Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#27491 - 30/12/2003 19:46 Forældre...
Philip
Bruger

Reg.: 08/09/2003
Indlæg: 424
Hej Asbjørn

Jeg har et dilemma: Vi kristne er kaldet til at prædike evangeliet, og samtidig skal man ære sine forældre.

Hvad nu, hvis ens forældre ikke vil have, at man prædiker eller fortæller om Jesus derhjemme?

Guds Fred.

Mvh.

Philip

Til toppen 
#27492 - 07/01/2004 15:33 Re: Forældre... [Re: Philip]
asas
GlobalModerator
Bruger

Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Kære Philip

Tak for dit spørgsmål. Du er næppe den eneste, der sidder med det.

Først vil jeg henvise dig til et andet svar jeg har skrevet i dette forum om at ære sin far. Det handler ikke helt om det samme, men måske kan det alligevel sige et eller andet ind i din situation.

Du har ret i at vi kristne er kaldet til at prædike evangeliet for alle mennesker. Det betyder dog næppe at vi skal snakke om Jesus i tide og utide - og da slet ikke til de mennesker som ikke vil høre på os.

I Mattæus kap. 10 holder Jesus en såkaldt "udsendelsestale" til sine 12 disciple. Han siger bla. til dem at de skal gå ud og prædike for de "fortabte får af Israels hus". Og i vers 14 siger han: "Men vil nogen ikke tage imod jer eller høre jeres budskab, så forlad det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder."

Jesus forudsætter altså at der er mennesker som ikke vil lytte, og dem skal vi så gå forbi. Mennesker har lov til at afvise Jesus. Det respekterer Jesus og det må vi så også gøre.

Nu er det selvfølgelig lidt en anden situation du står i, da det er dine egne forældre og dit eget hjem der drejer sig om. Men principielt tror jeg at det samme gælder her. Du skal respektere dine forældres ønske om at du ikke "prædiker" derhjemme.

Men det betyder jo ikke at du ikke kan være et kristent vidne derhjemme. Det skal i så fald bare ikke være i form af direkte forkyndelse, men måske mere i form af det du gør og den måde du er på. Jeg vil opfordre dig til at tænke på hvordan du gennem dine handlinger kan "prædike" uden ord. Det handler fx om at have et "kristent sind" overfor dine forældre. Det kan være ved at vise hjælpsomhed, respekt og kærlighed.

Ofte kan vore handlinger tale meget stærkere end vore ord.

Dog, det stærkeste du kan gøre er at bede for din forældre og dem du gerne vil have med på vejen. Ved at gøre dette åbner du en dør for Guds ånd ind til deres hjerter, og dette er noget som dine egne ord aldrig selv kan gøre. Bed vedholdende og konkret om at dine forældre må tage imod Jesus og om at Gud vil vise dig anledninger til at vidne for dem gennem dine handlinger og dit sindelag. Lad dem mærke Guds kærlighed gennem dig. På den måde bliver hele dit liv og din tilstedværelse en prædiken - selv uden ord.

Gud velsigne dig til det.

venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær