Ved I hvad, jeg synes, at jeg selv bliver mere og mere trist, og har svært ved at se, at noget kan gøre mig rigtig glad end sige lykkelig!
Er der overhovedet noget, der kan gøre een lykkelig.
Hvem er jer kan sige, at i den eller den situation har I været virkelig lykkelige? Og hvad betyder det..... er det det samme som salig, eller er der forskel på de to ting?

Shalom...

Ka' godt følge dig lidt i din tilstand... Jeg tror aldrig, at jeg har været hel fri for ting jeg ku' brokke mig over... Men det har ret tit været ting, som egentlig var ligegyldige... forstået på den måde, at nåja... Jeg ku' brokke mig, men hvor ville det være ligegyldigt, når jeg nu har det så fantastisk... Jeg vil hellere fokusere på det gode i mit liv, end alt det dårlige... uanset om der så kun var en god ting og 1000 dårlige... Så havde jeg stadig noget....

Ved godt det ikke er en speciel fed trøst og er egentlig heller ikke ment sådan... Der er en tid til sorg og en tid til glæde... Hver dag sin sorg... Hmm... føler ikke rigtig jeg hjælper ... Men føler med dig... og ved hvordan du har det...

Guds fred...

Kirkemusen skrev:

---

Ved I hvad, jeg synes, at jeg selv bliver mere og mere trist, og har svært ved at se, at noget kan gøre mig rigtig glad end sige lykkelig!
Er der overhovedet noget, der kan gøre een lykkelig.

---

Der er en lille ting du kan gøre. Nu taler jeg IKKE om de store filosofiske dybder heller IKKE om noget religiøst, men derimod noget som er helt nede jorden og dog effektivt sådan til dagligdags brug.

Hvis de kigger på en person der er trist til mode vil du se en krops-holdning som passer til stemningen, personen "hænger" med hovedet som man siger. Der er faktisk tale om at hovedet falder lidt ned, skuldrene hænger også.

Hvis du er lidt deprimeret så prøv at rette kroppen op, hold hovedet højt, stræk armene op, kig op. I denne krops-stilling er det overordentligt vanskeligt at fastholde den deprimerede stemning. Dette er enkelt men det er IKKE så let som det lyder, fordi at rette kroppen op sandsynligvis er det sidste man tænker på i en sådan situation. Det vil sige at man faktisk må øve sig på det, således at man kan gøre det til en vane. Men det er forbløffende effektivt!

Man kan eventuelt kombinere det med at gå en tur. Hvis du er i en by kan du f.eks. kigge på bygningerne og deres udsmykning. Det er fantastisk hvad der er af forbløffende ting rundt omkring. Inde i København på Købmagergade er der f.eks. en bygning, hvor der der er en statue oppe på toppen.

Med venlig hilsen,
Lars Peter

Shalom....

Godt råd... Det vil jeg bruge næste gang jeg hænger lidt med næbbet:o)...

Guds fred...

Hej Kirkemus

Jeg kender også godt følelsen af at det hele ser sort ud.... alle-er-imod-mig og sådan...... Men jeg har aligevel svært ved ikke at være glad indeni..... For alle mine sorger og bekymringer er jo i det store hele småting.....
Fx - pt er jeg arbejdsløs.... og det er vildt frustrerende..... men jeg får da penge så jeg kan få mad på bordet og har masser af tid her på jesusnet og tid til alt det huslige så weekends er fredede og tid til at hjælpe venner og ..... jamen der er jo også gode sider ved det..... nogle dage kan jeg næsten ikke få mit hjerte til at lade være med at hoppe af lykke.....Jeg har det jo godt - der er noget positivt ved næsten alt.....man skal bare lige få øje på det.....( ellers må man finde noget).....

Citat fra Gajol:
optimisten og pesimisten er ofte lige galt på den - men optemisten har det væsentligt sjovere....

Hej Kirkemus

Lykkelig synes jeg er en svaer stoerrelse, tror egentlig ikke, jeg rigtig har fundet ud af hvad det er ,at kunne sige man er lykkelig, men glaede har jeg foelt mange gange, og for det meste er jeg da glad.

Jeg har/havde det lidt som Peter beskrev, han ogsaa kunne have det, man ofte har noget at brokke sig over.

