Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#26429 - 05/12/2003 07:15 Juleudbrændt
ærten
Bruger

Reg.: 04/12/2002
Indlæg: 243
Sted: Halvt af hvert
Pas på, hvis du er ved at være brændt ud!

Jeg kan frygte, at jeg brænder ud - inden jul !

Har I tænkt på, hvor let man kan være ved at være brændt ud her i denne søde juletid, fordi der er så meget ekstra ud over det daglige, som man ikke bare

skal nå, men også som man gerne vil nå ?

Måske har man endda travlt med at sørge for, at det nu også skal blive rigtigt festligt, når det først rigtigt går løs?

Har du tænkt på, at det er farligt?

Så farligt, at du kan risikere slet ikke at komme til at opleve festen, fordi der så ikke er mere blus på din lampe til hverken at kunne nyde eller yde?


Måske har du besluttet, at sådan skal det ikke gå for dig.

Jeg er kommet til at tænke på det i forbindelse med næste søndags tekst:

Jesus sagde: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

Matt 25,1-13

Hvad gør I, for at få mere olie på lampen?











Kærlig hilsen
Ærten
www.senesamtaler.dk

Til toppen 
#26430 - 09/12/2003 00:17 Re: Juleudbrændt [Re: ærten]
flyver
Bruger

Reg.: 02/03/2003
Indlæg: 39
Sted: Aasiaat
Hej Ærten.

Hvad er det vi skal nå? Og hvad går vi glip af, hvis vi ikke når det? Det blir' jo jul uanset...

"Tiden flyver afsted! -Og hva' så, den kommer jo igen..." Citat fra et foredrag jeg hørte sidste år.
Det er bare os i den vestlige verden, som aldrig kan få tid nok. Vi har skabt os et forfærdelig stresset samfund, hvor ingen har mulighed for at følge med, med mindre målet for vores liv er: Udbrændt.

Julen er den højtid, hvor vi fejrer, at Jesus kom til jorden. Det gjorde han ikke, fordi vi stresser rundt en hel måned, for at "blive klar", men fordi han ville/vil frelse os!



Har du tænkt på, at det er farligt?




Hvad er det der er faligt? Ikke at nå julen, eller at overse budskabet? Jul skal det nok blive. Men jeg tror absolut der er værd at overveje, hvorfor vi holder jul, og hvordan vi vil holde jul.



Hvad gør I, for at få mere olie på lampen?




Generelt tar' jeg nok lidt let på livet. Det jeg ikke når i dag, når jeg nok i morgen... Groft sagt! Men når det hele bare bliver "for meget" plejer jeg at opsøge stilhede ude i Guds store natur. Væk fra byent stress og larm. Men jeg tror det er meget forskelligt, hvilken "olie" vi har brug for.
M.h.t. "olie på lampen" handler det mig ikke om, at nå julen (eller andre hverdagsting), men jeg opfatter det mere som et spørgsmål om at holde "liv i troen". Olien til troen kan vi kun få et sted: Hos Gud selv! Her tror jeg også vi har forskellige steder/måder hvorpå vi får fyldt op. For mig er det primært bøn, Bibellæsning, ro/stilhed, kirke...

Jeg tror jeg har snakket noget forbi dit spørgsmål, men jeg håber da, at du kan bruge lidt af det her...

Birthe.

Til toppen 
#26431 - 28/12/2003 22:55 Re: Juleudbrændt - ? [Re: ærten]
Eva
Bruger

Reg.: 02/10/2001
Indlæg: 1061
Ærten spørger:
    Hvad gør I, for at få mere olie på lampen?

Personligt har jeg besluttet, at fremover - eller i hvert fald forsøgsvis næste jul - vil jeg tage adventstiden alvorligt som det, den er. En tid, hvor man faster i forventing om det, der skal komme.
Ganske vist har jeg ikke tænkt mig at afstå fra mad og drikke, men så afgjort at leve spartansk med fokus på det væsentlige.
Så vil forberedelserne blive fastholdt som det, de er, nemlig forberedelser, til forskel fra nu, hvor de i virkeligheden er jul på forskud. Tager man fornøjelserne på forskud, så svarer det jo til at åbne pakkerne og spise maden før festen, og hvad er der så tilbage på den store dag?

Tænk, om brudepigerne holdt lysorgie før brudgommen kom? Så ville ikke engang de kloge piger have olie nok.

Venlig hilsen Eva

Til toppen 
#26432 - 28/12/2003 23:06 Re: Juleudbrændt - ? [Re: Eva]
cool
Bruger

Reg.: 24/08/2003
Indlæg: 12
En tid, hvor man faster i forventing om det, der skal komme.
Ganske vist har jeg ikke tænkt mig at afstå fra mad og drikke, men så afgjort at leve spartansk med fokus på det væsentlige
...

...som jo beskrives i Es 58:

Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
v7 ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.
v8 Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
v9 Da kalder du, og Herren vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!

Og godt nytår

cool

Til toppen 
#26433 - 28/12/2003 23:46 Re: Nemlig [Re: cool]
Eva
Bruger

Reg.: 02/10/2001
Indlæg: 1061
Se, nu begynder det at ligne noget af det rigtige.

Godt nok vil jeg gerne have and til jul, men hvad glæde har jeg af anden, hvis jeg glemmer, at den anden er min næste, som jeg selv skal være til glæde for?
(Undskyld, jeg kunne ikke lade være )

Venlig hilsen Eva

Til toppen 
#26434 - 29/12/2003 09:04 Re: Juleudbrændt - ? [Re: cool]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Tak, cool, fordi du citerede Es 58 - som jeg ikke har læst længe - - det var lige præcis det jeg havde brug for at fordybe mig i, lige i dag ... !

kristina




Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær