Det siger 1 Kor. 15v28. De foregående vers siger, at Kristus vil komme, og derefter vil han underlægge sig alle ting, og så vil vi nå enden.

Det kunne være vældig spændende, at se lidt kommentarer til det:

1. Har nogen her overvejet hvad der ligger i det?

2. Synes I det er en logisk tanke eller en mærkværdig udtalelse Paulus kommer med her? Ville I selv "finde på" sådan en udtalelse?


Guds fred

hej jeg sætter lige verset ind - så alle kan se det.....

1 Kor 15 v28 Og når så alt er underlagt ham, skal også Sønnen selv underlægge sig under ham, som har lagt alt under ham, for at Gud kan være alt i alle.

og her kommer en lille artikel, jeg mener forklarer sagen;



Bibelsk tidsterminologi



Efter at have fået en vis erfaring i at tale om Evangeliet, så står det klart for mig at det største forståelsesproblem blandt dem, der bekender sig til Bibelen er den rette forståelse af dens tidsterminologi. Det er ganske afgørende at forstå tid korrekt.


Vil Kristus herske til evig tid? De fleste ville svare meget selvfølgeligt på det spørgsmål - naturligvis vil Kristus herske til evig tid. Det synes logisk. Kristus er jo Gud, og Gud vil altid herske. Men! Paulus har nyheder at fortælle de fleste i denne uhyre centrale og oversete passage:

1 Kor 15v25 For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; v26 som den sidste fjende tilintetgøres døden, v27 for »alt har han lagt under hans fødder« — og når det hedder, at alt er underlagt, er det klart, at undtaget er Gud, der har lagt alt under ham. v28 Og når så alt er underlagt ham, skal også Sønnen selv underlægge sig under ham, som har lagt alt under ham, for at Gud kan være alt i alle.

Kristi kongedømme ophører!

Men hvad nu? Vi har jo så mange udsagn der siger, at Kristi kongedømme vil vare evigt:

Luk 1v33 han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.«

Evig tid! Ingen ende! (”ingen ende på hans rige” kan dog også forstås som at være Gud Faders rige, ligesom ”Salomon sad på Herrens trone” 1 Krøn. 29v23)

Heb 1v8 men til Sønnen: Din trone, Gud, står til evig tid, dit kongescepter er retfærdighedens scepter.

Evig tid!

Åbn 11v15 Den syvende engel blæste i sin basun. Da lød der høje røster i himlen, som sagde: Verdensherredømmet er nu vor Herres og hans salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder.

Kristus skal herske i evighedernes evigheder! Det er måske overdrevet mere evigt end bare evigt ??!


Andre kunne findes. Hvem har ret? Skal vi lade det komme an på en ”flertalsafgørelse”, som desværre er så almindeligt? Vi behøver slet ikke at gætte eller føle, at der er et reelt problem, for vi skal ”bare” forstå tid rigtigt. Tid er noget der blev skabt, og tid er noget der vil blive fuldendt (1 Kor. 2v7, Efe. 1v10). Altså findes der slet ikke noget der hedder ”evighed”. Det er et rent vrøvleord, der ikke kommer fra nogen bibelsk forfatter. Her er det vigtigt at holde fast i forskellen imellem den bibelske tidsterminologi og den hedenske:

Bibelen: Tid blev skabt og tid ender/fuldendes. Herefter er der ingen tid, ligesom der ikke var det før tid blev skabt.

Hedenske lærdomme: Tiden ender aldrig, også kaldt evig tid.


Et effektivt bud, på hvordan man forvisser sig selv om hvor vildledende de græske og hebraiske ord for tid er oversat, er ved slå vers op i de engelsksprogede Bibel versioner Young’s Literal eller Darby’s. De er almindeligt accepterede og findes på alle engelsksprogede bibelsøgemaskiner på Internettet. Forskellen på dem og stort set alt andet er, at de stort set oversætter ord for tid konsekvent og ens. Andre bibler derimod blander religion ind i deres fortolkninger, denne skrækkelige uvane med at oversætte det samme ord på 3-4 forskellige måder efter hvad man bedst kan lide. Det græske ord for tidsaldre, aiones, oversættes eks. i den danske udgave som tidsaldre i Efe. 2v7, tider i 1 Kor. 2v7 og evigheder 19 gange i NT. Young’s og Darby’s taler ikke om evigheder men om ages (tidsaldre).

Det burde være klart nu, at der er sættenisser på spil i de fleste bibler, i det her tilfælde bare af den usædvanligt kedelige slags. Kan dette ikke accepteres, så må man i det mindste se i øjnene, at der er fejl i ens bibelversion, for den er ikke enig med sig selv om hvorvidt Kristi tid som konge ender og så tage den derfra. Afslutningsvis om det emne skal siges, at det dybere budskab i at Kristi kongemagt ender er, at når der ikke er flere at dømme samt fysisk forlige, så er hans hverv overstået.

Hvad er det evige liv i virkeligheden? Det er det tidsaldervarige liv. Det er altså en form for liv, der findes når der findes en tidsalder. Det kan godt vare flere tidsaldre, men det dækker kun, når der en tidsalder eller tidsaldre. Det siger ikke, at livet ophører når tidsaldre ender, og det siger heller ikke det modsatte, det tager ikke stilling til hvad der sker når tid er endt. At livet fortsætter efter tidsaldrene kan ses af andre vers. Det samme princip gælder for udsagn om ”tidsaldervarig straf” eller ”den tidsaldervarige Gud”. Her skal vi også anvende andre vers. Det kan sammenlignes med, at Bush var præsident under krigen mod Irak – den ”Irak-krigsvarige præsident”. Det siger ikke noget om hvorvidt han var præsident før eller efter krigen.

Med ovennævnte i baghovedet løftes sløret Paulus profetiske visioner, der vitterligt betyder det han siger.


Guds fred