Hej Café

I "gamle dage" talte vi som samfund om solidaritet, dels med "kammeraterne", dels med de "svage". Man havde en fællesskabstanke, godtnok bygget på socialistiske ideer, men trods alt en fællesskabstanke. Det virker som om at dette begreb, denne idé, ligger lysår væk fra det der sker nu.

Man har nok i sig selv!

I søndagsmagasinet i går kunne vi se at flere tusinde dør ensomme. Mennesker lever i årevis uden kontakt med andre!!!. Og der bliver flere og flere - især i storbyerne.

Man må undre sig, hvordan kan det lade sig gøre i et oplyst, kristent land? Er man udenfor det gode selskab, vil ingen andre have kontakt med en! Og hvornår er man pr. definition udenfor dette selskab? Det er når man i en eller anden udstrækning har problemer - er syg, har problemer, er ældre, er svagelig, misbruger, flygtning...lige præcis NÅR MAN HAR BRUG FOR ANDRE!!

Politisk set, er der ikke rigtig nogen, der vil tage hånd om den efterhånden store udstødte gruppe. Det eneste parti, der har umiddelbart vil tage sig af de svagelige ældre, gokker samtidig flygtningene i nødden!! (DF) SF? På deres hjemmeside kan man læse om: global ansvarlighed, uddannelse, kamp for miljøet...HURRA - endelig "Opgør med den sociale udstødning"! (det var jo lige den der med "solidaritet").
Hvad de helt konkret vil gøre kan man læse her: "SF vil gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt og hjælpe de udstødte tilbage på arbejdsmarkedet. Kontrol og straf i beskæftigelsespolitikken skal erstattes af uddannelse og motivation- med udgangspunkt i den enkeltes situation"
FINT! Det skal nok hjælpe de ældre, og svagelige!!! (ironisk)

Hvad så med Kristendemokraterne? - Ikke om de gør præcis det samme som de øvrige partier, lefler for børnefamilierne! - de, der allerede tilhører "det gode selskab"!!!

Nej, alt i alt må man nok sige, at der ikke er de gode solide stemmer i "de udstødte", derfor bliver de nok aldrig de store mærkesager.

Men hvor er kirkerne i alt dette? HVOR ER VI?

"For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig."

Havde det mon hjulpet hvis Jesus havde tilføjet:

"Jeg var ensom, I besøgte mig ikke"?

Mkh Malli

Hej Malli

Et rigtig godt indlaeg du kom med her, og hvor er det dog soergeligt at mennesker mere og mere har nok i sig selv.

Man kan saa spoerge: Hvad grunden til dette er, er det den mere og mere fortravlede tilvaerelse mennesker har, alt drejer sig jo om penge og atter penge igen, der skal vaere raad til nye biler, maaske nyt hus, og boernene skal helst have den sidste nye pc staaende inde paa vaerelset, alle disse materielle ting, tror jeg er med til at goere man et eller andet sted bliver lidt afstumpet i sin tankegang, at materielle vaerdier faar stoerre og stoerre betydning for mennesker, saa man er tilboejelig til at glemme andre ting, som naervaer, omsorg og interesse for hinanden.

Saa kommer vi til julen, som jeg kalder forbrugsfesten, saa skal man rigtignok lige paa den tid (ca 3 dage)huske paa hinanden, men hvad med alle de andre dage? Maaske kommer jeg til at lyde lidt fordoemmende her, men er det ikke lidt saadan? eller tager jeg fejl.

Politisk tror jeg ikke der kan goeres ret meget, jeg tror naermere det er holdninger blandt mennesker der er blevet saadan, for der er jo ikke mange der ikke vil sige, det er frygtelig naar mennesker doer alene, ensomhed i det hele taget, men fra at kunne se det er forkert og til at goere noget aktivt ved det i sin dagligdag er 2 sider af samme sag, som ligger langt fra hinanden, desvaerre.


