God morgen!

Jeg har i rigtigt mange indlæg på forumet oplevet at folk bruger ordet "satanisme" til utroligt mange forskellige ting.
Hvad er satanisme? Og kan man blive enige om en fælles betydning af ordet?

mvh

Joppe

Eftersom som ordet "satanisme" bliver brugt på forskellig måde er det vel tvivlsomt om man kan opnå enighed om en fælles betydning. Men jeg synes det kunne være sjovt at komme med nogle filosofiske betragtninger:

Selve ordets oprindelse "Satan" betyder modstander, så "satanisme" drejer sig altså om at være modstander, hvilket vil sige at man aktivt arbejder på at modarbejde noget. For at kunne vedligeholde denne modstand kan man ikke fjerne det man modarbejder, da det ville ødelægge "spillet". Så det må blive en evig kamp mod noget, som man konstant vedligeholder, således at man kan holde fast i at være modstander af dette.

Hilsen,
Lars Peter

satanisme er til en hvis grad meget det modsatte af kristendommen... det handler om at værer et individ og egoist..hvor kristendommen handler om at værer god og hjælpe andre mennesker er satanismen fokuseret på at hjælpe dig selv og komme fremad.

det som andre mennesker oftest forbinder med satanismen er gedehovder ofringer af hundevalpe massakre på dyr en masse blod pentagrammet o.sv.

DETTE ER IKKE DEN SANDE SATANISME det burde nok nærmere hedde demondyrkelse og står lige så langt fra satanisme som scientologi.

pentagrammet er stjålet fra den hekse/druide religion der hedder wicca og skal beskytte dig mod ånde onder. satanismen og wicca er meget ofte tæt forbundet . grunden dertil kan jeg ikke lige huske.

hvis du vil hav et godt eksempel på satanister så tag amerikanske buisness mænd som er skrupelløse og ikke tænker på andet end penge. de ved det ikke selv men de symbolisere de fleste dyder i den sataniske bibel.

Jeg kan se at du bygger dine argumenter på moderne satanisme (Church of Satan) og vil svare udifra den udgangspunkt.


>satanisme er til en hvis grad meget det modsatte af kristendommen... det handler om at værer et individ og egoist..hvor >kristendommen handler om at værer god og hjælpe andre mennesker er satanismen fokuseret på at hjælpe dig selv og >komme fremad.

Når en kristen er god og hjælper andre gør han det for at være en god kristen, altså for egen vinding. I den forstand er der ikke nogen forskel på satanister og kristne. Satanister accepterer at det er normalt, imens kristne kæmper imod den naturlige og gudsskabte egoisme. Jeg tror dog ikke ret mange kristne vil give mig ret. Egoisme (og alt andet naturligt) er jo stadig i manges øjne en synd.

>det som andre mennesker oftest forbinder med satanismen er gedehovder ofringer af hundevalpe massakre på dyr en >masse blod pentagrammet o.sv.
>DETTE ER IKKE DEN SANDE SATANISME det burde nok nærmere hedde demondyrkelse og står lige så langt fra satanisme >som scientologi.

Hmmm.... min opfattelse af moderne satanisme er at det er en stærk individualistisk tro. Kan man så sige at der findes "sand" og "falskt" satanisme. Er de moralbegrep ikke subjektive i satanisme?

>pentagrammet er stjålet fra den hekse/druide religion der hedder wicca og skal beskytte dig mod ånde onder. satanismen >og wicca er meget ofte tæt forbundet . grunden dertil kan jeg ikke lige huske.

ja...og wicca, der blev grundlagt 10-15 år før den moderne satanisme, er grundlagt på O.T.O der er grundlagt på div. Ordener og samfund der er grundet på div. myter....og så videre.
Forbindelsesn mellem wicca og moderne satanisme (church of Satan) er nok at de bægge to er stærkt inspirerede af Aleister Crowley.

Hej Joppe,

Der er en enkelt sætning i dit indlæg, som jeg, som kristen har lyst til at svare på:

Du skriver at satanister accepterer, at det er normalt at være egoist, mens kristne kæmper imod den naturlige og gudskabte egoisme. Og du skriver, at
kristne nok er uenige heri.

