Jeg har her i eftermiddags siddet og set på en film på dr.1 om Abraham. Her kom jeg til at tænke på hvor skrøbelig min tro måske er. Er jeg klar til at ofre min egen søn, den eneste som jeg har som Abraham gjorde. Jeg ved godt at Gud greb ind. Men hvad med os mennesker nu. Jeg har tæknt meget over det, og ved ikke helt hvordan jeg ville forholde mig. Om jeg ville falde fra, hvis det var mig. Men jeg håber ikke det vil ske for mig. Men kunne det ikke også ske at nogle tror de skal ofre deres søn/datter, her tænker jeg på sindsyge. Men er det rigtigt forstået at det ikke vil kunne ske med os, da Jesus er kommet og har givet sit liv for os alle. Er der nogle som kan følge mine tanker om, det kunne ske for en af os som det skete for Abraham, For har vi en tro som Abraham.??????????

Jesus ofrede alt for os for at vi måtte gå fri, jeg tror ikke på at Gud vil udsætte os for det samme det vil ikke være fra Gud af

Ole

Jeg er enig med dig her, Ole. Vi skal også huske på, at Gud kender hver eneste af os bedre end vi kender os selv, og at han ved, hvad vi hver især kan bære. Vi er vidt forskellige fra Abraham, troens fader, og også fra hinanden. Vi skal ikke være Abraham'er, vi skal ikke være "som de andre" vi skal leve vores gudgivne liv med de talenter der er os givet, der hvor Gud har sat os.

Men hvis én af os virkelig hørte Guds klare befaling, og ikke bare troede, men vidste at det var Guds stemme (som jeg tror Abraham hørte den) mon vi så ikke havde adlydt? Så havde vi nok ikke været i en valgsituation. Jeg ved det ikke - det er kun gætterier.

Min bøn er, at Gud vil hjælpe os til hver især at leve og virke efter hans vilje og ikke bekymre os om imorgen, men leve vores kristne liv fuldt og helt i dag!

"Hvis ikke i dag, hvornår så?"

kristina

Hej Jakob

Som svar på:

Er der nogle som kan følge mine tanker om, det kunne ske for en af os som det skete for Abraham, For har vi en tro som Abraham.??????????

Næppe! Men Abraham var også helt specielt udvalgt af Gud til en særlig opgave. Gennem Abrahams lydighed blev den gamle pagt oprettet med omskærelsen som ydre tegn.

Abrahams handling blev et billede på Gud! og ikke os, Gud KRÆVEDE ikke ofring fra Abraham i sidste ende, men Han krævede det af sig selv. Gud har givet det største offer!
Kan vi så på nogen måde sammenligne vores tro eller kærlighed med Guds?

Næppe uden at få en fornyet syndserkendelse! Skal vi måle vores tro, gerninger osv. skal vi ikke sammenligne os med andre mennesker. Dette er en kødelig illusion, hvormed vi kan fremhæve eller forkaste os selv... Gud siger selv, at der for Ham ikke er personanseelse! Skøger, toldere, røvere og farisæere er tættere på Guds rige end den selvbestaltede, "retfærdige" præst!! Gud har fuldstændig vendt op og ned på vores verdensbillede, vores forståelse af rigtigt og forkert i Hans evangelium. Nej, skal vi retteligt måle vores egen retfærdighed, tro osv. skal vi se på Gud!!

Rom. 5,8 " men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. v9 Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden. v10 For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde ; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever. v11 Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forligelsen."

Alligevel, til trods for alle vore fejl, manglende troskab, synder og defekter har GUD forligt os med Ham gennem Jesu korsoffer, ved ham har vi nu fået forligelsen!....Gud forligte sig med os mens vi endnu var FJENDER!! Det er Jesus og ikke os, der blev ramt af Guds vrede over synden!

Heraf kan vi se, at der er intet i os, ved os, af os der kan gøre os mere eller mindre retfærdige, troende, hellige

- ALT er fra Gud!


Mkh Malli