Hej

Apostlenes Gerninger er fyldt med beretninger om de åndelige nådegaver i funktion og Paulus skriver i Romerbrevet kap. 12 om dem. I 1. Korinterbrev kap. 12-13-og 14 står der en masse om hvilke det er og hvordan man bør bruge dem og ligeledes om de forskellige lemmers funktion og betydning for menigheden.

Det kunne være meget interessant at høre om debatdeltagernes erfaringer med de åndelige nådegaver i folkekirkens regi!
-Tror man på skriftens ord om de åndelige nådegaver og er de i funktion ?
-Hvis ikke, hvorfor så ikke ?

mvh
carl

Hej Carl, du skriver:

---

Det kunne være meget interessant at høre om debatdeltagernes erfaringer med de åndelige nådegaver i folkekirkens regi!

-Tror man på skriftens ord om de åndelige nådegaver og er de i funktion ?
-Hvis ikke, hvorfor så ikke ?

---

Ja, du kan tro, at vi tror på de åndelige nådegaver, og du kan tro, at de er i funktion!

Men vi er generelt nok lavmælte mht erfaringerne og går lidt stille (men meget glade!) med dem.

Det er nok fordi private oplevelser af den art netop er ... private! Men vi deler naturligvis vores erfaringer med vore nærmeste ..

Beretninger og offentlige vidnesbyrd af den karakter ville, som jeg ser det, flytte fokus fra Jesus Kristus og hans ord til fremmede menneskers personlige erfaringer og oplevelser og vidnesbyrd.

Og dem bør ingen kunne bruge til noget!

kristina

Hej Kristina

Tak for dit svar, men HVILKE nådegaver er i funktion ?

Forbøn for mennesker til helbredelse har jeg set oppe foran alteret, men ingen af de andre har jeg set eller hørt.

mvh
carl

Hvorfor er nutidens menneskers oplevelser med Helligånden mindre værd for os, end dem på apostlenes tid ?????
Alle peger de hen mod Helligånden, og dermed mod Gud.
Sålænge vi bare husker, at subjektive oplevelser af Gud netop er subjektive, og altså ikke siger alt om Gud. De er brudstykker af Hans virkelighed, vores virkelighed.

Jeg er sikker på, at vi gerne må bruge hinandens oplevelser til opbyggelse og opmuntring i troen. Sålænge vi bare ikke stopper der, og ikke ser hvem som står bag.

mvh Tau

Hej Carl Jeg vil ikke svare dig konkret, for jeg synes ikke det er det, vi skal bruge så meget opmærksomhed på, men jeg kan da sige et par generelle ord:

Jeg tror de fleste har flere forskellige nådegaver men det er ikke noget vi "dyrker" på anden måde end at yde hvad vi hver især magter til fællesskabet.

Jeg tror vi ser lidt anderledes på begrebet nådegaver end de fleste frikirker.

Profetisk nådegave opfatter jeg f.eks. især som evnen til at sige lige netop det, som Gud vil at der skal siges, til den/de personer, der hører det, og ikke så meget at tale om fremtidige hændelser.

Nådegaven til at være lærer, og forkynde og udlægge Guds ord rigtigt har jo præsten (eller skulle gerne have den, i hvert fald).

Meget vigtig er evnen til at bedømme ånder - dvs. vurdere om noget er fra Gud
eller ikke. Og at være stærke og vedholdende i forbøn.

Formaning, som er nævnt i Rom 12,8 kan være det vi i dag kalder sjælesorg, dvs. retledning, opmuntring, støtte og trøst.

Diakoni og givertjeneste (tid og penge) hører også med. Også tjenesterne til alt det praktiske, og musik/sang - og kreativitet til børnearbejde etc.

Jeg tror at de fleste har flere nådegaver - det flyder nok lidt sammen, og det er ikke noget vi spekulerer så meget på - vi yder bare hvad vi hver især formår til fællesskabet, og beder for hinanden, og det er jo, heldigvis, forskelligt, hvad vi er gode til.

Tungetale er ikke almindelig, men jeg kender dog et par stykker, om hvem jeg tilfældigvis ved, at de taler i tunger i deres private bønsliv og er glade for det.

kristina

Hej kristina

Jeg er faktisk meget enig i det du skriver - men vil lige komme med en lille (lidt pinlig) tilføjelse.....

det er angående den gyldne middelvej som jo er gylden fordi så få magter at gå der..... vi går alle sammen mere eller mindre i grøften på den ene eller anden side....

Jeg vil godt tilstå at jeg har kommet i en LM-kreds hvor man var lidt bange for at komme over i den grøft hvor man lægger FOR stor vægt på nådegaverne (og dermed glemmer Jesus) og derfor "syltede" man dem i stedet lidt..... (især tungetalen)......
Det mener jeg er forkert.... jeg mener at vi skal stå ved de nådegaver vi har fået af Ånden...... og det er heldigvis også den holdning jeg har mødt de fleste steder jeg har været tilknyttet.....
Faktisk har jeg kun oplevet denne afstandstagen fra hvad de kaldte "karismatiske tendenser" i én menighed - men kan det forekomme et sted kan det meget vel også være andre steder....

Nådegaver er ...... GAVER ...... fra Gud givet gennem Helligånden...... de skal ikke gemmes væk..... nej de skal bruges i overensstemmelse med Bibelen og til glæde og gavn for kristenlivet (privat og i menigheden)

Men som sagt kristina - så er jeg enig med dig i dit indlæg....

Hej Ester, du skriver:

---

Men som sagt kristina - så er jeg enig med dig i dit indlæg....

---

Herligt! Og jeg er skam også enig med dig i dit! Fint at du tilføjer det meget vigtige om hvad vi skal stræbe efter - - jeg skrev kun lidt om hvordan jeg synes det er (der hvor jeg kommer) og det er jo slet ikke det samme!