Ellen

Søndagsmagasinets fokus på de ensomme bør mane til eftertanke, og ikke mindst for dem af os som eventuelt er politisk aktive, ikke at vi kan løse det alene, men fra politisk side kunne man med fordel være med til at præge tendensen. Normalvis ynder jeg ikke at diskuterer politik i netop dette fora, primært for at holde politik og religion adskildt, men mit bud på en løsning er kristendemokraternes syn på familien som samfundets grundsten, ikke kun børnefamilien som vi med så mange andre ganske rigtigt har leflet mere end rigeligt for (børnefamilierne i Danmark har det alt for nemt), men familien som en værdienhed, forstået således at vi ønsker et samfund hvor den forpligtigelse og solidaritet der binder en familie sammen, ligeledes skal være det der binder samfundet sammen. Virkeligheden er at man næppe kan lovgive sig ud af dette, men måske kunne politikere uanset parti blive enige om dette som en løsning og derpå arbejde for en kulturændring i samfundet.
Et er hvad politikere kan gøre, men den enkelte borger, kristen som ikke kristen, politisk som ikke politisk, der finder vilkårne for de mange ensomme uhyrlige, må være med til at danne modkultur, på ved eksemplets magt tage til genmæle, besøg jeres egne bedtesforældre og forældre, bliv besøgsven hos Røde Kors, Do something! Ikke fordi nogen siger du skal, men fordi du respekterer at alle liv er lige værdifulde og har lige stor værdighed, hvorfor du vil give et bidrag.

/grev Lindgren

Hej

Må jeg blot bemærke at de kristne menigheder før har været styrken i et samfund.

Op gennem tiderne har forskellige kristne vækkelser og bevægelser påvirket samfundsudviklingen i en positiv retning, hospitaler, omsorg for syge og hjemløse, men det politiske forum har de seneste 60-70 år taget patent på solidaritet og social ansvarlighed.

Efterhånden som narcissismen (selvoptagetheden) har taget til er solidariteten og den sociale ansvarlighed aftaget og er blevet et spørgsmål om økonomi, i alle partier inklusive. Og politik er måske mere blevet et spørgsmål om at promovere sig selv ?? Det store spørgsmål er jo, om politikerne i folketinget og partisystemet efterhånden er så langt fra det almindelige liv, at de ikke ved hvordan det egentlig foregår !!!

Apostlenes Gerninger kapitel 2. vers 47 fortæller, at den nye menighed havde yndest hos hele folket !!
Jeg ved det ikke, men jeg tror de gjorde det I efterlyser, det fremgår bl.a også af andre vers.

Der findes nogle menigheder bl.a. een i Nordvestengland, som har centre for ældre, unge, psykisk syge, arbejdsløse og hjemløse og der er ca. 200 ansatte, hvoraf mange skaffer midler hjem bl.a fra et fint overskud fra et vagtselskab, som kirken ejer og driver.
Som præsten siger, "vi skal optjene retten til at forkynde evangeliet for disse stakkels mennesker ".
Der findes også missionærer i Afrika, som først tager sig af sundhed og pleje og derefter forkynder evangeliet.

Sund og praktisk kristendom iflg. bjergprædikenen


mvh
carl

Carl skrev:
Det store spørgsmål er jo, om politikerne i folketinget og partisystemet efterhånden er så langt fra det almindelige liv, at de ikke ved hvordan det egentlig foregår !!!
Med undtagelse af enkelte eksempler i de forskellige partier har du nok desværre ret.

Car´l skrev:
Som præsten siger, "vi skal optjene retten til at forkynde evangeliet for disse stakkels mennesker ".
Ikke blot optjene retten, men selv om de samme mennesker ikke ville hører, betyder vores kald til at være lys og salt at vi skal lindre hvorend vi møder smerte, og på det punkt har den kirkelige højrefløj i Danmark nok desværre svigtet.