Da jeg flyttede til Holland oktober sidste aar fandt jeg noget at brokke mig over her hele tiden, saa var systemet for langsom med mine papirer, saadan ville det ikke have vaeret i Danmark osv osv, fandt hele tiden nogle negative sider her naar jeg gjorde sammenligninger med Danmark, og det kostede saa megen energi, at det var svaert for mig paa et tidspunkt at se noget positivt hernede ogsaa, og hvor maa det dog have vaeret traels for min mand at hoere paa, til sidst var hans kommentar, ja ja, det er sikkert bedre i Danmark.

Saa en morgen kom jeg til at taenke paa, hvorfor brokker du dig altid, du brokkede dig jo ogsaa over systemet i DK, den hoeje skat osv igen, saa sagde jeg til mig selv, uanset hvor meget du brokker dig og er sur over en anden maade at koere tingene paa hernede, saa bliver de altsaa ikke aendret, fordi der kommer en halvgammel kone fra Danmark og er utilfreds, derfor maa du starte med at finde de mange posititve ting hernede, og det gjorde jeg saa, og hurra, det hjalp, begyndte at se tingene meget mere positivt, at mennesker mange gange er meget lettere at komme i kontakt med, at skatten hernede ikke er saa hoej, alle de mange dejlige blomster og haver at se paa, fandt ud af at Holland faktisk er et hyggelig land, og jeg er glad for at bo her nu.

det er faktisk en glaede at opdage, at tingene egentlig ikke er saa ringe endda, som man havde forestillet sig.

Ellen

Du skriver, Esmaralda:

---

nogle dage kan jeg næsten ikke få mit hjerte til at lade være med at hoppe af lykke

---

Til lykke med det, men er det så enkelt endda?
Er det bare et spørgsmål om at tænke positivt? Kan man virkelig tvinge sig selv til at være lykkelig eller føle sig lykkelig?
Der er vel forskel på at føle sig lykkelig og være lykkelig , eller hvad?

Hej ært

---

Er det bare et spørgsmål om at tænke positivt? Kan man virkelig tvinge sig selv til at være lykkelig eller føle sig lykkelig?

---

Nej - men det hjælper

Vi har alle valg her i livet.....går noget os på kan vi blive bitre eller få det bedste ud af den nye situation..... (det er nemmest at blive bitter og sige det-er-samfundets-skyld) ...... Jeg tror at det har noget at gøre med at tage ansvar for sit eget liv og sine egne valg.....

---

Der er vel forskel på at føle sig lykkelig og være lykkelig , eller hvad?

---

Jo der er forskel tror jeg...... At være LYKKELIG (i betydningen salig) tror jeg kun er forundt os kristne..... vi er salige og lykkelige i vores tro på at Jesus har frelst os...... "Glæd jer altid i Herren" ....... at føle sig lykkelig tror jeg hører menneskelivet til..... man føler sig lykkelig i sit ægteskab eller sin arbejdssituation eller (?).......
Når der er tale om at FØLE sig lykkelig er der mange grader af lykke....
Når der er tale om at VÆRE lykkelig er det et enten-eller..... (tror jeg)

Kære Lars Sandhedssøger!

---

Inde i København på Købmagergade er der f.eks. en bygning, hvor der der er en statue oppe på toppen.

---

Men hvad nu, hvis der er meget langt til København , der fra hvor kirkemusen bor....og her mener jeg både konkret, men i høj grad også overført!
Så kan det næsten lyde som en hån!

Jeg tror, at du har noget ret i det, du siger, men det kræver bestemt overskud bare det at skulle kikke op.. . og så er det vel en ret forbigående lykke, ikke...

---

Hvis du er lidt deprimeret så prøv at rette kroppen op, hold hovedet højt, stræk armene op, kig op. I denne krops-stilling er det overordentligt vanskeligt at fastholde den deprimerede stemning. Dette er enkelt men det er IKKE så let som det lyder, fordi at rette kroppen op sandsynligvis er det sidste man tænker på i en sådan situation. Det vil sige at man faktisk må øve sig på det, således at man kan gøre det til en vane. Men det er forbløffende effektivt!

---

Og når den, der er trist og mismodig, ja depressiv, har øvet sig længe nok, varer lykkefølelsen så ved?

ærten skrev:

---

Kære Lars Sandhedssøger!

---

Inde i København på Købmagergade er der f.eks. en bygning, hvor der der er en statue oppe på toppen.

---

Men hvad nu, hvis der er meget langt til København , der fra hvor kirkemusen bor....og her mener jeg både konkret, men i høj grad også overført!
Så kan det næsten lyde som en hån!

