Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#27484 - 30/12/2003 19:37 Er man sikret adgang til Himlen?
Philip
Bruger

Reg.: 08/09/2003
Indlæg: 424
Hej Folks!

Jeg husker, at dette tv-program, What will Hell be like for those who go there?, var med til at gøre mig desperat efter at kende Kristus som min frelser. Dr. Erwin Lutzer siger, at alle dem, som ikke kender Kristus, som deres frelser, kommer i Helvede... Da jeg var blevet frelst og døbt med Helligånden (en UNIK oplevelse), havde jeg endelig sådan en "Pyha...! Nu er jeg frelst... Åh, hvor rart og godt..."-følelse. Jeg var, som I nok kan forstå, glad for det. Men nu har jeg fundet et andet tv-program, The Judgement Seat of Christ, hvor Dr. Lutzer siger, at de kristne også efter deres gerninger skal dømmes af Kristus, men stadig kommer ind i himlen; således at Himlen ikke vil være det samme for alle og enhver, ligesom Helvede ikke vil være det samme for alle og enhver...

2 Kor. 5,10: For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt.
Betyder det, at så snart, at man er frelst og døbt med Helligånden, at så er man sikret adgang til Himlen, eller hvad?

Guds Fred.

Mvh.

Philip

Til toppen 
#27485 - 30/12/2003 20:07 Re: Er man sikret adgang til Himlen? [Re: Philip]
tau
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Jeg mener at enhver har i sig en dyb længsel efter Gud, men ikke alle er bevidste om denne deres inderste længsel. Den samme længsel har du, og dermed er du på vej til Himlen.

Jeg vil derfor ikke mene, at din åndsdåb er det afgørende for din frelse.

mvh tau

Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.

Til toppen 
#27486 - 30/12/2003 21:09 Re: Er man sikret adgang til Himlen? [Re: Philip]
AnnePande
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Hej Philip.

Jesus siger jo, at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Og at den, som tror og bliver døbt, skal frelses, men den, der ikke tror, skal blive fordømt. (Derimod står der ikke noget om, at åndsdåb har med frelsen at gøre).
Det drejer sig om i tro at modtage, hvad Jesus har gjort for dig - at han har købt dig med sit blod og forsonet dig med Gud - og leve med ham som din Frelser og Herre. Det, han har gjort for dig, er din garanti, eller adgangsbillet til Himlen, om du vil, ikke din oplevelse af åndsdåb eller din beslutning eller lignende.

Men det med at "være sikret adgang til Himlen" kan også misforstås i retning af, at "en gang frelst er altid frelst". Det er ikke rigtigt. Det kan nemlig lade sig gøre for en troende at falde fra og gå fortabt. Derfor er det så vigtigt at holde sig til Gud og hans ord.

Med venlig hilsen AnnePande.

Til toppen 
#27487 - 30/12/2003 21:41 Re: Er man sikret adgang til Himlen? [Re: Philip]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej Philip.

Hvis jeg forstår dit indlæg rigtigt, stiller du faktisk to spørgsmål, dels om du har din sag i orden med Gud, fordi du er døbt, og dels om der er forskel på hvordan det vil være i Guds rige - om det vil være større salighed for nogle af os end for andre - afhængigt af hvordan vi har levet vores liv.

Jeg er enig i, at hvis du er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn (med eller uden din bevidste oplevelse af dåben) og hvis du følger Jesus og bliver i troen på ham, så er du frelst til evigt liv i Guds rige.

Om nogen får større løn i himlen end andre ved jeg ikke - muligvis - (måske har andre et bud på det spørgsmål?) men jeg er helt helt sikker på, at ingen frelst skabning vil få noget at klage over:

Åb 7,17: Lammet midt for tronen skal vogte dem
og lede dem til livets kildevæld,
og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.«


kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#27488 - 31/12/2003 00:31 Re: Er man sikret adgang til Himlen? [Re: Philip]
malli
Bruger

Reg.: 02/08/2002
Indlæg: 3996
Sted: Thisted - Thy
Hej Philip

Jeg bruger lige et citat fra Annepande
Som svar på:

Men det med at "være sikret adgang til Himlen" kan også misforstås i retning af, at "en gang frelst er altid frelst". Det er ikke rigtigt

Det er jo i princippet lige så forkert som at sige at når man nu en gang er døbt, så er den hellige grav velforvaret!

Nej, vi må dagligt omvende os, og bede om syndernes forladelse. Det lyder måske meget syret i dine ører, det gjorde det i hvertilfælde for mig på et tidspunkt.

Men i 1. Joh.1,8-10 siger Johannes til BRØDRENE:
    "Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os. "


Mkh Malli

Hvor syndernes forladelse er, der er liv og salighed

Til toppen 
#27489 - 04/01/2004 15:47 Re: Er man sikret adgang til Himlen? [Re: Philip]
Anonym
Anonym


Hej Philip

Det glæder mig at høre at du har mødt Kristus og har taget imod Ham som din frelser!

Din "åndsdåb" har intet med din frelse at gøre! Jeg er selv frikirkemand (af den karismatiske slags), så det tør jeg godt sige

At du én gang har omvendt dig er ingen garanti for at du når Himlen. Der findes kristne der bevidst fravælger Kristus på et senere tidspunkt i deres liv. Dem er der ingen frelse for - medmindre de angrer og igen vender sig mod Kristus.

Så jeg tror du skal slappe af i Jesu navn, glæde dig over frelsen du har fået, og så skynde dig ud på gaderne og dele det med dine medmennesker.

Og husk så - at ikke alt du ser i TV er sandhed! Jeg har selv den glæde at kunne tage 8 forskellige kristne kanaler der hver især sender 24 timer i døgnet. Men også her bliver jeg nødt til at "sortere" i det jeg hører. Sådan er det, og sådan er verden. Vi skal ikke gøre det mere vanskeligt for os selv end højst nødvendigt.

Til toppen 
#27490 - 06/01/2004 22:38 Re: Er man sikret adgang til Himlen? [Re: Philip]
loewendahl
Bruger

Reg.: 31/12/2003
Indlæg: 103
Sted: Randbøl Hede
Hej Phillip!

Hvis du i dette øjeblik tror på Jesus som din frelser. Så er du frelst. Det er rigtigt at du til enhver tid kan falde fra. Men for at du ikke skal gå i en evig tvivl, "er jeg frelst el. ikke". Er der et fantastisk godt skriftsted, nemlig Rom. 8.1. Så ER der ikke nogen fordømmelse for dem der er i Kristus Jesus. Det er skrevet i nutid. I dette nu - ingen fordømmelse. Hvis du er i Kristus.

Nu må jeg indrømme, at der nok er nogle der har mere "styr" på åndsdåb/trosdåb end jeg har .
Jeg er nemlig barnedøbt.
Barnedåben er en pagt som GUD har lavet med mig. Han har "brændemærket" mig med korset. Jeg tilhører Gud .
Men dåben er ikke nok. Jeg skal også "pakke" dåbens gave op. Altså tage imod Jesus som MIN frelser.
Hvordan din dåb er, er jeg ikke helt klar over, men der skal helt sikkert daglig omvendelse og tro til.

Kan du hygge dig og Guds fred.

Løwendahl

"Jesus vandt og jeg har vúndet"!

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær