Jeg må ærligt talt indrømme, at jeg blev lettere rystet af at læse Johan Scmidt Larsens beskrivelse af transseksualitetens årsager og behandling. Det var ikke så meget emnet som sådan, der chokerede mig, men mere den HÅBLØSE arrogance og ikke mindst ukristelighed, der desværre kom til udtryk. Jeg håber vitterlig ikke, at citatet genspejler IM's mere eller mindre officielle holdning. Hvis det er tilfældet, forstår jeg VIRKELIG ikke, hvorfor IM møder så mange "fordomme" i deres virke.

"Transseksualitet er primært et identitetsproblem som er opstået i opvæksten og den tidlige barndom. Selv om der er en række forskelle i forhold til en homoseksuel orientering, er det dog nogle af de samme problematikker som gør sig gældende for transseksualitet og transvitisme: Et ufuldkommment forhold til forældrene eller andre nøglepersoner og en deraf manglende bekræftelse af kønsidentiteten.

Det er dejligt at se, hvor præcist hr. Johan Schmidt Larsen formår at beskrive årsagerne til dannelsen af kønsidentiteten. Det skyldes intet mindre end "et ufuldkomment forhold til forældrene" (gisp) samt en "manglende bekræftelse af kønsidentiteten" (gisp, gisp). Det postuleres på trods af, at det igen og igen dokumenteres at transseksuelle opdrages som det køn, de uadtil lader til at være og først i de senere teenageår formår at løsrive sig fra forældrenes kønssocialisering. Desuden er det på et middelalderligt oplysningsniveau, når Schmidt Larsen uden at kny sammenligner homoseksualitet, transseksualitet og transvitisme i den samme kategori, SAMTIDIG med, at disse vidt forskellige måder at leve på igen tilskrives de uduelige og utilstrækkelige forældre. Må lidt fornuft dog være til stede....

"Overordnet er det betænkeligt at gribe ind i Guds skaberordning ved fysisk at ændre på den måde vi er skabt. Vi er rent fysisk skabt som enten mand eller kvinde".

OBS: Ikke alle transsekssuelle fødes som ENTEN fysisk mand eller fysisk kvinde

"Forsøger vi at ændre på dette, går vi efter Johan Schmidt Larsens mening vores skaber i bedene. Desuden kan vi langt fra være sikre på, at et menneske der gennemgår en kønsopreration bliver lykkelig med sin nye identitet".

Nej, det er klart. Voksne mennesker er ikke i stand til at vurdere deres egen identitet. Det er samfundet jo meget bedre rustet til. Det er ganske mange "lykkelige" skæbner jo fremragende eksempler på. De transseksuelle har jo heller ikke været udsat for udstødelse fra familie og samfundet i det hele taget og har aldrig mødt de former for uvidenhed, som Schmidt Larsen er en udmærket eksponent for. Desuden har de transseksuelle sikkert også kun nødtørftigt overvejet en kønsskifteoperation, som ikke er kulminationen på et helt livs ydmygelser, udstødelse og nederlag. "Desuden kan vi langt fra være sikre på..." - hvem i alverden er "vi" - Schmidt, behandlere, samfundet - hvem?! Hvorfor i alverden har "vi" nogen som helst ret til at mene, hvad der gør den transseksuelle lykkelig? Nå, nej, lad "os" endelig fortsætte med at overbevise de transseksuelle om, at de så sandelig er det køn, vi bestemmer, de skal være (Hvis de dog bare ville indse det, de stædige asener!!!) Deres identitet (som de IKKE selv kender til) skal for i alverden være i overensstemmelse med deres ydre kønsorganer. Yep.

Man løser ikke et identitetsproblem gennem hormonbehandling eller kønsoperation.

"Man" - hvem? "Problem" - for hvem?!?

Der er i stedet brug for terapi, og et godt og omsorgsfuldt bagland/netværk som kan støtte bære med i den meget vanskelige og måske også smertelige proces der ligger foran. Her tænkes på venner og pårørende. Og/eller Basis, som er Agapes arbejde blandt mennesker med en problemfyldt seksualitet."

Endelig, endelig kom der et menneskeligt ansigt på banen. Det var desværre kun på den betingelse, at den transseksuelle fraveg sit krav om en kønsskifteoperation. SÅ kunne netværket komme på banen for alle dem med de "problemfyldte" seksualiteter.

