Der synes at være to forskellige betydninger af begrebet ’nåde’:

1) Dels at vi helt automatisk opnår frelse blot vi tror på Jesus, og således ikke behøver gøre os fortjent til det gennem gode gerninger livet igennem (ordet ’nåde’ betyder jo angiveligt ”gratis”)

2) Dels at man kan bede om nåde når man har syndet.

=====

Spørgsmål:

*) Er der nogen sammenhæng mellem de to betydninger af ordet?

*) Sidstnævnte kan vel ikke være en betingelse for førstnævnte, for da ville vores frelse jo netop ikke være ”gratis”, men afhænge af vores bønner om nåde livet igennem?

*) Hvis det ikke er nødvendigt at bede om nåde for at opnå frelse, hvorfor så overhovedet gøre det? (Har en fornemmelse af at det ikke er for Guds skyld, men for vores egen – dvs. for ligesom at ”pudse linsen” så man ser klart igen)

*) Hvordan er sammenhængen mellem nåde og tvivl?

I løbet af vores liv oplever mange af os nok ting, som får os til at stille spørgsmålstegn ved Gud (hvis man mister sit barn, sin ægtefælle, bliver offer for en trafikuheld osv.) – men læste følgende i et svar herinde:

”MEN TVIVL ER IKKE TROENS MODSÆTNING! Det er meget vigtigt at bide mærke i. Det er ikke sådan, at hvis du og jeg tvivler, så tror vi ikke. Tvivl og anfægtelser er faktisk en del af troens liv - det lyder mærkeligt, men er sandt.”

Det forstår jeg simpelthen ikke. I det øjeblik vi tvivler, tror vi jo netop ikke?
(går ud fra tro er et enten-eller spørgsmål, dvs. enten tror man, eller også gør man ikke)

På forhånd tak for svar,

Hilsen Henrik

PS. Håber det er den rette kategori, spørgsmålene er stillet i

Det er rigtigt, at vi ikke selv skal fortjene frelsen, og Gud ske lov for det! Så skulle vi sammenlignes med Jesus

Men Jesus klarede paragrafferne for os med sin død og opstandelse. Han tog straffen, så vi kan leve

Uanset hvor meget man synder, han det blive tilgivet, så det kan være lidt svært at få til at hænge sammen.

Men sagen er, at Gud ikke slettede synden, men lagde den over på Jesus, så vi er fuldkomne i herrens øjne, men Jesus blev forladt af Gud.

For hver gang du synder, gør du noget imod din faders vilje, og du tilfører mere skade på Jesus.

Det er ikke sådan, at du først er frelst når du beder om tilgivelse, altså at man hele tiden træder ind og ud af frelsen.

Men hvad er din holdning til synd? Er du ligeglad? Kan man så overhovedet sige, du tror? Eller er du ked af det du har gjort?

Hvis det er det sidstnævnte, er du sikker på en plads i himlen. Jesus sagde: Følg mig! Vi skal altså gøre ligesom ham. Og hvis det mislykkes, kan vi altid komme tilbage. Men er vi helt ligeglade med synden, er vi jo også ligeglade med Jesus.

Og der er stor forskel på tvivl og ikke-tro. Overvejelser om noget er rigtigt er ikke det samme som at afskrive noget.

Her er et bibelsted med en mand der kommer med sin søn til Jesus.

Markus 9,23-24: Jesus sagde til ham: "Alt er muligt for den som tror!" Drengens far råbte straks derefter: "Jeg tror, hjælp min vantro!"

Det er ikke syndigt at tvivle, men hvor går du hen med din tvivl? Det er et spørgsmål om liv og død.

Siger du: "Så er det lige meget, det med Jesus..." har du et problem på dommens dag.

Eller fremkalder tvivlen dårlig samvittighed? Manden her kom til Jesus, selvom han var dybt i tvivl om han troede.

Hvis tvivlen fremkalder dårlig samvittighed, så spørg dig selv, hvem føler du skyldfølelse over for?

Andre kristne? Nej, du kan sige alt muligt til dem, i stdste ende er det kun dig selv der ved om du mener det.

Den eneste mulighed er at man føler skyldfølelse overfor Gud. Hov, var det ikke ham jeg íkke troede på?

Hvis du har dårlig samvittighed over din tvivl, så er det egentlig selvmodsigende, for du er så sikker på at Gud eksisterer, at du ikke tør tvivle på ham.

Dybt selvmodsigende, vil nogen sige.

Men for mig er det en super tryghed, hvis du har dårlig samvittighed over din tvivl, kommer du i himlen. 100%

Jeg vil gerne høre hvis der er mere...

Rasmus

Hej Hbuus

Når du skriver at vi "helt automatisk" opnår frelse ved at tro på Jesus, bliver jeg anfægtet. For den måde du omtaler Jesus på siger intet om Jesu gerning; nemlig at Jesus blev ramt af Guds vrede over synden, og bar vor stedfortrædende offer!!!

Dette betyder på INGEN måde at loven med budene og synden bare er forsvundet!! Havde det været således, kunne INGEN kristen være i stand til at begå synd fra dag 1...sådan hænger virkeligheden ikke sammen.

Vi skal omvende os fra synden, ikke at dette betyder at vi hermed bliver syndfri, men at vi skal bekæmpe synden i vort liv. Der står jo skrevet at intet urent kommer ind i himlen!!. Vi erfarer dog den ene gang efter den anden, at vi "falder i" - om ikke med det ene så det andet. Her må vi ikke slå os til tåls med at "sådan er vi nu engang". Men vi skal bede om tilgivelse for vores synder. Og her - først HER er det så at NÅDEN kommer ind i billedet!!! Ved at vi får forladt vores synder, kommer vi ind under Guds nåde. Her ynder nogle kristne så at sige, at vi ikke behøver at bede om tilgivelse, fordi Jesus har jo taget synden, og vi har heller ikke brug for at få tilsagt syndernes forladelse (i og med de ikke mener at vi kan synde).

