Jeg vil starte med at sige at jeg har en kæreste, vi er begge kristne. Vi er kommet sammen rimelig lang tid og skal snart giftes.
Sagen er den at vi er "kommet til" at gå i seng med hinanden. Det er jeg udemærket klar over det ikke er så fedt gjort. Jeg har også altid været tilhænger af, at "uanset hvilken synd der er begået, så er der altid tilgivelse hvis du angrer..."

Men jeg har læst i Biblen om hvilken situation jeg står i. Der står bl.a. at alle synder er udenpå mens det sexuelle jo er en synd mod kroppen (der er Guds tempel...eller hvordan det nu er...)

Hun er den eneste jeg har været i seng med, og jeg er overbevist om hun stadig er den eneste jeg kommer til at gå i seng med (da vi skal giftes).

Hvor står jeg nu? Jeg kan sige at jeg angrer det dagligt...(og med megadårlig samvittighed)...
Er fysisk samleje det samme som at gøre det i hovedet (jf. onani...)

Jeg er ret ærlig, for jeg vil også gerne have et svar der passer til det jeg spørger om...

Håber I kan hjælpe mig.

Tvivleren

...Der står forresten også, at der er forskel på "hedninger" der går i seng med andre og "brødre" (i troen) der gør det...suk!

"bekend jeres synder for hinnanden...." og det har du jo gjort, så det er i orden fra Guds side tror jeg

Ole

Hej Tvivler!

Jeg tror, at det bibelcitat, du har i tankerne er dette fra 1. Kor 6, 18-20, hvor der står: v18 Hold jer fra utugt! Al anden synd, som et menneske begår, er uden for legemet, men den, der lever utugtigt, synder mod sit eget legeme. v19 Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, v20 for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!

Du har ganske ret i, at sex uden for ægteskabet er en synd, men det er ikke en utilgivelig synd. Hvis vi bekender vores synd og beder om tilgivelse, er Herren nådig og retfærdig og tilgiver al synd.

Ingen synd er så lille, at den ikke kan føre til fortabelse, og ingen synd er så stor, at den ikke kan tilgives.

Den absolut eneste undtagelse er at spotte Helligånden, som der står i Mark 3,28-39, hvor Jesus siger: Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter. Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.«
Denne alvorlige synd forstår jeg sådan, at hvis et menneske vedvarende og fuldt bevidst spotter Helligånden, og ikke vil bøje sig for Gud, kan det ikke tilgives.

Men ellers: Læs i Sl 103, der er trøst at finde!
v8 Herren er barmhjertig og nådig,
sen til vrede og rig på troskab.
v9 Han anklager ikke for evigt
og vredes ikke for altid;
v10 han gengælder os ikke vore synder
og lønner os ikke efter vor skyld.
v11 Så høj som himlen er over jorden,
så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
v12 så langt som øst ligger fra vest,
så langt har han fjernet vore synder fra os.
v13 Som en far er barmhjertig mod sine børn,
er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.

Sådan er Guds herlige løfter til os, og dem kan vi trygt stole på!

Men hvis du alligevel fortsat er plaget af dårlig samvittighed, har du måske brug for
at opsøge en præst du har tillid til og ved ham modtage Guds tilgivelse og velsignelse.

Jeg ønsker dig et lykkeligt ægteskab med din elskede!

kristina

Hej tvivler

Jeg må sige at det er lidt svært dette her. Nok mest fordi det er et tabubelagt emne og samtidig involvere rigtig mange unge mennesker.

Vi har alle en seksuel trang til at være sammen med den vi elsker, det er ikke noget der først kommer med vielsesatesten. Jeg stod selv i samme situation som du gør nu for godt ti år siden. Jeg kan huske den nagende samvittighed og følelsen af at "alle kan se det på mig". Og ensomheden over ikke at ane hvem jeg skulle tale med om det - og lettelsen (blandet med sorg) over endelig at finde ud af et en af mine gode venninder havde samme problem i deres forhold.

Den seksuelle trang er ikke syndig. Den skal bare kun udføres inden for ægteskabets trygge rammer. Det lyder så flot - men er så svært.

Som svar på:

Jeg kan sige at jeg angrer det dagligt...(og med megadårlig samvittighed)...

Jeg kan kun sige at Jesus HAR betalt for denne synd også. Han har tilgivet dig og han ønsker at du skal tage imod denne tilgivelse. Han ønsker at du fremover skal følge hans bud om at sex hører ægteskabet til. Han ønsker ikke at du skal gå og bære på en synd han allerede har båret for dig. Stol på Herren når han siger at han har tilgivet dig din synd (fx i Bibelen eller til nadver eller ved sjælesorg/samtale hos en troende evt præst).