Kommentaren efter citatet bløder fremlæggelsen en del op, hvor der også nådigt konstateres, at hvis, i givet fald og i de tilfælde, AT de transseksuelles identitet rent faktisk faktisk var den, de havde brugt halve eller hele af deres liv på at give udtryk for, så KUNNE der måske - hvis "vi" tillader det - blive tale om en kønsskifteoperation. Undskyld, men hvilken RET har vi dog til at komme med sådanne kommentarer...

Det ville være rigtig lækkert, hvis Gud blev gjort lidt større og alle vores kategoriseringer, typificeringer og ikke mindst vurderinger af andres identitet eller ikke -identitet lidt mindre. Transseksualitet eller hvad enten, det nu måtte være...

Omend det er problematisk, hænger det jo sammen med bibelens beskrivelse af Gud sammenholdt med livet i almindelighed.

Jeg har ikke tænkt meget over kønsskifte-typerne, men lidt mere over homoseksuelle. Ikke mindst da TV for nylig genudsendte udsendelsen om den norske kristne bøsse der gjorde selvmord, fordi han følte kirken ikke kunne lide ham.

Se det ud fra en anden vinkel (når jeg efterfølgende skriver homoseksuelle, mener jeg ikke nødvendigvis alle homoseksuelle):

Gud er IKKE en demokratisk process. Kirken er underlagt staten og er derfor delvist demokratisk, men Gud er ikke demokratisk og det er bibelen heller ikke. Når homoseksuelle forlanger accept, er det derfor den demokratiske del de forlanger accept af. Det vil i første omgang sige kriken, og det er ikke noget problem som sådan. Men de går videre og forlanger også en demokratisk accept af Gud. Det kræver, at Gud "redigeres" til at passe til dem - og ikke som alle vi andre, omvendt.

Det påstås fra disse at Gud intet har imod homoseksuelle og at kærlighedsbudskabet er større end Gud selv. Dette er der intet bibelsk belæg for, derimod findes flere eksempler i bibelen på, at Gud ikke accepterer homoseksualitet. Sodoma og Gomorra (eller hvad byerne nu hedder) er vel temmelig konkrete eksempler på dette.

Det, det derfor drejer sig om for disse homoseksuelle, er at få ændret Gud, så Gud syntes homoseksualitet er fint. Det burde sige sig selv, at kristne ikke er et politisk parti, og derfor ikke accepterer denne ændring. Et sådant krav viser blot, at man intet begreb har om den kristne tro.

Lidt den samme problematik opstår ved kønsskifteoperationer. Man forlander, at Gud ændres til IKKE at have skabt kønnene og til IKKE at stå bag ethvert liv, med dertil hørende effekt at et liv IKKE er helligt som det er i Guds øjne. Også her må det vel være selvsagt, at denne demokratiske ændring af Gud ikke hører Guds-troen til?

Slutteligt vil disse grupper sikkert stemple kristne som fundamentalister og racister. I det tilfælde cementerer det blot igen, at de ikke har begreb om, hvad Guds-troen indbefatter. Eks homoseksualitet ER klassificeret som en synd. Hvis dette skal ændres, har jeg vel også krav på at få ændret, at tyveri er en synd. Eller utugt eller mord osv. Nu vil nogle stejle over denne sammenligning og til det kan jeg blot sige, at vi jo hver har vores lyster.

Jeg har intet imod disse typer mennesker, men jeg har noget imod deres "livsstil" i særdeleshed. Jeg har også noget imod at min nabo laver sort arbejde og jeg har noget imod at jeg selv typisk kører 70 km/t i byområder osv. Jeg kan ikke se andet end at disse typer forveksler formaning med fordomme.

Hvad angår Johan Schmidt Larsen's indlæg, må det videnskabelige og sociale aspekt i hans indlæg stå for egen regning.

Hvad angår din reaktion syntes jeg du skulle vurdere, om dine følelser eller/og imødekommenhed/omsorg for disse grupper overspejler din egentlige opfattelse af Gud. Lidt overlegent sagt - jeg ved det - men det er absolut ikke overlegent ment, da jeg mener det er overkommeligt at finde belæg for synspunkterne imod det i bibelen - middelalderlig eller ej (det er jo ikke det det kommer an på - det kommer an på Gud)

---

Jeg har ikke tænkt meget over kønsskifte-typerne, men lidt mere over homoseksuelle. Ikke mindst da TV for nylig genudsendte udsendelsen om den norske kristne bøsse der gjorde selvmord, fordi han følte kirken ikke kunne lide ham.

