Inspireret af specielt U2’s tekster, er jeg gået i gang med at skrive digte/sangtekster med et kristent budskab. Men da det først er for nylig, at jeg har fået øjnene op for Bibelen sådan for alvor, har jeg et spørgsmål:

I teksten nedenfor skulle linjen ”I was holding a rose” gerne symbolisere at jeg’et i teksten er et ganske almindeligt menneske i starten, altså smuk men med ’torne’. Giver det mening?
Og er rosen et symbol på noget andet, som jeg ikke lige er klar over, og som kan forvirre læsere af teksten nedenfor? (Har søgt efter ”a rose” i online-Bibelen på BibleGateway.com, men den giver en masse irrelevante hits baseret på fx arose.)

I må også meget gerne kommentere hvis noget er uklart eller ikke giver mening i teksten, eller hvis noget af det engelske ikke er i orden.

På forhånd tak,

Hilsen
Henrik

PS. Teksten er ikke helt klar endnu, men næsten.

---

THE WANDERER

I am a wanderer
see my wind-swept face
always in motion
there is no time to waste

I was holding a rose
as I went into the woods,
after a while I got lost,
twigs snapped under my boots.
The trail twisted and turned
and there was no end in sight,
through denser forest I went
as day turned into night.

I came to a clearing
when a forgotten voice spoke.
I’d been walking in my sleep
now I suddenly woke.
As I turned around,
I was both shocked and surprised.
There was an angel standing
right in front of my eyes.

I am a wanderer
see my wind-swept face
always in motion
there is no time to waste

Forklaring/fortolkning:

Omkvædet handler om at vi mennesker synder hele tiden, og derfor kan man aldrig bare “læne sig tilbage” og tænke, nu er jeg fuldkommen, nu kan jeg ikke blive ”renere”, nu lever jeg præcis som Gud ønsker det – for to minutter senere synder man igen. Man må derfor hele tiden være på stikkerne, være opmærksom, og prøve at forbedre sig, samt søge tilgivelse for sine synder.

Første vers handler om en person der ”som udgangspunkt” er et ganske almindeligt menneske, med de gode og dårlige sider som ethvert menneske nu engang har. Men noget går alvorligt galt! Vedkommende træffer måske nogle forkerte valg, sårer andre mennesker og i det hele taget ”farer vild” i livet, dvs. glemmer Gud. Hen mod slutningen af verset går det helt galt - livet er nu én lang række af synder, og personen kan slet ikke se nogen ”vej ud” – alt er mørkt.

Andet vers er anderledes positivt - nu hører personen pludselig ”sin indre stemme” (tror måske det er Helligånden – er det ikke den, der hele tiden forsøger at ”få os på rette vej”?). Personen kan med ét se hvad der er galt, nemlig at han/hun ikke har lyttet til Gud, men i stedet er gået nærmest sovende gennem den seneste del af sit liv. Idet personen vender om – i både bogstavelig forstand og i overført betydning - står der en engel, hvilket selv sagt er et chokerende syn, men vores person bliver samtidig også overrasket over at Gud ikke har glemt eller ignoreret ham/hende, men tværtimod sendt en engel (jeg forestiller mig det er for at vise personen vejen ”hjem”).

Det kan godt være det ikke stemmer helt, sådan bibelsk set, altså at Gud fx sender en engel for at hjælpe en ganske almindelig person, det ved jeg ikke. Der er vist også noget med at mennesket ikke kan "nå" Gud andet end gennem Jesus? Men det har ikke betydning for selve teksten, kun for den fortolkning, jeg bygger teksten på. Hvis det er tilfældet, håber jeg I vil gøre opmærksom på det, for så vil jeg kigge på det igen, og evt. forsøge at rette andre ting, der heller ikke måtte give mening.

Beklager hvis en masse begreber er blandet sammen, eller noget er misforstået!

Hilsen
Henrik

Hej Henrik, velkommen til!
Dejligt med lidt poesi her på JesusNet!

Jeg kan godt lide teksten, men jeg får ikke umiddelbart den tanke, at rosen kunne være identisk med den vandringsmand, der går med den i sin hånd.

Snarere tænker jeg det sådan, at han er søgende og urolig (in motion) og har en fornemmelse af, at det haster at finde et eller andet, som han ikke ved hvad er (no time to waste).

Konteksten giver mig heller ikke nogen oplevelse af, at rosen skulle have torne - vandringsmanden går bare - lidt intetanende - med den i hånden. Kunne det tænkes at det er rosen (i hvert fald må det være et positivt symbol), der guider ham, da han har mistet orienteringen? En eller anden særlig betydning må den i hvert fald have, siden den er nævnt.

Det eneste brugbare bibelcitat jeg kunne finde er Højsangen kap. 2 vers 1.
Brorsons salme "Den yndigste rose er funden" (1732) er netop skrevet over Højsangens tekst, og her er rosen jo Jesus selv. .

Kunne det være Jesus - incognito! - der var rosen - til hjælp for den vildfarne??

"Min Jesus! du stedse skal være
mit smykke, min rose, min ære .."