Jeg lagde lige mærke til, at også selve troen i Bibelen er nævnt blandt nådegaverne. Den er jo alle kristne fælles om, men det at den er nævnt her bekræfter på smukkeste vis, at det er en nådegave at komme til tro, og altså ikke noget vi selv skal - eller kan - beslutte os for at præstere.

Men jeg tror, at det er muligt for de fleste at beslutte sig til at lytte til Guds Ord - og finde ud af, hvad det så kan føre til ..

kristina

Hej kristina

---

Jeg lagde lige mærke til, at også selve troen i Bibelen er nævnt blandt nådegaverne. Den er jo alle kristne fælles om, men det at den er nævnt her bekræfter på smukkeste vis, at det er en nådegave at komme til tro, og altså ikke noget vi selv skal - eller kan - beslutte os for at præstere.

---

Det er rigtigt..... vi kan ikke selv bestemme hvilke nådegaver vi skal have..... men vi må gerne bede om at få bestemte nådegaver - deriblandt også den nådegave det er at tro.

Paulus siger jo at vi skal stræbe efter at have nådegaver..... især de største af dem...... et andet sted siger han at det at tale profetisk er den største nådegave af alle. At tale profetisk, forklarer Paulus, betyder at "tale til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøst".

Selvom jeg egentlig ikke kan forstå at det ikke er troen som er den vigtigste nådegave..... de andre kommer vel ikke uden at troen er der...???? Måske er der forskel på den vigtigste og den største...???

Hej Kristina.

Når troen står på en liste over nådegaver, som nogle, men ikke alle har, tror jeg ikke, at det er den frelsende tro, der er tale om her - men en særlig nådegave til at have tro til Gud i bestemte situationer, hvor der behøves en særlig stor tro. Det kan være, det er den tro, som flytter bjerge, som Jesus taler om. I 1. Kor. 13 (kærlighedskapitlet) nævner Paulus en række nådegaver, som han holder op mod kærligheden - fx. profetisk gave og kundskab og "tro, så jeg kan flytte bjerge". Det er måske en sådan tro, han tænker på, når han taler om, at "én får tro ved den samme Ånd".
Men når det er sagt, så er jeg helt enig med dig i, at den frelsende tro er en gave fra Gud, som vi får af hans nåde.

Mvh. AnnePande.

Hej Esmaralda

Dejligt indlæg du har skrevet, klart og konkret og med stor visdom.
Tak for det.

mvh
carl

Hej Esmaralda

Endnu et fint indlæg.

Lad mig kort bemærke:

De åndelige nådegaver er efter min forståelse af bibelen:

Udgangspunktet er troens nådegave af de ialt 9, der omtales:

De talte nådegaver: Tungetale, udlægning, profeti, kundskab, visdom og bedømmelse
Handlingsnådegaver:
Helbredelse, undergerninger

mvh
carl

Hej Kristina


Hvis du læser hvad Paulus har skrevet både i Romerbrevet og 1. Korinterbrev, ligeledes Apostlen Peter og andre i Det Nye Testamente, så er det helt andre karakteristika og funktioner, der nævnes om de åndelige nådegaver.


De åndelige nådegaver forstås også i henhold til bibelen hos den karismatiske bevægelse i folkekirken og mange IM èr kender dem også!
Karismatiske i den romersk-katolske kirke opfatter også de åndelige nådegaver som de er beskrevet i bibelen.
Selvfølgelig kan der være mindre variationer, men de væsentlige karakteristika og funktioner forstås også af mange udenfor de karimatiske frikirker.
Så det er altså ikke kun i frikirkerne, som du skriver.


Nogle af de ting du nævner hører til de 5 tjenester nævnt i Efeserne 4. 11- som forstås som åndelige ledelses tjenester.

mvh
carl

Hej Carl

---

De talte nådegaver: Tungetale, udlægning, profeti, kundskab, visdom og bedømmelse
Handlingsnådegaver:
Helbredelse, undergerninger

---

Jeg spørger lige.... bare for at være sikker..... har du skrevet nådegaverne i den rækkefølge du mener de er prioriteret i eller står de i tilfældig rækkefølge.....

Grunden til at jeg spørger er at tungetale står først (som nogen frikirker mener den skal...... og at Paulus siger at det at tale profetisk er den største nådegave....

Jeg er lidt ked af at man i nogle trossamfund ikke værdsætter "profetisk tale" særligt højt....... men ved ikke hvor udbredt det er og hvilken begrundelse de har....