---

Endnu engang: For mig at se, og det ville der sikkert være en del, der ville være enige med mig i, indeholder transseksualitet og homoseksualitet VIDT forskellige problematikker, og derfor kan "eksemplet" med homoseksualitet ikke bruges til noget som helst andet end, at det bekræfter mig i, at der desværre er en tendens til i visse kristne kredse at klaske alt, hvad der ender på -"seksualitet" sammen i én kategori, da de åbenbart indeholder de samme sammeproblemstilinger. Meget interessant, men meget unuanceret.

---

Lidt den samme problematik opstår ved kønsskifteoperationer. Man forlander, at Gud ændres til IKKE at have skabt kønnene og til IKKE at stå bag ethvert liv, med dertil hørende effekt at et liv IKKE er helligt som det er i Guds øjne. Også her må det vel være selvsagt, at denne demokratiske ændring af Gud ikke hører Guds-troen til?

---

Igen: Hvilke køn? Hvis man hverken fødes som mand eller kvinde, hvad så? Hvem skal afgøre, "hvad" man er andre end én selv? Jeg kan virkelig heller ikke forstå, hvordan nogen udefrakommende skal/bør/kan bedømme, hvorvidt en fysisk mand eller fysisk kvinde vitterligt ER mand eller kvinde. At påstå, at kønsidentiteten skulle sidde i de ydre kønsorganer, er dog det mest naive og reduktionistiske udsagn, jeg længe har hørt.

---

Slutteligt vil disse grupper sikkert stemple kristne som fundamentalister og racister. I det tilfælde cementerer det blot igen, at de ikke har begreb om, hvad Guds-troen indbefatter. Eks homoseksualitet ER klassificeret som en synd. Hvis dette skal ændres, har jeg vel også krav på at få ændret, at tyveri er en synd. Eller utugt eller mord osv. Nu vil nogle stejle over denne sammenligning og til det kan jeg blot sige, at vi jo hver har vores lyster.

---

lyster? At du ER en mand (sandsynligvis), definerer dig selv som en mand, tænker som en mand, hvad i alverden har det med lyst at gøre? Du er da en mand og ikke noget som helst andet. Du kan selvfølgelig foretage dig syndige handlinger/ have syndige tanker (utugt, ægteskabsbrud, begær osv.) men en mand vil du da være, Såsom du gør? Men det tror du måske ikke på? De er måske kun 75 % det ene eller det andet køn, hvorfor de nemmere "kan rettes til"? Jeg ved ikke med dig, men jeg kan ikke rigtig forestille mig i rollen som det modsatte køn.

---

Jeg har intet imod disse typer mennesker, men jeg har noget imod deres "livsstil" i særdeleshed. Jeg har også noget imod at min nabo laver sort arbejde og jeg har noget imod at jeg selv typisk kører 70 km/t i byområder osv. Jeg kan ikke se andet end at disse typer forveksler formaning med fordomme.

---

Igen sættes "livsstil" sammen med idenitet. Skægt. Kan det i øvrigt ikke være fuldstændigt underordnet hvad, du har imod/eller ikke imod disse mennsker? Tror du ikke, at din primære opgave er at passe bjælken i dit eget øje i stedet for at bedømme andre mennesker?

---

Hvad angår din reaktion syntes jeg du skulle vurdere, om dine følelser eller/og imødekommenhed/omsorg for disse grupper overspejler din egentlige opfattelse af Gud. Lidt overlegent sagt - jeg ved det - men det er absolut ikke overlegent ment, da jeg mener det er overkommeligt at finde belæg for synspunkterne imod det i bibelen - middelalderlig eller ej (det er jo ikke det det kommer an på - det kommer an på Gud)

---

Det middelalderlige blev relateret til Schmidt Larsens indlæg og ikke Bibelen eller noget som helst andet.

---

Hvad angår din reaktion syntes jeg du skulle vurdere, om dine følelser eller/og imødekommenhed/omsorg for disse grupper overspejler din egentlige opfattelse af Gud. Lidt overlegent sagt - jeg ved det - men det er absolut ikke overlegent ment, da jeg mener det er overkommeligt at finde belæg for synspunkterne imod det i bibelen - middelalderlig eller ej (det er jo ikke det det kommer an på - det kommer an på Gud)

---

Mine "følelser" mod "dise grupper" er hverken varmere eller koldere end over for "andre" grupper i samfundet og min reaktion på transseksuelle afspejler netop min opfattelse af Gud, så det har du jo ret i. Lige så vel som det ikke er syndigt, at jeg er kvinde og du er mand, er det heller ikke syndigt for transseksuelle at VÆRE det køn, de ved, de er. Hverken mere eller mindre.