Men ret beset, hvordan kan man så vandre i nåden? Nåde er jo netop fritagelse for straf, dom og tilgivelse. I og med vi alle synder dagligt, har vi lige præcis brug for at få tilsagt syndernes forladelse, for at kunne vandre i nåden - og for at kunne stå ren overfor Gud!

Mht tvivl og vantro, er det elementer fra Adams-mennesket, der dukker op i den kristnes liv i tide og utide. Forskellen mellem den kristnes og den ikke-kristnes tvivl er at dette for alvor anfægter og plager den kristnes sjæl!!!.

- "Hvad er der galt"?
- "Hvorfor tror jeg ikke noget mere?"
- "Har Gud vendt mig ryggen"?
- "Er det hele bare løgn"? osv.
Disse anfægtelser opleves som en sand kamp og som noget meget ubehageligt. Den ikke-kristne, derimod, stiller sig tilfreds med sin vantro og tvivl, han oplever ikke disse kampe, fordi det jo passer meget godt med hans verdensbillede om at Gud ikke eksisterer. Eksempelvis Hr. Grossbøll virker jo ikke specielt skyldbetynget og plaget i sin samvittighed over at han ikke kan kan tilslutte sig den kristne lære - tværtimod.

Mkh Malli

Jeg vil gerne gå lidt dybere i dette spørgsmål, nu da det stilles. For jeg kan kan se selvmodsigelser i nåden ved første øjekast. Men det er muligt finde redde i hvad det er.

Først og fremmest, der findes flere "nåde" i bibelen.

Joh 1:16 "Af hans fylde har vi modtaget, og det er nåde over nåde" Se det er jo lidt spændende at se på grundteksten her. John Bevere (www.johnbevere.com) underviste om dette på en udgivelse for nylig.

Jeg kan ikke huske ordlyden, men det er 2 forskellige ord. Det sidste er den "gamle nåde" som vi ser i den gamle pagt, Noa, David, Samuel... det betyder "Guds Farvør", som man godt kan nikke genkende til. Den første nåde er den nye, som kommer i den nye pagt, som er at den "fylde", der var i Jesus kommer ind i os, den kraft der i Jesus, nogen vil sige guddommelighed der var i Jesus, den kommer ind i os. Hvilket jo forklares i selve verset. "Af hans fylde har vi modtaget..." (Joh 1:16) Kol 2:9-10 bekræfter dette.

Så nåden er mere end at tage imod Guds frelsesplan. Når du tager imod Guds nåde, så tager du imod evnen til at leve det liv Gud havde planlagt. Guds tanker om synd, lov og dom har ikke forandret sig, Gud forandre sig ikke. Men han har skabt en vej ud af forbandelsen ved loven og ind i Nåden.

Mange gør den store fejl at de tænker, nu skal jeg ikke gøre noget, fordi jeg er frelst af nåde, det skyldes ikke ,mig selv, gaven er Guds, det skyldes ikke gerninger fordi jeg ikke skal have noget at være stolt af (Ef 2:8-9) Hvilket er sandt. Det er Gud der har frelst os. 2.Kor 5:17 "Altså: Er nogen i kristus (altså frelst) er han en ny skabning, det gamle er forbi SE noget nyt er blevet til."

Din gamle ånd er forbi, noget nyt er blevet til. Men der står faktisk SE noget nyt er blevet til.

Så hvis det bare er nåde man tager imod, men der ikke sker en forvandling i livsmønstret, så kan man jo ikke se noget nyt er blevet til vel?

Jeg citerede Ef 2:8-9 før... vers 10 er også spændende. "For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i."

Nu kommer jeg til min "nåde-pointe". Gud har lagt nogle gerninger tilrette for dig. Som du er blevet frelst ind i, da du blev frelst ind i Kristus. Det er disse gerninger folk kan se, og derved vide at du er blevet en ny skabning.

Nogen vil sige, jamen skal jeg gøre disse gerninger for at blive frelst. Nej! Men det er gerninger du gør fordi du er frelst.

Før jeg bliver anklaget for at være legalistisk (lovisk) vil jeg sige "slap af", dette er ikke gerninger du præstere. Men de kommer af sig selv. Hvorfor? Fordi du er under nåden. Nåden har nemlig en funktion som vi sjældent hører meget om.

Tit 2:11 "For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden..."

Det er Gud nåde der opdrager dig, at blive opdraget er en process. Det gør nogen gange ondt (Heb 12:4-13), andre gange er det fedt. Men ved at vende tilbage til, at i nåden har du modtaget evnen, fylden, kraften til at gennemføre det Gud siger.

Konklusion: At være under nåden er at sige. Gud tak fordi du har aksepteret mig, jeg tager imod din tilgivelse og træder ind i din nåde. Begynd dit værk i mig, din process med mit liv, så din vilje sker ikke min.

En person der er under nåden vil du genkende ved, at de aldrig er den sammen når du møder dem efter et år eller 2 måske. Hvorfor? Fordi Guds nåde, opdragelse, undervisning, tugtelse har været "efter" dem.

Nåde er Guds farvør
Nåde er at blive frelst
Nåde er den process der gør os til fuldkomne mennsker (Jak 1 - kender ikke til nogen der er kommet helt igennem endnu)

Håber det afklarer lidt af nåde-spørgsmålet.

Gud er altid God
Only by Grace

nåde er at vi må komme og bede som tolderen (Lukas 18) v13 Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! v14 Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden.
Fordi Jesus tog dine og mine synder og sonede dem på korset må vi bede om nåde