/Grev Lindgren

Hej Grev Lindgren

Det er nok svært at lovgive sig ud af menneskers ensomhed. Men et eller andet sted må politikerne danne forbillede. Negativt med den usmagelige hetz der har været mod "de fremmede", jamen hører man disse budskaber tilstrækkelig mange gange tænker man jo "der er nok noget om det"...eller ikke engang "nok" Vi har jo nazi-Tyskland som lyslevende eksempel på hvor lette vi er at manipulere med. Iøvrigt noget forholdsvis nyt. Nu påstår man at ældre mennesker svømmer rundt i penge, så derfor skal folkepension eller andet, der kunne gavne de ældre og svagelige ikke forbedres!!!

Det meget underlige er at jeg kender ikke nogen???? Jeg har aldrig kendt nogen???

Er dette ikke en ny myte? Omvendt stiger politikernes lønninger, tillæg og pensioner til svimlende beløb - men DET taler vi ikke om!!!! Nå, det var et lille sidespring.

Det jeg vil sige er, at der jo aldrig appeleres til det etiske, social ansvarlighed og medmenneskelighed på skærmen, men kun til at "det gode selskab" skal have det bedre, og de, der har det dårligt skal "tage sig sammen"! (gerne ved afstraffelse i form af nedsættelse af bistand og dagpenge) "OS" og "DEM".... Budskaber, der befordrer alles kamp imod alle, med ensomhed og isolation til følge.

Jeg er godt klar over at vi som kristne har Missionsbefalingen, men kan vi virkelig ikke gøre noget uden dette mål? Kan vi ikke være sammen med de svage uden målet er omvendelse, og nye medlemmer til kirken? - Men bare for at være sammen med dem, hvor DE er?

Mkh Malli

Hej Ateist

Nu er tal jo taknemmelige, og hvordan er disse fremkommet?

"Måske fordi det ikke er synligt, fx fordi deres velstand er bundet i et gældfrit hus osv." Det er jo så langtfra alle ældre, der har huse og er gældfri. De fleste ældre jeg kender bor i små lejligheder, og lever af en folkepesion. Men der er jo også ældre, der godtnok bor i huse, men så langtfra er gældfri. Og disse mennesker bliver jo ramt, når der bliver generaliseret!

"Hørt!

Det virker ærligt talt lidt usmageligt at koble nødhjælp sammen med missionering.
Lidt a la: "
Vil du gerne have noget mad? Så skal vi lige høre 5 fadervor først!".

Eller endnu værre, at nogen missionerer til fattige og syge i ex. Afrika, at Gud fjerner alle disse ting, de skal bare have tro for det!!! ....så burde man måske grunde over ægtheden i omvendelsen!!!

"Hvis jeg vil lykkes med at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først møde mennesket hvor det er, og begynde her. Den der ikke gør det, narrer sig selv, hvis han tror, at han kan hjælpe andre. For at hjælpe nogen, må man visseligen forstå mere end han selv gør, men først og fremmest forstå det, han forstår."

(Søren Kierkegaard)

Mkh Malli

Hej greve

---

Ikke blot optjene retten, men selv om de samme mennesker ikke ville hører, betyder vores kald til at være lys og salt at vi skal lindre hvorend vi møder smerte, og på det punkt har den kirkelige højrefløj i Danmark nok desværre svigtet.

---

Når du skriver den kirkelige højrefløj - hvem mener du så er medregnet her...???

Jeg har altid haft den opfattelse at LM hører til højrefløjen. Og jeg mener da ikke at LM har svigtet i humanitært og missionærende arbejde rundt om i verden. LM har faktisk påbegyndt missionsarbejde i 2 nye lande bare i år..... og der er så vidt jeg ved altid øjne åbne for at finde nye steder og projekter.

Hvis du regner LM for en del af højrefløjen vil jeg da gerne vide hvor du mener at LM har svigtet....
Hvis du ikke regner LM for en del af højrefløjen vil jeg gerne vide hvem der så hører til der.....(og da også gerne hvor LM så hører til)

Hej Malli,

---

Det er jo så langtfra alle ældre, der har huse og er gældfri. De fleste ældre jeg kender bor i små lejligheder, og lever af en folkepesion. Men der er jo også ældre, der godtnok bor i huse, men så langtfra er gældfri. Og disse mennesker bliver jo ramt, når der bliver generaliseret!

