Er børnene forældrenes, samfundets eller ... ?

Ja, hvem bestemmer for eller måske over børnene,
eller skal de måske selv bestemme?

Det er der nok delte meninger om!

Hvad mener du?

Hvem skal bestemme, hvornår festen skal slutte?

Er du forarget over, at det i visse indvandrerkredse er sådan, at forældrene forlanger af pigerne, at de skal gå med tørklæde - eller hvem de skal giftes med?

Er det noget samfundet skal blande sig i?

Er det rimeligt at forbyde omskæring af piger?

Det er udansk, hævder mange danskere, dybt forargede

- men hvor er forskellen, når de selv samme danske forældre lader deres børn døbe, uden at de ellers sætter deres ben i kirken og agter at opdrage dem i den kristne børnelærdom?

Er vi danskere ikke lidt dobbeltmoralske?

Hvis man selv forlanger frihed til at handle, som man vil med sine børn, må man vel også være parat til at give andre frihed til det samme.

Er du parat til at give andre frihed, fx til at oprette friskoler,
hvor børn opdrages/oplæres/indoktrineres
(vælg selv)
efter forældrenes ønsker?

Bør der ikke være grænser for denne frihed?

Hvem skal bestemme?
Hvordan synes du, at børn skal behandles?

Hej Ært!
Sikke en masse gode spørgsmål!

Men ikke et eneste svar ...

Har du ikke selv en eller anden mening at lægge ud med? -
så skal vi andre nok protestere .
Eller måske endda eller bifalde og kommentere videre ...

Og mon ikke det er bedst at debattere et enkelt spørgsmål ad gangen, for at
tråden ikke skal for uoverskuelig?

Eller hvad synes du?

kristina

Hej Aert

Du sammenligner omskaering af smaa piger med at danske foraledre lader deres boern doebe?

De 2 ting kan slet ikke stilles op mod hinanden.

Omskaering af piger er en lemlaestelse af pigens krop, der er meget alvorlige foelgevirkninger af denne umenneskelige omskaering, der er en stor risiko for infektion samt kvinden vil have problemer ved foedsler samt man fratager kvindens seksuelle nydelse, den bliver i stedet til en pinefuld ting.

Omskaering kan ikke laves om saa kvinden maa altid leve med denne skamferede krop, men at boern blive doebt ogsaa selv om de har foraeldre der aldrig kommer i kirken, er vel egentlig godt, idet boernene saa selv kan tage stilling til om de vil fortsaette i den kristne tro eller ej naar de bliver voksne, det ser jeg virkelig ikke det store problem i, tvaertimod faktisk.

Jeg er ikke troende, men er da doebt, mine foraeldre kom naesten heller aldrig i kirken, saa det var op til mig at vaelge hvad jeg ville da jeg blev voksen til selv at tage stilling.

Saa jeg ved godt hvad jeg ville vaelge imellem: Foraeldre der lod mig omskaere eller foraeldre der ikke er saa troende , men alligevel lod mig doebe, DET BLIVER DET SIDSTE.

Maa tilstaa, jeg ikke kan forstaa, du kan stille dette spoergsmaal, da omskaering er en lemlaestelse af kroppen og lade sit barn doebe er et spoergsmaal om valg til at kunne tage stilling til tro eller ikke tro.
Omskaering er paa linje med hvis foraledrene bestemte at hoejre haand skulle hugges af deres barn.

Igen, jeg stiller mig helt uforstaaende til at du bare kan stille dette spoergsmaal.


Ellen

Hej, Kristina!

Jo du har nok ret i, at det var en god idé at tage eet spørgsmål ad gangen!
Og naturligvis har jeg en mening om dem alle sammen.

Er børnene forældrenes, samfundets eller ... ?

Ja, hvem bestemmer for eller måske over børnene,
eller skal de måske selv bestemme?

Det er der nok delte meninger om!

Hvad mener du?

Hvem skal bestemme, hvornår festen skal slutte?

Børnene er hverken vores eller samfundets - de er Guds .

men

vi er som forældre sat til at opdrage vore børn, dvs. "drage dem op" - for det kan de ikke selv - ikke af staten, for børnene er jo ikke Statens eller Samfundets, men det er Gud, der overdrager børnene til forældrene!

Hvad indebærer denne opdragelse så?