- i sidste vers har Brorson tornene med:

"Lad verden mig alting betage
lad tornene rive og nage
lad hjertet kun dåne og briste
min rose jeg aldrig vil miste"

Jeg har forresten lige modtaget årets julekort fra Det Danske Bibelselskab, tegnet af Peter Madsen, det forestiller en lysende rød rose på baggrund at sorte kviste og blade (kan bestilles på tlf. 33 12 7835) med teksten til "En rose så jeg skyde - op af den frosne jord -". Her er rosen jo også et Jesus-symbol.

Sådan var altså mine associationer ...

Andre forslag?

kristina

Hej igen Henrik - jeg havde desværre ikke set din forklaring her, før jeg postede mit indlæg .. - - måske kigger jeg lidt mere på sagen i morgen, hvis jeg bliver inspireret til det (og får tid!). Jeg kan nemlig godt lide at læse poesi.

kristina

Kære Henrik,

Jeg har ikke læst din sang endnu (det skal jeg nok, når jeg får stunder) men du spørger efter, hvilke symbolske betydninger, rosen kan have.

Jeg kan ikke lade være med at henvise til vores egen store salmedigter Hans Adolph Brorson (1694-1764), hvis yndlingsbillede netop var rosen. Den måske bedst kendte Brorson-salme, som i al fald er (bør være!) én af Julens uundgåelige er "Den yndigste rose er funden", hvor Brorson med rosen tegner et billede af den Jesus, han elskede. Det kan der laves en længere analyse af, men her vil jeg blot gøre opmærksom på, at Brorson ikke har problemer med rosens torne: At leve som kristen er ikke omkostningsfrit; det er ikke en dans på roser, hvis vi nu skal bruge det udtryk. Der findes også gamle danske folkeviser, hvor rosen symboliserer den man elsker. Disse viser findes også i pietistisk-kristeligt forvendte udgaver, hvor rosen er blevet et symbol på Kristus.
I øvrigt bruger også en anden kendt julesalme rosen som billede på Kristus: "En rose så jeg skyde", men netop Brorsons brug af rosenbilledet har haft sin virkningshistorie. Bl.a. var H.C.Andersen direkte inspireret af "Den yndigste rose er funden", da han skrev "Verdens dejligste rose" og også andre af hans eventyr afslører en mulig påvirkning.

Det var bare et lille bidrag til din undersøgelse af rosen som billede, som jeg håber var interessant for dig.

Hej Kristina!

Mange tak for velkomsten, og for dit indlæg i øvrigt.

Snarere tænker jeg det sådan, at han er søgende og urolig (in motion) og har en fornemmelse af, at det haster at finde et eller andet, som han ikke ved hvad er (no time to waste).

Du har bestemt ret i at det kan tolkes sådan, og det passer fint med resten af historien.

Kunne det være Jesus - incognito! - der var rosen - til hjælp for den vildfarne??

Hm, anede slet ikke rosen var et symbol på Jesus - har sunget ”En rose så jeg skyde” næsten hver juleaften, uden nogensinde at lægge ordentligt mærke til den smukke tekst – ak!!

Der er noget brugbart i billedet af at Jesus er med dig altid, og at du bare skal række ud - men går personen med rosen i hånden, rører han jo allerede. Desuden, hvis personen var i kontakt med Jesus, kunne han vel ikke fare vild?

Du må hellere end gerne skrive mere i morgen.

Hilsen
Henrik

Hej Kefas,

Tak for din kommentar med links og det hele – var inde omkring dem, og i teksten til ”En rose så jeg skyde” står:

”den lyse for os ville
og sprede mørket her”

Men hvis en person ”går med rosen i hånden”, altså er i kontakt med Jesus, ville vedkommende dermed ikke kunne fare vild, vel? Så den linje med rosen må vist ud – kigger mere på det i morgen – men så har jeg da lært hvad rosen er et symbol på, og kan bruge det en anden gang.

Hilsen
Henrik

Noget andet i teksten kan måske misforstås:

“I came to a clearing
when a forgotten voice spoke.”

De to linjer er specielt inspireret af et svar herinde fra:

Når Bibelen beskriver hvad Helligånden gør, så fortæller den os, at det er Helligånden der overbeviser os om, at vi er syndere og som skaber troen i os. Det er endvidere Helligånden der vejleder os i at leve som kristne og giver os kraften til det.

Stemmen er altså Hellingånden – men den taler vel hele tiden til os, dvs. den begynder altså ikke pludselig at tale til personen i historien; den har talt hele tiden, men personen har bare ikke været opmærksom på den, dvs. lyttet til den, længe.

Er dette korrekt forstået?
Hvis ja, er det tilstrækkeligt klart i de to linjer fra historien ovenfor, at der er sådan det hænger sammen?

Måske skulle det nærmere være noget i retning af ”When I noticed a forgotten voice” eller lignende. Så rimer det dog ikke mere, plus der er for mange stavelser i sætningen (!) - det vil kræve lidt mere arbejde i så fald, men det gør jeg gerne – det er sjovt og interessant at nørkle med.

Hilsen
Henrik