---

Måske grunder forståelsesproblemet, at når der bliver talt om rige ældre, så bliver der sikkert talt om den næste generation af folkepensionister - dem der er i 50'erne og starten af 60'erne i dag. De ER "generelt" STINKENDE rige! Et slag på tasken, så sidder de på halvdelen af al fast ejendom og har en formue, der ligger langt over gennemsnittet. De har surfet på opsvingsbølger hele deres liv.

De ældre som du sikkert "generelt" taler om, er dem der er i slutningen af 60'erne og opefter. De er generelt børn af industrisamfundet og har kun deres folkepension og lidt til....

Jeg ser ikke noget problem i at gøre op med tanken om, at man har RET til folkepension, men selvfølgelig stadig giver til dem der ikke selv har sparet op, på samme måde og niveau, som man giver kontanthjælp og førtidspension.

I modsætning til dig kender jeg en del rige pensionister. Bl.a. én med årlig indkomst på den gode side af 500.000 og formue på omkring 20 mio, som med god samvittighed kan hæve sin folkepension hver måned!

Jamen det er jo uhyggeligt!

Vi mennesker har fået så mange kommunikationsformer, og så er der nogen der er ensomme!

Et problem kunne være, at vi unge kender så mange skole/arbejdskammerater, gamle skolekammerater, familie, menighed, you name it. Og man vil gerne nå så meget i dag.

Nu kommer du ind på politik, og jeg tror vi nu ser bagsiden af velfærdssamfundet. Eftersom man betaler over halvdelen af sin løn i skat og betaler høje afgifter for sundhedsskadelige produkter, så siger man nok at man har givet sit.

Uden velfærden er der et større sammenhold i familien, fordi man har brug for hinanden for at overleve. Tænker vi her i Danmark på at vi også skal overleve psykisk?

Ja, de ensomme er del af missionsmarken, vi måske har forsømt. Lad os gøre en indsats der!

Jeg er derimod helt uenig i, at politikkerne har skyld for det her. Politikkere kan kun gøre noget økonomisk, og der er kommet en ældrecheck, og hvad hjælper det i den her sag?

Vi har måske en frygt for at banke på der hvor vi ikke kender nogen? Hvad nu hvis man bliver smidt ud, tænker man? Som IMU-formand kender jeg til det, at man er bange for hvordan andre reagerer. Hvis folk ikke kommer til møderne, eller har problemer i deres liv, så føler jeg mig lidt som farisær når jeg konfronterer folk, selvom jeg egentlig bare er bekymret for hvordan de og deres trosliv har det.

Og hvis de ældre ikke har familie, og ikke kender nogen, hvordan skal man så finde ud af de er der (medmindre de selv går ud og leder, men ikke så sandsynligt)

Godt emne!

Rasmus

Når jeg skriver om den kirkelige højrefløj, tænker jeg typisk på IM, LM, ELM og en række evangeliske frikirker. Det er korrekt at LM har et stort ydremissions arbejde, og ligeledes giver IM "Blok tilskud" til en del ydremissions arbejde som ikke blot er missionerende men ligeledes af humanitær art, det jeg tænker på er indsatsen her i Danmark, hvor meget af det humanitære arbejde varetages af organisationer og kirker med en yderst liberal teologi sammenlignet med højrefløjen. Jeg anerkender til fulde at mange på højrefløjen gør et godt stykke arbejde uden for landet, men jeg mener samtidigt også at vi selv i nogen grad ind ad til i Danmark har svigtet omsorgen for det hele menneske. Det er få i Danmark der måske mangler penge, men som det tidligere i denne debat blev påpeget er der mange der mangler socialt samvær og netværk, og der har vi pligt til ikke blot at evangelisere men at være lys og salt i menneskers liv.