---

Nej ved du nu hvad, jeg ved ikke hvor du vil hen med det!?!?!?!

1) Jeg foreslog at gå en tur (det er faktisk en rigtig god ide skulle jeg hilse og sige!).
2) Så foreslog jeg at hvis du er i en by kan du f.eks. kigge på bygningernes udsmykninger (det kan du gøre i en hvikensomhelst by, storby eller landsby).
3) Så kom jeg i tanke om det ret specielle, at der er en bygning med en statue på toppen, og det nævnede jeg så fordi det er interessant og derfor værd at nævne (du vil kunne andre finde ting at undres over mange steder rundt omkring).

---

Jeg tror, at du har noget ret i det, du siger, men det kræver bestemt overskud bare det at skulle kikke op.. . og så er det vel en ret forbigående lykke, ikke...

---

Jeg startede mit indlæg med at skrive " Der er en lille ting du kan gøre. ". Dermed synes jeg nok at jeg har lagt op til at jeg IKKE giver det udseende af at komme med den ultimative løsning, som håndterer enhver depression, hvordan den end måtte være.

At det kræver overskud er ganske rigtigt. Derfor skrev jeg denne bemærkning: " Dette er enkelt men det er IKKE så let som det lyder, fordi at rette kroppen op sandsynligvis er det sidste man tænker på i en sådan situation. ", fordi det rent faktisk IKKE er så let som det lyder. Jeg mener det er selvfølgelig let nok at gøre, men kun hvis det bliver gjort; og det bliver kun gjort, hvis man sørger for at komme i tanke om at gøre det, når man er i situationen. Derfor må man skabe et overskud og det overskud skaber man ved at øve sig.

Her er to situationer:
A) Lad kroppen synke sammen, hæng med hovedet og forestil dig at du er deprimeret.
B) Ret kroppen op, hold hovedet højt, stræk armene op, kig op og forestil dig at du er deprimeret.

Det er meget meget lettere at være deprimeret i situation A).

Der er altså tale om noget kropsligt fysisk, noget fysiologisk i forbindelse med en deprimeret stemning. Se på skuespillere hvis de skal spille en deprimeret rolle. En meget stor del af skuespillet er krops-sproget (jeg påstår IKKE at det kun er et fysisk holdnings-spørgsmål, jeg peger blot på, at den fysiske holdning kan gøre en utrolig forskel) .

Øvelse: Lad kroppen synke sammen, hæng med hovedet og forestil dig at du er deprimeret. Fra denne stilling ændrer du nu kroppens holdning til en holdning hvor du har en oprejst pande om man så må sige, du retter kroppen op, ranker ryggen, strækker armene op (du behøver ikke nødvendigvis at kigge lige op, men i forhold til den sammenkrøbne stilling kigger du faktisk op). Ved at lave denne øvelse har du givet kroppen den "ide" at den kan rette sig op, når den er helt sammenfalden, således at i en eventuel nedtrykt sindstilstand, hvor kroppen hænger er der en sandsynlighed for at kroppen retter sig op - eller den ide at rette sig op dukker frem. Og således kan du gøre noget for at lette sindstilstanden og blive i bedre humør.

---

Og når den, der er trist og mismodig, ja depressiv, har øvet sig længe nok, varer lykkefølelsen så ved?

---

Jeg har på ingen måde sagt at det håndterer verdens-situationen, det ville være direkte dumt at påstå. Men jeg har givet udtryk for, at det er forbløffende hvad man kan gøre i en sådan situation ved at ændre kropsholdningen.

Med venlig hilsen,
Lars Peter

Hej Aert

Jeg synes du har misforstaaet Lars' indlaeg.

Lars starter jo netop med at skrive: Der er en lille ting du kan goere, ikke de store filosofiske dybder heller ikke noget religioest.

Idet Lars omtaler gaature som en god ting, skriver han jo netop, HVIS du bor i en by, han henviser ikke til Koebenhavn, det er kun et eksempel.

Men raadene er faktisk gode, afhaenger selvfoelgelig af, hvor svaer en grad depressionen er, men foeler man sig lidt "nede" er raadene slet ikke saa tosset.

Ellen

OK, Lars Peter!
Undskyld mig, men jeg forsøgte bare at grave lidt dybere.
På det overfladiske plan har du helt ret.... det har jeg selv prøvet !