Indlæg 28/02/02 kl. 13.47 er skrevet af sicy

---

... transseksualitet og homoseksualitet VIDT forskellige problematikker ...

---

Både og. Du skal stadig tænke på, at en kristen bruger (eller bør bruge) bibelen som udgangspunkt. Der er også VIDT forskel på at stjæle en pakke tyggegummi til 50 øre eller stjæle 50 millioner i en bank (ikke det bedste eksempel, men det er hvad jeg lige kan komme på). Alligevel er KONSEKVENSEN mod bibelen det kommer an på. I det tilfælde vil der ikke være nogen som helst forskel på disse to tyverier.

At være transvisit som sådan er der vel ikke moget galt i - det er nok en smagssag. At praktisere homoseksualitet er en anden sag og er bibelsk forkert, uanset hvor sur du så end bliver over det. Det kan kristne jo ikke gøre for. Din vrede over det skal du rette mod bibelen og Gud i stedet.

---

At påstå, at kønsidentiteten skulle sidde i de ydre kønsorganer, er dog det mest naive og reduktionistiske udsagn, jeg længe har hørt.

---

Igen en bibelsk ting. Så hvis det at være bibelsk er identisk med at være naiv, tager jeg det som en meget stor kompliment. Det kan godt være du er tosset over mine synspunkter, men du skal stadig huske at MIT udgangspunkt er og bliver bibelen. Jeg har ikke tænkt mig at revurdere noget dér, da det stadig ikke er en demokratisk process.

Ja, jeg mener kønsidentiteten sidder i de ydre organer. Men jeg ved også gødt af følelseslivet (eller hvad vi skal kalde det - det psykiske) spiller en stor rolle. Desværre tror jeg ikke på, at vi ikke selv er herre over vores følelsesliv (rolig - forklares lige om lidt), forstået på den måde, at vore omgivelser påvirker os i stor grad, og at dette kan føre til meget uheldige situationer psykisk.

Med betegnelsen "herre over følelseslivet" menes mere, at følelseslivet er en kinky proces, der er mere bearbejdsomt relevant end det fysiske. Følelseslivet er et enormt område, men jeg mener ikke at følelseslivet skal overgå det fysiske liv (det er lidt svært at forklare). Altså som eksempel mener jeg ikke, at fordi ens feminine side har stor følelsesmæssig betydning, at man skal få en kønsskifteoperation. Jeg vil udelade andre eksempler for at undgå sammenligninger.

Dette i sig selv kan virke absurt. Hvorfor giver jeg det fysiske så stor betydning, da det bare er en samling kød, knogler og lignende? Tja det er igen noget jeg hiver ud af bibelen, og eftersom jeg ikke altid har haft denne indstilling, må jeg klassificere den som modvilligt, men nødvendigt.

---

lyster? At du ER en mand (sandsynligvis) ... Jeg ved ikke med dig, men jeg kan ikke rigtig forestille mig i rollen som det modsatte køn.

---

Ja, jeg er en mand og jeg betragter det som Guds hensigt, eftersom jeg betragter det som at jeg blev skabt som en mand. Hvis jeg føler mig som en kvinde eller er homoseksuel, mener jeg det stadig kan beskrives som lyster. Jeg kan naturligvis ikke vide hvad præsis disse grupper føler indvendigt, men det er hvad jeg må forholde mig til. Og ja, jeg mener det er lyster i sidste ende, ligesom andre "seksuelle" lyster. Også her er det vel en klassifikation om vi er til "missionærstillingen" eller til lak, læder og latex. Spændevieden er temmelig stor, omend det bare er sex for nogen.

Jeg kan heller ikke som sagt i ovenstående forestille mig rollen i det modsatte køn, men jeg kan forestille mig det ikke er en sjov tilværelse. Derfra og til at foretage en operation er der efter min overbevisning stadig langt - og igen længere end jeg bibelsk kan forsvare.
Lak og latex kan jeg nu sagtens forestille mig...

---

Tror du ikke, at din primære opgave er at passe bjælken i dit eget øje i stedet for at bedømme andre mennesker?

