Luther omtalte Jakobsbrevet som noget juks. Selv vil jeg godt medgive, at der er nogen vers, der kan være vanskellige.

Hvordan ser den officielle lutherske verden på Jakobsbrevet idag?

Hvordan ser folk personligt på Jakobsbrevet?

Hej Alex

Det der ¨på Luthers tid (og vel også i dag) kan være problemet i fh t. Jakob er at brevet kan læses som at vi SKAL gøre gerninger for at blive retfærdiggjort! Det var specielt problematisk for RKK bildte folk ind at at de skulle sige et vis antal bønner, betale et vist beløb i kassen, tage på pilgrimsvandring osv for at blive frelst. Tilsvarende blev syndsforladelsen ikke givet gratis, men man krævede en modydelse!

Dette hænger kke sammen med den traditionelle lutherske lære, og den øvrige lære i Bibelen, nemlig at vi retfærdiggøres af tro!!

HAR man tro, vil denne tro munde sig ud i gode gerninger. Men det er træet, der giver næring til grenene, således de bærer frugter og ikke omvendt! En af frugterne er kærlighed. For de mange kristne er det en naturlighed at elske brødrene, man kan ikke fatte at dette skulle være usædvanligt. Men hvis man tænker på verden, hvordan den ikke kan udstå/forstå/tolerere kristne, kan man måske se, at dette ikke er kommet fra vores natur!

Er man i Kristus vil man søge at gøre Hans vilje. Hans vilje er at vi skal elske Gud og vores næste. Dette opfatter jeg som at vi skal elske Gud GENNEM vores næste. Hvis vores næste lider nød, og vi vender ryggen til gør vi synd - handler imod Guds vilje...og så kan vi for den sags skyld bede flotte vellydende bønner, give en formue i kirkekassen osv

Dette er den traditionelle lutherske lære, at har man troen vil denne udmunde i gerninger - aldrig omvendt!!

Mkh Malli

Hej Alex.

Det er rigtigt, at Luther på et tidspunkt kaldte Jakobsbrevet et "stråbrev" - men så vidt jeg ved, ombestemte han sig senere. Der er i hvert fald ingen (bibeltro) lutheranere, der forkaster Jakobs brev i dag. Vi skal jo også huske, at det at være luthersk ikke vil sige at være enig med Luther i alt.
Hvis man (lige) har gjort op med en vranglære, og det har grebet dybt ind i ens liv, vil man ofte stå i fare for at smide barnet ud med badevandet. Senere vil man så evt. blive mere afbalanceret.
Man skal jo også huske, at Jakob ikke skriver til anfægtede mennesker, der spørger, hvad de skal gøre for at blive frelst, men til selvsikre mennesker, som mener, at de har deres på det tørre, hvis bare de har en intellektuel tro på Guds eksistens. Men det giver jo ikke mening at sige: jeg tror på Jesus, men jeg gider ikke høre efter, hvad han siger!
Noget andet er, at vi som syndere ofte må erkende, at vi inderst inde stadig har mere lyst til synden end til Guds bud! Men netop i sådan en situation er det godt at have Guds nåde at søge tilflugt i.

Med venlig hilsen AnnePande.

Hej Alex

Jeg forstår ikke din tvivl om Jakobsbrevet.

Det fokuserer på to væsentlige områder
1)En handlings Tro og og 2)troens bøn

Han udfordrer kristne til ikke kun at være ordets hørere, men også dets gørere.
Det passer fint med hvad Jesus lærte sine disciple.

Prøv at læse kapitel 5 vers 16: "Bekend derfor jeres synder for hverandre og bed for hverandre, for at I må blive helbredt; en retfærdigs bøn har en mægtigt virkende kraft".

Kapitel 2 vers 26: " Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er jo også troen død uden gerninger ".

Som der også siges i samme kapitel vers 22: .... troen virkede sammen med hans (Abraham) gerninger, og ved gerningerne nåede troen sin fuldendelse."

mvh
carl

Hej Carl

Alex henviser egentlig blot til, at Luther ikke regnede Jakobsbrevet for noget særligt. Han kaldte det et "stråbrev" og sagde:

"Men denne Jakob forkynder intet ud over Loven og dens Gerninger og roder Tingene saaledes sammen, at jeg mener, at han maa have været en eller anden from Mand, der har faaet fat paa nogle Ord af Apostlenes Disciple og har sat det paa Papir." (Luthers Skrifter i Udvalg, 1964, Bind III, s.166)

Kierkegaard vurderede senere den udtalelse sådan:
"Da fremstod der en Mand, Morten Luther, fra Gud og med Troen eller ved Tro indsatte han Troen i dens rettigheder. Hans liv udtrykte Gjerningerne, lad os aldrig glemme det, men han sagde: et Menneske frelses alene ved Troen. Faren var stor. Hvor stor den var i Luthers Øine, jeg veed intet stærkere Udtryk derfor, end at han besluttede: for at faae Orden i Sagen, maa Apostlen Jacob skubbes tilside. Tænk Dig en Luthers Ærbødighed for en Apostel og saa at maatte vove dette for at faae Troen indsat i dens Ret!" (Skriftet: Til Selvprøvelse)

Pointen er, at Luther stod i et opgør med gerningsretfærdighed, og i den sammenhæng var Jakobsbrevet lidt noget hø, for nu at sige det ligeså groft som Luther. Det er vanskelligt at læse om retfærdiggørelse af tro i Jakobsbrevet.

