Jeg er sikker på, at der bliver talt mere om Jesus i Danmark end tidligere, nu efter at julekalenderen kører over skærmene i mange danske hjem.
Men var Jesus virkelig sådan, som han bliver beskrevet her?
Holdt Jesus ting hemmeligt for sin mor, lavede han vand om til vin, når hans far trængte til lidt ekstra kolorit til middagsmaden?
Ville han egentlig være gladiator, og kunne han blive forelsket?

Jeg spørger bare....!

Bliver han fremstillet for menneskelig , selv om han jo var sandt menneske.....?

Det er dejligt, at det bliver slået fast, at Josefine ikke kan finde noget i bibelen om, at Jesus ville være gladiator, og positivt, at hun søger i bibelen for at finde belæg for det alt sammen.
Men er det så misvisende, det, der bliver sagt, at det kan ændre opfattelsen grundlæggende af, hvem Jesus var?
Måske så meget, at de, der er så meget imod, at de skal betale til det, i stedet burde glæde sig?

Hej Ært

Lavet om, det bliver der i hvert fald. Men jeg tror først og fremmest man bør acceptere, at den Jesus, der fremstilles i julekalenderen, er en del fra den rigtige Jesus. Og jeg tror heller ikke det har været formålet for producenterne, at Jesus skulle virke som en virkelig fremstilling af sig selv, men nærmere som en person, der glider godt ind i børns fantasi.

Alene den detalje med, at Bibelen bliver ændret, når Josefine foretager sig noget, fortæller, at forudsætningen er at Bibelen er et resultat af den tids historiske forløb og ikke Guds ord. Og det må jo siges at være et sidespring der er til at føle på.

Om det er forkert, at den 12-årige Jesus bliver forelsket og har vilde fremtidsplaner, ved jeg ikke. På en måde virker det fornuftigt sammenlignet med, hvis Jesus fra han blev født vidste, at han var Guds søn og derfor var "hævet" over børns adfærd. I det hele taget ved vi jo næsten intet om Jesus før han begynder sit virke for alvor - så vi kan vel kun gætte os til, hvordan han var som barn?

Og det er lidt det samme julekalenderen gør (jeg kunne nu godt have undværet at han lyver).

---

På en måde virker det fornuftigt sammenlignet med, hvis Jesus fra han blev født vidste, at han var Guds søn og derfor var "hævet" over børns adfærd

---

Hvad er det fornuftige i, at han bliver forelsket og har vilde fremtidsplaner, hvis han ved, at han er Guds Søn?
Det synes jeg netop er ulogisk!

For det er vel det netop alle børn har.... det er det normale, at man fantaserer om sin fremtid og ser på piger fra 12-årsalderen

Meget interessant spørgsmål.

Jeg blev først lidt fornærmet, for Jesus kan ikke undre sig over hvem Josephine er... i Bibelen kender han alle før de overhovedet taler med ham!

Og den med risengrøden... Han lover at hvis han en dag bliver en stor profet at forbyde risengrød, vil man ikke som 30-årig kunne abstrahere for det, og så Gud selv, man er ikke så letpåvirkelig, hvis man ville dø på et kors, når man havde alle chancer for at komme væk. Desuden erklærer Jesus på et tidspunkt al mad for rent.

Sjovt er det, at den moderne præst, Josephines mor, har taget den med risengrøden til sig... Moderne præster har det med at tale mirakler ud af Bibelen og ikke hænge sig i forbud, som de finder dumme.

Men omvendt så tror jeg også Jesus har været barn. Han har skulle lære at tale, at gå og andre ting. Og måske er nogle af evnerne først kommet senere. Eller blev han først klar over det senere?

Han har dog altid været klog, for han har altid vidst hvad der synd og hvad der ikke var, hvis han aldrig har syndet. Den klogskab får vi bekræftet i Bibelen, da han er i templet som 12-årig.

Men meget godt spørgsmål...

Rasmus

Hej Kirkemus.

Det var vist mig der brugte et forkert ord. Med sætningen På en måde virker det fornuftigt sammenlignet med, hvis Jesus fra han blev født vidste, at han var Guds søn og derfor var "hævet" over børns adfærd ville jeg have sagt, at hvis Jesus "vidste" han var Guds søn, ville han nok ikke rende rundt og blive forelsket.

Nu har jeg lige set afsnittet fra i dag, og der er mange ting, som jeg står noget famlende over for med hensyn til, hvad jeg skal mene om det!
Positivt, at han bliver ved at holde på, at han er GUDS SØN.
Men når han ved det, så synes jeg, at det er mærkeligt, at han ikke ved, hvordan han skal dø..... det vidste han da i hvert fald senere!
Stadig tror jeg nu mest, at det er langt mere positivt, end de julekalendere, vi ellers har haft.

Hej Ært!

---

Positivt, at han bliver ved at holde på, at han er GUDS SØN.
Men når han ved det, så synes jeg, at det er mærkeligt, at han ikke ved, hvordan han skal dø..... det vidste han da i hvert fald senere!

---

... Tjaaaa ... joooh ..... men nu er det vel også et juleeventyr - med tryk på eventyr! og dermed en gang herligt useriøs bibelshistorie for børn og barnlige sjæle?

Så jeg har taget mine kritiske briller af og iført mig julebriller og nissehue og en grankvist i håret og bedt en bøn!

Jo, helt ærlig, jeg synes det er ok med Josefine og Jesus. Det gør da ikke noget, at der kommer en masse spørgsmål .. "MOAR, hvordan var det rigtigt? har han levet i virkeligheden, ham Jesus? og kunne han gå på vandet? og er det sandt at han blev slået ihjel? og hvorfor dog det ... ? "

Jeg synes spørgsmålene er vigtigere end svarene - spørgsmålene kan være igangsættende, svarene kan komme nu eller senere - fra mor eller far eller storesøster som kender en i klassen, der går i kirke ..

Eller direkte fra oven ned som alle andre gode gaver!

Tænk også på alternativerne, tænk hvad børn ellers bliver hjernevasket med - sidste år var det en dybt religiøs overbevisning om,
at det ikke ville være muligt at klare et fortsat liv her på jorden uden Pokemon ..

kristina