Kære allesammen.
Hjælp mig!!
Hvorfor føles Gud så langt væk? Når jeg beder føler jeg, jeg snakker til en lukket dør. jeg har virkelig meget brug for at Gud svare og er ved mig lige nu. Derfor skriver jeg dette inlæg, måske bare for at høre om der er andre der har det som mig, og hvad skal jeg gøre?? Jeg har virkelig brug for Gud lige nu, og så er han der bare ikke. Man får altid at vide at når man har det allersværets så er Gud lige ved siden af en. Hvorfor føler jeg så han slet ikke er der??
Med mange hilsner JED

Kære JED!

Har du set, at der er 3 svar til dig på det samme indlæg under "Troen og Fornuften"?

Venlig hilsen og Guds Fred

Ann

Kære Jed.

Jeg har aldrig selv oplevet at Gud føles fjern. Og jeg ved ikke om det skyldes min måde at "tro på"

Jeg er fra Pinse kirken, og det skal der ikke lægges skjul på.
Men jeg tror at grunden til at du ikke føler Guds tilstede er at du måske ikke lytter godt nok efter, eller beder som Gud ønsker du skal gøre det.

En anden ting, som kunne være grunden til at du ikke mærke Gud, kunne/ er måske
At du har noget syndigt i dit liv, som du måske ikke er klar over, eller gør noget ved..


håber finder ind til Guds nærhed
Mvh

Pente Costal

Til Pente Costal og til JED:

Der står INGEN steder skrevet, at vi skal "føle" Guds nærvær. Jeg føler ikke Guds nærvær, og har heller ikke brug for det, men jeg har fuld tillid til, at han hører mine bønner og vil mig, og alle andre, det bedste.

Der er helt sikkert ikke nogen bestemt måde at bede på, som er bedre end nogen anden. Vi kan komme til Gud med alt, hvad der plager os, og alt hvad der glæder os, intet er for stort og intet for småt. Vi må også komme til Gud med vores tvivl og vores anfægtelser, når og hvis de melder sig, og jeg er sikker på at vi bliver hørt og set. Gud kender os, meget bedre end vi kender os selv, og han elsker os alle, det er jeg helt sikker på.

Dit behov, JED, for at føle Guds nærhed får du måske aldrig opfyldt.
Hvis ikke, så husk, at Jesus har sagt, at "salige er de der ikke har set, og dog tror !

Vi får ikke altid hvad vi beder om. Det er ikke fordi vi beder forkert, men fordi
Gud ved bedre end vi selv, hvad vi virkelig har brug for, og det er ikke altid det vi
selv så brændende ønsker os. Vores viden og vores kærlighedsevne er stærkt begrænset, men Guds visdom og kærlighed er ubegrænset, og han har ingen
favoritter !

Min kristne tro er mit livs grundlag, og jeg er meget taknemmelig for, at min tro ikke er spor afhængig af, hvad jeg føler og sanser og oplever inde i mig selv. Jesus har frelst os alle, hvis vi har tillid til ham og hans ord, og han er hos os nu og
altid, det er jeg sikker på.

Som I måske kan læse jer til af dette, så er jeg ikke fra Pinsekirken men ganske almindelig folkekirkelig, og jeg tror, at det vi er inde på her, er en meget væsentlig forskel mellem to måder at være kristen på.

kristina

Det er jo rimeligt tydeligt at du ikke har det på samme måde med Gud, som jeg har det.....

men en ting er sikkert, det må være skønnere at føle Guds nærhed..end ikke at gøre det. Og jeg mener også at et personligt og nært forhold er bedre, for ikke at sige det rigtige, end at føle Gud som en fjern, langt-væk værende Gud.

