Denne påstand er bevisligt forkert. Jeg har læst alt, hvad du har skrevet og har også læst teksten på det link du sendte. Det var interessant, tak for det. Jeg kendte godt til Gödels ufuldstændigheds teorem i forvejen.
Det kan selvfølgelig være mig, der har formuleret mig forkert fra starten eller måske bare, at jeg dybest set ikke har forstået din indvending mod min påstand om mennesker.
Min såkaldte påstand om menneskets, ret fantastiske, evne til at se systemer og sammenfald, hvor der ingen er, står stadig ved fuld magt. Det handler om selvbedrag og ikke sandsynlighedsregning...
Jeg mener ikke, at det materiale du har fremlagt, på nogen måde afviser at mennesker kan læse en betydning ind i en given situation eller oplevelse, uden at denne betydning har noget som helst at gøre med virkeligheden.
Hele dit indlæg bærer, i mine øjne, præg af at jeg har formuleret mig uklart nok, til at du kunne misforstå min pointe.
For at få afklaret det jeg tror du har misforstået, så bringer jeg nedenfor en uddybende tekst til det du kommenterede ved mit tidligere indlæg.
Det er ret almindelig for mennesker at se systemer og sammenfald i begivenheder, uden at det reelt forholder sig sådan. Jeg siger: "Uden at det reelt forholder sig sådan." Hvilket jeg, som du sikkert med dit indlæg forsøger at bevise, absolut intet belæg har for. Så nu omformulerer jeg mig og håber at det følgende i højere grad kan forstås sådan, som det er ment.
Hvis man lige har tænkt på en bestemt sang og den så bliver spillet i radioen, har men en tendens til at konkludere at det var for "planlagt", til at det kunne være tilfældigt. På samme måde, ser man det også med bl.a. telefonopringninger fra længe savnede venner, mennesker man møder sære steder og udstøder "Hvor er verden dog lille" osv.
Den slags sammentræf behøver ikke at være så "heldige", som de fleste antager og den slags oplevelser, mener jeg bl.a. er med til at forme religiøse menneskers opfattelse af det åndelige, deriblandt kristnes syn på Gud, som vist i Esmaraldas indlæg fra "Onskabens oprindelse 2". Nedenfor bringer jeg et par links der kan belyse det lidt fra den side jeg har taget i denne diskussion.
Clustering Illusion Regressive Fallacy Tilfælde Endnu flere tilfælde Da det er ret almindeligt blandt mennesker at tænke på sig selv som verdens centrum (også for mange kristne... Don't kid yourself!), ligger det ikke langt fra, at konkludere at de føromtalte begivenheder er tilrettelagt til ære for en.
Som jeg startede ud med at sige, hvor jeg også henviste til tsrk55's tidligere indlæg, så mener jeg ikke at åndeligt inklinerede mennesker kan bruge den slags "tilfælde" til at sandsynliggøre en guddommelig tilstedeværelse.
Det kan på nuværende tidspunkt ikke bevises, hvorvidt disse "tilfælde" reelt er tilrettelagt eller ej, men jeg mener alligevel på ingen måde, at det kan bruges til at underbygge én bestemt tro, idet at det er en oplevelse der bliver delt med ALLE, uanset religiøse tilhørsforhold og endda i langt de fleste tilfælde har en simpel fysisk/psykologisk forklaring.
Det jeg havde at indvende mod Esmaraldas indlæg tidligere, var at hun bruger livsforhold, som hun deler med alle andre, til at beskrive, at Gud har en kommunikation med hende, hvilket jeg mener meget vel kunne være selvbedrag, frem for reel kommunikation med Gud.
Dette betyder selvfølgeligt ikke, at det ikke kan have en stor positiv betydning for individet, men bare at man ikke kan bruge sin egen oplevelse af en guddommelig indgriben, som en beskrivelse af en reel tilstand udenfor vedkommendes egen bevidsthed.Det, at tilsyneladende mirakuløse tilfælde, ikke nødvendigvis er så mirakuløse, som mennesker går rundt og tror, betyder ikke, at det at opfatte verden med de briller, ikke kan give den troende en mere positiv og harmonisk oplevelse af sin tilværelse.
Denne positive følelse beviser ingenting omkring det forhold, som man påstår at have med en guddom eller et åndeligt væsen, andet end at man får det rart af at tænke på den måde.
Det var vist det...