---

Det har faktisk intet med det at gøre. Som jeg skrev er formaningen blevet afløst af fordømmelsen. Men det er stadig samme ting. Når jeg siger jeg ikke accepterer homoseksuelles livsstil eller kønsskifteoperationer eller så meget andet, så er det ikke fordømmelse men formaning. Læs det lige igen:

"Jeg har intet imod disse typer mennesker, men jeg har noget imod deres "livsstil" i særdeleshed. Jeg har også noget imod at min nabo laver sort arbejde og jeg har noget imod at jeg selv typisk kører 70 km/t i byområder osv."

Min opgave som kristen er at formane andre til ikke at begå synd. Jeg kan så håbe, at andre formaner mig til ikke at gøre det samme, hvis min stædighed gør, at jeg ikke selv bider mærke i det. Men hvis jeg lader min stædighed stå øverst, vil jeg tage det som en forbømmelse. Ala "Han skal ikke sige jeg gør noget forkert når han selv gør det". Essensen er jo netop, at man lytter til formaningen. Derfor skal man IKKE passe bjælken i sit eget øje, sålænge man formaner. At formane betyder ikke at man skal acceptere. Ikke at acceptere betyder ikke at man forbømmer.

Men det er stadig en hårfin grænse, der balanceres på. Desværre bliver nogle formaninger til fordømmelser, og der er yderst uheldigt. Desværre igen bliver mange formaninger også tolket som fordømmelser, uden at de er det. Det kommer tit an på modtageren.

---

Lige så vel som det ikke er syndigt, at jeg er kvinde og du er mand, er det heller ikke syndigt for transseksuelle at VÆRE det køn, de ved, de er. Hverken mere eller mindre.

---

Men det må betyde, at du ikke mener mennesket er "skabt som mand og kvinde"? Alt efter selvfølgelig, hvad du mener med ordet VÆRE.

---

At være transvisit som sådan er der vel ikke moget galt i - det er nok en smagssag

---

Transvestit eller transseksuel - hvad mener du? For dig er det vel det samme, de er jo afvigere. Husk på, at en transvestit er en person, som føler en seksuel eller følelsesmæssig tilfredsstillelse ved at bære tøj af det modsatte køn. Transvestitter er fuldstændigt tilfredse med deres krop men nyder fantasien ved at forestille sig, at de er af det modsatte køn. Det har ikke en snus med transseksuelle at gøre, som er det, de vi snakker om. Hvis du mener transsekssuelle, hvad jeg går ud fra, at du gør, hvad er problemet så? Så er vi jo enige?

---

At praktisere homoseksualitet er en anden sag og er bibelsk forkert, uanset hvor sur du så end bliver over det. Det kan kristne jo ikke gøre for

---

Jeg vil godt se det sted, hvor jeg skriver, at jeg ikke synes, at homoseksualitet er en synd. Det ER en synd, og det er jeg fuldstændig enig i. Men hvis du hentyder til, at transseksuelles opfattelse af dem selv er forkert, og at du mener, at de er et andet køn, end de selv VED, de er, og at de DERFOR er homoseksuelle, så er jeg lodret uenig. Det må være en meget underlig følelse at blive betragtet som homoseksuel, når man i virkeligheden er heteroseksuel.

---

Ja, jeg mener kønsidentiteten sidder i de ydre organer

---

.

Jeg fik i øvrigt aldrig et fyldestgørende svar (eller et svar i det hele taget) på, hvad der skal ske i de tilfælde, hvor man fysisk set hverken er en mand eller kvinde. Hvem skal da afgøre kønnet? Lægen? Familien? eller...hov...hvad med vedkommende selv?

---

Med betegnelsen "herre over følelseslivet" menes mere, at følelseslivet er en kinky proces, der er mere bearbejdsomt relevant end det fysiske. Følelseslivet er et enormt område, men jeg mener ikke at følelseslivet skal overgå det fysiske liv (det er lidt svært at forklare)

---

.

Hvor fremgår det af Bibelen, at det fysiske er mere relevant end det psykiske, mao. at psyken [N.B. som desuden kan være påvirket af kvindelige/mandlige hormoner, som IKKE nødvendigvis stemmer overens med de ydre kønsorganer] skulle være mindre vigtigt end det fysiske ydre?

