Andet steds i dette forum (under nedlæg folkekirken) diskuteres biskoppernes berettigelse og føres videre ud i præsternes berettigelse. Det meste af diskussionen går på hvorvidt folkekirken udnytter sine muligheder for at nå folk med evangeliet. Konklussionen var klar: Det gør folkekirken ikke!
Måske er årsagen at præsterne generelt er for dårlige - og hvis præsterne GENERELT er for dårlige vil det være naturligt at se på om der er en fællesnævner, hvilket der sjovt nok er, nemlig den teologiske uddannelse på enten Århus eller Københavns universitet af 5-6 års varighed (afhængig af forudgående sprogkundskaber) efterfulgt af 5 (fem) måneder på pastoralseminariet.
På disse 5 måneder skal den vordende præst så lære hvordan man prædiker, synger salmer, forretter gudstjeneste, fører kirkebog, fører en sjælesørgerisk samtale, kort sagt alt det praktiske. Mange af disse vordende præster har ikke nogen større erfaring med praktisk kirkegang, for nogens vedkommende slet ingen, inden de selv står foran alteret.
Måske skulle vi se at få afskaffet den universitære teologi, som ufravigeligt krav til et præstejob, og i stedet erstatte det med en slags "seminarie-uddannelse", der indeholdt mindst 4 års solid teologi (så skulle den del formentlig være tilgodeset i et rimeligt omfang), 2 år med alt det praktiske som udover det ovennævnte fra pastoralseminariet passende kunne omfatte lidt om forkyndelse, menighedsopbygning, mission og ja.... Slutteligt ville et ½ års praktik nok være en god ting.
Det ville præcis blive 6½ år, altså det en præst har bag sig når han (eller hun?) er grydeklar. Det kunne så skaffes ved at fjerne hebraisk som krav på teologi (jeg har kun een gang mødt en præst der stadig 2 år efter sin ordination kunne læse bare lidt hebraisk, så hvorfor?), nedtone latin men måske nok bibeholde græsk.
Eller måske skulle de uddannes helt anderledes? Hvad med at få gang i den debat? Det virker som om netop dette emne er langt mere tabueret end bindingen til staten, og måske er det et større problem.
Fred og alt godt
Anton

Hej Anton

Der er meget rigtigt i det, du skriver. Et ½ år til at lære alt det praktiske er alt for lidt. En ung præst skal først til at lære præstegerningen, når studiet er bestået. Helt ligesom det, at have fået kørekort ikke betyder, at man er en god bilist. Det skal først derpå læres. Det er betænkeligt, at en præst uden noget eller ret meget menneskekundskab skal tage sig af livets store ting med f.eks. pårørende. Så det er en god ide, at lave tingene om. Ofte får man fornemmelse af, at præsten blot opfatter det at være præst som et job eller som en slags ceremonimester. Det kan ødelægge enhver gudstjeneste.