/Grev Lindgren

Jeg tror vi i princippet er enige om problemerne og faktisk også om løsningerne, og ja politikerne skal være forbilleder. Når det er sagt undrer jeg mig over hvorfor et godt emne lige pludselig i de sidste tre indlæg jeg har læst handler om penge. Penge har nemlig ingen betydning for dette problem, om de ældre for meget eller lidt ændrer ikke ved om de er ensomme eller ej.

/Grev Lindgren

Hej Grev Lindgren

Det kan du have ret i.

Mkh Malli

Hej greve

Jeg giver dig helt og fuldt ret i at der altid kan gøres mere..... og at der aldrig kan siges at nu har man gjort nok....

Jeg er ikke helt klar over hvor meget der er i DK af den slags socialt arbejde.....
Men der findes nogle "væresteder" for narkomaner og alkoholikere..... og der findes afvendingshjem for dem også.....i kirkelig sammenhæng....

Derudover kender jeg flere enkeltpersoner som udfører et KÆMPE sicialt arbejde i deres "nærmiljø" ..... besøger naboen - handler for gamle fru Jensen - læser avisen for blinde hr Hansen - agere bedsteforældre for travle familier -

Det er små - men meget vigtige ting. Jeg tror at de mennesker der oplever ovenstående føler sig mere elsket end dem som kun har et arrangeret hjælpe projekt at komme til...... det er mere personligt - ikke "masse-hjælp"

Socialt arbejde er værdifuldt..... men at sige det ikke findes fordi det ikke er koordineret eller bare planlagt..... hmmmm..... det synes jeg ikke holder helt....

Hej Esmaralda
Til orientering:
Disse er eksempler på de mange rundt om i landet, som gør et stort arbejde -ulønnet.
De har alle og mange flere søgt SUELL- fonden om tildeling af midler. Denne fond er oprettet af Dorthe Suell, som arbejder med fundraising for de mange socialevangeliske organisationer i Danmark.Uddeling foregår ved en konference i Musikhuset i Århus til januar.

Hjørnestenen
Hjørnestenen er et evangelisk/socialt arbejde blandt narkomaner,alkoholikere og hjemløse i Herning. Vi er et gadeplansarbejde med tilhørende café. Vi forsøger gennem alt det vi gør, at motivere den enkelte misbruger til at søge behandling, vi hjælper dem med alt det praktiske hos sagsbehandler og misbrugskonsulent, og vi tager med på
forbesøg på kristne rehabiliteringscentre.
Yderligere oplysninger: www.hjoernestenen.dk

Café X`L Skjern
I Café X´L Skjern er aktiviteterne foruden en bardisk med sodavand, slik og kaffe - lektiehjælp, net-café og forældreforedrag, hvor de unge sammen med forældrene kan høre foredrag af kompetente kristne undervisere om ting som: Unges identitet og identitetskriser, spændende
kristendom, stoffer og alkohol. Vores mål er at vinde tilliden til de unge, så vi kan hjælpe dem igennem teenageårene, støtte og vejlede dem samt vise den vejen til Jesus Kristus. Et af vores mål er også at få flere piger til at komme i caféen. Dette gælder især en gruppe af etniske piger fra Østeuropa, som vi har en god kontakt med. Caféen er baseret på et kristent grundlag i forbindelse med Skjern Kirkecenter,
som er en del af den danske Pinsevækkelse.
Yderligere oplysninger: www.skjern-skatecenter.dk

INSTITUT FOR DIAKONI OG SJÆLESORG - Sorggrupper for børn
Projektet har til formål at give medmenneskelig støtte gennem
sorggrupper for børn, der har mistet en nærtstående. Mange børn oplever ensomhed, når de rammes af dødsfald i familien. Dette forstærkes af, at døden er et svært og tabuiseret samtaleemne. Børns sorgreaktioner er anderledes end voksnes, fordi de er ordknappe og mindre erfarne med
sprogligt at udtrykke deres følelser. De forsøger ofte også at tage hensyn til den sørgende forældre og ønsker ikke at ligge til last eller være besværlig. Derfor er det almindeligt, at tabsramte børn får mindre omsorg og støtte i deres sociale netværk, end de reelt har brug for.
Yderligere oplysninger: www.diakoni.dk