---

Jeg kan heller ikke som sagt i ovenstående forestille mig rollen i det modsatte køn, men jeg kan forestille mig det ikke er en sjov tilværelse

---

Lige så vel som du ikke kan forestille dig i rollen som det modsatte køn, lige så vel kan transseksuelle heller ikke forestille sig i rollen som det køn, deres ydre kønsorganer [og deres omgivelser] viser dem. Men nej, det er ret tydeligt, at du ikke kan forstå denne parallel og igen blander identitet og "lyster" sammen. Det er menneskers kønslige identitet, vi har med at gøre og ikke, hvorvidt man er til latex eller er homoseksuel. Igen: Hvori består det syndige i at føle sig som mand eller kvinde? At være en mand eller kvinde i den forkerte krop? Endnu engang: Transseksuelle har en kønsidentitet, der er forskelligt fra deres fysiske køn, og dette er ikke relateret til, om de er seksuelt tiltrukket af mænd eller kvinder. Der findes heteroseksuelle, homoseksuelle og biseksuelle transseksuelle. Lad dog være med at rode begreberne sammen i en pærevælling.

---

Min opgave som kristen er at formane andre til ikke at begå synd.

---

Smuk tanke. Denne RET ansvarsfulde opgave kræver altså, at du er 110 % sikker på, at det, du omtaler, rent faktisk ER synd. Ellers er det nok bedre at holde munden lukket og undersøge sagerne først.

---

"Men det må betyde, at du ikke mener mennesket er "skabt som mand og kvinde"?

---

Jo, men det betyder ikke, at det afspejler sig i de fysiske kønsorganer, hvilket tvekønnede er et glimrende eksempel på.

---

Omkring et ud af 5.000 børn bliver født som intersex, altså hverken som dreng eller pige. I Danmark svarer det til, at der ved 10 til 20 fødsler årligt er tvivl om kønnet, oplyser overlæge ved Klinik for vækst og reproduktion Jørn Müller www.dr.dk/vital/intersex.html

---

.

At der fødes tvekønnede børn er et observerbart eksempel på, at transseksualitet er en realitet. Så jo, kønsidentitetsmæssigt fødes vi som mand eller kvinde, men biologien har altså sine luner, og det er lidt svært at komme udenom....Men de her tvekønnede mennesker, hvis de vælger en bestemt identitet, så har de måske også "lyster" og begår dermed synd. Næppe.

---

Transvestit eller transseksuel - hvad mener du? For dig er det vel det samme, de er jo afvigere...

---

Og er det så her jeg skal svare i samme "tone"?

---

Det må være en meget underlig følelse at blive betragtet som homoseksuel, når man i virkeligheden er heteroseksuel.

---

Hvor har jeg sagt det? Din forudindtagelse syntes at pådute mig en holdning, du syntes jeg bør have, men ikke hverken har givet udtryk for at have eller eller har. Hvir jeg har draget sammenligninger, skulle du hellere se på hvad sammenligningen går ud på.

---

Denne RET ansvarsfulde opgave kræver altså, at du er 110 % sikker på, at det, du omtaler, rent faktisk ER synd. Ellers er det nok bedre at holde munden lukket og undersøge sagerne først

---

Nej, det er det faktisk ikke. Det, jeg fortæller dig, er min holdning til emnet som kristen. Det, du som kristen med en anden holdning kan gøre er præsis det samme.

---

At der fødes tvekønnede børn er et observerbart eksempel på, at transseksualitet er en realitet. Så jo, kønsidentitetsmæssigt fødes vi som mand eller kvinde, men biologien har altså sine luner, og det er lidt svært at komme udenom....Men de her tvekønnede mennesker, hvis de vælger en bestemt identitet, så har de måske også "lyster" og begår dermed synd. Næppe.

---

Jeg har ingen ide om hvad man skal stille op med de mange typer på "biologiens luner" men mener det er en balancegang. Derfor kan jeg kun udtrykke min holdning til det. Den kan du så acceptere eller lade være. I begge tilfælde er det fint med mig.

Øh, og lige for en god ordens skyld (i relation til titlen på emnet) - spørger du efter holdningen til at skifte fra et køn til et andet, eller at være født med to køn? Fysisk, altså.

Hej Sicy.

Af hensyn til de øvrige læsere, som måske undrer sig over, hvor du har læst mit indlæg, lægger jeg min kommentar til Lillian Søes i svarpanelet ind her. Efterfølgende får du et par af mine øvrige kommentarer.

Er det forkert at skifte køn?