Vi skal først og fremmest lære dem Jesus at kende og oplære dem i den kristne tro,
sådan som vi også lover det, når vi holder dem over døbefonten, for det har Gud selv bedt os om i sit ord!

Defor er det vores ansvar, og derfor skal vi lære dem, at Gud har givet os nogle regler, som er sat til værn for vore liv, nemlig " De ti Bud".

Når de bliver ældre skal vi tale med dem om, hvorfor vi sætter grænser og stiller krav til dem. Vi skal give dem gode kristne vaner, fx lære dem at bede, og hjælpe dem med at leve i verden, men ikke af verden. Og langsomt skal de efterhånden selv overdrages ansvaret for deres liv, så de helt selv har taget over, når de kommer til skelsår og alder ( 18 år) - dette er selvfølgelig forudsat, at vi gør det på en ordentlig måde!

Hvad så, hvis man ikke gør det? - så må det være, i førstre omgang familiens og først hvis de ikke formår det, samfundets opgave at "tage over"?

Det der er det vanskelige i dette er: Hvor går grænsen? Hvornår er et forældrepar gået for vidt? Hvor meget skal forældrene have lov til i Frihedens Navn? Jeg mener, at vi skal give forældrene meget, meget frie tøjler. Men selvfølgelig er der grænser. Personligt mener jeg, at den helt klart er overskredet, når man lader en datter omskære, derfor bør dette være strafbart (som det jo også er i Danmark). Men at lade dem gå på en muslimsk eller socialistisk friskole skal selvfølgelig være tilladt.
Det mener jeg, at de er i deres gode ret til, (det er dem, og ikke os andre, der skal stå til ansvar over for Gud). Jeg har selv foretrukket at sende mine børn på en kristen friskole (i erkendelse af, at jeg ligeledes skal stå til ansvar overfor Gud). Men det er faktisk ikke ret mange steder i verden, at man har frihed til dette, hvor utroligt det end lyder.

Hej, Nelle!

Omskaering kan ikke laves om saa kvinden maa altid leve med denne skamferede krop, men at boern blive doebt ogsaa selv om de har foraeldre der aldrig kommer i kirken, er vel egentlig godt, idet boernene saa selv kan tage stilling til om de vil fortsaette i den kristne tro eller ej naar de bliver voksne, det ser jeg virkelig ikke det store problem i, tvaertimod faktisk.

Jeg er helt enig med dig i det med omskæringen!
Du bør i øvrigt se, hvad jeg har svaret til Kristina:

Hvor meget skal forældrene have lov til i Frihedens Navn? Jeg mener, at vi skal give forældrene meget, meget frie tøjler. Men selvfølgelig er der grænser. Personligt mener jeg, at den helt klart er overskredet, når man lader en datter omskære, derfor bør dette være strafbart (som det jo også er i Danmark).

Angående dåben, så skal jeg ikke dømme hverken dine forældre eller andre, der bare lader deres børn døbe, uden selv at oplære dem i det, de døber dem til; ( se mere i mit indlæg til Kristina) men jeg stiller mig meget uforstående overfor, hvorfor de så gør det. Børnene kan jo altid senere vælge at blive døbt, hvis de kommer til tro.

Hej Ateist, du har efter min mening fuldkommen ret: Der er formentlig et flertal af forældre, der lader deres børn døbe, fordi det nu engang er skik og brug her i landet og har været en del af dansk kultur i mange år.

Jeg er selv barnedøbt af ikke-kristne forældre. Mit eget barn blev også barnedøbt af ikke-kristne forældre (jeg var ikke kristen dengang, og var end ikke til stede ved dåben, fordi jeg ikke ønskede at bekræfte noget, jeg ikke troede på). Hverken jeg eller mit barn fik en kristen opvækst.

Ikke desto mindre er jeg i dag dybt taknemmelig for min dåb, selv om den altså foregik af de "forkerte" (læs: kulturelle) grunde. Jeg er overbevist om, at Gud har handlet i min dåb, og at netop den er årsag til, at jeg mange årtier senere fandt ud af, hvilken gave jeg havde modtaget.

I mit livs bakspejl kan jeg se, at Gud ved et under har hjulpet mig igennem mit liv - uden de større skrammer - og at han til sidst har hjulpet mig frem til det altafgørende, nemlig min kristne tro. Jeg skal nok spare dig og resten af JesusNet for min biografi - bl.a. fordi jeg ikke tror at I kan bruge den til noget!

kristina