Om bøn kan du sige mange ting, men jeg tror på at alle bønner bliver hørt, som du selv siger. Men stadig tror jeg at det måden, tanken, kærligheden, og relation der afgøre om vores forhold til gud skal blive opbygget...



mvh- Pente Costal

Jamen kære Pente Costal, jeg føler skam ikke Gud som fjern og langtvæk
værende ! Min overbevisning er, at Gud er mig ganske nær,
at han omslutter mig og udtrykker sig gennem mig.
Personligt og stærkt. Ganske følelses-uafhængigt !
Kærlighed har ingen grænser. Men følelser og tanker kan være skiftende og bedrageriske.

Også mine, så dem kærer jeg mig ikke meget om, jeg holder mig til
Jesus. Det tror jeg da også du gør, bare på en anden måde.

kristina

Det glæder mig du lever i et nært forhold til Gud.... *S*

Men JED....fortæller at han ikke føler Gud, selvom han gerne vil det.....Og jeg er sikker på at Gud ønkser at JED skal mærke Hans tilstede værelse...Men der er ting som synd der holder et nært forhold til Gus i skak.............

Hej igen, Pente Costal.
Hvordan kan du vide, at Gud ønsker, at JED skal mærke hans tilstedeværelse ???
Det kan vi da ikke vide noget om. Gud opfylder ikke altid vores ønsker. Nogle
er syge og vil gerne være raske, men bliver det ikke. Andre vil absolut føle
Guds nærvær, men gør det ikke.

Det kan være en belastning for mennesker, der ikke kan, at få at vide,
at det så nok er dem, der er et eller andet galt med, at de ikke er rigtig
kristne, at de nok ikke beder på den rette måde, og at de nok er syndige.

Det sidste er korrekt, vi er syndere, alle som én, men Gud elsker at tilgive os,
og jeg har tillid til hans løfter om, at det gør han, når vi beder om det og holder
os til ham..

Han har aldrig lovet os, at vi skal mærke eller føle hans tilstedeværelse her
i denne verden.

Endnu ser vi som spejl, i et spejl, i en gåde, men en dag skal vi se ansigt
til ansigt. Lad os glæde os til det.

kristina

Hejsa Kris.

Hvis du kan din bibel..
Vil du se flere steder hvor Gud ønsker at være sammen med sine børn
og i Esajas sige Gud at han ønsker de skal mærker hans tilstedeværelse og høre hans røst. Og senere siger han at den der søger skal finde....
En ting er at ville være rask for ikke at lide, en anden er at ville se/føle Gud for at tro Ham.....Du burde ikke samligne sygdom med længsel efter bekræftelse....

Belastning eller ej,
De ting som holder dig væk fra Gud er din synd.
Det er en hård udmelding, men stadigvæk den rigtige. Er du ikke omvendt fra synd er muligheden for et velsignet fællesskab med Gud umuligt.
Og med hensyn på bøn, egoistisk bøn, fx Gud giv mig en BMW og gør mig smuk, klog og alt muligt...MIG MIG MIG MIG.....det sig selv man gør til centrum i bønnen og det er forkert bøn.....

Jeg enig med dig i at Gud elsker alle, han elsker synderen men foragter synden.
Og han tilgiver os, men er du ikke OMVENDT fra det..uha..:! *S*
Fx En kristen er klar over reglen, og forordningerne, men i viden om at han synder, horer han eller slår en ihjel....altså lever han i bevist syn. og syndes løn er døden...Manden som levede i bevist synd dør, da han ikke omvendte sig.
Vedkomne vælger Gud fra......

mvh- P-C

Kære pinseven, nu er jeg ikke med mere !

Mener du virkelig, at du behøver at se/føle Gud for at tro på ham ?
Troen på Guds nåde er nok, behøver vi yderligere bekræftelse, synes du ?Jeg er sikker på at være Guds barn, og at han derfor altid er hos mig.

Jeg ved godt at jeg er en synder, men mine synder holder mig bestemt ikke væk fra et velsignet liv hos Gud. Tværtimod har jeg brug for megen tilgivelse hver dag, og det kan jeg kun få ved at være sammen med ham i bøn og tanker.