På den anden side er det også godt at du ikke bare siger nå nu er det jo sket med det og så bare fortsætter..... det vil nemlig være med til at føre jer begge væk fra Gud. Og det ønsker i jo ikke så vidt jeg forstår.
En ting er at falde i synd - noget andet er at leve i synd.

Tusind tak for det alle sammen!

Jeg kommer også lige til at tænke på David og Batseba...

Forresten så det med at synde mod helligånden...Så kender jeg een, som engang da hun var lille havde hørt det skriftsted. Af een eller anden grund gik hun så hjem og sagde: "jeg forbander dig helligånd"...hun sagde det ikke til nogen, og troede ikke hun kunne blive frelst. Men en prædikant fortalte hende da hun var ca. 22 år, at hun godt kunne blive frelst.

(bare til andre der står i samme situation)

Nu kan jeg ikke lige huske det, men det er noget med, at netop hvis man ikke bøjer sig for Gud så gælder det (at man ikke bliver frelst), men når man bøjer sig for Gud, så har Helligånden alligevel fået lov at gøre sin gerning, og så bliver man frelst.

Som jeg lige husker det, så er det hvis man fornægter Gud (mere eller mindre hele sit liv), så bliver man ikke frelst...men det er aldrig for sent at vende om.

I må gerne rette mine tanker, eller oprette en ny tråd.

Men TUSIND TAK allesammen!!!!

Hej

Jeg synes det er enormt modigt og fedt at du bringer dette emne på banen, og at du er så ærlig! Det er der brug for i kristne kredse.
Jeg ville ønske, at seksualitet ikke var så tabu-belagt, for os unge kristne bliver langt mere påvirket af verdens "forbruger"-seksualitet end af det kristne syn på sex som en vidunderlig gave fra Gud.

Der er virkelig hårdt brug for en større åbenhed på dette område, så tak for din frimodighed!

Der er skrevet nogle kloge ord til dig. Bare lyt til det!

Guds fred!

- Thilde

Hej Thilde

Der er virkelig hårdt brug for en større åbenhed på dette område, så tak for din frimodighed!

Du har fuldstændigt ret. Der er brug for meget mere åbenhed. Også åbenhed mennel generationer. De gamle og erfarne har jo selv været unge og forelskede og haft den forbudte sexualtrang før de blev gift. Ja altså selve sexualtrangen/driften er jo ikke forbudt - den har Gud jo selv skabt - - - men det at leve den ud udenfor de bestemte rammer er ikke godt.....

Dengang jeg selv var i den situation ville jeg ønske at der var nogen jeg havde turdet spørge om det..... men det er bare SÅ svært når der er så meget tabu over det (som jo er noget af det mest naturlige i verden)......

Er der nogen der har nogen ideer til hvordan man kan bryde denne tabutisering eller bare får begyndt at være mere åbne???

Hej Esther

Dengang jeg selv var i den situation ville jeg ønske at der var nogen jeg havde turdet spørge om det..... men det er bare SÅ svært når der er så meget tabu over det (som jo er noget af det mest naturlige i verden)......

Ja, jeg er selv nygift og har også stået i nogle rigtig svære situationer, hvor jeg har haft brug for nogen at snakke med. Jeg havde også den opfattelse, at jeg var den eneste unge kristne pige i hele verden som kæmpede med spørgsmål omkring det seksuelle.

Er der nogen der har nogen ideer til hvordan man kan bryde denne tabutisering eller bare får begyndt at være mere åbne???

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at der i kristne ungdomsforeninger landet over, blev holdt nogle mødeaftener om netop seksualitet, og at man til stadighed tog emnet op.
Men det handler selvfølgelig også om, at os der har nogle spørgsmål tør stille dem. Men det kræver jo igen, at man har nogen at stille dem til.

Ja, det er ikke lige så let igen at af-tabu-tisere emnet seksualitet! Det er ligesom ret indgroet i os. Men noget af det værste ved at sex er tabu er, at man nemt får den opfattelse, at det er fordi det er noget beskidt og syndigt noget. Men det er jo en af de største gaver Gud har givet os (næst efter Jesus!)

Vi har virkelig brug for mere åbenhed!

Guds fred!

- Thilde

Bibel eller ej,
så synes jeg det vigtigste er, at I har elsket sammmen fordi I elsker hinanden. Og så har I vel været fornuftige, så der ikke kommer uønskede resultater?

Respekt for hinanden, kærlighed, loyalitet og nænsomhed: Uanset om man er gift eller ej.

Jeg stikker hovedet ind i en tjørnebuske-brændenælde-hvepserede nu: men skal man ikke se Bibelens krav om elskovens begrænsning til ægteskabet som et resultat af, at arvelovene blandt nomaderne krævede, at man vidste, hvem faderen var? Og når nu moderne teknik og samfundet i øvrigt har ændret sig så meget, at et førægteskabeligt forhold ikke medfører, at ens kameler går til den forkerte, er det vigtigste i dag så ikke kærligheden (Paulus)?

mvh
LarsBj

Hej Thilde

"den eneste i verden" - - - jo det er vi jo allesammen når vi har problemer med noget...... Og når vi så er kommet over problemet og tør snake om det finder vi ud af at vi jo slet ikke var så alene om det endda.....

