Ordstyrer Kristina skrev dette citat i et andet indlæg:

Hmmm ja, det er en skam med det ord (fundamentalist) at man bliver nødt til at sætte det i gåseøjne for ikke at blive forvekslet med en muslimsk terrorist ..

svar:

Tak for komplimentet Jeg anser mig nu ikke for at være en terrorist blot fordi jeg er fundamentalist.

Der tales jo meget om begrebet ”Fundamentalisme”. Dette begreb er for de fleste, noget man forbinder med noget negativt. En fundamentalist er i bund og grund en person som går i fundamentet med hvad han eller hun beskæftiger sig med.

Når vi hører ordet fundamentalist, tegner der sig sikkert et billede, på vores nethinde af en mand med fuldskæg og en kalashnikov i hånden. Og når en mand der tilfældigvis er muslim, kvajer sig og gør noget dumt, hvad enten det forsætligt eller uforsætligt, bliver han kaldt fundamentalist, som om han handlede efter fundamentet i sin religion.

På den måde holder medierne hele tiden liv i myten om, at islam er grusom og undertrykkende i fundamentet. Det gør, at mange unge og lidt uvidende muslimer begynder, at så tvivl om deres egen religion.

Man snakker jo sjældent om, at når der sker noget væmmeligt i Bosnien, at det så er kristne fundamentalister, eller i Nordirland at det så er katolske fundamentalister. En fodbolddommer er i og for sig også en fundamentalist, i det han er til for at overholde de fundamentale regler der er i fodboldspillet.

Når man taler om begrebet fundamentalisme, skal man ikke kæde det sammen med begrebet fanatisme, som er noget ganske andet, idet at fanatisme ikke går i fundamentet med noget, men simpelthen går over stregen.

Et eksempel er at, jeg som den fundamentalist jeg nu er, beder fem gange om dagen, hvorimod en fanatiker måske ville bede 100 gange om dagen, hvilket ikke er obligatorisk, og derved ikke være i stand til at arbejde og forsørge sin familie, hvilket er mandens pligt. Profeten Muhammed (fred være med ham) har sagt: En time til din religion og en time til dig selv.

Når fx en muslimsk kvinde vælger, at bære hoveddække for at bevare sin dyd, bliver hun set på, som værende et stakkels offer for islams fundamentalisme. Er nonner undertrykte?

Begrebet 'islamisme' er også, af vesterlændinge, blevet en skræmmende betegnelse for den måde praktiserende muslimer anskuer deres religion på. Skulle vi (muslimer) begynde, at tale om 'demokratisme'?

Fundamentet i enhver religion bygger på kærlighed, venlighed, gæstfrihed osv. Det er forkert, når vestlige politikere siger, at man skal tage afstand fra de fundamentalistiske muslimer.

Det er jo netop de ikke-fundamentalistiske muslimer der omskærer piger, undertrykker kvinder og praktiserer andre hedenske skikke, da de jo IKKE følger fundamentet, dvs. Koranen og Hadith* (beretninger om profeten Muhammeds sigen og gøren)

Hvis jeg nu inviterede min nabo på kaffe og kage, er det nok de færreste der vil kalde mig en fundamentalist, hvilket jeg jo i virkeligheden er, i kraft af min handling.

Mvh. og Guds fred

Shakir

Begrebet fundamentalist har gennem de sidste hundrede år undergået noget af en forandring. Oprindelig blev det i begyndelsen af 1900-tallet brugt om kristne i USA, som sluttede omkring tankerne i en række artikler med den overordnede overskrift "The Fundamentals" (findes online her). Disse artikler indeholdt en forsvar for hvad man anså som fundementale doktriner i kristendommen, men som der i årene før artiklernes udgivelse var blevet stillet spørgsmålstegn ved af moderne, liberale teologer. På det tidspunkt stod betegnelsen nærmest for "teologisk konservative".

Siden gik de så hen og blev brugt om visse militante islamiske grupper. Vel egentlig fordi man prøvede at finde en gruppe indenfor kristendommen at sammenligne dem med. Nogle gange har jeg set begrebet "islamister" brugt i stedet (for at sætte skel i forhold til muslimer), men det er vist aldrig rigtig slået igennem. Med tiden kom begrebet derfor til at dække over personer med et ønske om teokratier som politisk styreform og terror, krig eller anden vold som legitime midler til at oprette dette.

Så efterhånden er vi vist nået dertil, som to lærere på Menighedsfakultet konkluderer i en artikel, at det nok er bedst at "kristne endegyldigt (så endegyldigt, som sproglig udvikling tillader den slags!) opgiver ordet "fundamentalisme" som plus-ord, selvbetegnelse eller overhovedet som bibelsynsbetegnelse."

Café,

Øhlenschlæger skrev:

[...]

JØ>På det tidspunkt stod betegnelsen nærmest for "teologisk konservative". Siden gik
>de så hen og blev brugt om visse militante islamiske grupper.

Så vidt jeg har forstået, blev "fundamentalisme" brugt negativt om kristne, længe før det blev benyttet om muslimer. Jeg er i gang med at læse Edward Larsons "Summer for the Gods" om Scopes-retsagen i 20'ernes Dayton. Udfra datidens avisers skildring af begivenhederne fremgår det, at ordet "fundamentalists" blev brugt nedsættende om de "teologisk konservative".

Jeg har altid synes, at der var synd, at ordet har fået den negative klang, og at det nu bliver brugt til at betegne medlemmer af en helt anden religion. Men lærerne fra Menighedsfakultetet (der vist også er teologisk konservativt) har nok ret i, at ordet nok ikke længere bør bruges af kristne til at betegne dem selv, ihvertfald ikke uden en forklaring af, at man benytter det i den traditionelle forstand, og hvad denne går ud på.

[...]

PS. Jeg kan stærkt anbefale "Summer of the Gods", om ikke andet fordi den nævner nabobyen Chattanooga, der bare er et fedt navn. ;-)

Guds fred,
Andreas
evolutionsteori/: Artikler om evolution og skabelse

Hej Shakir

Jeg slog lige ordet op...da jeg var i tvivl om hvad det betyder. Det betyder såmænd kun "Det at følge en religions regler meget nøje"!!

Faktisk troede jeg at det indeholdt et voldeligt element i stil med at man er i stand til at dræbe nogen der tænker anderledes

Jo der tales såmænd også om kristne fundamentalister, men det er dem der dræber abortudøvere, bomber abortklinikker eller på anden måde opfører sig ekstremt. Men med den rette definition passer det jo slet ikke! For det er ikke en opførsel Bibelen giver carte-blanche til!

Mkh Malli

Hej Shakir

Det er en fin defination af fanatisme og fundamentalistisk, som jeg vil give dig helt ret i.
Når det gælder tørklæder og man har det på, p.g.a. sin dyd, så er det en lænke der pålægges et menneske og er her med ikke noget med kærlighed at gøre, men en lov der siger at man bevare sin dyd. Spørgsmålet er hvor meget dyd der er, hvis man udsættes for noget som krænker den dyd, selv om man har tørklæde på? En der holder sig ren og lever et liv i dyd uden tørklæde, kan andres tanker og handlinger så ødelægge den dyd? Det tror jeg ikke, men det er de omkring gående der vil kunne miste deres dyd, ikke personen selv. Når muslimer går med tørklæde, påføre de sig en byrde som Jesus har sat dem fri for. Jeg har en faster der er nonne. I starten havde nonner i denne kategori, så moget tøj på, at man kun så deres øjeæble, hvor alt andet var dækket til. Nu ligner de mere, de resterende nonner. Men at nonnerne har tildækket hår, som de muslimske kvinder, er også at komme dem i lænker. Man kan finde mange lighedspunkter mellem nonner og muslimer. Nonner skal også bede et antal gange om dagen. De skal nævne Maria nogle gange under bøn. Som kristen er alt tilladt, men ikke alt er gavnligt. Det betyder at du har ingen ting du SKAL gøre for at blive frelst og være sammen med Gud, for alt det du skal gøre, for at være sammen med Gud, har Jesus gjort en gang for alle. Alle der kommer efter Jesus, har ét formål, nemmelig at ødelægge alt det Gud har gjort!!!

Når du siger at fundamentet i alle religioner har kærlighed, så passer det ikke, for en hinduist vil aldrig hjælpe en fra en lavere kaste og de kasteløse, har en status der er lavere "end støv".

Jeg vil vove den påstand, at de der bekæmper hinanden i Nordirland, ikke er kristne. Hvis de var det, hvorfor ødelægger de så det største skaberværk Gud har lavet, os mennesker???? Ordet kristen kommer af ordet Kristus, p.g.a. at de første var som små Jesuser og fik her ved navnet. Jesus elskede dem der var efter ham. Han tilgav selv dem der korsfæstede Ham. Han sagde at vi skulle give kærlighed til dem der gjorder os ondt. Nu ved jeg (efter hvad jeg høre fra andre muslimer), at det er på ingen måder acceptabelt. Hvor er kærligheden???????? Nu hvor Gud valgte at blive drabt på et kors, i stedet for at vi blev det, med den baggrund at Gud elsker os uden grænser, hvorfor skal vi så være egoistiske og beholde hele kærligheden for os selv, i stedet for at give den til andre som Kristus selv gjorder. Så spørgsmålet er, om man er kristen/Kristus eller ej.

K.h.
Kim

Hej Jakob

Du har ret, at det er oftest brugt negativt, men jeg kender enkelte kristne som før kaldte sig fundamentale kristne, som nu gerne vil kendes som radikal kristen p.g.a. at de har en fast/radikal holdning til den kristne tro.