Er du ikke også en synder ? Jeg tænker ikke her på hor eller mord, som du skriver, det er formentlig ingen af os særlig slemme til, men i tankerne, uha !
F.eks. sker det da tit, at jeg render ind i nogen, jeg har lyst til at sparke rigtig hårdt.
Heldigvis har Gud udstyret mig med en del nødvendig selvbeherskelse.

Synd er ikke bare i handling, men også i ord og tanker. Og alle undladelsessynderne - dem har jeg mange af.

Sagen er jo, at vi er syndere, alle som én, fordi vi er Adams børn, og vaske os selv rene kan vi ikke, uanset hvor hårdt vi prøver. Selvfrelse går slet slet ikke !
Så omvendt fra synd er jeg ikke, men omvendt til tro på, at Jesus har sonet synden for os, og det er noget helt helt andet !

kristina

Kære lille Kris...

Jeg sagde ikke at jeg kun ville tro, hvis jeg følte Gud,
jeg startede med at tage på et Alpha Kursus ( Kristen information og diskusions kursus)
og så begyndte jeg at læse i bibelen, og pludselig opdagede jeg Gud..og indså en masse ting...og gav dernæst mit liv til jesus...

Det er så typisk IM. når en fra Pinsekirken skriver om at føle Guds tilstedeværesle så
skriver IM érne ..at det ikke er vigtigt.......lyder som misundelse fra IM i mine ører..
Hvorfor skulle det ikke være vigtigt at være sammen med Gud...Jeg har et meget personligt forhold til ham, snakke med ham, ikke nødvendigvis i bøn.....

Desuden findes der nogen hvor ord ikke række, men hvor Gudskraft er nødvendig...


Kære Kris..
Siden hvornår har jeg frisagt mig som synder?.......

Det glæder mig at du har det godt med Gud.....halleluja
men en stum relation, til en Gud, som man ikke må føle lyder ikke som en rigtig Gud.

mvh- Pente costal

Hej Pente Costal,

Jeg ved nu ikke om jeg er "typisk IM" - jeg er faktisk slet ikke IM, men bare almindelig
folkekirkelig.

Det er en stor misforståelse at tro, at jeg ikke synes man må "føle" Gud.
Og mellem dig og mig og læserne: Det gør jeg faktisk selv tit, men det er sådan lidt privat, synes jeg. Problemet er at så mange er så afhængige af egne følelser og oplevelser, at de ikke kan undvære dem, og for nogle mennesker kan det være en stor belastning at være i karismatiske sammenhænge, jeg kender et tilfælde, hvor det kostede både ægteskab og hele kristentroen - barnet blev simpelthen smidt ud sammen med badevandet.

Helt alvorligt er det, når nogle gives det indtryk, at de ikke er rigtige kristne, hvis de ikke føler sig fyldt med Helligånden, og endnu værre når nogle får stærke åndelige oplevelser, som senere viser sig ikke at være af Gud, men andetsteds fra. Det er derfor vi ikke skal fæste så meget lid til os selv og dyrke vores egne følelser, men se hen til Gud og næsten.

Som jeg læser dit indlæg tager du meget udgangspunkt i dig selv: DU opdagede, og DU gav dit liv til Jesus. For mit vedkommende er det snarere den anden vej: GUD opsøgte og fandt mig, og JESUS gav sit liv for mig.

Du skriver at "en stum relation til en Gud man ikke må føle lyder ikke som en rigtig Gud". Jamen selvfølgelig må vi da føle ! Det er afhængigheden jeg protesterer
imod. I forelskelse er man afhængig af konstant følelsesmæssig bekræftelse og oplevelse.

Kærlighed er anderledes, kærlighed er ubetinget tillid og tro, uanset hvad, uanset om vi kan se, høre, føle eller mærke.

kristina

Vær hilset Kristina......

Du må undskylde jeg kaldte dig Im, men holdningerne går igen derfra.