Jeg mener klart at nådegaverne er i funktion i folkekirken, men som andre debattører har påpeget, har vi i visse dele af folkekirken til tider nedtonet bestemte nådegaver til fordel for eksempelvis nådegaven til profetisk tale. Dette er i sig selv ikke heldigt, og de seneste ti års positive provokation fra den karismatiske bevægelse har gjort at man i hvert fald på den kirkelige højrefløj har kigget sig selv efter i sømmende på blandt andet dette område. Det betyder at man i dag vil erfarer at mange af Guds gode gaver til menigheden til fulde er i brug, omend de ikke er særligt synlige, hvilket jeg tror hænger sammen med at en del af dem praktiseres udenfor selve Gudstjenestens rammer. Nådegaven til at bede for syge bliver eksempelvis ikke anvendt som en del af selve Gudstjenesten, men ofte som en privat seance i hjemmet, efter forskrifterne i Jakobs brev. Jeg har selv været med til en sådan handling, hvor der udover menighedens ældste var en præst til stede som foretog en salvning, hvorefter der blev bedt for den syge med håndspålæggelse. Andre steder og i andre situationer har jeg oplevet at en havde en tungetale som blev udlagt på lige fod med eksempelvis et vidnesbyrd. Disse ting tror jeg i dag jævnligt sker, og de sker fordi Gud har ønsket det, og fordi villige og ydmyge mennesker har bedt om det.
Burde disse og andre nådegaver være mere tydelige i selve Gudstjenesten? Jeg vil mene nej, primært fordi Gudstjenesten er et bekendelses- og dermed lovsangsfællesskab, hvorfor det selvfølgelig er en vigtig del af menighedens liv, men det menighedsliv som ligger uden for Gudstjenesten er lige så vigtigt, hvorfor jeg synes godt om at nådegaverne der kan ses i funktion, primært for at undgå at nogen kan rose sig af noget som hele æren for tilfalder Gud den almægtige.
Betyder det at vi i folkekirken blto skal stille os tilfreds? Langt fra, vi har som alle andre grene af Guds menighed på jord, en forpligtigelse til hele tiden at holde vore prioriteringer og praksisser op mod Ordet, og bede Gud Herren om ledelse i ret forvaltning i både vort eget og menighedens liv. Ligeledes skal vi ikke være bange for at korrigerer og udfordrer hinanden, hvorfor jeg tidligere brugte begrebet "Postiv provokation" om den karismatiske bevægelses indflydelse, for selv om jeg personligt stiller store spørgsmålstegn ved den karismatiske bevægelse, har den her i Danmark været en positiv udfordring til folkekirken, fordi den har turdet at sætte fokus på ting som vi desværre havde nedtonet lige kraftigt nok, i hvert fald i den del af folkekirken jeg selv tilhører, Indre Mission.

/Grev Lindgren

Hej Esmaralda

Du skriver:
Jeg spørger lige.... bare for at være sikker..... har du skrevet nådegaverne i den rækkefølge du mener de er prioriteret i eller står de i tilfældig rækkefølge..... Citat slut.

Svar:
De står i tilfældig rækkefølge, opdelingen er udelukkende for at vise forskellen på de to grupper af nådegaver.

Det er så min erfaring, at tildelingen og brugen af de talte nådegaver hører sammen, at de pågældende allerførst har fået tungetalen.
De der har profetisk nådegave har ihvertfald tungetalen.
Nådegaverne fordeler sig hos nogle således:
Kundskabsgaven hører ofte sammen med profetisk gave og de der har bedømmelsesgaven har ofte også både profetisk gave, og kundskabsgaven.

Iøvrigt er det min erfaring, at de enkelte nådegaver fungerer i en mangfoldighed og at der ingen "metoder" findes, men derimod er Guds principper gældende.
De "gavebærere" som ikke underordner sig en menighedsledelses åndelige vejledning og Guds ånds formaning udvikler sig sjældent i deres gave/gaver.

Så en gaves funktion og velsignelse har med en sund personlig udvikling at gøre.

mvh
carl

Hej Carl

Så er vi altså enige om at der ikke er nogen nådegave der er afgørende for frelsen (undtagen altså troens gave/nådegave).......

Jeg ved ikke om man kan sige at de to nåde gaver følges ad, mens de to andre så følges ad ofte med en tredje......
Men det kan da godt være at der er hyppigere tilfælde af at det fordeler sig sådan..... Men jeg er sikker på at der for Gud ingen grænser er for hvem der kan få hvilken nådegave og i den kombination som Gud vil....... men det tror jeg nu vi er enige om.....

---

De "gavebærere" som ikke underordner sig en menighedsledelses åndelige vejledning og Guds ånds formaning udvikler sig sjældent i deres gave/gaver.

Så en gaves funktion og velsignelse har med en sund personlig udvikling at gøre.

---

Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener..... Mener du at man ikke kan udvikle en nådegave hvis man ikke kommer i et kristent fællesskab?? eller.....
Jeg tror også at en nådegave kan udvikles ved brug..... måske er det nådegaver der tales om i lignelsen om de betroede talenter...... måske er det noget andet(?)

Hej Esmaralda (eller Ester ?)

Du citerer min tekst:

De "gavebærere" som ikke underordner sig en menighedsledelses åndelige vejledning og Guds ånds formaning udvikler sig sjældent i deres gave/gaver.

Så en gaves funktion og velsignelse har med en sund personlig udvikling at gøre.
_____________________
Du skriver:
Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener..... Mener du at man ikke kan udvikle en nådegave hvis man ikke kommer i et kristent fællesskab?? eller.....
Jeg tror også at en nådegave kan udvikles ved brug.....
Citat slut.

Svar:
Man kan sige at de talte gaver har noget med en menighed/ et fællesskab at gøre, medens handlingsgaverne vel ikke nødvendigvis behøver et fællesskab.
Et fællesskab er også et forum, hvor gavernes brug kan bedømmes f.eks. sundhed og overensstemmelse med skriften og gavebærerens liv. Og dermed kan gaven/gaverne også udvikles, hvilket de kun gør gennem brug og bedømmelse og vejledning.

De betroede talenter ? Tja, det kunne det faktisk godt, men der er ingen indikation om det, men det lyder fornuftigt.

mvh
carl

Hej Carl, du skriver:

---

De "gavebærere" som ikke underordner sig menighedsledelses åndelige vejledning og Guds ånds formaning udvikler sig sjældent i deres gave/gaver.

---

Jeg er lidt i tvivl her- mon jeg forstår dig rigtigt? Jeg mener det er fantastisk vigtigt, at enhver "gavebærer" i menigheden, som har mulighed for det, skal vurdere menighedsledelsens lære - om den er i overenstemmelse med læren, om den er fra Gud eller ej. Guds ånds formaning skal vi alle underordne os, men vi bør nok ikke forlade os for meget på vores fornemmelser over for forkynderne, som nemt nemt kan lede på vildspor uden selv at vide det.