Jeg er ikke uenig i, at egoismen er medfødt og som sådan "naturlig". Men jeg er uenig i, at den er gudskabt. Den er derimod en konsekvens af syndefaldet. Vi er selviske, vi er født som fjender af Gud, det ved vi godt. Vi kan derfor ikke frelses ved egen hjælp, men kun ved at tage imod det, at Jesus har sonet synden for os.

Uden ham er vi fortabte, alle som én, både de små kære udøbte i deres vugger og de gode næstekærlige voksne humanister. Uden Jesus kan vi slet intet gøre. Det er det, som den kristne tro handler om.

kristina

Hej Kristina

Du er enig i mig om at egoisme er noget naturligt. Samtidigt siger du at det ikke er skabt af Gud. Hvis det naturlige ikke er skabt af Gud, hvem er det så skabt af? Jeg troede at Gud var den almægtige skabere og at skabelse kun var muligt gennem ham.
Det kan være du mener at egoisme er en konsekvens af et frit valg mennesket har taget, men hvem har så skabt konsekvensen? Hvem har gjort valget muligt?

I mine øre lyttter det lidt som en "ond cirkel". Gud har skabt egoisme som noget medfødt. I den handling har han gjort mennesket afhængig af ham. Hvor ligger det frie valg, når mennesket er afhængig af Gud?

Hej Joppe, det er svære, men vigtige, spørgsmål du her kommer med. Jeg kan godt dele mine egne tanker herom, men må tage alle mulige forbehold - det er noget jeg grunder meget over.

Om Gud er almægtig ? Ja, og nej. Inden skabelsen var Gud naturligvis almægtig, han kunne have ladet være med at skabe hvad han skabte.
Men da Gud, som er kærilighed, valgte at skabe frie mennesker (kærlighed og tvang hører ikke sammen !) så afgav han faktisk sin almagt. Frivilligt, ganske vist.

Der står i bibelen, at "fornægte sig selv kan Han ikke". Fordi han altså har villet det sådan, i sin kærlighed, at han skabte frie mennesker i sit billede, dvs. ikke som robotter.

Satan, tror jeg, var Lucifer, oprindelig den største og kærligste af alle Guds engle,
lysbringeren. Men han gjorde oprør, ville selv være som Gud, og blev derfor
styrtet ned fra himmelen. Med et stort potentiale for kærlighed, havde han et
tilsvarende stort potentiale for fjendskab og had, og blev derfor Guds magtfulde
fjende, denne verdens fyrste, den intelligente og onde hersker i denne verden, som formår at forklæde sig, som en lysets engel, som hvad som helst.

Og som altså, i slangens skikkelse, forførte Eva, hvorefter både Eva og Adam
var ulydige mod Guds bud, og derfor ikke kunne være i Guds nærhed i Edens have. Som Adams efterkommere er vi således alle som én født som fjender af
Gud og trælle af synden, og skal dø.

Men i sin kærlighed har Gud forbarmet sig over os og givet sig til kende ved at sende os sin egen søn, som, ren og hellig, var hos sin Fader fra begyndelsen, men som blev gjort til synd for at frelse os. Han påtog sig at betale alle menneskers synd ved sin stedfortrædende lidelse og død, og dermed kan vi, hvis vi tror på ham, forsones med Gud i det evige liv.

Den største synd er selvretfærdighed og forsøg på selvfrelse. Det er simpelthen ikke muligt for noget menneske ved hjælp af nok så gode gerninger at forlige os med Gud - vi vil stadig være af Adams slægt, og dermed fortabte, og det onde er stadig i verden både i os selv og som onde åndsmagter, men ved troen på Jesus kan vi få adgang til Guds rige. Hvis vi vil redde os selv er vi fortabte. Men hvis vi tror på Jesus og tager imod Guds nåde i taknemmelighed, vil vi også få lyst til at gøre vores bedste for at leve som han har lært os, i kærlighed til Gud og hinanden.
Så er vi retfærdiggjorte, ikke ved os selv, men ved Helligånden i os - et ny menneske er blevet "født" - og frelst...

Jeg håber du kan bruge noget af dette til overvejelse eller modsigelse.

kristina