Hvis vi kikker tilbage på JED som bad om hjælp og råd til at finde ind til et "føleligt" forhold til Gud, ser du et menneske som ønsker at opleve Gud, og kendsgerningen er at synd holder herligheden i skak..
Det burde du være enig i....
Men istedet begynder du at udlægge det som om vi er "sensations" eller "oplevelses" jægere.... Jeg er enig med dig at man ikke nødvendigvis skal opleve Gud, men vil tilføje at et tæt fællesskab og en personlig relation, gør os stærkere. Jo tættete vi bliver knyttet til Gud, jo mere vi lægger over i Hans hænder desto bedre bliver freden, glæden, fælleskabet, eller i rettere sagt, man ser Guds sande storhed og fantastiske tankegang. Min begejstring for Gud bliver større dag for dag, men ikke fordi jeg er den der nær studere biblen hele tiden, eller beder 3 timer i streg, men fordi jeg prøver at søge Gud i alle situationer, og Gud møder mig. Som på mig virker meget bekræftende Der findes mange veje, mange måde at rejse på, mange steder at hvile og mange huller i stien. Men af kærlighed til Jesus, og alt hvad han gjorde for mig, dig, og alle mennesker, går jeg frem for ham i håb om at det gør en forskel.

Jeg gør mig ikke til dommer over andre kristne.
Og jeg gider ikke ordkløves med dig. For hvis du mener at jeg er egoistisk ved at sige at JEG fandt indtil Gud gennem hans ord. Så synes jeg du skulle revudere din tro. Nok opstår tro hvor man mindst venter den, men vakler hvor den burde trives. Men sandt er at det var mig der fandt ind til Gud, og Gud tog imod mig. Men jeg skulle åbne mit hjerte først, derfor: jeg fandt Gud, selvom han hele tiden havde været der.

Det ægteskab du nævnte, hvor den karismatiske tro var "skyld" i et brud. Viser jo kun hvor lidt Gud der har været med i det forhold. Hvis de to stakkels sjæle måske havde sat deres lid til Gud, havde forholdet nok været anderledes. Desuden findes der intet galt i at være afhængig af Gud.

Afhængighed er netop en af de ting vi bør opnå hos Gud, for vi så uendelig lidt samlignet med ham. Jeg glæder mig over når folk fortæller mig om deres tørst efter mere af Jesus, og hvert et vidnesbyrd om helbredelse, omvendelse m.m. Virker som benzin på et bål i mit hjeter, og for mig til at prise Gud endnu mere.


Mvh-
Pente Costal

Hej Pente Costal, tak for dit svar. Jeg er enig med dig i mangt og meget.
Mht. IM: no offence ! Det kan endda være jeg melder mig ind en dag, for jeg
har da lagt mærke til, at jeg føler mig hjemme i IM-tolkninger.

Jeg er ked af hvis jeg har givet udtryk for, at jeg tror pinsemennesker er
mere egoistiske end os andre, det er jeg da helt overbevist om ikke er tilfældet.
Selviskheden og syndigheden er nemlig, som jeg opfatter sagen, 100% for os alle .....

Og det er ikke bare som du skriver "ikke galt" at være afhængig af Gud. Det er
simpelthen en livsbetingelse.

Jeg oplever nok min kristne tro anderledes end du gør, men det gør ikke nogen
bedre eller ringere. Jeg fandt ikke Jesus, tværtimod strittede jeg imod med
arme og ben og ville ikke. Men Gud dirkede altså mit hjerte op - oppefra og ned -
det er jeg meget bevidst om. Så jeg mener at også evnen eller viljen til at tro
er en gave fra Gud, og ikke noget vi selv præsterer. Men det står jeg muligvis
ret alene med. For mig er det heller ikke rigtigt at sige, at jeg har givet Jesus mit
liv - sådan oplever jeg det slet ikke. Jeg har ingenting at give, Gud har skabt mig,
og hvad det måtte være i mig af liv har altid været hans.