Det er et kæmpeansvar at være forkynder og vejlede, prædike, undervise andre, og enhver samvittighedsfuld forkynder/hyrde vil vel påskønne at være i dialog med sine "får" - og ikke ønske at de underordner sig og ikke mere finder det nødvendigt at læse med i Bibelen for at finde ud af, om der er noget der ikke stemmer.

Enhver kan komme på vildspor, så det er dejligt at kunne tale samme og alle de mange tvilsspørgsmål. Og vi bør alle bede om klarhed, om visdom til at forstå Guds ord på rette måde.

Her er det at det kommer ind, det med at kunne bedømme ånderne. Mange vil blive ført vild - - står der jo skrevet.

kristina

Hej Carl

---

Man kan sige at de talte gaver har noget med en menighed/ et fællesskab at gøre, medens handlingsgaverne vel ikke nødvendigvis behøver et fællesskab.
Et fællesskab er også et forum, hvor gavernes brug kan bedømmes f.eks. sundhed og overensstemmelse med skriften og gavebærerens liv. Og dermed kan gaven/gaverne også udvikles, hvilket de kun gør gennem brug og bedømmelse og vejledning.

---

Det tror jeg at jeg er enig med dig i......

---

Hej Esmaralda (eller Ester ?)

---

Du må skrive Esmaralda eller Ester som du vil..... jeg lyder begge navne

Hej Kristina

Jeg tror du misforstår ordet at underordne sig.
Paulus taler ofte i sine breve om de 5 tjenester, der er sat i menigheden som et værn for menigheden og altså også for gavebæreren. Hvis de ikke er Guds kvinder og mænd så må menigheden selvfølgelig eller en med en nådegavetjeneste kunne bedømme og "afsløre" det, men Paulus taler ikke nogen steder om, at hele menigheden kan bedømme.
Det er jo ikke alle i menigheden, der har nådegaver.

Og det har intet med ikke at kunne tale sammen, det er jo netop dialogen, som sikrer sundheden.

mvh
carl

Hej Carl

---

Det er jo ikke alle i menigheden, der har nådegaver.

---

Mener du at der sidder kristne rundt om helt uden nogen nådegave overhovedet?????
Jeg er klar over at der sidder kristne som ikke gør meget brug af deres nådegave.... men det betyder jo ikke at de ikke har nogen......

Hvad mener du lige her...???

Hej Carl, nej jeg tror ikke jeg misforstod dig, som jeg skrev var jeg bare usikker på hvad du mente.
Ud fra hvad du nu skriver, tror jeg nok at vi er enige.

Når jeg spurgte, er det fordi der er skræmmende eksempler på menigheder, som har næsten blind tilllid til en pastor, som selv mener at han/hun er en Gudsmand med nådegaveevner til at forkynde og udlægge, men som måske slet ikke er det.

Derfor er det så vigtigt, at alle som kan læse, har en åben bibel og hele tiden holder forkyndelsen op Bibelens ord.

Som bekendt er det ikke alt det, der glimrer, der er af guld .. men det tror jeg også vi let kan blive enige om ..

kristina

Hej Esmaralda

Du skriver:

Mener du at der sidder kristne rundt om helt uden nogen nådegave overhovedet?????
Jeg er klar over at der sidder kristne som ikke gør meget brug af deres nådegave.... men det betyder jo ikke at de ikke har nogen......

Hvad mener du lige her...???

Svar:
Det er faktisk et godt spørgsmål.
Jeg ved det ikke, men Paulus opfordrer jo til at stræbe efter de åndelige nådegaver. Det tror jeg mange ikke gør, dels på grund af manglende fokus på disse gaver i mange menigheder samt manglende undervisning og så på direkte modstand, fordi præsten ikke tror på det.

Jeg tror, der er utrolig mange, der ikke ved om eller hvilken åndelig nådegave de har.

Og det sidst nævnte problem findes også i frikirker - selv karismatiske-skal jeg hilse og sige.

Det er synd både for menigheden og den enkelte, som går glip af velsignelsen ved at tjene Gud med de åndelige nådegaver.

mvh
carl

Hej Carl

---

Jeg ved det ikke, men Paulus opfordrer jo til at stræbe efter de åndelige nådegaver. Det tror jeg mange ikke gør, dels på grund af manglende fokus på disse gaver i mange menigheder samt manglende undervisning og så på direkte modstand, fordi præsten ikke tror på det.

Jeg tror, der er utrolig mange, der ikke ved om eller hvilken åndelig nådegave de har.

Og det sidst nævnte problem findes også i frikirker - selv karismatiske-skal jeg hilse og sige.

Det er synd både for menigheden og den enkelte, som går glip af velsignelsen ved at tjene Gud med de åndelige nådegaver.

---

Jeg tror du har ret...... jeg erklærer mig enig...

Der burde være mere hmmmmm...... stræben efter at Gud må vise os lige præsis den nådegave han har tiltænkt os...... og at vi derefter må gøre frimodigt brug af den efter Bibelens forskrifter.....

Hej Carl.

Jeg kan ikke rigtig se, at det du skriver her kan være svar på det, jeg skev
.
Der er lidt "Goddag mand / økseskaft" over det, synes jeg. Kunne du ikke prøve igen at forklare mig hvad du mener, og hvad det er, du er uenig med mig i. Når du f.ex. skriver

---

Så det er altså ikke kun i frikirkerne, som du skriver.

---

- så leder jeg forgæves efter et sådant udsagn fra mig.

Så hvis du har lyst til at forfølge sagen, kunn du så ikke skrive det på en anden måde, så vi kan prøve at komme til forståelse? Eller i det mindste finde ud af, hvad vi er uenige om .

kristina

Hej Grev Lindgren.

