Hvad er forkert og ret her ...
Mange kristne kan synes at have den indstilling,at man helst skal tie stille om alt og at det er det mest kærlige,men det synes jeg ikke, man kan opleve,at der hellere går med listepoder end at sige hvad der er galt.Hvad synes I?
Josefin

Shalom...

Jeg synes, at hvis man ser noget forkert, skal man hive det frem i lyset, hvor det kan stå sin prøve... Er det falsk, skal det væk...

Jeg vil selv blive sur, hvis jeg har folk omkring mig, som ser mig gøre noget forkert, men tie med det ... Hvad kan jeg bruge det til?? Ikke blive et bedre menneske ihvertfald.... Og så er det ikke Bibelsk..
Så ser man noget forkert, så bør man ikke lade det være...

Guds fred..

Hej Josefin

Hvad er forkert og ret her ...
Mange kristne kan synes at have den indstilling,at man helst skal tie stille om alt og at det er det mest kærlige,men det synes jeg ikke, man kan opleve,at der hellere går med listepoder end at sige hvad der er galt.Hvad synes I?

Er det hvis nogen synder du mener?

Hvis en (A) ser en anden (B) synde, mener jeg at A har pligt til at sige det til B.

Men det er svært - måske synes B at det ikke er forkert og bliver sur over indblandingen. Eller måske tager A fejl. Eller A og B bliver uvenner over det..... der kan ske så meget.

Tendensen i Danmark lige nu er at alle har ret til det de nu synes de vil - og andre har ikke ret til at blande sig..... Det gør det endnu sværere, men ikke mindre nødvendigt.

Der hvor jeg mener der kan være en forskel er måden det siges på.
Der er i hovedtræk kun to måder (med mange nuancer)
- i kærlighed
- i selvretfærdighed

Bibelen lærer os at alt skal ske i kærlighed.
Hvis vi kun er ude på at pege på andres fejl for selv at stige i agtelse - så er den grulig gal...... så er det behov for at en tredje kommer og tager os i ørene og fortæller at vi er på afveje....

Men siges det i kærlighed, med det fortsæt at vi ønsker det bedste for den anden, at vi ønsker at den anden skal leve nærmere Jesus..... så vil det også skinne gennem vores måde at sige det på.

Det med at sige til hinanden hvis man gør en synd er det Bibelen omtaler som formaning. DEt omtales flere steder bla.
Hebr 3 v13 men forman hinanden hver dag, så længe der er noget, der hedder »i dag«, for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag;

Hej Josefin og I andre.

Jeg tror ikke, at vi altid skal sige sandheden, hvis vi ikke lige bliver spurgt.
For det første, fordi vi ikke altid kender den, og for det andet fordi det kan være med til yderligere at forhærde de mennesker, som vi mener lever forkert.

Sommetider skal vi hellere tie stille, tror jeg, og bare forsøge ved vores egen måde at leve på, at være vidner om Guds kærlighed, og bede for dem, som vi synes er på afveje.

Selvfølgelig skal vi aldrig lyve, men være sandheden tro i kærlighed. Sandheden er ikke nødvendigvis at tale - somme tider kan det være bedre at handle på Guds ord. Ef. 4,15: ... sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus.

Egentlig tror jeg slet ikke, at det er muligt at fortælle nogen sandheden, hvis de ikke kender den i forvejen. Vi kan måske huske andre på noget, som de egentlig godt ved, men har glemt, eller vi kan hjælpe en og anden med at sætte ord på noget, som han/hun godt ved i samvittigheden, men ikke er tankemæssigt bevidst om.

I Romerbrevet 10,16-17 står der: ... Dog var det ikke alle, der adlød budskabet; for Esajas siger: »Herre, hvem troede på det, de hørte af os?« Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.
Troen kommer altså ikke af det, der siges , men af det der høres!
Og hvem gider høre efter noget, og rette sig efter det, hvis de ikke inderst inde mener er sandt?

Sl. 127,1:
Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves.
Åb 2,7:
Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne

kristina

Hej kristina

Jeg tror ikke, at vi altid skal sige sandheden, hvis vi ikke lige bliver spurgt.

Det tror jeg du har ret i. Hvis vi siger noget om et andet menneske skal det gøres i kærlighed - derved siges kun de positive ting om personen. Hvis vi går og fortæller alt hvad vi ved om andre kaldes det bagtalelse Ordspr 26
v20 Uden brænde går ilden ud,
uden bagtalelse dør striden hen.


Men jeg forstod Josefin på den måde at hun gerne ville vide om vi altid skal sige til en anden hvis vi mener at denne har syndet...... ikke til alle mulige andre.... Men det er godt at få det vendt også.....

ja jeg mente bægge dele Emsmeralda,
Og hvad hvis man venter at sige noget,til man er skrupsikker eller det andet, ja men er der ikke for sent da? ER man ikke allerede blevet medskyldig?? Og er det ikke at gå om den varme grød som katten??
Josefin

Hej Josefin

Og hvad hvis man venter at sige noget,til man er skrupsikker eller det andet, ja men er der ikke for sent da? ER man ikke allerede blevet medskyldig?? Og er det ikke at gå om den varme grød som katten??

Det er om andres synd du spørger her tror jeg? Det er sådan jeg svarer

Hvis jeg TROR at en anden har syndet og jeg samtidig tror at den anden ikke selv ved det eller opfatter det som synd. Så tror jeg at det ville være mest rigtigt forsigtigt at konfrontere vedkommende med det. I KÆRLIGHED - og ydmyghed..... jeg kunne jo tage fejl..... jeg kunne have set noget andet end det der skete.....

Men kunne sige noget i retning af "jeg har lagt mærke til....... for mig ser det ud til at være i modstrid med Guds ord pga ..... det og det..... Jeg ved ikke om jeg ser rigtigt, men nu gør jeg dig opmærksom på min bekymring"
De fleste vil - lige meget hvor meget kærlighed der er i det - blive stødte over enhver formaning. Men jo mere kærlighed man formår at putte ind jo mere oprigtigt bliver det opfattet.
Det kan kun lade sig gøre at formane hinanden på den rette måde hvis der er kærlighed mellem folk - broderkærlighed...

Hvis jeg ikke siger det..... jo så er det nok mest som katten om den varme grød...