Når jeg overhovedet vovede mig ud i at nævne det karismatiske skyldes det kun,
at jeg bliver så ked af det når mennesker, der gerne vil være kristne, bliver givet
det indtryk, at det er dem eller deres bønner der er noget i vejen med, hvis de ikke
kan føle Guds nærvær, eller endnu værre, hvis de ikke bliver helbredt for deres sygdom når der bedes for dem.

Nu kan jeg ikke huske om det var dig eller en anden der for nylig skrev, at det
nok skyldtes misundelse, når jeg kom med indvendinger mod presset om at "føle",
men jeg må sige, at misundelig er jeg ikke (bare anderledes). Det ville da være
helt uden mening at misunde nogen. Hvis jeg ønskede at være som jer, så ville jeg da komme i jeres kirke og jeg ville bede Gud om hjælp til at blive forandret i den retning.

Altså min stærke tros-forankring ligger ikke i oplevelser, det ville for mig være et usikkert fundament, men i min tillid til Guds ord og min glæde over at have findet frem.

Så vi mødes jo nok ikke i vores respektive kirker, men først i Guds rige
med de mange boliger !

kristina

Hej Kristina.

Hvorfor er det en betingelse at man tror på Gud for at eksistere?? Selvom jeg ikke tror på ham lever jeg da stadig.
Det kan være et kristent synspunkt at man ikke lever til fulde uden Gude, men lever det gør man.

Venlig hilsen
Andreas19

Ja, man lever nu på denne jord, forskellen ligger i når vi skal her fra. Tror man på at Jesus er Guds Søn og sin personlige Frelser, så dør man i dåben op opstår med Jesus til et nyt liv.

Når man har et nyt liv i Jesus og selv er død, så lever man stadig når vi skal her fra, hvor en der ikke tror, ikke er død i nu, men vil gøre det når personen skal her fra.

Det er meget stort risset op, men det er det der er tale om, når der snakkes om liv her.

K.h. Kim

Hvis nogen siger at der er problemmer mellem Gud og den enkelte som tror på Ham og Jesuses frelse til hver af os. Så vil jeg sige det er meget trist og personen der siger det, ikke helt har forstået Guds kærlighed. Gud ønsker at hjælpe så meget Han kan, men det er ofte at vi ikke ser hjælpen, eller er så forkuseret på den hjælp vi skal have, at vi holder fast i den, så Gud ikke kan komme til. Vi skal ikke føle Gud for at være frelst, men ved tro, vil vi erfare Hans kærlighed og nærhed i forskellige situationer. Hvis man ikke føler Guds kærlighed, men tror på Jesus, så må man holde ved i troen og lære at Gud er trofast og man vil se når der er gået noget tid, at der vil komme en velsignelse over en og man vil mærke nærheden igen.

Jeg har personligt lært, at "TAK" er bedre end "jeg vil" og "Gud gør". Ved den 1., kan man slappe af og være aktiv i de ting som Gud så sender på ens vej. Hvor de 2 andre er kommandoer til Gud og så bytter vi faktisk rund på forholdet mellem Gud og os.

Det er herligt at læse, at der er nogen som har bedt for dig, har fået bønne svar. Tak Jesus.
Du har ret, at der er ingen forskel på frelsen om Gud har taget sin plads på tronen i en der ikke umiddelbart har sagt ja til Jesus, men der er jo mange, som åbner sit liv op og lader Jesus tage plads som Herre i vedkommendes liv.

Evnen til at tro er noget vi har fået fra Gud, men viljen er helt vores egne. Jeg nægter at tro på Gud tvinger mennesker til at tro. Hvis du havde fortsat med at stritte imod, så ville du til sidst også have vent Gud ryggen, men Han har kaldet på dig, for Han vidste, at du ville komme til Ham, men tvinge dig, det er ondt, når vi hele Biblen igennem kan læse at alle har haft sin egen vilje, men Gud har gjort noget, så de enkelte har vendt om til Ham.

K.h. Kim

Atter... Guds rige er her og nu! Hvis man altså er kristen og tror på det. Det hinsides kan i ikke vide noget om.

Hvilken Bibel bruger du?