Hjælp til Rumæniens børn
"Hjælp til Rumæniens børn" har i løbet af de sidste 12 år på frivillig og ulønnet basis, kunnet oparbejde en målrettet og betydelig hjælp til et stort antal børnehjemsbørn i Botosani Amt i Rumænien. Men børnene bliver ældre og de fleste af vore børn på børnehjemmet Casa Elena Doamma er ni i 12-16 års alderen og stærkt på vej til som 18 årige, at blive
udskrevet af det sociale system uden nogen form for sikkerhedsnet. Vor højeste prioritet i hjælpearbejdet p.t. er derfor at placere så mange børn og unge som muligt i familiepleje, og derved ruste dem til en tilværelse udenfor børnehjemmets rammer. Vi har indenfor det sidste år
kunnet placere 25 børn i lønnet familiepleje med overraskende gode resultater. Det ændrer et barns hele liv, motivering og selvværdsfølelse at blive omsluttet og accepteret af en familie. Men der er stadig børn der spørger "hvornår er det min tur", og vor mål er, at de næste 30 børn skal få deres chance i livet indenfor de næste to år.
Yderligere oplysninger: Tlf. 97402332. Email: bes.jul.@teliamail.dk

The Sanctuary
Visionen for The Sanctury er at bruge igennem den københavnske "club culture" med budskab med stoffer og for Jesus - i et miljø som er i
stadig vækst. Som kristne ønsker vi at være til stede i dette miljø og kæmpe mod stofferne og bruge techno-musikken som et middel til at fortælle evangeliet om Jesus. Med tiden ønsker vi at lave en decideret "club culture" kirke. The Sanctuary er en del af menighedsplantningen, som er en del af Baptistkirken i Danmark.
Yderligere oplysninger: Heine Bøgsted - tlf. 40530329.

B-Ørnereden
B-Ørnereden er en kristen forening, der bygger på frivillig arbejdskraft med tværkirkelig baggrund. Formålet er - på Bibelens ord, at skabe rammer om et værested for børn og unge i Aalborg Øst. Alle børn og unge skal have adgang og ca. 50 unge kommer så ofte de kan. Derudover kommer
mindst ligeså mange en gang i mellem og yderligere ca. 50 "kigger op", når de har tid og lyst - alle med et fælles behov for omsorg, kærlighed og en tid til en snak. Vi giver dem mod og selvtillid til at turde søge hen til sunde interesser som menigheder, idrætsklubber og andre
foreninger.
Yderligere oplysninger: Birger Münchow - tlf. 98154399.

Kældercafeen Helsingør Frikirke
Kældercaféen ligger i Helsingør by. Vi rækker ud til alle, men er mest målrettet mod de svage og socialt belastede, misbrugere af alkohol, som er meget udtalt i vore by, men vi er åbne for alle med en form for svigt og anden slags misbrug. Vi er privilegeret at være et sådant sted, hvor også sigøjnere har fundet sig godt til rette i den kristne sammenhæng.
Det medfører den udfordring, at vi også skal kunne dække andre behov grundet en anderledes kultur, ligesom det også har givet os nærmere kendskab til fængselsvæsenet!
Yderligere oplysninger:
www.helsingorfrikirke.dk

Vildkildegård
Vildkildegård er et kristent omsorgshjem for misbrugere, som ønsker at blive afruset og komme ud af deres misbrug. På Vildkildegård får misbrugere en ny start i tilværelsen, så de kan lægge misbruget bag sig og begynde at tænke og leve på en ny måde. Det sker ikke over en nat,
men gennem et længere ophold på Vildkildegård.
Yderligere oplysninger: www.evangelist.dk

CAFÉ GENESIS
Projekt Genesis har til formål at drive forebyggende dag- og
natopsøgende arbejde blandt unge i socialt truede situationer ud fra et kristent livs- og menneskesyn, så de unge ikke bliver hængende i misbrugerrelaterede miljøer, men derimod positivt engageres i samfundet via de igangværende kirkelige- og foreningsmæssige tilbud. Bag Projekt Genesis står medlemmer fra Kristkirken, Indre Mission, Luthers Mission og Quo Vadis i Kolding.
Yderligere oplysninger: www.cafegenesis.dk


