Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#24565 - 07/11/2003 00:29 Lignelsen om Sædemanden
Esmaralda
Bruger

Reg.: 17/10/2002
Indlæg: 2505
Sted: Sønderjylland - Bylderup Bov
Hej alle

Jeg sad lige og læste lignelsen om Sædemanden. Den kan læses i Matt 13 og Mark 4 og Luk 8.
Her citeret fra Matt:
    Lignelsen om sædemanden
    »Se, en sædemand gik ud for at så. v4 Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. v5 Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; v6 men da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. v7 Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. v8 Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive fold. v9 Den, der har ører, skal høre!«
og
    v18 Så hør I da lignelsen om sædemanden. v19 Når et menneske hører ordet om Riget og ikke fatter det, kommer den Onde og røver det, der er sået i hans hjerte; det er det, som blev sået på vejen. v20 Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med glæde, når han hører det; v21 men han har ikke rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra. v22 Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. v23 Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham, der hører ordet og fatter det og så bærer frugt og giver hundrede eller tres eller tredive fold.«


Jeg synes det er en dejlig lignelse. Det er en af de lignelser hvor forklaringen kommer lige efter, der er ikke så meget at tage fejl af så.

Der findes to slags mennesker - dem hvor Ordet IKKE får fat til frelse og dem hvor Ordet får fat. Af den gruppe mennesker hvor Ordet Ikke får fat er der flere årsager til at det går galt.
- Djævelen sender nogen/noget med det samme som tager Ordet væk fra tankerne og sindet = dem som ikke forstår Ordet eller dem som ikke når at lade Ordet bundfælde sig inden dagens stress begynder igen.
- Der kan komme trængsler, forfølgelse osv som tager modet fra dem uden rodnettet/fundamentet i orden.... = den der kun har et overfladisk kristenliv bygget på egne følelser.
- Det kan også være bekymringer der tager overhånd og fokus væk fra Jesus. Det kan være alt lige fra økonomiske problemer - til sygdomme - til kærestesorger - til ja... you name it....= dem som ikke søger Gud først og ikke lægger alle bekymringer over på ham.

- den gode jord må jo så være modsat de andre. Han lader Ordet bundfælde sig i tanke og sind. Han søger dybden i troen/Ordet. Han bygger sit hus på klippegrund ikke i sandet. Han kommer til Gud med alt....

Men hvor er det dog svært at være "god jord"..... det er svært ikke at bekymre sig om sin fremtid hvis man ingen penge har.... det er svært ikke at bekymre sig hvis man selv eller nogen af ens nærmeste er alvorligt syge.... det er svært ikke at bekymre sig over "de sidste tider"..... over ens børns fremtid.... over....alt muligt.....
Det er også svært at være funderet godt nok til at modstå "angreb" fra ikke-kristne som ønsker at håne eller spotte en fordi man er kristen..... så kan man pludselig få en mega trang til at fornægte (som Peter gjorde).....
At Satan kommer og prøver at fratage os glæden ved Ordet er også sikkert og vist.... han gør nogle gode forsøg og det er svært at finde roen i hverdagen til at Ordet kan nå at bundfælde sig....Satan gør hvad han kan for at vi skal have så travlt at vi ikke når at søge Gud.....Satan skaber så meget "støj" i vores hverdag at vi sjældent har mulighed for at "høre" Gud - med mindre vi tager os tid til det.....

Jeg synes det er en tankevækkende lignelse.
Den advarer mig imod at være for travl til at lytte til Gud. Den advarer mig imod at svælge i bekymringer. Den advarer mig imod at være overfladisk og følelsesladet i mit kristenliv.
Samtidig opmuntrer den mig til at fordybe mig i Ordet. At læsse alle bekymringer over på Jesus (som jo har lovet at tage dem). den opmuntrer mig til at holde (mindst) hviledagen Hellig for Herren og få ro og tid til at søge Gud.

Hvor er det dejligt befriende at læse de vers hvor Jesus lover at han vil være med os til verdens ende (og hjælpe os med at være "god jord")

Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.


Venlig hilsen Ester Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige

Til toppen 
#24566 - 07/11/2003 02:53 Re: Lignelsen om Sædemanden [Re: Esmaralda]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Hej Ester


Hvor er det dejligt befriende at læse de vers hvor Jesus lover at han vil være med os til verdens ende (og hjælpe os med at være "god jord")

Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.



I vores fattigdom er vi dog rige, rige på Guds velsignelse, så afhængighed af Gud er en stor ting, så det er godt at råbe "jeg kan ikke Gud, vær du det for mig"

Ole

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær