Cafe,

Igår sendte DR2, Lars von Triers "Breaking the Waves" som var meget tankevækkende.

Kort fortalt handler filmen om hvordan den kvindelige hovedperson 'Bess' begår en række synder for at glæde sin mand 'Jan' som er blevet sværdt invalid.

Dette betyder at hun blevet udstødt af lokalsamfundet, specielt sin kirke, hvori hun tidligere var meget aktiv.

Efter sin død 'dømmer' meningheds rådet hende til helvede for hendes synder.

Denne film illusterer meget godt den fordømmelse af andre menneskers liv, som kristendommen desværre har fået kraftigt præg af gennem tiderne og stadig ses hos flere danske ortodokse menigheder.

Truslen om helvede har altid været kristendommens stærkeste våben, og bliver ofte brugt så meget som argument at det overskygger argumentet om glæden ved at have en personlig Gud.

Jeg spørger mig selv - hvorfor er kristne så fordømmende og intolerante. Denne tegneserie jeg fik et link til inde på tro, fornuft og videnskab illusterer meget godt hvad jeg mener.

Bizart

Er det sådan i forstår etik? Lad Gud dømme og pas jer selv.

Steen

Shalom Steen...

Du skriver:

Lad Gud dømme og pas jer selv.

Men samtidig dømmer du selv:

Jeg spørger mig selv - hvorfor er kristne så fordømmende og intolerante.

Jeg har et spørgsmål... Søger du forståelse, eller grunde til at kritisere kristne herinde??

Guds fred... Uantastet om du tror på Ham eller ej...

Det store flertal kan ikke administrere den gave Evangeliet er. Det bliver til dom for dem, deres begrænsninger udstilles. Sådan er det bare. Det er sandsynligvis det velmenende motiv, der ligger bag at den katolske kirke holdt bibelen skjult for lægfolk i næsten 1.000 år. Men det gik som bekendt blot endnu mere grueligt galt, end idag.

Gross gott, Kefas

Som svar på:

Lad Gud dømme og pas jer selv.

Men samtidig dømmer du selv:

Jeg dømmer ikke, jeg observerer og konstaterer. Breaking the waves viser den onde virkelighed mange mennesker lever/har levet under.

Som svar på:

Jeg har et spørgsmål... Søger du forståelse, eller grunde til at kritisere kristne herinde??

Jeg søger forståelse for mit synspunkt. Jeg tror også på Gud, selvom det er blevet sværere og sværere efter jeg har fundet denne hjemmeside.

Guds fred!

Hej Alex

Tror du på at alle bliver frelst?

Guds fred,
Steen

Hej steen,

Bestemt. Det har altid været en del af evangeliet. Er du interesseret, kan du ved at klikke på det link jeg henviser til, finde en række artikler om emnet.

Hej Alex

Så snakker vi samme sprog.

mvh

Steen

Shalom Steen...

Med din konstantering om, at vi er fordømmende, dømmer du os jo netop til at være: Fordømmende...

Nej.. Det er nok ikke rigtigt formuleret... Med din konstantering om at kristne er fordømmende, har du dømt os alle (eller skabt en holdning) om os alle, før du kender de fulde facts om hver enkelt af os = fordom...

Når du skriver:

Jeg tror også på Gud, selvom det er blevet sværere og sværere efter jeg har fundet denne hjemmeside.

Laver du en fejl af dimentioner.... Du dømmer én, på andres bekostning... Hvad vi siger lægger du på Gud... Lad dog Gud svare for sig selv, der er alligevel ingen af os herinde der er "kloge" nok til at kunne udrede alt for Gud...

Guds fred...

Som svar på:

Jeg tror også på Gud, selvom det er blevet sværere og sværere efter jeg har fundet denne hjemmeside.

Nu må jeg undre mig.

Hvis du tror på Gud, så må den modstætning, du synes at møde hos mennesker vel netop vise dig, at det i sidste ende kun er Gud, der er troværdig?

Jeg har ikke fulgt hele debatten, men jeg fornemmer noget hos dig, som jeg selv kender, nemlig ubehaget ved, at de, der er kristne, viser sig at være nøjagtig lige så uhæderlige/utroværdige/smålige som alle andre mennesker.

Og sådan er det jo! Vi vil så gerne være gode, og så ramler det hele, enten det nu handler om, at vi går i for små sko, har for lidt forstand eller hvad man nu kan nævne.
M.a.o: kristne er i virkeligheden ikke et hår bedre end alle andre mennesker. Vi vil så gerne være det, men det smutter for os den ene gang efter den anden.

Forskellen er ikke, at vi er bedre, men at vi har et håb om, at det ikke slutter med vores egen elendighed.
Når fordømmelse og afvisning isolerer et menneske, så er det hårdt og forfærdeligt at være vidne til. Hvis fordømmelsen kommer fra kristne, så bliver det måske ligfrem til en anklage mod Gud. Men det er vel ikke Gud, der skal stå til regnskab, fordi nogle af dem, der bruger hans navn, ikke lever op til idealerne?

Lad mig fortælle dig noget tankevækkende. Jeg er selv vokset op i et ateistisk miljø, og jeg er efterhånden blevet klar over, at fordømmelsen og isolationen under min opvækst var mange gange stærkere end det, man kan finde i selv det mørkeste, missionske miljø. Men fordi der ikke var hæftet nogen ideologi på fordømmelsen, så blev det begrænset til at være et personligt anliggende.

Hvis der havde været hæftet en ideologi på, så kunne jeg have afvist kommunisme/kultur/kristendom/eksistentialisme/vælg selv/ på baggrund af andre menneskers begrænsning.

Eller kunne jeg? Må jeg ikke selv tage stilling og ikke lade min holdning være begrænset til at være et modsætningsforhold til nogen, hvis praksis jeg ikke kan godtage?

Sagt på en anden måde: Hvis du tror på Gud, så må du have fået øje på noget, der er større end den menneskelige begrænsning, du møder. Hold fast i det, og huske at intet - INTET - kan skílle dig fra Guds kærlighed i Kristus. Heller ikke de kristne, som ikke er så gode, som de bør være - eller som du synes, de bør være.
Der er ingen af os, der lever op til de nytestamentlige idealer. Det er ikke nogen undskyldnig for at vende Gud ryggen. Tværtimod, vil jeg sige. Lever du selv op til det, du læser?
Jeg gør ikke, selvom jeg ville ønske, at jeg kunne.