THE WANDERER
I’m a wanderer
see my wind-swept face
always in motion,
there’s no time to waste.
I was a lonely soul when I went searching in the woods.
After a while I got lost, twigs snapped under my boots.
The trail twisted and turned and there was no end in sight,
through denser forest I went as day turned into night.
I was close to despair when a woman grabbed my hand.
She’d lead me out of the forest and make me her man.
Her smell was enticing, she had honey on her lips.
I longed to embrace her and feel her womanly hips.
I’m a wanderer
see my wind-swept face
always in motion,
there’s no time to waste.
Suddenly in my mind, an old forgotten voice spoke.
I’d been walking in my sleep, now I instantly woke.
As I turned around, I was both shocked and surprised.
There was an angel standing right in front of my eyes.
I’m a wanderer
see my wind-swept face
always in motion,
now looking for grace.
===
1.Pet.5,8: ”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen...”
2.Kor.11,14: ”Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel.”
(skriv meget gerne selv flere henvisninger her, hvis du har nogen som du synes passer)