K.h.
Kim

Hej Andreas

Jeg tror du har ret i, at begrebet fundamentalisme allerede meget tidligt blev brugt negativt om kristne. Dog sådan, at fundamentalisterne ikke selv havde noget problem i at kalde sig fundamentalister, fordi begrebet var temmelig entydigt. Selve begrebet var nyt (In 1920, a journalist and Baptist layman named Curtis Lee Laws appropriated the term `fundamentalist' as a designation for those who were ready "to do battle royal for the Fundamentals." kilde) og knyttet temmelig tæt til "The Fundamentals" publikationerne.

Måske er det lidt på samme måde som begrebet "indremissionsk" i Danmark også bruges med negative undertoner af personer, som er stærkt uenige med Indre Mission. Mange med tilknytning til Indre Mission har ikke noget imod at blive kaldt indremissionske, men begrebet har efterhånden fået knyttet nogle stereotype forestillinger til, så man nogle gange bliver nødt til at tage et par forbehold, så folk ikke tror, at man er trådt direkte ud af "Fiskerne".

Jeg ved egentlig ikke, hvor udbredt begrebet fundamentalisme om kristne har været i Danmark. I sit lille skrift "Den hele Bibel" fra 1969 kunne Poul Hoffmann på samme tid betegne sit projekt som et forsvar for et fundamentalistisk bibelsyn og finde det nødvendigt at tage afstand fra nogle fordomme om dette:

Fundamentalisme skal foreløbig defineres som den opfattelse, at Bibelen, nøjagtig som den står, må betragtes som det fundament, det grundlag, hvorudfra alt andet må bedømmes, alle spørgsmål om sandhed i tro og liv og erkendelse.

Det synes jo at være den fremherskende opfattelse blandt folk med andre standpunkter, at man kun kan være fundamentalist, kun kan tro på Bibelens umiddelbare og ubetingede sandhed, hvis man enten er tilstrækkeligt uvidende eller hengiver sig til et selvbedrag, som bunder i åndelig umodenhed, om ikke ligefrem i en neurotisk krampetilstand.

Uden at kunne sige det med sikkerhed, så tror jeg det sådan cirka er sidste gang begrebet "fundamentalistisk bibelsyn" er brugt som en positiv betegnelse. I dag bruger man i det mindste begrebet "ortodokst bibelsyn" om nøjagtig det, som Hoffmann forsvarer.

Shalom alle...

Om ordet "fundamentalist"...

Hvis jeg bygger på Bibelen, som mit fundament, så må jeg da være Bibelfundamentalist?? Det gør mig vel ikke til Bibel-fanatiker

Jeg er ligeglad med diverse moderne fortolkninger (hvorfor forvirre, ved at give ord, nye betydninger i takt med menneskers valg af forståelse, istedet for at fastholde den sande betydning), og vælger derfor altid, at kalde mig Bibelfundamentalist... Folk kan så kalde mig fanatiker eller dum... Dem om det... I sidste ende er det Gud der dømmer...

Guds fred..

Hej Kefas

Problemet er vel mest af alt, om det forstyrer kommunikationen, når man holder fast i en bestemt betydning af et ord. Ved at bruge betegnelsen "bibelfundamentalist" i stedet for bare "fundamentalist" skulle man nok kunne undgå de værste misforståelser. Selvom betegnelsen nok egentlig dækker over både et biblicistisk og et ortodokst bibelsyn (jeg kan ikke påtage mig at beskrive forskellen).

Generelt bliver man dog nødt til at følge sprogets udvikling nogenlunde. Når Hans Egede kaldte de grønlandske boliger for "liderlige", så giver det ikke meget mening for nutidens mennesker. Og "godt og vel" kan i dag betyde både "lidt mere end" eller "knap" afhængig af hvem man taler med (jf. Dansk Sprognævn). Angående det sidstnævnte hører jeg tilsyneladende med mine 27 år til de ældre generationer forøvrigt .

Hej med jer

Og tak for alle jeres bud på hvad fundamentalisme egentlig er.

Jeg må sige at respektere Kefas for hans mod til at kalde sig bibelfundamentalist eller måske bare fundamentalist, uden at 'gemme' sig.

Det at være fundamentalist indebærer jo også at man inderst inde ønsker at komme så tæt på det oprindelige i ens livsanskuelse/religion. Og hvem gør ikke det? For en kristen indebærer det vel at prøve at gå i sin profets eller Guds 'fodspor' og det kan der jo i realiteten ikke være noget galt i, eftersom det jo er det man er overbevist om.

Jeg ved da godt at ordet 'fundamentalist' med tiden har fået en negativ klang, men det er der jo så mange andre ord der også har, fordi samfundet hele tiden ændrer sig.

Tag fx ordet 'laps'. Det var i gamle dage en betegnelse for en fin herre. I dag kan det oversættes som en 'slatten dovenlars' ( håber jeg ramte rigtigt )

Sådan er det med ord. Men det ændrer ikke min opfattelse af det at være fundamentalist, og det skammer jeg mig ikke over.

Mvh. og Guds fred

Shakir