Jeg er enig med dig i dine betragtninger her. Dog vil jeg tilføje, at der bliver bedt for syge og sørgende i de folkekirker, hvor jeg kommer. Det sker som en del af kirkebønnen hver søndag, dog uden navns nævnelse.

Ved andagter (bøn og meditation), som vi har et par gange om måneden i kirken, inviteres alle af præsten til at komme med mere konkrete forbønsemner, hvor vi beder for andre eller os selv med navns nævnelse, og også for situationer og arrangementer.

Det kan gøres på stedet, mundtligt, evt. ved alterskranken. Hvis nogen foretrækker det kan man også give præsten sit anliggende skriftligt. Det er altid præsten, der formulerer bønnerne og andagten, men som sagt er alle velkomne til at sige frit frem, hvem/hvad de ønsker der skal bedes for.

Jeg er selv meget glad for at komme til disse andagter, og nævner det her, til eventuel inspiration for andre, som måske kunne have lyst til at foreslå det samme i deres egne kirker.

kristina

Hej Grev Lindgren

Der er mange spørgsmål som trænger sig på efter dit indlæg.
Jeg er ikke enig med dig i at der foregår ret mange nådegaver, og i kun en del af profetiens gave. Profetiens gave er nemlig mange ting, og alle er vigtige.

1: profetien er en udlæggelse af bibelvers. Det findes i meget stor grad i Folkekirken. (logos.)
2: Profetien er også at folk får nogle ord og billeder til bestemte i kirken. Du kan læse mere om det i APG. kap 11 27-30). Her ses det hvordan profetiske ord kommer til en menighed. Det har jeg desværre aldrig set i folkekirken. Var det ikke det vi skulle stræbe efter? ( 1 kor 14 1-2). Jeg får nogle gange nogle ord fra Gud til mennesker. Det er derfor et meget vigtigt redskab til Gud. Jeg tror dog at det foregår i et par folkekirker i KBH (Bethlehemskirken og Karlslunde Strandkirke), men jeg tror desværre ikke at det foregår i hovedparten af de danske folkekirker. (jeg kommer ikke fra kbh, så derfor har jeg ikke oplevet det).
Du synes at folkekirken skal være som en traditionel folkekirke. HMM jeg er ikke enig. Jeg så helst folkekirken være som i Paulus' tid. 1 kor 14 26ff. Det er meningen med folkekirken.

I min kirke (oase menighed) har vi forbøn hver søndag. Det er en vigtig ting ved vores kirke. Jeg er forbeder i min kirke. Jeg har oplevet at folk er blevet afsløret af Gud. Jeg beder om ting som dem der søger forbøn ikke har fortalt mig. Det er meget stærkt, men jeg giver HELE æren til Gud. Jeg kan intet i mig selv. Jeg beder også for syge i kirken. Det er ganske afslappet. Vi kan gå i to grøfter. Når folk bliver afsløret af Gud bliver Gud ikke teoretisk, men meget kærlig, og nærværende.
1: enten bliver det et stort show. (noget som jeg kun kender alt for godt eks Charles Ndifon. Jeg har været til et møde og jeg må erkende at jeg var ikke begejstret, selvom jeg kunne se at Gud gjorde nogle ting)
2: man beder aldrig for syge i kirken. Det er en ligeså farlig vej at gå. Det ønsker Jesus, og Paulus ikke jf 1 kor 14 26ff.
Jeg ønsker en mellemting. Jeg beder for syge folk, men river dem ikke om for at vise dem hvad Gud har gjort. Det er for mig meget vigtigt at vise ydmyghed. Jeg har blot været Guds Redskab.

Jeg er meget glad for at komme i min kirke og jeg tror ikke at jeg kunne falde til i en alm folkekirke. Dog respekterer jeg dem der kommer der. Desuden holder jeg meget af jer missionsfolk, da jeg selv har være i IM.

KH
Bjarne

Hej Bjarne

---

Profetien er også at folk får nogle ord og billeder til bestemte i kirken.[......] Det har jeg desværre aldrig set i folkekirken. Var det ikke det vi skulle stræbe efter?

---

Jeg har heller aldrig oplevet at præsten pludselig stopper op i sin prædiken og siger til én af kirkegængerne. "Det her jeg siger nu er til dig fra Gud....."

Men jeg har til gængæld ofte oplevet at et eller andet billede præsten brugte har ramt mig særligt hårdt og afslørende.... eller kærligt og mildt...... Andre gange siger billederme mig intet..... men måske andre kirkegængere har fået en rammende oplevelse ved det.

Jeg mener godt at det kan være både et budskab til en enkelt i kirken OG en del af prædikens helhed. Det er bare ikke så tydeligt på den måde....

---

Jeg ønsker en mellemting. Jeg beder for syge folk, men river dem ikke om for at vise dem hvad Gud har gjort. Det er for mig meget vigtigt at vise ydmyghed. Jeg har blot været Guds Redskab.

---

At bede for syge er bestemt også en nådegave - ingen tvivl om det. Men i folkekirken "bruger man ikke" at bede direkte for én i "kirketiden"..... men præsten arbejder hele ugen - og (nogle af) præsterne beder for konkrete mennesker (syge som raske) med eller uden håndspålæggelse på alle mulige andre tidspunkter.....
I Folkekirke sammenhænge tænker man nok på den måde at helbredelse ved bøn er noget man ikke skal blæse op til det vilde (helbredelsesmøder) og derfor er man måske for forsigtig med hvor meget man gør til selve Gudstjenesten.
De præster jeg kender mere personligt udøver alle forbøn for syge - men ingen af dem gør det i Gudstjenesten.

Hej Bjarne, du skriver:

---

2: man beder aldrig for syge i kirken. Det er en ligeså farlig vej at gå. Det ønsker Jesus, og Paulus ikke jf 1 kor 14 26ff.

