Hej Café

Ordet "sagtmodig" bliver i Bibelen brugt om Moses og Jesus. Endvidere bliver det brugt som eksempel for kvinder "med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed".
Jeg vil gerne høre jeres bud på hvad ordet "sagtmodig" betyder. Her er nogle eksempler fra Ordet:

"Formaning til hustruer og ægtemænd
v1 Ligeså skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, for at de af mændene, der er ulydige mod ordet, kan blive vundet uden ord gennem deres hustruers livsførelse, v2 når de får syn for jeres rene, gudfrygtige liv. v3 Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, v4 men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne. v5 For det var sådan, de hellige kvinder, der håbede på Gud, i sin tid smykkede sig, idet de underordnede sig under deres mænd; v6 således bøjede Sara sig for Abraham og kaldte ham herre, og når I gør det gode og ikke frygter nogen trussel, er I blevet hendes børn." (1. Peter 3,1-6)


"Men manden Moses var mere sagtmodig end noget andet menneske på jorden."(4. Mos 12)

"Bryd ud i jubel, Zions datter,
råb af fryd, Jerusalems datter!
Se, din konge kommer til dig,
retfærdig og sejrrig,
sagtmodig, ridende på et æsel,
på en æselhoppes føl. " (Zak 9,9 + Matt. 21,5)

"Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. v29 Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. v30 For mit åg er godt, og min byrde er let."(Matt.11,28-30)

Mkh Malli

Hej Malli

Ved ikke om det kan hjaelpe, men proev at gaa ind paa denne side

www.catholic-web.dk/y.htm


Ellen

modig i det stille

Ole

Hej Malli!

Mht. sagtmodighed mener jeg det er noget med at være stille og ydmyg. Nogle egenskaber som Gud priser højt.
I fremmedordbogen står:
En som ikke siger så meget, og som evt, er lidt ked af det. Han finder sig stille og sagtmodigt i alt.

Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund;
som et lam, der føres til slagtning,
som et får, der er stumt, mens det klippes,
åbnede han ikke sin mund.
v8 Fra fængsel og dom blev han taget bort.
Hvem tænkte på hans slægt,
da han blev revet bort fra de levendes land?
For mit folks synd blev han ramt.
v9 Man gav ham grav blandt forbrydere
og gravplads blandt de rige,
skønt han ikke havde øvet uret,
der fandtes ikke svig i hans mund. (Esajas bog)

""Se min tjener, ham har jeg udvalgt,
min elskede, i ham har jeg fundet velbehag.
Jeg lader min ånd komme over ham,
og han skal forkynde ret for folkene.
*Han skændes ikke, han råber ikke,
man hører ikke hans røst i gaderne.
Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
den osende væge slukker han ikke,
til han har ført retten til sejr;
folkene håber på hans navn.""

Ydmyghed og sagtmodighed mener jeg ligner hinanden.
For den ydmyge larmer heller ikke og hævder sig selv.
Ydmyghed er noget der går igen i bibelen, at det er Gud til behag.

Daniel var også ydmyg.:
""Daniel, du højtelskede mand, forstå de ord, jeg nu taler til dig, og rejs dig op; for nu er jeg udsendt til dig.« Og da han talte til mig, rejste jeg mig skælvende. v12 Han sagde: »Frygt ikke, Daniel, for fra den første dag du satte dig for at opnå indsigt og at ydmyge dig for din Gud, er dine ord blevet hørt, og jeg er kommet for dine ords skyld."" Dan 10.12
Værre går det dem der er hovmodige, ligesom et par konger i Daniels bog blev det.

""Gud står de hovmodige imod. De ydmyge viser han nåde.""
Man kan næppe komme til Gud fyldt med hovmodighed.

Hør efter og lyt uden hovmod,
for Herren taler.
v16 Giv Herren jeres Gud ære,
før mørket kommer,
før jeres fod snubler
i skumringens bjerge.
I venter lys, men han gør det til mørke,
han forvandler lyset til mulm.
Men hvis I ikke vil høre,
græder jeg i det skjulte over jeres hovmod,
jeg græder og græder;
tårer strømmer fra mine øjne,
for Herrens hjord føres i fangenskab.Jer 13

""De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
han lærer ydmyge sin vej.
Herrens stier er altid godhed og troskab
for dem, der holder hans pagt og hans lov."" Sl 25.10

Det var en lykke for mig, at jeg blev ydmyget,
så jeg kunne lære dine love.
Den lov, du har givet, er bedre for mig
end tusind stykker guld og sølv. Sl 119.71

ja, Herren er ophøjet, men han ser til de ydmyge,
den stolte kender han på lang afstand.Sl 138.6

v4 For Herren glæder sig over sit folk
og smykker de ydmyge med frelse. Sl 149

At frygte Herren er opdragelse til visdom.
Ydmyghed går forud for ære.ordsp. 15.33

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.« NT

..Men den største blandt jer skal være jeres tjener. v12 Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.Matt 23.11

Hvem er den største i Himmeriget?« Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem v3 og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. v4 Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. Matt 18.1

To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. v13 Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! v14 Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.« Luk 14.10

I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer.Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere; rens jeres hjerter, I tvesindede! v9 Sørg og græd i jeres elendighed; lad jeres latter afløses af sorg og jeres glæde af mismod. v10 Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer. Jak 4.7

