jeg mener altsaa ikke Jesus gjorde nogen begraensing eller udvidelse af sin erklaering: dette er i forhold til det broed og det vin han rent faktisk tog, da han sagde ordene. Derfor maa indstiftelsesordene for mig at se ogsaa daekke det broed og vin, hverken mere eller mindre, som indstiftelsesordene bliver laest med henblik paa (om man saa tager det, korstegner det eller peger paa det er for mig at se mindre vigtigt, men ordet "dette" forudsaetter en gestus rettet mod noget ganske bestemt).
Det er jo ogsaa derfor vi knaeler foer vi modtager det (i min menighed knaeler foerste hold allerde under indstiftelsesordene og jeg ville da synes det var en god ide, hvis man genindfoerte den gamle lutherske skik med at hel menigheden gjorde det), fordi vi tilbeder Herrens legeme og blod som ligger paa alteret og bliver oploeftet under eller efter indstiftelsesordene.

Hvad angaar det man ike har fortaeret, vil jeg mene, at det bedste er at fortaere det saa vidt muligt lige efter gudstjenesten(kordegnen kan eventuelt hjaelpe). Hvis det ikke er muligt, kan man maaske gemme broedet for sig(uden at blande det med uindviet broed) og bruge det igen ved naeste altergang(hvis man kan goere det uden at spekulere over om det er Jesu legeme og eventuelt tilbede det uden for den rette brug.

mvh. Magnus

Hej Magnus

Jeg har det med at rode lidt rundt i de fine begreber og ord. Sommetider får jeg brugt et ord som jeg i skrivende stund - af uforklarlige årsager - tolker helt og aldeles anderledes end jeg ville gøre i en anden situation. Det fører af og til til misforståelser - det er beklageligt Jeg er ikke så god til at huske begreber og derfor kløjs jeg nogengange i dem
Jeg vil da lige prøve at forklare hvad det var jeg mente

Det loed paa mig som om du mente, at det var uddelingsordene: dette er Jesu legeme, dette er Jesu blod, som gjorde at det var Jesu legem og blod og ikke indstiftelsesordene som lyder over broed og vin foer uddelingen: "Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forraadt...". Hvis det var det, du mente, synes jeg det var noedvendigt at bemaerke, at det saa ville vaere praesten, der gjorde det til Jesu legeme og blod og ikke indstiftelsesordene.

Det hedder selvfølgelig indstiftelsesord det som præsten siger i starten af nadveren Jeg ved helt ærligt ikke hvorfor jeg skrev uddelingsordene.......

Jeg mener at oblaterne og vinen bliver Jesu Kristi legeme og blod (i skikkelse af brød/oblater og vin) ved indstiftelsen.
Om det tiloversblivende vedbliver at være Jesu legeme og blod efter nadverens afslutning ved jeg ikke...... Om det er forkert at sige indstiftelsesordene over samme oblater igen søndagen efter ved jeg heller ikke. Men jeg vil umiddelbart mene at det er bedre at sige indstiftelsesordene to gange end at gå og tilbede resterne i ugens løb. Jeg ved ikke hvordan det praktiseres i folkekirken....... Men hvis man siger indstiftelsesordene to gange over resterne fra sidste søndag er det ikke fordi manh ikke tror at det "virkede" ordentligt eller fordi man ikke stoler på Gud, men fordi man ikke ønsker at tilbede på anden måde end Jesus selv viste os - nemlig i nadveren......

Jeg hælder nok til at man skal prøve at undgå rester - måske ved at tælle de sidste oblater så det passer med det sidste "hold" nadvergæster. Jeg ved at hvis oblaterne slipper op midt i nadvered lægges der nye på fadet og indstiftelsesordene siges igen.

Jeg ved at jeg er imod tilbedelse af brødet og vinen/legemet og blodet mellem nadverne.

Hvad angaar det man ike har fortaeret, vil jeg mene, at det bedste er at fortaere det saa vidt muligt lige efter gudstjenesten(kordegnen kan eventuelt hjaelpe). Hvis det ikke er muligt, kan man maaske gemme broedet for sig(uden at blande det med uindviet broed) og bruge det igen ved naeste altergang(hvis man kan goere det uden at spekulere over om det er Jesu legeme og eventuelt tilbede det uden for den rette brug.

Som sagt ved jeg faktisk ikke hvordan proceduren i folkekirken er med dette. Er der nogen som ved det?
Gemmer man det hver for sig eller indstifter man det to gange?