Det er ikke så meget et (ondt i troen) spørgsmål men mere et forvirret og overvejende spørgsmål. Jeg er blevet meget forelsket en en kvinde som jeg så en aften. Det er alt i alt en lang historie men det korte og det lange er at jeg senere på aftenen fandt ud af at min lillebror engang havde kommet sammen med hende i en måned. Det var godt nok ikke så seriøst men var der. Nu er mit spørgsmål så, for jeg er meget forvirret. Er det i orden at begynde og komme sammen med hende eller vil det bare være noget og hvad vil du råde til. Det er vel ikke forkert i følge bibelen?..

Kære "Lars"

Jeg ville meget gerne kunne svare på dit spørgsmål, men det kan jeg desværre ikke. Og du ville næppe heller kunne bruge mit svar til ret meget. Derimod kan jeg fortælle dig en smule generelt om forelskelse og om at begynde at komme sammen med en pige.

For det første så er dette at begynde "at komme sammen" - dvs. have et kæreste-forhold til en anden - det første trin på vej mod et livslangt ægteskab. Ja, det mener jeg faktisk! Hvis ikke du regner det for det, så skal du ikke indlede noget forhold. Så er du ikke seriøs nok, og så bliver det bare til en leg med dine egne og med hendes følelser. Og den slags finder du ikke støtte for i Bibelen.

For det andet, så er en (undskyld udtrykket) tilfældig og pludselig forelskelse slet ikke tilstrækkeligt grundlag for at begynde "at komme sammen". Uanset for seriøs man er.
En forelskelse er en meget flygtig oplevelse, som kommer og går som den selv vil - i hvertfald så længe at kærligheden endnu ikke har fået lov at vokse sig moden og stærk. Derfor er det vigtigt at du slår koldt vand i blodet og lader tiden gå lidt.

Viser det sig at forelskelsen kun vokser - og har du mod til at fortælle hende hvordan du føler det - og gengælder hun dine følelser, ja, så er der vel ingen vej udenom

Men husk at der er forskel på kærlighed og forelskelse. Forelskelsen kommer hurtigt, svinger meget og kan hurtigt være væk igen. Hvorimod kærligheden er noget som stille og roligt vokser dér hvor vi giver den god tid og trofast opmærksomhed. Kærlighed har noget at gøre med vilje og forpligtethed, og det er ikke det samme som at være i den syvende himmel.

At din lillebror tidligere har haft at forhold til hende kan vel ikke betyde noget i denne sammenhæng?

Hvad Bibelen siger om dette? Ikke andet end at du skal give kærligheden tid og rum. Prøv at spejle dig i disse vers fra 1 Korintherbrev 13:

"Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt."

Forelskelse uden kærlighed holder ikke længe. Den har brug for en sund og stærk kærlighed at bygge på. Og får den det, så kan den faktisk bære et helt liv!

Lykke til med projektet.