Spørgsmål:
Hvordan forholder IM sig til transseksualitet og det at skifte køn? Er det forkert fysisk set at skifte køn, hvis kroppen ikke passer til "sindet"? Jeg spørger fordi jeg lige har snakket med en transseksuel mand, som er i færd med at skifte køn, og han overvejer at gå i kloster, og så ville jeg gerne vide hvordan IM forholder sig til den slags?


Svar:
Jeg har kontaktet Johan Schmidt Larsen, der er diakon og evangelisationssekretær i IM, og formand for Basis. Han siger følgende, som i følge ham kunne være et bud på, hvordan IM forholder sig til emnet:

"Transseksualitet er primært et identitetsproblem som er opstået i opvæksten og den tidlige barndom. Selv om der er en række forskelle i forhold til en homoseksuel orientering, er det dog nogle af de samme problematikker som gør sig gældende for transseksualitet og transvitisme: Et ufuldkommment forhold til forældrene eller andre nøglepersoner og en deraf manglende bekræftelse af kønsidentiteten.

Overordnet er det betænkeligt at gribe ind i Guds skaberordning ved fysisk at ændre på den måde vi er skabt. Vi er rent fysisk skabt som enten mand eller kvinde. Forsøger vi at ændre på dette, går vi efter Johan Schmidt Larsens mening vores skaber i bedene. Desuden kan vi langt fra være sikre på, at et menneske der gennemgår en kønsopreration bliver lykkelig med sin nye identitet.

Man løser ikke et identitetsproblem gennem hormonbehandling eller kønsoperation. Der er i stedet brug for terapi, og et godt og omsorgsfuldt bagland/netværk som kan støtte bære med i den meget vanskelige og måske også smertelige proces der ligger foran. Her tænkes på venner og pårørende. Og/eller Basis, som er Agapes arbejde blandt mennesker med en problemfyldt seksualitet."

Jeg vil hertil tilføje, at mennesker er forskellige, og det kan være
forskelligt, hvordan man skal gribe sådan et forløb an med en person, der
er transseksuel. Det er vigtigt at møde personen, der hvor vedkommende er
uden fordømmelse.

Agapes hjemmeside er: www.foreningenagape.dk
Basis findes på denne hjemmeside, eller direkte genvej:
www.foreningenagape.dk/basis

Da jeg ikke kender nærmere til de overvejelser, som den person, du har talt med, gør sig omkring sin transseksualitet, vil jeg meget nødig komme med konkrete råd, men her har du i hvert fald et bud på hvordan IM officielt forholder sig til det. Jeg tror selv, at transseksualitet KAN være udtryk for et identitetsproblem, som må imødegås med samtaleterapi. Men for min egen del vil jeg dog heller ikke udelukke, at det i nogle tilfælde kan forholde sig såden, som det er den transeksuelles egen oplevelse - nemlig at vedkommende faktisk ER det andet køn, end vedkommendes kønsorganer viser. Og er dette tilfældet, mener jeg ikke, man kan sige, at Bibelen forbyder kønsskifteoperation. Jeg vil meget anbefale dig at tage kontakt til Basis. Også med hensyn til din vens ønske om evt. at gå i kloster efter en kønsskifteoperation. Jeg ved ikke, hvilken slags kloster, han havde tænkt på, eller hvilken trosretning, han tilhører, men for mig at se, lyder det umiddelbart som om, han kunne have brug for noget vejledning mht det.


Med venlig hilsen Lillian Søes, læge

-------------------------------------------------------------------------------------

Herefter et par yderligere kommentarer fra mig/Johan.

Jeg er enig med Lillian Søes i, at Bibelen ikke siger noget om kønsskifte, og at det derfor må være et overordnet skøn, hvad vi bør råde det enkelte menneske til. Det rokker dog ikke ved det overordnede syn, jeg har givet udtryk for.

Mit arbejde i Basis og kontakten til Exodus Europe (kristent hjælpearbejde blandt seksuelle minioteter) har givet mig lejlighed til at møde tre transseksuelle med hver deres historie. De to var begge i forberedelsesstadiet til en kønsoperation, men fortrød for derefter at gå i terapi og rådgivning gennem en meget lang og svær periode. Den ene, Sy Rogers, blev gift med Karen i 1982 og har i dag en datter. Rogers bruger nu al sin tid på at hjælpe og støtte seksuelle minioteter gennem rådgivning, terapi og undervisning. Det beviser naturligvis intet om, at han har fik løst alle sine identitetsproblemer, men gennem arbejdet med sin fortid, er han dog nået så langt, at han gennem 20 år har formået at leve i et, efter hans eget udsagn, lykkeligt ægteskab som både mand og far. Samtidig har han været til hjælp for massser af mennesker verden over.