I Guds rige er alt perfekt, hvorfor er der nogen der lider nød? Gud er Hellig (ren) altså vil den mindeste bagtalelse være snavns.

Så er spørgsmålet. Hvordan kan noget være rent hvis det er beskidt?

K.h. Kim

Ifølge den alm. Bibel eksisterer Gudsriget her og nu i små portioner. Først på Dommedag vil det komme i sin helhed.

Der er noget jeg ikke har læst. Du må meget gerne fortælle hvor det skulle stå henne i Biblen, og så samtidig fortælle mig, hvorfor Jesus siger at Han vil gøre en plads klar til os, til når Han kommer for at hente os?

K.h. Kim

Jeg kan ikke give dig et specifikt skriftsted, da jeg har det fra en artikel af P. G. Lindhardt, hvori det bliver sagt at det er dokumenteret i Bibelen. Da teksten er ca. 50 år gammel og stadig bruges i undervisningsbrug anser jeg det for rigtigt.
Mht. dte med at han ville komme tilbage for at hente os ( de kristne )...
Tjaa... Det kan jeg ikke svare på bortset fra at Dommedag skulle åbne op for Guds rige i al dets udfoldelse. Måske en henvisning til det? Desuden er der jo masser af s elvmodsigelser i Bibelen, så hvis vi er stødt ned i en af dem er der jo ikke noget at gøre ved det.


Venlig hilsen
Andreas19

Nej, Gud tvinger ingen. Når jeg skrev som jeg gjorde var det for at pointere, at tro ikke er noget præstationsræs, men er en gave fra Gud. Jesus er kommet for
at OPSØGE og FRELSE det fortabte, det har jeg i hvert fald erfaret.

Når jeg havde problemer med at acceptere den kristne tro i begyndelsen, var det
fordi jeg ikke kunne udholde tanken om, at nogen skulle gå fortabt. Det kan jeg faktisk stadigvæk ikke, men sandheden var altså meget påtrængende, i al sin gru og glæde.

Mange er jo ude i at de gerne vil tro, men ikke synes de kan finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Her er kun ét at sige: Glem alt om det med at kigge på din egen tro, se hen til Jesus, vær stille for Gud og tak ham for hvad han har gjort for os alle, så vil du erfare Guds velsignelse over dit liv og dit arbejde..

Og ja, jeg synes også det er meget lettere og mere nærliggende at sige Gud TAK og "ske din vilje" - og være åben for de opgaver han giver os hver dag - end at fremlægge en ønskeseddel. VI ved selv så lidt om hvad der er til det bedste for os.

kristina

Kære Andreas19

Hvis det er rigtigt, så må der også være et skriftsted, og at det skulle bruges til undervisningsbrug, gør det kun mere aktuelt.

Undervisning ud fra Biblen SKAL være med henvisninger til minimum 3 steder og de skal helst fordele sig i begge testamenter.

Til det at der er modsigelser i Biblen, så er det ikke tilfældet, men det er den menneskelige fordrejning af det der står, som evt. kan være skyld i modsigelserne.

K.h. Kim

Det må du undskylde Kristina.

Vi er enige, det var mig der læste det som noget andet, for det er rigtigt, at tro er ikke noget præsentations ræs, men en mulighed der gør, at vi kan komme til Gud.

K.h. Kim

Hejsa Andreas...

Jeg har flere gang oplevet dig og dine argumenter inde på Ofirs Kristen Chat,,,
Og uden at støde dig, så kommer du stadig med skrøbelige argumenter...

Og det har vist hørt før...!

Hejsa Andreas...

Jeg har flere gang oplevet dig og dine argumenter inde på Ofirs Kristen Chat,,,
Og uden at støde dig, så kommer du stadig med skrøbelige argumenter...

Og det har vist hørt før...!

Hmm... Jeg har nu aldrig fået udleveret en tekst i gymnasiet der henviste til 3 forsk. skriftsteder, så det tror jeg nu ikke er helt almindeligt at de gør. Dog er jeg enig med dig i at det faktum at teksten bruges i undervisningsbrug gør det mere aktuelt.

