Hej Cloud Hands -
Nu ved jeg ikke rigtig, om det er i orden at jeg reagerer på din opfordring. Jeg har nemlig ikke hørt den pågældende udsendelse ("Mellem himmel og jord"), for jeg synes ikke rigtig jeg orker flere mirakler. Desuden accepterer jeg også på forhånd, at der er meget mere mellem himmel og jord end de fleste andre steder ...
Men jeg vil da gerne dele med dig - og eventuelle andre - hvad jeg mener om mirakler - incl. helbredelsesmirakler.
Jeg tror på mirakler. Mirakler defineret som hændelser, der ikke er i overensstemmelse med de indtil videre kendte naturlove.
Mange "mirakler" mener jeg er
svindel
tryllekunster
misforståelser
tilfældigheder
(selv)suggestion
etc etc
Så er der mirakler - uden gåseøjne. De kan skyldes
- endnu ikke kendte naturlove
- indgriben villet af Gud (den slags mirakler kalder jeg hellere
undere)
- indgriben villet af den onde.
Jeg har læst og hørt om kolossale mængder af mirakler, også mange fra troværdige, ædruelige mennesker, men da jeg ikke har talent til at vurdere hvad de skyldes, dvs. om det drejer sig om mirakler eller "mirakler", har jeg - i hvert fald indtil videre - besluttet mig til at lade være med at bruge tid og energi på at filosofere over dem. Jeg kan ikke bruge dem til noget.
Men jeg beder tit Gud om at gøre et under, og beder også tit om forbøn. Når nogen jeg kender er syge eller på anden måde i en håbløs situation, beder jeg Gud om at gribe ind.
Kun 2 (to) undere er jeg helt overbevist er ægte, og skyldes Guds indgriben:
- at universet med alt hvad det rummer findes, og
- at der er nogle, der er kristne (deriblandt jeg selv)
The rest is silence !
Måske har du lyst til at dele med os, hvad du selv mener om mirakler?
kristina