Ja, det er ikke lige så let igen at af-tabu-tisere emnet seksualitet! Det er ligesom ret indgroet i os. Men noget af det værste ved at sex er tabu er, at man nemt får den opfattelse, at det er fordi det er noget beskidt og syndigt noget.

Ja - enig..... når man ikke må snakke om det så er det nok ekstremt farligt og beskidt........ NEJ det er ikke..... det er smukt og godt.....Guds vilje og det hele...... (i ægteskabet).....

Hvis man hele sin kæreste/forlovelsestid har brugt alle kræfter på at kategorisere sex som noget ækels, forkert og beskidt = synd - - - så er det svært at få vendt skuden til at det efter brylluppet pludselig er noget smukt og godt...... Sådan fungere det ikke.... jeg kender flere der har sagt at de efter brylluppet stadig i hjernen opfattede sex som noget beskidt som bare skulle overståes - netop fordi de havde tænkt så meget på sex og bagsiden af sex inden de blev gift..... bagsiden var nærmest blevet forsiden......
Havde der været mere åbenhed om emnet og problemerne ville vi ikke være nød til at male sex op som noget frygteligt for at kunne holde afstand til rette tid..... nej så kunne vi have en meget mere afballanceret forhold til det - ved samtale med andre..... både i samme bår og nogen som var kommet igennem....

Vi har virkelig brug for mere åbenhed!

JA

Hej LarsBj.

Og når nu moderne teknik og samfundet i øvrigt har ændret sig så meget, at et førægteskabeligt forhold ikke medfører, at ens kameler går til den forkerte, er det vigtigste i dag så ikke kærligheden (Paulus)?

Jo, det har du ret i, kærligheden er det vigtigste i verden.

Og førægteskabelige forhold og udenoms-forhold i det hele taget skaber ganske rigtigt slet ingen kamelfordelingsproblemer i dagens Danmark.

Men hvis vi ser på, om førægteskabelige forhold - som nok hyppigst er båret mere af forelskelse end af kærlighed - generelt skaber gode betingelser for kærlighedens vækst, så må jeg sige, at helhedsindtrykket for mig at se er negativt. Knuste hjerter - brudte familier - svigtede børn .. sorg og elendighed.

Jeg tror Gud har villet os det allerbedste med sine bud. Som altså ikke bare er forslag til hvordan vi helst skal indrette os, men bud som vi er tjent med at prøve at efterleve.

kristina

Kristina skrev:
Jeg tror Gud har villet os det allerbedste med sine bud. Som altså ikke bare er forslag til hvordan vi helst skal indrette os, men bud som vi er tjent med at prøve at efterleve

Ja, det bud har vi så ikke fulgt. Vi bedrev ganske megen utugt, før vi blev gift; men er nu gift på 21. år, efter vi først blev gymnasiekærester og så har holdt sammen (stort set - nu skal vi jo ikke lyve!) lige siden.
Og det håber jeg da (uden at lyve), vi bliver ved med.

Det er ikke ægteskabet som sådan, der sikrer lykken (selv om man skulle tro det, når man ser amerikanske film!): Et forhold i kærlighed og tillid er bedre end et forhold i tvivl og usikkerhed - ægteskab eller ej! Mange ville være bedre tjent med en skilsmisse - ikke mindst for børnenes skyld. Men vi er enige om, at det ikke skal ske "for sjov". Skilsmisser gør ondt.

Altså: Størst af alle er kærligheden.

mvh
LarsBj

Hej LarsBj

Det er ikke ægteskabet som sådan, der sikrer lykken (selv om man skulle tro det, når man ser amerikanske film!): Et forhold i kærlighed og tillid er bedre end et forhold i tvivl og usikkerhed - ægteskab eller ej! Mange ville være bedre tjent med en skilsmisse - ikke mindst for børnenes skyld. Men vi er enige om, at det ikke skal ske "for sjov". Skilsmisser gør ondt.

Jeg vil give dig ret i at det ikke er papiret der giver/sikrer lykken.... det er kærligheden og løftet om at blive ved at være tro...... Her i Danmark foregår det så offentligt ved at man går i kirken eller på rådhuset..... andre steder foregår det ved at man sammen springer over en pind der ligger på jorden ...... andre steder foregår det helt anderledes.....