Hej Ellen!
Som sagt, forsøgte jeg bare at grave lidt dybere, som du kan læse i mit svar til Lars Peter..... det lykkedes bare ikke

---

Men raadene er faktisk gode, afhaenger selvfoelgelig af, hvor svaer en grad depressionen er, men foeler man sig lidt "nede" er raadene slet ikke saa tosset.

---

Nej, hvis man er virkelig ulykkelig, så tror jeg ikke på, at man kan gøre det.
Man er nemlig så langt nede, så der skal kræfter uden for een selv i gang.
Jeg har en enkelt gang i mit liv haft en virkelig depression, og da hjalp ingen af disse fysiske øvelser , men kun hjælp fra GUD!

Hej Aert

Ok, men jeg mener ogsaa, og det skrev jeg vist ogsaa i mit indlaeg, at det kommer selvfoelgelig an paa i hvilken grad man er nede, er der tale om en dyb depression, hjaelper det selvfoelgelig ikke, men derimod, hvis man er lidt trist til mode, saa tror jeg fakktisk det er en god hjaelp.


Ellen

Ærten skrev:

---

OK, Lars Peter!
Undskyld mig, men jeg forsøgte bare at grave lidt dybere.
På det overfladiske plan har du helt ret.... det har jeg selv prøvet !

---

Hej Ært,

Det er da i orden, men hvis jeg skal grave dybere, så må jeg nok gå udover blot at tale om at rette kroppen op. Jeg har imidlertid set at det næste emne i dit radioprogram "Sene Samtaler" er emnet "Hvad skal der til for at gøre dig rigtig lykkelig?", og så kan jeg selvfølgelig godt forstå at du lige netop nu interesserer dig for noget dybere.

(Reference til radioprogram: http://www.senesamtaler.dk
Ugens emne: http://www.senesamtaler.dk/emner.htm )

Hvis vi bliver ved det kropslige i første omgang, så tror jeg at der er mere man kan gøre, nemlig fysisk aktivitet i al almindelighed - IKKE på højt sports-mæssigt plan - men blot sørge for at kroppen bliver rørt og sørge for at bruge sin krop fornuftigt når man f.eks. sidder foran computeren. Og kosten tror jeg også betyder noget, hvis man lever på burgers og pom fritter hele ugen er det ikke den mest sunde kost. Der må noget bedre til f.eks. masser af grøntsager. Dette er vel stadig ikke særlig dybt, men alligevel vigtigt, og betyder noget for ens velbefindende. Det er velkendte råd, som vi bliver tudet ørerne fulde af både af medierne og af velmenende mennesker, og vi "ved" at det er rigtigt eller gør vi???

Der ER en dybere mening i ovenstående. Og den dybere mening har noget med ansvar at gøre, idet man selv må påtage sig et ansvar for sit velbefindende. Man kan ikke bare skubbe ansvaret over på velfærds-samfundet og sundhedsvæsenet og blot regne med at disse instanser sørger for det hele. Disse instanser giver al den hjælp de overhovedet er i stand til, men de kan ikke gøre det man selv må gøre. Og man KAN selv gøre noget. Og alle de ovenstående råd er opfordringer til selv at gøre noget for det fysiske velbefindende, og det har vel så også en psykologisk velgørende virkning.

Der er en reel fare for at man bliver lullet i søvn af velfærds-samfundet. Vi bliver forkælet, og det er dejligt at blive forkælet, men hvis det kræver en ualmindelig kraft-anstrengelse at foretage sig noget på egen hånd, så må det være tegn på at man er passificeret lidt for godt og grundigt. Og her kommer ansvaret så ind igen, det nytter ikke noget at skyde ansvaret på pasificeringen over på andre, fordi så bliver det kun ændret hvis de andre ændrer sig og det kan man så vente længe på at de gør - måske ligefrem prøve på at lave om på de andre, hvilket som bekendt er frygteligt svært. Nej, der er ingen vej udenom, man må selv gribe fat, påtage sig et ansvar, og her er det vigtigt at man starter med at tage et ansvar som man rent faktisk kan bære, hvilket vil sige at man må tage fat der hvor man kan tage fat og så gå videre derfra. Gøre noget som er lidt svært - hvor man skal tage sig lidt sammen - fordi man nok ikke kommer uden om at skulle tage sig sammen, men tag IKKE for store mundfulde. Fordi lykke har også noget at gøre med at tingene lykkes for en, derfor må man gøre noget som KAN lykkes.

Med venlig hilsen,
Lars Peter