---

Jeg undrer mig over, at du mener det er farligt at bede for syge i kirken? Det står ganske vist ikke lige noget om forbøn i 1.kor. 14.26 - - men farligt? Hvordan farligt?

kristina

Hej Kristina.

Jeg undrer mig over, at du mener det er farligt at bede for syge i kirken? Det står ganske vist ikke lige noget om forbøn i 1.kor. 14.26 - - men farligt? Hvordan farligt?

Jeg skrev at det var farligt at undgå det. Læg mærke til den sammenhæng det er skrevet i. Jeg vil gerne gentage det jeg skrev.
Man beder ALDRIG for syge i kirken. og til det knyttede jeg en kommentar om at det kunne være farligt at droppe det. Det skyldes at så er der en fare for at Gud bliver en Teoretisk Gud og ikke en virkelig nær ven.
Jeg håber at du forstår mig.

KH

Bjarne

OK Bjarne, jeg troede minsandten, at du mente vi ikke skulle bede for syge i kirken - godt vi fik det på plads!

kristina

Hej Ester

Du siger følgende
----------------------------------------------
Jeg har heller aldrig oplevet at præsten pludselig stopper op i sin prædiken og siger til én af kirkegængerne. "Det her jeg siger nu er til dig fra Gud....."
---------------------------------------------

Nu skal man passe på med at udpege forskellige personer i kirken. Hvis det skal gøres skal det foregår under 4 øjne. Men man kan godt være åbne overfor at både Præsten og menigheden kan give et profetisk ord. Derfor kunne man med rette stille dette spørgsmål til dit indlæg.

Jeg vil starte med at citere Paulus. (1 kor 14, 29)
To eller tre kan tale profetisk, og de andre skal bedømme hvad han siger. I folkekirken er 2 eller 3 blevet til en. Hvornår er den proces sket?

Hvorfor bruger vi ikke hele menigheden. Er præsten hele legemet (det passer ikke helt efter min overbevisning.). Er vi ikke lemmer på Jesus legeme? Der er flere som kunne bede for syge. Har Præsten alle nådegaver?
Hvorfor ikke bede for folk, når menigheden er samlet?

KH
Bjarne

Hej Bjarne

Jeg tror vi har talt forbi hinanden.....

Jeg mener ikke man skal stoppe midt i prædiken for at sige noget til en enkelt kirkegænger... (kan selvfølgelig godt hænde - men ikke tit tror jeg)...

der hvor jeg ville hen var netop at det ikke behøver at være den eneste måde profetisk tale kan forekomme..... Det forekommer som oftest (tror jeg) bag scenen og i private samtaler eller i små samtalegrupper....

---

Nu skal man passe på med at udpege forskellige personer i kirken.

---

Jeg må have misforstået dit indlæg - for det var det jeg troede du efterlyste som en mangelvare i folkekirken....men det var det jo ikke kan jeg se....

---

Hvis det skal gøres skal det foregår under 4 øjne. Men man kan godt være åbne overfor at både Præsten og menigheden kan give et profetisk ord. Derfor kunne man med rette stille dette spørgsmål til dit indlæg.

---

Enig...... under fire øjne eller i en LILLE gruppe som er fortrolige med hinanden. Og alle med den nådegave kan/skal selvfølgelig bruge den....

---

To eller tre kan tale profetisk, og de andre skal bedømme hvad han siger. I folkekirken er 2 eller 3 blevet til en. Hvornår er den proces sket?

---

Du siger jo selv at der sagtens kan være "almindelige" kirkegængere der har "profetisk tale"..... de bruger den så ikke i kirken ved gudstjenesterne..... men resten af ugen har de jo også "frit spil"......
Men igen grunden til at jeg fokuserede på præstens rolle og muligheder resten af ugen, var at jeg troede du efterlyste at præsten skulle gøre mere...

---

Hvorfor bruger vi ikke hele menigheden. Er præsten hele legemet (det passer ikke helt efter min overbevisning.). Er vi ikke lemmer på Jesus legeme? Der er flere som kunne bede for syge. Har Præsten alle nådegaver?
Hvorfor ikke bede for folk, når menigheden er samlet?

---

- det bør vi skam også, og gør også mange steder (enten i selve kirken eller i det nærliggende missionshus)....
- Præsten er ikke hele legemet... ingen er....
- vi er ALLE (kristne) dele af legemet...
- Ja - ALLE kristne kan bede for syge.... og alle som har den specielle nådegave at bede for syge skal også bruge den... evt med håndspålæggelse og det hele...
- Præsten har (formentlig) ikke alle nådegaver..... Men han har (forhåbentlig) nådegaven til at tale profetisk..... til at lære.... til at fremlægge ordet...
- I gudstjenesten er der en rimelig fast måde at gøre tingene på..... men når jeg er samlet med "min" menighed i missionshuset beder vi skam også for hinanden. Vi som kommer i folkekirken er ikke kun aktive kristne 1½time hver søndag.... vi er kristne hele ugen (som alle andre kristne).... vi har møder, børneklub, ungdomsforening, ældremøder, kvindekomsammen, familiemøder, undervisningsaftner/weenender.... osv.... Og ved stort set alle disse andre samlinger er det hele meget mere frit i opbygningen.... og der forekommer forbøn, formaninger og hvad der nu ellers sker....
Så nej - bare fordi man ikke bruger sin nådegave til selve gudstjenesten (som jo er en personlig måde at komme ind for Gud i stilhed på) betyder ikke at man slet ikke bruger den......

Håber jeg har ramt noget af din undren og givet svar på det.... ellers spørg bare igen...

Hej Esmaralda og Bjarne1

Du skriver:
Hvis det skal gøres skal det foregår under 4 øjne. Men man kan godt være åbne overfor at både Præsten og menigheden kan give et profetisk ord. Derfor kunne man med rette stille dette spørgsmål til dit indlæg.

