Bibelen fordømmer den der lægger noget til, eller trækker noget fra Bibelens ord. I den forbindelse er mange gode til at fokusere på når der trækkes noget fra, når nogen ser stort på ting som i Bibelen er ganske klare. Dette er selvfølgelig en fejl, men nogen gange oplever jeg at vi i evangeliske sammenhænge lægger ting til, hvilket vel er lige så slemt?

Lad mig eksemplificere:
Du må ikke høre rockmusik der ikke er kristen.
Du må ikke ryge.
Du skal være smittende kristen.

Ovenstående er nogle af de krav jeg har mødt i menighederne som jeg ikke mener der er Bibelsk belæg for. Man lægger krav til Bibelens ord for at tækkes ens egen religiøse trang, og dermed frarøver vi hinanden den status vi faktisk har. Vi var før slaver under synden, populært siger man så at vi ved omvendelsen blev slaver under Kristus. Det er ikke helt rigtigt, ser vi på brevet til Galaterne fremgår det klart at vi er gået fra at være trælle til at være arvinger, og det er noget ganske andet end stadig at være træl.

At være arving er forpligtigelse, og der følger pligter med at være det. Men vi er ikke længere trælle, vi er sat fri, men når vi lægger noget til Ordet som det står begrænser vi denne frihed, og det er ikke blot uheldigt, det er ubibelsk, og fører meget hurtigt til lovtrældom og med tiden til fortabelse.

/Grev Lindgren

- When your Karma's gone, my Dogma still stands -