I denne uge har vi hørt og læst i alle medier om mennesker, der er ensomme. Man kan ikke andet end rystes over, at det virkelig står så dårligt til med vores medmenneskelighed i vore dages samfund. Mange mennesker er angste og bange og i stor nød både åndeligt og socialt, og alligevel haster vi " der har vores på det tørre" forbi, i jagten efter at nå alle vore individuelle mål.

Kærligheden er blevet kold og ræset efter selv at få succes både i hverdagslivet og i familien er så stor, at vi glemmer det væsentlige i tilværelsen: At hjælpe, hvor der er mennesker, der "ligger på vores vej" i form af den syge nabo, eller den, der lige er blevet alene - eller for den sags skyld, forbi den, der har været venneløs i gennem hele livet, fordi han eller hun ikke er helt, som vi selv.

I mandags blev der samtidg sat fokus på, at danskerne jævt hen er meget godt tilfreds med sig selv:

"Mere end hver anden dansker på arbejdsmarkedet eller under uddannelse synes, at de har mere end almindelig succes.
Undersøgelsen viser, at vi ønsker succes i alle dele af livet, især i privatlivet, hvor 97 pct. anser det for vigtigt at være succesfuld." I følge Gallup på TTV DR1

For mig står det i hamrende kontrast til det med de mange ensomme - eller er jagten på succesen netop det, der er åragen til, at vi ikke ser vores næste?

Holger Skovenborg skriver i "Et Ord med på vejen":

" Hvis vi møder et andet menneske, som har brug for vores hjælp, og vi så alligevel ikke hjælper, så er det i virkeligheden Jesus, vi ikke hjælper."

Har jeg succes i livet, på bekostning af min næste, som jeg ikke hjælper, så må det være mig, der står om i Mattæus 25 vers 41-46:

Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. v42 For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, v43 jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. v44 Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? v45 Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! v46 Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«


Hvis jeg har succes i livet, kan jeg så også have succes i døden?
Og hvad er det?

Kærlig hilsen
Ærten
www.senesamtaler.dk