Venlig hilsen
Andreas19

Jeg ved såmen ikke om mine argumenter er specielt skrøbelige... De afviger som regel fra de fleste brugere herinde på jesusnet, men det må man jo tage med når man, som ateist, går ind på et website der primært er for de meget kristne.
At jeg ikke kan sige til dig at du kan læse om det i Matt. bla, bla, bla... gør det ikke mindre værd. Som jeg gjorde udtryk for var det P.G. Lindhardts opfattelse og grunden til at jeg nævner den er at det nok er den udlæggelse af kristendommen jeg bedst kan forene mig med. Jeg skal læse til eksamen i religion om ca. 14 dage og på det tidspunkt vil jeg gerne vende tilbage til dig og give dig en titel og forfatter til den artikel jeg henviser til.

Venlig hilsen
Andreas19

PS: Hvad hedder du egentlig inde på chatten?

Jeg vil ikke tro på at Guds rige her her, så længe det ikke står i Biblen. At forholde sig til at noget er "godt" ind imellem, er at Guds rige skulle være her på jorden, holder heller ikke, for Gud er den samme hele vejen.
Barmhjertig, retfærdig og Hellig, hele vejen igennem, fra start til slut, uden nogen slappen af.

K.h. Kim

Ja Kim.....Jeg kunne ikke være mere enig!

Kære JED

Kender du historien om Job og hans venner i Jobs bog? Jobs venner forsøgte ihærdigt og også af et godt hjerte at overbevise Job om at han havde syndet imod Gud. Den samme rolle har Pente Costal, som tilfældigvis er min personlige ven og brændende kristen på vej i den rigtige retning, men selvfølgelig ikke fejlfri, (ligesom det også er med alle os andre), som jeg i øvrigt har stor respekt for, udøvet overfor dig.

Det jeg mener er at det at du ikke føler Gud, skyldes sandsynligvis ikke synd i dit liv. Der kan være mange grunde, og synd kan være en af dem, jeg har personligt oplevet det, men vores synd blev renset bort af Jesus da han døde på korset for os. Når vi bliver kristne, opstår der et ønske i os om at blive som Jesus, nemlig syndfri, og det må man så stræbe efter og det er jeg da også overbevidst om at du gør.

Det ville nok hjælpe dig at få en person, som du ved har et stærkt og levende forhold til Gud til at bede for dig, om at du må opleve det samme, og derefter kunne du sætte måske 10 minutter af til at være sammen med Gud hver dag indtil du vokser i dit forhold til Gud. Gud er vores himmelske far, og som det også er med vores jordiske fædre og allemulige andre for den sags skyld, så er det nødvendigt at bruge tid sammen for at udvikle et forhold. Sådan er det også med Gud. Jo mere tid, jo stærkere forhold. (generelt set. Der kan sikkert være undtagelser) Jeg beder selv mindst en time hver dag, og oplever nærmest konstant at Gud er nær. Ikke noget vildt og voldsomt, men bare en vished om at han er der i mit hjerte.

Denne grund skal du være meget forsigtig med at springe ud i, men den er trods alt en mulig årsag til dit problem. Det kan være fordi det fællesskab du kommer i ikke er særligt godt, eller at det måske bare ikke passer til dig. Du er nødt til at komme i en levende menighed hvor Gud er til stede til jeres gudstjenester. Ellers vil du få meget svært ved at udvikle et stærkt personligt forhold til Gud. Da jeg blev frelst, var det hovedsageligt fordi Gud talte stærkt til mig igennem præstens prædikener. De var fulde af liv, og hvis de ikke var så gjorde Helligånden dem til liv for mig. Det var en stille og rolig menighed med salmesang og hele molevitten, men den var levende. Folk levede og åndede for Jesus. Dette skete i USA, så det er derfor jeg selvsagt ikke kommer der længere. Hvis ikke jeg i dag kom i en levende menighed hvor folk har et personligt forhold til Gud, oplever at Han taler til dem (og til mig) og vidste at Gud ønskede at bruge deres liv til at ændre verden til Hans ære, så ville det i hvert fald være noget mindre fedt at være kristen. Ja vi er frelst ved tro og åndelig genfødsel (Joh. 3:3-6) og det er selvfølgelig det vigtigste, men Gud ønsker da et personligt forhold til os (rom 8:15) "Vi råber; Abba Fader" Abba Fader er det mest intime (tætteste) forhold man kan udtrykke, og det er et sådant forhold Gud ønsker med os alle, også med DIG! Hvis du skulle ende med at komme frem til at din menighed ikke er for dig, er det bedste at finde en levende menighed som har samme teologi, som den du allerede kommer i. Spring fra den ene kirkeretning til den anden er ofte meget svære og smertefulde for mange, så undgå så vidt muligt det. Kan det ikke undgåes er det i sidste ende ikke så vigtig hvilken kirkeretning du tilhører, så længe du har et stærkt forhold til Gud og ikke udøver direkte vranglære. Jesu legeme er dem alle og er du kristen så er dit varemærke "Jesu discipel" og ikke "fokekirke", "IM'er" eller "Pinse".

Til sidst er synd selvfølgelig stadig en reel mulighed. Det ved du dog kun selv om er tilfældet for dig. Esajas 59:1-2 fortæller at synden sætter en bariere mellem os og Gud så han ikke kan høre os. Hvis du har begået synd som du ikke har bekendt, kan dette være en barriere. Vi må bestræbe os på at følge Guds spilleregler så godt som muligt, altimens vi ved at vi er under Jesu rensende blod og dermed tilgivede.

Jeg er personligt begyndt at faste regelmæssigt og oplever generelt det at faste, som et åndeligt boost, om man så må sige. At jeg får mere fokus på Gud i min hverdag, jeg kan åbne mere op for at mit forhold til Gud bliver forbedret. Det er nemmere for mig at bede, og jeg har nemmere ved at vælge Guds vej, når man står overfor hverdagens små valg. Gud styrker mig igennem det. Det var måske også en mulighed for dig.

Ok, jeg tror jeg vil til at slutte af, håber du og alle andre som hænger på endnu kan bruge det til noget.

Med kærlig Jesus-hilsen

Gospelpreacher
Elon

Hej JED!
Jeg ved ikke om denne historie vil hjølpe dig, men tænk over den..:

One night a man had a dream. He dreamed he was walking along the beach with the lord. Across the sky flashed scenes from his life. For each scene he noticed two sets of footprints in the sand: One belonged to him, and the other to the lord.

When the last scene of his life flashed brfore him, he looked back at the footprints in the sand. He noticed that many times along the path of his life there was only one set of footprints. He also noticed that it happened at the very lowest and saddest times in his life.

This really bothered him and he questioned the lord about it.
"Lord, you said once I decided to follow you, you`d walk with me all the way. But I have noticed that during the most troublesome times in my life there is only one set of footprints. I don`t understand when I needed you the most you would leave me"

The lord replied:
"My precious, precious child, I love you and I would never leave you during your times og trial and suffering. When you see only one set of footprints, it was then that i carried you"


Venlig Hilsen J Freak

Hej.
Jeg havde det på samme måde som dig....Jeg følte ikke at Gud hørte hvad jeg sagde og derfor gled jeg væk fra ham...Det hele endte med at jeg sagde nej til Gud og vendte ham ryggen. Jeg er lykkelig for at tre af mine gode venner snakkede med mig om det og havde de ikke gjordt det var jeg ikke en kristen i dag.....
Derfor hvis du føler at Gud er langt væk så lad være med at gå den modsatte vej....Det kommer han endnu længere væk ved. Søg ham og lad ham ikke i fred før du føler hans nærvær.....Han vil stadigvæk gerne være sammen med dig. Tro det!
Kærlig hilsen Gly