Jeg synes, at det er lidt pjat det der med, at have nogle særlige følelser med hensyn til nytår.
Strengt taget begynder vi vel noget nyt hver eneste nat, når vi går over til en ny dag. Eller er der en særlig grund til overvejelser her ved overgangen til det nye år?

Hører det med til det naturlige at have noget, man ængstes for eller forventer sig noget særligt af i den forbindelse?

I år har jeg ikke sagt, til nogen, hvad jeg har stillet op som krav til mig selv i det nye år, og det er jeg glad for, fordi det altid har vist sig at være særdeles vanskeligt for mig, at gøre det, som jeg har sagt, at jeg ville.....eller ikke ville.

Hvordan har I det med nytåret?

Undskyld!
Jeg ønsker jer naturligvis alle et godt og velsignet nytår!

Og jeg har faktisk særlige forventninger til, at vi får endnu mere god debat på JeusNet.dk

Det er et flot nyt og endnu mere indbydende layout

Det er en spændende ovevejelse, du kommer med. Måske især, fordi vi nok alle på et eller andet tidspunkt spørger os selv om noget lignende.

Egentlig er der vel to spørgsmål i dit indlæg, nemlig spørgsmålet om af og til at gøre status, og så, om lige nytåret er det oplagte tidspunkt.

Selve det af og til at stoppe og og gøre status forekommer mig at være sundt og godt. Det er med til at forhindre, at vi blot bevidstløst kører derudad, og det er også en måde at have struktur på sin tilværelse - så meget, man nu kan.
Om det så er til nytår, når høsten er i hus, til sin fødselsdag, til påske, når man indsender skattebillet, ved eksamenstid (hov, der er den jo ligefrem intitutionaliseret!)...... - ja, det er måske ikke så vigtigt. Men en vis ritualiseríng omkring det at tage sit liv op til revision hører vist ligefrem med til at være menneske.
En af de hyggelige variationer er den skik, nogle har med at måle børnenes højde, når de har fødselsdag, og så sætte et hak i dørkarmen.

Jeg gjorde engang et nytårsforsæt. Det eneste, jeg for alvor har gjort og det eneste, jeg har holdt: jeg vil aldrig mere gøre nytårsforsætter!
Det kom sig af, at når det blev nytår, så var den proces, der handler om at gøre status og sætte sig noget for, allerede overstået for mit vedkommende. Det sker nemlig i forbindelse med julen. Det er ikke et bevidst valg fra min side, men såden er det blevet.
Måske er det ikke så mærkeligt, for adventstiden er jo en forberedelsestid, der kulminerer i genoplevelsen af julens fortælling, og det er her, det nye bryder frem og begynder; her, jeg står ved krybben og gør mig mine overvejelser. Her, jeg bliver præsenteret for den barske tilværelse i beretningerne om Stefanus og barnemordet i Betlehem. Kort sagt, her jeg møder evangeliet, både som gave og udfordring. Og altså også her, jeg (måske) tager nogle beslutninger.
Under alle omstændigheder her, jeg bruger tid på at overveje, hvor jeg er på vej hen i mit liv. Kommer jeg nærmere eller bliver jeg fjern?

Og denne jul var mit forsæt, at jeg fremover bruger adventstiden som en bevidst forberedelsestid, så jeg styrker noget, som allerede sker på et mere skjult plan.

Sådan kan 'nytårs'forsætter jo også bruges: til at skærpe bevidstheden og tage beslutninger om det, der er i vækst. Styrke en god udvikling.

Det er mit bud på nytårsforsætter. Jeg giver gerne stafetten videre og venter spændt på, hvordan andre forholder sig.

Jeg har på fornemmelsen, at Nytåret skal sættes sammen med Jul/solhverv.

Her får begyndelsen en bedre forståelse, da solhvervet er begyndelsen på det nye års sol-cyklus og dermed også det nye års livs-cyklus.

At få nogle følelsesmæssige betragtninger omkring Nytår er derfor ikke underligt, da man vel altid er spændt på, hvad det det nye år frembringer af nyt liv.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Hej

Jeg selv har ikke noget specielle "følelser" omkring nytår, hvis man dermed tænker på nytårsforsæt og lignende. Men jeg går da op i nytåret, da det markerer begyndelsen på et nyt år, og man derved afslutter den egentlig største cyklus, vi som mennesker har mulighed for at afslutte. Så det er lige så meget dét, jeg har lyst til at fejre - at nu begynder alting på ny.

Som du siger påbegynder vi jo også en ny dag ved midnat. Men der skal vel også være måde i hvor meget man kan fejre. Vi påbegynder også en ny cyklus hver 12. time, medmindre man har digitalur (hvilket nok er grundet til det hele begyndte at gå galt - læs Douglas Adams).

Ligesom man har evalueringer og fremsættelse af nye målsætninger regelmæssigt - det værende hver morgen for dagens arbejde, hver mandag at tilrettelægge ugens forløb, hver den første i måneden at strukturere månedens eventuelle økonomiske status og regninger - er nytåret og dagene efter også et godt tidspunkt at evaluere det år der netop er gået og planlægge tiltag og lignende i det kommende år.

Så jeg syntes ikke der er noget underligt i at stille forventninger op ved nytåret, ligesom jeg ikke syntes det er underligt at gøre det hver morgen, mandag eller første dag i måneden.