Al for mange kristne bruger for megen tid på kristne aktiviteter. Vi er engagerede i så mange ting at vi ikke har tid til at være "lys" i hverdagen. Og være gode venner med og for mennesker der ikke kender Gud!

Man kunne jo også sige at det er umuligt for os at forklare andre om fordelene ved kristendommen hvis vi ikke lærte om kristendommen gennem sådanne aktiviteter...

Venlig hilsen
Andreas

Ja, man kunne også spørge sig selv om men egentlig er en god ven og et godt vidnesbyrd hvis den eneste grund til at man har relationer til mennesker unden for kirken er for at vidne.

J.

Det har jeg da heller ikke sagt at det er....

Venlig hilsen
Andreas.

Ingen tvivl om at det er vigtigt at komme steder hvor Guds ord lyder og hvor man kan dele sin tro med andre. Men jeg mener at kristen arbejde for mange kristne, deriblandt mig, tager overhånd. Vi kan næsten løbe til arragementer af hver dag. Er det "kristent" ikke at have tid til ikke-kristne venner?

Det har jeg aldrig påstået at det var.
Jeg går selv ikke til kristne aktiviteter men kan da godt forstå dem der gør det, dog mener jeg, ligesom jer, at det er vigtigt at man ikke lukker sig inde blandt lutter kristne venner/bekendte på den måde.
Håber dette er svar nok til at jeg ikke får flere af den samme slags spørgsmål...


Venlig hilsen
Andreas

Jeg er helt enig med dig, Noah, det er en stor fristelse at isolere sig sammen med
lutter kristne venner - det kan let blive så indforstået, at missionsbefalingen kommer til at træde i baggrunden - der er så meget praktisk der skal gøres, og alt for få om at gøre det..

En anden fristelse er, at vi kan komme til at se på dem "uden for" som "missions-objekter" - ukærligt og respektløst på en måde.

Jeg selv er så priviligeret, at jeg har rigtig gode venner, som ikke er kristne, som
jeg holder meget af, og som jeg ikke prædiker for. Men de ved hvad jeg tror på, og jeg har en stærk fornemmelse af, at i hvert fald et par af dem en dag selv kommer og vil vide mere om min kristne tro.

Men jeg må indrømme, at uden kristne venner, ville jeg finde det meget svært - måske umuligt - at bevare livsglæden. Det er nok kun ganske få, der kan leve et godt liv som kristne eremitter - -
.

Det var ikke et forsøg på polimik, men en videre reflektion på det i andre to havde sagt. Måske skulle ilæget have været under den oprindelige tråd, jeg beklager forvirringen.

J.

Du har ganske ret! Grunden til at have ikke-kristne venner kan hurtigt blive endnu et kristent egagement, nemlig endnu en mulighed for at fortælle og vidne og sin tro. Ikke-kristne venner skal som kristne venner være venner fordi jeg holder af personen. Men jeg tror ikke vi ser hvor uendelig meget vi har til fælles og kan dele med ikke-kristne, hvis ikke vi bliver venner.

Jeg vælger at svarer på dit første indlæg - og det gør jeg for IKKE at få det til at se ud som om jeg er uenig i de andre indlæg. Det er jeg nemlig ikke......

Jeg er hetl enig med dig i at vi kristne er gettodannende....

Jeg tror det er vigtigt for os at have ikke kristne venner - og ikek bare for at vidne, men mest for at kunen forstå andre menneskers tankegang. Det kan være i forskellige klubber eller foreninger. et par eks. Fodboldklub, fiskeklub, syklub osv.

Det er i vores hverdag Gud skal kendes i os. een har en gang sagt det sådan: FORKYND EVANGELIET - OM NØDVENDIGT: BRUG ORD..... Jeg er fortaler for at vi aflyser vores sportsaftner, og alle andre aftner der ikke indeholder noget vi lige så godt kunne gøre i en alm. forening. Her vil vi så få en fed mulighed for at være venner - og vise mennesker der ikke er kristne at vi også kan være sammen med andre en dem fra gettoen.....

Dette sagt som en opsang til mig selv - og alle andre der lider af "hellig stess" - lad os stoppe op før vi bliver helt forsumpede i os selv............