Og til slut: Lev alle i enighed, og vis medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed. Gengæld ikke ondt med ondt eller skældsord med skældsord, men tværtimod med velsignelse, for I er kaldet til at arve velsignelse...1 Pet 3.8

Mht Peters brev og kvinder der skal underordne sig. Det kan lyde forkert, fordi det er svært at forstå tanken bag.
Jesus siger at den der tjener bedst er størst. Det er altså den der tjener og ikke den der hævder sig der er mest til Guds behag, og som modtager hans velsignelse. At være sagtmodig som Peter opfordrer kvinderne til at være,kan betyde at de kan vinde deres ulydige mænd ved de gode de gør. Det bløde vinder altså over det hårde ved kærlighed.Det samme med romeriget. Romeriget blev ikke vundet med våben men med kærlighed og uden modstand. At vende den anden kind til. De danske vikinger, tyskere, englænder og mange flere overvundet uden våben men med Guds visdom. Således som Gandhi også i nyere tid har vist hvor effektivt det er, da han sendte englænderne hjem.
Hvor meget mon også en kvinde ville kunne vinde, ved at træde op mod sin mand på det tidspunkt i historien.

""De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. Luk 22.24""

Jeg har selv kun grund til at være ydmyg pågrund af min elendighed og udulighed. Kun ved Guds hjælp kan jeg vokse. Velsignet være ham. Gang på gang fejler jeg og må fortryde.
Men hvem af os fejler ikke, og hvem er som Gud. Hvem kan være stolt af egne præstationer for hans ansigt.

Det jeg har selv har skrevet er bare som jeg mener at have forstået tingene. Gud kender hele sandheden. Velsignet være ham.

Kærlig hilsen Mikael

Shalom

Du skriver:

De danske vikinger, tyskere, englænder og mange flere overvundet uden våben men med Guds visdom.

Jeg mindes at have lært, at der var noget om at folk fik hugget hovederne af her i Danmark, hvis de ikke omvendte sig... Ikke at jeg er stolt af det ... Men ligefrem sige, at de danske vikinger blev overvundet uden våben ..

Guds fred...

Hej Kefas!
Jeg er ikke selv så meget inde i historie, men mener at inden også nogle ulve sneg sig ind i kirken, var det lammene der udbredte troen der blev martyrer og ikke omvendt.
De første kristne bliv mishandlet og plaget.
Bare se Rom.
At nogen har handlet ukristent ved at slå ihjel må være deres ansvar. Det er ikke kristendommen der har gjort det hvis det er ukristent, men dem der har forvaltet dens navn dårligt.
Hvad med at de lægger deres eget navn til grund for deres handlinger.
Jeg er stolt af kristendommen (Jesus lære), det der virkelig er kristendom, men det der ikke er, er jeg heller ikke stolt af. Men det er hverken vores eller Jesus skyld. Vi må blot selv prøve at handle bedre så ikke Jesus navn bliver vanhelliget.

Norden har også helgen legender om danske,svenske og tyske helgener, men måske jeg tager fejl med det historiske. Og det er kun fint hvis du irettesætter mig eller hvis nogen andre ved bedre.

Kærlig hilsen Mikael

Hej Peter

---

Jeg mindes at have lært, at der var noget om at folk fik hugget hovederne af her i Danmark, hvis de ikke omvendte sig... Ikke at jeg er stolt af det ... Men ligefrem sige, at de danske vikinger blev overvundet uden våben ..

---

Nu skal jeg ikke ligefrem opslå mig som ekspert på området, men så vidt jeg ved, så ligger Nordens kristning temmelig meget hen i historiens tåger. Traditionelt har man i Danmark forbundet det med Harald Blåtand og dermed tidsfæstet det til slutningen af 900-tallet, men arkæologiske undersøgelser har indikeret kraftige kristne indslag tilbage til 700-tallet. Det tyder på en nogenlunde stille og rolig proces.

Nogle af de voldelig indslag må også tilskrives den tætte sammenknytning af kirke og verdslig politik i middelalderens Europa. Altså at hvis der blev hugget hovedet af nogen, fordi de ikke omvendte sig, kunne det også i lige så høj grad være, fordi de dermed ikke erkendte den kristne konge som deres overhoved.

På samme måde må fx det danske korstog mod Estland i begyndelsen af 1200-tallet ses mere som udtryk for territorialpolitik end ønsket om at omvende esterne med sværdets hjælp. Bella Justa, den retfærdige krig, spillede dengang stor rolle som begreb, ligesom det jo også gør det i dag: Det er okay gå i krig for at fjerne en ond diktatur, men knap så godt, hvis man går i krig for at få adgang til olieressourser. I middelalderen blev kirken ofte spændt som det ideologiske trækdyr for en krigsmaskine - desværre også tit temmelig velvilligt.

Med det sagt, så kan der vist også godt findes rigeligt med eksempler på tvangskristning af fx jøder i Spanien. Jeg tror dog aldrig, at det rigtig har været en succes .

Tilbage til sagtmodigheden efter det kirkehistoriske indslag....

Hej Kefas

Der var vist en enkelt der blev halshugget, men det var på Island, men jeg er ikke sikker på at dette skyldtes religiøse uoverstemmelser alene - ellers gik det vist meget fredeligt til.

Mkh Malli

Hejsa alle

Mange tak for jeres besvarelser, det har givet stof til eftertanke!!

Mkh Malli