Gud har bestemt at sex hører ægteskabet til..... han har ikke bestemt hvad der skal til før et ægteskab er ægte..... det har staten bestemt (kirke eller rådhus)..... Gud har så også bestemt at vi skal følge vores regerings bestemmelser.....
Dvs indirekte har Gud bestemt at et ægteskab er ægte når det har været en tur i kirken eller på rådhuset.....
HVis staten bestemte at det ville være nok at holde hinanden i hånden og hoppe over en pind i vidners påsyn naturligves - så tror jeg ikke det er forkert at regne det for ægte.....

Altså: Størst af alle er kærligheden.

Ja størst af alt er kærligheden - og den største Kærlighed, er den Gud har vist os mennesker ved at involvere sig i vores ve og vel..... og ikke mindst vores frelse....

LarsBj. skriver:

Ja, det bud har vi så ikke fulgt. Vi bedrev ganske megen utugt, før vi blev gift; men er nu gift på 21. år, efter vi først blev gymnasiekærester og så har holdt sammen (stort set - nu skal vi jo ikke lyve!) lige siden.

Ligesådan her! Jeg har selv levet i ungdommens utugt, og derefter i et langt og stort set lykkeligt og trofast ikke-kristent ægteskab, til døden os skilte ..

Men set i bakspejlet: Hvor ville jeg dog ønske, at jeg mit ægteskab - og mit liv i øvrigt - havde været bygget på det kristne budskab. Min største sorg er, at dets sandhed ikke gik op for mig for længe længe siden. Sørgmodigt må jeg se i øjnene, at erkendelsen på nogle områder er en billet til et tog, der er kørt ...

Intet er så godt, at det ikke kan blive endnu bedre. Og kærligere!

kristina

Hej Lars Bj.

Det er rigtigt at ægteskabet har nogle rent praktiske og bestemt ikke uvæsentlige fordele, såsom sikring af barn, sikring af efterladte ved dødsfald m.m.

Men det er jo mere end det, det er er pars "JA" til hinanden, ja, det er dig jeg vil dele medgang og modgang med indtil døden os skiller - man tager et ansvar!, og har ikke et ønske om at flygte, hvis det nu skulle blive hedt/træls/surt - dette er set med mine øjne det største udtryk for kærlighed et menneske kan give.

Som kristen ved jeg endvidere at Gud velsigner og helliger ægteskabet...og han har givet os nogle rammer for hhv. manden og kvinden i ægteskabet, og det til vores bedste. Jo, det vigtigste er kærligheden, men det er vel de færreste, der gifter sig med en person, de ikke kan udstå. Kunsten består i at holde kærligheden i live, for selvom man giftede sig med jordens bedste menneske, vil den første forelskelse lægge sig før eller siden! Her ser vi så at mange mennesker bliver grebet af panik, og søger derpå bekræftelse andre steder. Man bliver så forelsket, bliver skilt...og starter forfra. Dette i stedet for at værne om sit ægteskab.

Mkh Malli

Malli skrev:
....det er er pars "JA" til hinanden, ja, det er dig jeg vil dele medgang og modgang med indtil døden os skiller .

Det kommer som lidt af en overraskelse og som du kan se nedenunder er det for sent - men tak alligevel!

Det med kærligheden er ikke en selvfølge for alle, der er jo noget, der hedder arrangerede ægteskaber, og nogen påstår sågar, at det kan fungere lige så godt som et kærlighedsægteskab. Jeg ville nu ikke bytte.

Og så tror jeg ikke nødvendigvis, at ægteskabet sikrer kærligheden. Og når den er væk, er det bedst for alle at skilles. Kærlighed er ikke nødvendigvis evig (over for den samme).

Ligeledes kan det være rigtigt for to mennesker at lade deres kærlighed udtrykke i sex fær ægteskabet. Så længe de ikke skader nogen eller sig selv, ville JEG ikke lade dem føle dårlig samvittighed. Omvendt mener jeg, at promiskuitet kan være skadeligt for en selv - eller et tegn på, at man er blevet krænket tidligere i sit liv. Derfor ser jeg promiskuitet som en ubalance i en person.

Men nu vil jeg trække mig tilbage fra denne diskussion igen. Tvivleren vil sikkert vejledes bibelsk, og det kan jeg ikke klare.... Andet end at sige til ham, at det er spildt ungdom at have dårlig samvitighed over noget SÅ almindeligt som sex.

mvh
LarsBj

Hej Lars Bj

Ups, der fik jeg jokket i spinaten . Undskyld.

Mkh Malli

Hvor syndernes forladelse er, er der liv og salighed!

mvh
LarsBj

Nemlig, LarsBj - lige netop - - og syndernes forladelse er der hvor vi er faldet i synd og beder om Guds tilgivelse. Også når vi falder i for 117. gang.

Men hvis vi bevidst indstiller os på at leve videre i synd, så tror jeg vi lever med et alvorligt problem ...

kristina