------------------------------------

Enig...... under fire øjne eller i en LILLE gruppe som er fortrolige med hinanden. Og alle med den nådegave kan/skal selvfølgelig bruge den....

_______________________

Det virker på mig som om I mener, at en god prædiken er en profetisk gave i brug og både præsten og menigheden kan give ????
Selvfølgelig kan det forekomme, men de åndelige nådegaver er ikke veltalenhed- profeti er in-spiro: at indånde Guds Ånd og få ord, som ikke kommer fra forstandens tankegang.

I taler også om at bruge det i under fire øjne. Det betinger da at der er nogle med en profetisk gave og at nogle kan bedømme budskabet !

Citat fra Bjarne 1:
Hvorfor bruger vi ikke hele menigheden. Er præsten hele legemet (det passer ikke helt efter min overbevisning.). Er vi ikke lemmer på Jesus legeme? Der er flere som kunne bede for syge. Har Præsten alle nådegaver? Nej !!!!
Hvorfor ikke bede for folk, når menigheden er samlet? Citat slut.

Svar: Bøn når menigheden er samlet, ja selvfølgelig, prøv at læse, hvordan Peter kom ud af fængslet på grund af menighedens udholdende bøn og der hvor jeg kommer praktiserer vi forbøn for syge.
Det er godt at læse Paulus skrift i 1. Korinterbrev kap. vers 31:
Men stræb efter de nådegaver, der er de største !
Iøvrigt siger kapitlerne 12-13-og 14 alt om forvaltningen af de åndelige nådegaver, som jo var synlige i nye menigheder ligesom Jesus heller ikke gik og gemte Guds rige fjernt fra mennesker.
Og Efeserne kap. 4 taler om åndelig ledelse og vækst i de hellige.

mvh
carl

Hej carl

---

Det virker på mig som om I mener, at en god prædiken er en profetisk gave i brug og både præsten og menigheden kan give ????

---

Hvad er en god prædiken??? En velformuleret???? En lang - kort????? Fra en erfaren præst eller en nervøs ung medlem????

Det er ikke noget af det der afgør om prædiken er "god"...... det der afgør er om den "går i hjertet på folk"........

Så hvis du mener at en god prædiken er en prædiken som går i hjertet på folk - ja så mener jeg at en god prædiken er "profetisk tale" i funktion.....

Nogen gange har vi en prædikant i missionshuset som starter med at undskylde at hans prædiken ikke rammer det ønskede emne (givet af bestyrelsen) men i stedet er noget helt andet - måske én stor formaning om et enkelt område..... men jeg kan ikke huske at den slags prædikener ikke har ramt plet....... Ofte er vores prædikanter i missionshuset ansatte på landsplan/ afdelingsplan og rejser rundt mellem menighederne... så de har ikke andet at hænge valget af deres prædikens indhold op på end hvad formanden i den givne kreds har ønsker og hvad Helligånden indskyder.....

---

men de åndelige nådegaver er ikke veltalenhed- profeti er in-spiro: at indånde Guds Ånd og få ord, som ikke kommer fra forstandens tankegang.

---

Delvis enig..... jeg mener godt at Åndens ord kan komme fra vores forstand..... vel at mærke hvis vi lader Ånden bruge vores forstand..... DVS det virker som om det er forstanden der siger noget..... men det kommer fra Ånden.... nogen gange altså......

---

I taler også om at bruge det i under fire øjne. Det betinger da at der er nogle med en profetisk gave og at nogle kan bedømme budskabet !

---

Jeg mener nu godt at formaning og bøn for syge kan forekomme under fire øjne.... altså uden tolk og bedømmelse...... Man ja der er et hyrde ansvar når det kommer til udlægning af skriften.....

Kære Ester..

Tak for dit svar. Jeg tror at vi er enige langt hen af vejen.

I det følgende præsentere du lidt om hvad i laver. Jeg synes at det virker spændende. Desværre kan du også se at jeg har haft en lidt anden opfattelse af det.
men ..
Du skrev følgende
-------------------------------------------------------

"I gudstjenesten er der en rimelig fast måde at gøre tingene på..... men når jeg er samlet med "min" menighed i missionshuset beder vi skam også for hinanden. Vi som kommer i folkekirken er ikke kun aktive kristne 1½time hver søndag.... vi er kristne hele ugen (som alle andre kristne).... vi har møder, børneklub, ungdomsforening, ældremøder, kvindekomsammen, familiemøder, undervisningsaftner/weenender.... osv.... Og ved stort set alle disse andre samlinger er det hele meget mere frit i opbygningen.... og der forekommer forbøn, formaninger og hvad der nu ellers sker...."
---------------------------------------------------

Nu er der desværre ikke alle der kommer i missionshuset. Direkte udfra dit indlæg kommer alle i missionhuset. Det kan godt være at det er en anden debat, men hvorfor ikke samle det hele i kirken. Jeg har kommet i IM, og folkekirken, og det foregik på den måde at om søndagen mødte jeg nogle folk, og om tirsdagen i IM nogle helt andre folk. Det var ingen gengangere. Jeg blev temmelig forvirret. Derfor besluttede jeg mig for at slutte mig til en ny kirke og bruge 100 % af mine kræfter der. Vi har rigtig meget arbejde udfra min nuværende kirke, men vi samles alle til gudstjeneste om søndagen. Her er der nok en mere åben tilgang til nådegaver end i en alm folkekirke, som desværre er lidt for stift til mig. Der er iøvrigt også forbøn til hver eneste gudstjeneste. Det er en luthersk valgmenighed.