"Når livet gør ondt"
Mit navn er Kirsten Tarp Hansen. Jeg arbejder på øre-næse-halsafdelingen
på Gentofte Amtssygehus i København. Det er en afdeling med mange kræftpatienter, og vi har ikke lov til at forkynde Guds ord frit. Jeg har ofte følt mig magtesløs. Nu har Det Danske Bibelselskab udgivet et lille hæfte, som hedder "Når livet gør ondt", og jeg tror, at det kan blive til trøst og hjælp for disse mennesker, som er i så stor en krise.
Det vil måske også åbne op for frugtbærende samtaler. Jeg har fået tilladelse til at få disse hæfter ind i vores afdeling, så vi kan dele dem ud, når der er behov. Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde 100 stk. liggende, og det er derfor, at jeg henvender mig til jer.
Yderligere oplysninger: Email: bjornhansen@get2net.dk

mvh
carl

Jeg anerkender til fulde at der også fra evangelisk side foregår et stort arbejde, og værdien af det arbejde som ikke er organiseret er meget stor, dette underkender jeg slet ikke, jeg finder det blot bemærkelsesværdigt at hovedaktøren på det sociale område i dag er en teologisk liberalt indstillet bevægelse, når vi i de såkaldte bibeltro sammenhænge burde være de første og de største, da Bibelens formaninger på dette område er meget tydelige. Jeg takker dog Gud for at de mindre bibeltro løfter der hvor vi i missionsbevægelserne især har svigtet, og for at der ikke skal ske misforståelser, så ved jeg udemærket godt at meget socialt arbejde tager sit udgangspunkt i missionbevægelserne, men ser man på antallet af kroner og mandetimer som anvendes derpå, i forhold til hvad der ellers anvendes midler til, er det forsvindende lidt, ligeledes kunne jeg godt tænke mig at se en statstik på hvor meget bidragyderne i eksempelvis missionsbevægelserne giver til humanitært arbejde som Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, men frygt er at det nok er alt for lidt, men ved det som sagt ikke.

/Grev Lindgren

Hej greve

jeg tror faktisk vi er meget enige..... jeg var bare lidt i tvivl da jeg læste det første af dine indlæg..... Det er godt at få det uddybet lidt....
Tak for det

Hej Carl

---

Til orientering:
Disse er eksempler på de mange rundt om i landet, som gør et stort arbejde -ulønnet.
De har alle og mange flere søgt SUELL- fonden om tildeling af midler. Denne fond er oprettet af Dorthe Suell, som arbejder med fundraising for de mange socialevangeliske organisationer i Danmark.Uddeling foregår ved en konference i Musikhuset i Århus til januar.

---

Det var jeg slet ikke klar over - at det eksisterede..... Tak for oplysningen....

Dem jeg fortalte om i mit tidligere indlæg er "bare" folk som hjælper naboer (og nogen gange naboers venner)..... de gør det HELT uden økonomisk støtte nogen steder fra..... men det koster jo heller ikke noget at tilbyde at tage købmandsvarer med hjem til naboen - når man aligevel selv skal afsted..... det koster heller ingenting at besøge en ensom.... Til den slags "opgaver" behøver man ikke økonomisk støtte.....

Tror jeg egentlig også, men nogen gange bliver jeg fanget på det forkerte ben fordi men retorik til tider virker noget generaliserende, så ved godt jeg nogen gange er nød til at forklare mig lidt tydligere, måske et kursus i kommunikation ville være en god ide, mener min kone sikkert ;-)

/grev lindgren

Du har FULDSTÆNDIG ret i, at man i mange folkekirker leftler for børnefamilierne.
Guds nærvær opleves, når der er stille og roligt. Og hvad sker 4 ud af 5 søndage: Man ankommer til sin sognekirke i håb om at møde Gud gennem ordet, salmerne, det fredfyldte kirkerum ... men ak, dåbsgæster uden respekt for kirkerummet larmer rundt og man går hjem med en rigtig dårlig oplevelse af at havde været statist i en familiefest med præsten som ceremonimester.