Derudover blev Jakobsbrevet også ret sent en del af de hellige skrifter i oldkirken.

Hej Øehlenschlæger

Tak for din kommentar, som er et udmærket supplement.

Selvfølgelig var det svært for Luther i processen med retfærdiggørelse ved tro, men alligevel.

Jeg forstår ikke problemet, fordi en stor del af NT beretter om tro efterfulgt i handling og Hebræerbrevet taler også om det.

I sommer var jeg sammen den øverste leder for Worldrelief, som er en aktiv organisation for sundhedsfaglige ressourcepersoner rundt om i verden. Han talte om at de først hjælper f.eks. i Afrika med at skaffe sundhed og lægefaglig ekspertise, hvorefter de kan forkynde evangeliet. Deres gerninger taler højt om deres tro og derfor tager de "indfødte" imod evangeliet.

En stor menighed i det Nordvestlige England har 200 personer + mange frivillige på lønningslisten. De arbejder med plejehjem for ældre, institutioner for unge og mentalt handicappede, bespiser hjemløse m.m.
Økonomien kommer fra menigheden, et vagtfirma menigheden selv ejer og endelig fra fonde.
De praktiserer Jakobsbrevet fuldt ud. Som præsten siger:
"Vi kristne skal vinde retten til at forkynde evangeliet gennem vore gerninger for de svageste ".

Det sikrer at det hele ikke bare bliver ord !

Det er måske der problemet ligger for kristne i et velfærdssamfund ??

mvh
carl

Hej Carl

Jeg er helt enig. Eller for at sige det med et citat fra Frans af Assisi: "Forkynd evangeliet - om nødvendigt: brug ord".

Shalom Carl...

Godt udtrykt... Og meget rigtigt... Tak ..

Guds fred..

Hej Carl,

øhlenschlæger har vist slået fast, at det var Luthers tvivl jeg interessede mig. Det er jo immervæk altid nemmere at snakke om andres problemer.

Men jeg medgiver Luther hans bekymring. Brevet skal "tumles med forsigtighed". En overfladisk sammenholdelse af Jakob 2v14 med eks. Gal 2v16, vi lede os til at sige gerninger for Paulus er lovgerninger:

Jakob 2v14 Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?

Gal 2v16 Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt.


Det hænger jo også sammen det meste af vejen. Men så kommer Paulus med denne:

Rom 4v4 Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste. v5 Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed. (...) v9 Gælder denne saligprisning nu kun de omskårne eller også de uomskårne? Vi siger jo: »Troen blev regnet Abraham til retfærdighed.« v10 Hvordan blev den tilregnet ham? Efter at han var blevet omskåret, eller mens han endnu var uomskåret? Ikke som omskåret, men som uomskåret! v11 Omskærelsen fik han som et tegn og som et segl på den retfærdighed ved tro, som han havde, inden han blev omskåret, for at han skulle være fader til alle de uomskårne, som tror, for at retfærdigheden også skal tilregnes dem; (...) v13 For det var ikke ved loven, at Abraham eller hans efterkommere fik løftet om at skulle arve verden, men ved retfærdighed af tro.


En forklaring nogen kan lide er at Jakobsbrevet er i tråd med Jesu prædiken til jøderne, og Jakob fortsatte prædiken til jøderne. Men det evangelium Paulus prædikede var tro på ham, der gjorde sig perfekt via gerninger, Jesus. Jesus derimod prædikede tro og gerninger, for hans gerning var at opfylde, ikke forkaste loven. Men her er det som sagt, at den bliver lidt svær. Paulus siger at troen alene retfærdiggør, Jakob går hen og grubler over "de dovnes" frelse. Paulus derimod stadfæster det universalistiske mantra om at gerninger fører til belønning, og tro til retfærdiggørelse (se også 1 Kor. 3v15).

Så er der noget om snakken. Vi er alle nødt til at omgås Jakobs udsagn med forsigtighed. Som jeg forstår responsen må lutheranerne sige at Jakob leverer opsang til de troende, jeg at Jakob ikke skarpt opdeler forholdet mellem tro og gerninger, som Paulus gør det. Det tredje løsningsforslag, nogen bekender sig til, at Jakob står for et tidligt, umodent og ikke færdigåbenbaret evangelium er tung at danse med.