Somsagt foregår der rigtig meget udfra min nuværende kirke. Ligenu kører vi et alphakursus med 100 deltagere. Det skal siges at alle nye kirkegængere tilbydes et alphakursus, men 20-30 er helt nye kristne (resten kommer fra andre kredse primært IM og LM). Vi har Cellegrupper, parkurser, Kurser i kristen kommunikation, kurser i Bøn osv. Til alle arangementer er nådegaverne i funktion.

KH

Bjarne

Hej Bjarne

---

Nu er der desværre ikke alle der kommer i missionshuset. Direkte udfra dit indlæg kommer alle i missionhuset.

---

Nej det er desværre ikke alle...... nogle vil helst nøjes med kirken.... og det er der vel ikke noget galt i - som sådan..... Men det er jo forskelligt fra sted til sted. Alle får tilbudet om at komme i missionshuset..... vores præst kommer der selv...... men det er ikke alle der vil..... nogen kommer helt andre steder i andre kredse eller trossamfund.....

---

Jeg har kommet i IM, og folkekirken, og det foregik på den måde at om søndagen mødte jeg nogle folk, og om tirsdagen i IM nogle helt andre folk. Det var ingen gengangere. Jeg blev temmelig forvirret.

---

Det kan jeg godt forstå..... og IM plejer at være hyppigere kirkegængere end LM´ere...... Du skriver at det er en tirsdag du kom til møde (lyder lidt som IMU) måske var det fordi unge mennesker har frygteligt svært ved at komme op søndag morgen......

Men jeg giver dig ret i at det kan være et problem......

---

Derfor besluttede jeg mig for at slutte mig til en ny kirke og bruge 100 % af mine kræfter der. Vi har rigtig meget arbejde udfra min nuværende kirke, men vi samles alle til gudstjeneste om søndagen. Her er der nok en mere åben tilgang til nådegaver end i en alm folkekirke, som desværre er lidt for stift til mig. Der er iøvrigt også forbøn til hver eneste gudstjeneste. Det er en luthersk valgmenighed.

---

Jeg må da også indrømme at jeg selv bliver mere og mere frimenigheds-kvinde ....... men så længe at min præst forkynder Bibelens budskab er der ikke nogen grund til at bryde op.

I LM har vi vedtaget muligheden for at danne en frimenighed (= faktisk en form for frikirke hvor man har præst, dåb, nadver + alle missionshustingene) Den gøres der brug af på steder hvor der er for langt til en ordentlig præst..... eller der hvor folk bare hellere vil have sådan en....
I mit område findes de ikke - så jeg fortsætter i kirken og missionshuset.

---

Somsagt foregår der rigtig meget udfra min nuværende kirke. Ligenu kører vi et alphakursus med 100 deltagere. Det skal siges at alle nye kirkegængere tilbydes et alphakursus, men 20-30 er helt nye kristne (resten kommer fra andre kredse primært IM og LM). Vi har Cellegrupper, parkurser, Kurser i kristen kommunikation, kurser i Bøn osv. Til alle arangementer er nådegaverne i funktion.

---

Lyder som et godt sted....

---

Det kan godt være at det er en anden debat, men hvorfor ikke samle det hele i kirken.

---

Ja..... det er i hvert fald ikke imod Bibelen at samle det..... men på den anden side heller ikke forkert at holde bruge to huse.....
Jeg tror at traditionerne har godt fat i folk..... Og at man siger "så længe vores nuværende form ikke er mod Bibelens ord - hvorfor så lave det om" eller "vi ved hvad vi har - ikke hvad vi får"

Hej Ester, Bjarne, hej allesammen.

Jeg vil bare sagtmodigt indskyde den bemærkning, at hvis den folkekirke, som så mange elsker at hade - og med god grund fordi den er lige så problematisk som alle andre kirkesamfund - ikke havde været der, så var i hvert fald jeg aldrig nogensinde i livet blevet kristen.

Jeg kom der oprindelig ikke for at høre Guds ord. Men Gud kom til mig netop der, da jeg - af helt "forkerte" (kulturelle - traditionsgrunde) kom til stede i kirken.

Hvis jeg nu var den eneste, så kunne vi jo for så vidt godt nedlægge folkekirken lige med det sammen. Men det er jeg ikke, ved jeg.

Og jeg mener ikke, at der findes mere end een eneste sand kirke i verden, nemlig Guds hellige kirke, og den er jeg medlem af. Der er ingen medlemsregistrering og intet kontingent, så jeg ved ikke, hvor mange vi er, men den er i hvert fald global .. Det er den kirke, som Grundtvig kalder et gammelt hus som "står om end tårnene falder .."

Hvordan det så forholder sig med alle mulige forskellige menighedsgrupperinger rundt omkring (folke- og frikirker og missionshuse m.v.) er formentlig meget forskelligt, noget er godt og noget er skidt. Jeg kommer forskellige steder, der hvor Guds ord forkyndes ret. Men mest i min folkekirke ...

Det var bare lige det, jeg ville sige ... :-)

kristina

Hej kristina

---

Jeg vil bare sagtmodigt indskyde den bemærkning, at hvis den folkekirke, som så mange elsker at hade - og med god grund fordi den er lige så problematisk som alle andre kirkesamfund - ikke havde været der, så var i hvert fald jeg aldrig nogensinde i livet blevet kristen.

---

Jeg er helt enig med dig i at folkekirken er med til at viderebringe evangeliet til folk som af "forkerte" årsager kommer der...... barnedåbsgæster, bryllupsgæster endda folk ved begravelser - alle får de et ord med på vejen...... måske det ord som spirrer og gror i deres indre til tro på Jesus Kristus....

Det er netop den mulighed der gør at jeg ikke helt kan slippe folkekirken.....

Det jeg er fortaler for er at man har menighedsliv, Gudstjeneste og sakramenterne i samme hus.... kan godt være i folkekirken....men kan også være i et missionshus....