Konsekvens: Dyb frustration. Jeg må derfor køre 2x33 km hver søndag til en kirke, hvor præsterne også sætter pris på, at der er børn og ikke-kirkevante til stede, MEN gennem forudgående instruktion sørger for, at der også er plads til os, der kommer søndag efter søndag for at møde Gud.

Man ser det igen her op til advent og jul. Præsterne i mit kirkeblad skriver direkte, at "sin sognekirkes døre står vid åbne". Det er også fint, der skal være plads til dem, der ikke kommer så tit, men tanken strejfede mig, om jul og advent måske er en slags "udsalgstid", hvor det bare gælder om at få kunder i butikken.
Jeg ved godt, at det kan lyde negativt. Hvad mener I andre?

Fred og Alt Godt

Hej Xanandu. Jeg er enig med dig i, at problemet med, at der Gudstjenesterne forstyrres af ikke kirkevante er reelt nok. Der hvor jeg kommer er det dog ikke så stort, for der er sørget for poser med malebøger og farveblyanter og andet til børnene, og præsten tilbyder altid, at børn som synes det er kedeligt at skulle sidde stille så længe, kan komme ind i et lokale ved siden af, hvor der er mere legetøj, og hygge sig med en voksen. (Der i øvrigt højttaler installeret derinde, så far og mor, hvis de er med, kan høre hvad der foregår i selve kirken.

Desuden begynder Gudstjenesterne altid med en mini-prædiken for de små og en eller to små kristne børnesange som vi voksne så også får efterhånden får lært at synge med på.

Og der bliver ikke direkte sagt til dåbsfolket, at fotografering er forbudt, men at man er meget velkommen til at fotografere efter Gudstjenesten, hvor man kan komme tilbage i kirken og lave alle de opstillinger, man har lyst til, med og uden præst og dåbsbørn. På den måde er der tid og ro til både dåb og fotografering.

Det er altid lidt af et kompromis, men med lidt omtanke kan det lade sig gøre at både vi, som gerne vil have ro til fordybelse, og de ikke-kirkevante, og børn i næsten aldre får en god oplevelse - og måske får lyst til at komme igen og høre mere.

Med hensyn til juleaften: Den ene gang om året er jeg indstillet på at opgive min personlige andagt og bare lade mig underholde af at der er dobbelt så mange i kirken, som den kan rumme, og at en stor del af de små terrorister med de meget store stemmer og strålende øjne og iført nissehuer godt kan synge med på "Et barn er født ... " Jeg glæder mig allerede!"

kristina

---

Ja, de ensomme er del af missionsmarken, vi måske har forsømt. Lad os gøre en indsats der!

---

Hej Rasmus!
Jeg er helt enig med dig i det! Jeg tror ikke, at du behøver at tilføje måske
for det er vel det, vi gør.
I missionsforeningerne har det vist altid været mere fromt at sende missionærer ud til det fremmde end til at missionere i Danmark! Dér har vi vist ikke levet op til vort ansvar.

Men hvordan gør vi det?

Er det ikke det, de mange sociale institutioner som Kirkens Korshær og Kofods skole, Frelsens Hær med mange flere tager sig af? Og her er der rigitg mange, der gør en fantastisk indsats, ingen tvivl om det.

Og TAK skal I have for det!
Og derfor tror vi andre, at det er fint nok, det, der bliver gjort fra den side, så det ikke får nogen personlig appél til os.

Men er det ikke vores alle sammens ansvar at tage os af dem, der bor lige omkring os, og ved om os, at vi er kristne. De forventer det vist endda af os!


Så er det, at Jesu ord rammer os personligt i ansigtet og maner til eftertanke, sådan som Malli indledningsvis har skrevet.