Den anden transeksuelle jeg har mødt, kan du læse om på
www.parakaleo.co.uk . Siden redigeres af Keith Tiller, der i øvrigt selv er er tidligere transseksuel, og nu er leder af Parakaleo, et arbejde som specielt henvender sig til transeksuelle og tranvistitter.

Når jeg i mit indlæg skriver, at man ikke kan være sikker på, at en kønsoperation vil løse problemerne for en transseksuel tænker jeg på den tredie, jeg har mødt.
"Han" fik foretaget on kønsskifteoperation og lever nu som kvinde. Det løste imidlertid ikke vanskelighederne med et meget lavt selvværd og stærke problemer med sin identitet. Tværtimod medførte det, at "hun" på trods af sit fysiske udsende som kvinde hverken føler sig som mand eller kvinde, men nærmest intetkøn og derfor ikke føler sig hjemme nogen steder.

Inden jeg derfor overhovedet vil råde nogen til blot at overveje en kønsopereration, vil jeg foreslå, at vedkommende går i terapi, så han/hun kan få en hjælp som ligger i forlængelse af hans/hendes personlighed og behov og som samtidig tager hensyn til bibelsk samlivsetik og moral. Jeg ved godt, at det ikke er noget enkelt eller let svar. Set fra mit synspunkt findes der ingen nemme løsninger på dette område. Defor kan der heller ikke i et debatforum som dette gives svar som passer på alle, men skal jeg give et generelt svar, vil jeg fraråde en kønsopereration.

hh
Johan

Hejsa.
Jeg vil kort sige lidt til dit indlæg hvis jeg forstår det rigtigt.
For det første, så er der få mennesker som bliver født med begge dele, som sagt at de faktisk både er mand og kvinde på en gang, og så mener jeg godt man selv må bestemme hvilket køn man vil være, men ellers mener jeg ikke man må lave om på sig selv , som at få en operation og så der skifte køn, men ellers så vil jeg sige, at Gud har skabt os til at være den vi er, vi er skabt i hans billede, skabt som mand og kvinde, og det er også sådan vi skal leve sammen, ikke med samme køn som der også er meget snak om i dag, ang. homoseksuelle, bøsser, lesbiske.
Håber du forstår mit svar, ellers skriv tilbage.
MVH. Korintherbrevet.

Hej Machine A

Forskellen er at den transseksuelle er et menneske der er spærret inde i en forkert krop. Vedk. opfatter sig selv som kvinde, men har en mandekrop (og omvendt) - det handler ikke i så høj grad om seksuel orientering udadtil, som om opfattelsen af sig selv. Det er oftest meget ulykkelige mennesker.

Jeg ved ikke om det er mere forkert at ændre det ydre køn end det er at ændre alt muligt andet. Ingen protesterer imod at mennesker får oprereret deres ører ind, formindsket deres næse, formindsket/forstørret deres bryster. Faktisk har heller ingen protesteret over mænd der for forstørret deres penis eller kvinder der får skønhedsoperation af kønslæberne efter fødsler. Det her er jo oftest i modsætning til de ulykkelige transseksuelles problem ren forfængelighed, en higen efter evig ungdom og det at ligne filmstjerner og ugebladenes fotomodeller.

Omkring vores krop ved vi at den nuværende fysiske forgår, og at Gud når den tid kommer vil skabe nye himmellegemer. Bibelen skriver at vi skal ære Gud med vores legemer, vi må ikke bruge vores krop til utugt - vi må ikke bruge vores krop til det Gud siger er synd.

Der står ikke skrevet at det er synd at lade sig operere, til gengæld er det synd at hade sig selv. Gennem en sådan operation kan man forbedre en række menneskers livskvalitet, en "række" er nok for meget sagt, vi taler her om promiller, men hele deres følelse af identitet, så de bliver mere helstøbte mennesker, hvad forkert er der i det?

Mkh Malli

Hej folk

Min biologilærer har engang sagt, at der ikke findes tve-kønnede (fysisk altså) blandt mennesker. Er hun bare helt galt på den eller..?

(For god ordens skyld skal det nævnes, at hun ikke er kristen)