Det forekommer mig lidt sært at der for det meste er 2 grupper, dem der er overdrevne med hensyn til at Gud vil velsigne dem så det bliver rige, og så dem der er fanatiske med at sige at Gud ikke velsigner materielt eller med penge. Hvordan kan vi som menighed i det hele taget virke helt igennem uden at Gud velsigner os materielt? Paulus siger at Gud jo giver mere end rigeligt til al god gerning og nok til at vi kan nyde godt af det. Jo mere overgivet man er jo mere kan Gud også betro en, jo mindre overgivet, jo mere kritisk overfor Gud, han må jo ikke velsigne overhovedet (sagt ironisk)

Hvor din skat er, vil dit hjerte også være, er det velsignelserne det drejer sig om eller det man kan udrette med dem?, jo mere fikseret på¨Gud jo mere velsignelse udfra ens liv kan der også være.

Ole

Jeg er ikke helt sikker på jeg kan tyde, om du tilkendegiver en holdning til situationen?

Om ikke andet; Dem der er rige eller gerne vil være rige har brug for en undskyldning for dette, og den finder de i forbindelse med det du skriver. Dem der ikke er rige har brug for en undskyldning / forklaring på dette, findes også i det du skriver. Hvad man så skal mene om det? Tjae, jeg syntes ikke nogen af gruppernes undskyldning er værd at høre for meget efter...

Hej Ole

Det virker som om at der i kristne kredse altid har eksisteret ekstremer omkring penge. Dette lige fra munkenes absolutte fattigdomskrav til nutidig amerikansk herlighedsforkyndelse

"Jo mere overgivet man er jo mere kan Gud også betro en, jo mindre overgivet, jo mere kritisk overfor Gud, han må jo ikke velsigne overhovedet (sagt ironisk)"

Helt så firkantet tror jeg ikke det hænger sammen. Hvis vi ser på Bibelens personer vidnes der også om fattigdom, Paulus har både været rig og fattig, Josef og Maria svømmede heller ikke ligefrem i penge, disciplene måtte slet ikke tage noget med sig.

Men en ting er sikkert! For de der har mange penge, kræver Gud dem til regnskab for hvordan pengene er forvaltet.

Mkh Malli

du svarer lidt ved siden af, jeg siger ikke at Gud giver flere penge til alle, jeg siger bare at han kan

Ole

Hej Ole

Jeg tror ikke det handler om at kristne enten har mange penge - eller slet ingen..... det er ikke et enten eller....

JEg tror at Gud kan give mig al verdens rigdomme hvis han vil..... men det tror jeg neppe han vil (har givet ham mange chancer ved at spille lotto).... men han holder mig til stadighed i fattigdom .... = total afhængighed af ham....

Som fattig bliver man mere afhængig af Gud fordi han sørger for os (incl frelsen - som man måske kommer til at glemme i mængden af problemer)
Som rig kan vi sørge for os selv...... (undtagen frelsen - hvilket man jo godt kan komme til at glemme da det jo kun er én ting)

Jeg tror Gud giver det som (i frelses-øjemed) tjener os bedst..... Det kan godt se ud som et dårligt valg i menneskelige øjne.... Men Gud ved bedst og kan alt...

Ikke noget alligevel... (redigeret!)

Hej Ole,
Faktisk siger Bibelen ikke desto mindre at Jesus

---

"for jeres (vores) skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom."

---

Der er gjort mange forsøg på at åndeliggøre dette vers for at få det til at tale om åndelig rigdom, men det kan man vel svært gøre, eftersom hele afsnittet handler om penge...

Men når det så er sagt, så betyder det absolut ikke, at pengene nærmest kommer rullende når man er blevet kristen, eller at nu er alle økonomiske vanskeligheder med ét slag overstået. Og tak Gud for det, for det ville vi ikke lære en pind af...

Det værste der kan ske for mennesker der endnu ikke har lært at forvalte penge rigtigt, er at få mange penge mellem hænderne. Ser man nærmere på lottovindere, så er der ikke så få af dem, der ender med at skylde lige så meget væk som de vandt, simpelthen fordi at deres pengeproblem skyldtes dårligt forvalterskab, og ikke som sådan mangel på penge...

Gud er en god og en kærlig Fader, og selvfølgelig har Han også omsorg for vores økonomiske behov, men hvorfor i alverden skulle han velsigne os med masser af penge, uden først at lære os at forvalte dem?

At lære at forvalte dem tager tid, og det er en proces der starter i det små. Pengene må aldrig eje dig, for hvis de gør det, ville du ikke være interesseret i at give og dele med dine brødre og søstre i nød, eller til andre i nød. Du skal lære at være "ligeglad" med penge, på den måde at forstå, at det blot er et middel i dine hænder, som Gud altid kan supplere dig med i både små og rigelige mængder. Det er et middel som du skal være klar til at bruge til det formål Gud har tiltænkt, og det er noget du aldrig må begynde at sætte din tillid i, dyrke eller fatte kærlighed til.

Hvis du har 10 millioner på bankbogen (bare et eksempel), SKAL du imorgen kunne give dem alle sammen væk, hvis Gud bad dig om at gøre det. Hvis ikke, så er din tillid og din sikkerhed i pengene og rigdommen, og ikke i Gud!!!

Jeg tror at vi skal lære at leve i Mattæus 6:25-34, hvor vi søger Gud, Hans rige og Hans retfærdighed, hvor vi søger efter at gøre Hans vilje, Hans arbejde og hengiver os til Hans opdragelse i fuld tillid til Ham. Så vil Gud til gengæld sørge for at vi har hvad vi brug for, når vi har brug for det...

Det skulle være så simpelt, men jeg tror stadig vi er mange der er i læreprocessen - taler for mig selv...

Mvh. Carsten

Hej Ole

Ja, Gud kan, hvis han vil!

Du skriver: "Hvor din skat er, vil dit hjerte også være, er det velsignelserne det drejer sig om eller det man kan udrette med dem?, jo mere fikseret på¨Gud jo mere velsignelse udfra ens liv kan der også være." Her lyder det lidt til at du vil styre Gud til at velsigne dit liv..for at du kan velsigne videre. Ofte har vi mennesker dog en kedelig tendens til at glemme sidste del. Men Gud kan have helt andre hensigter, hvis han fx. vil styrke et menneskes ydmyghed overdænger han nok ikke vedkommende med penge!

Mkh Malli