Jeg går og undrer mig.
Om 1½ år er det mig der skal undervise de danske elever i kristendomskundskab.
I mange år har man diskuteret kristendomskundskabs berettigelse som fag i folkeskolen. Som et af de "bløde fag" har det ikke haft den store betydning og det faglige har haft højsædet. Men i den seneste tid er det blevet heftigt debatteret, hvad det egentlig vil sige, at have kristendom i skolen. Og om det overhovedet skal hedde kristendom?
Fortalerne for navnet kristendom mener, at navnet er i overensstemmelse med fagets indhold, og at der jo undervises i religion i dansk kulturel sammenhæng.
Men i en tid, hvor flere elever er muslimer mener mange, at faget burde omdøbes til religion. I ligestillingens navn.
Dette kan også synes nødvendigt når man læser folkeskolens overordnede mål om at....:

"...gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse af andre kulturer...samt forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder, og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati." § 1. stk3.

I dag bliver langt hoveddelen af undervisningen lagt på den kristne tro. Først i de ældre klasser bliver andre religioner introduceret.
Men hvad med vores identitet? Er det vigtigt for den almene dansker, at bibeholde sin identitet i troen? Er det større mål ikke, at danne disse elever? gøre dem selvstændige og styrke deres moral og etik? Hvad er det lige præcis kristendommen har, som andre religioner ikke har at byde på når det kommer til spørgsmålet om mennesker imellem? Og hvad med filosofien?
Jeg er splittet. Sagtens kan jeg se fordelen i at lade alle religioner være lige i undervisningen. Sætte dem op mod hinanden, se forskelle og ligheder og herigennem få en forståelse for medmennesket. Men på den anden side; vi lever trods alt i et kristent land, og skal en integration igangsættes, må alle parter have kendskab til troen i Danmark - kristendommen.
Men gøres dette bedst ved, at lade kristendommen være dominerende?

Et andet problem med kristendomsundervisningen er retten til at fravælge faget. I Danmark er der ingen skolepligt. MEN der er undervisningspligt. Dvs. at fravælger forældre kristendomsfaget har de selv ansvaret for, at barnet bliver undervist i faget. Men sker dette? Næppe. Dog skal det siges, at der ikke administrativt bliver ført opsyn med, om barnet bliver undervist i faget.
Hvis faget ændrer navn til religion ville dette så have nogen indvirkning på fravælgelsen? Det ville nok virke mindre skræmmende på de muslimske forældre.

Endvidere beskrives faget således:
"Undervisningen i faget er hverken forkyndende eller gold kundskabsmeddelelse, men tager elevernes spørgsmål vedrørende menneskelivet alvorligt og viser en tydning heraf som først og fremmest er religiøs/kristen."

mvh
Dally

Hej Dally... godt at se dig herinde også... *S*

Jeg har læst dit indlæg, men er lidt i tvivl om, hvad det helt nøjagtigt er du vil have drøftet/have et svar på, så jeg ville sætte pris på om du ville konkretisere det lidt, måske bare med et enkelt spørgsmål eller et par linier

Hej Mr Dean*s*

Jeg ville egentlig bare gerne vide, hvad din og andres holdninger er til dette spørgsmål: Skal det hedde kristendomsundervisning, religionsundervisning eller noget helt tredje?
Og hvad er det præcist vi vil lærer disse elever i disse timer?

mvh
Dally

Forhåbentlig ikke at de skal have samme holdninger som os!!!!
Mht. navnet mener jeg at det nuværende skal ændres! Helt klart! Kald det religionsundervisning, teologi, eler hvad f***** du nu vil. Bare vi fjerner os fra det beskrivende ord for den nuværende såkladte undervisning!

Hej Dolly, ja jeg kan særdeles godt forstå, at du er splittet. Nu ved jeg jo ikke, som du
selv er personlig kristen, men for mig at se (jeg er kristen) er det at gøre alle religioner
lige gyldige det samme som at gøre dem alle ligegyldige.

Det er ikke primært et spørgsmål om vores kultur, etik, filosofi, rødder, velfærd, etc., men om evangeliets
udbredelse.

De af os, som mener at kristendommen, som den fremgår af bibel og trosbekendelse er sand,
(det er så det den har at byde på) må nødvendigvis mene, at de andre religioner ikke er det.

Derfor er det at være kristen for mig det samme som at tage missionsbefalingen alvorligt:
"Gå ud og gør alle folkeslag til mine disciple." Hvis det var mig, der skulle undervise børn,
ville jeg have det dårligt med ikke at måtte give udtryk for min egen overbevisning over for
børnene og at lære dem, hvad sandheden, vejen og livet er. Jeg ved ikke om det betyder så meget
hvad faget hedder. Da jeg gik i skole, hed det religion, men det var da kristendom vi lærte om.

Det er rigtigt, at integration af muslimerne er meget vigtig (første skridt må være at forsøge at stifte
venskaber) men det er nok ikke muligt at løse flere så store opgaver samtidig. Og der er sandelig
også hårdt brug for mission hos de mange danske kulturkristne og slet-ikke-kristne.
Ja, det er helt bestemt et stort ansvar at være lærer. Disse tanker blot til din overvejelse.

kristina

Hvad med Kristendomskundskab? Det er jo faget går ud på...

Lord Dean.
Se mit svar til dig under tråden "Nihilistiske konfirmander...." under Kirke og ( et eller andet ).

Hej Kristina

Jeg blev meget ryster over dit svar. Desuden viser det også, at du åbenbart ikke helt har forstået hvad jeg har skrevet.
jeg må under INGEN omstændigheder forkynde over for børnene. I værste fald kan jeg blive kaldt op på kontoret og blive beskyldt for indoktrinering!

Dermed ikke sagt, at jeg ikke må bekende mine egne holdninger for eleverne. MEN...det er meget vigtigt, at eleverne forstår, at det er mine holdninger, der er personlige for mig.

Mit arbejde består derimod i, at snakke med børnene om deres egne erfaringer i hverdagen, og belyse for dem, hvad biblen siger. I de ældre klasser bliver de andre religioner indblandet i disse spørgsmål.

Jeg er splittet fordi vi lever i et officielt kristent samfund og nødvendigvis må lære børnene hvad biblen står for. Men samtidig mener jeg, at andre religioner (især Islam) har fået en større betydning i Danmark. Hvad der er vigtigt i disse timer er, at lære eleverne at reflektere og vurdere. Tage stilling til moralske spørgsmål i hverdagen.

At kristendommen er sandheden for dig, er ikke ensbetydende med, at det er sandheden for alle andre, og at vi "bare ikke ved det endnu". Dét skal du, og især som kristen, have respekt for. Det skal jeg, og især som lærer, have respekt for.

Integration bygger på forståelse og respekt. Missionærer du i et klasseværelse er begge forsvundet i din "sandhed".

Mvh
Dally

Svar på:

---

At kristendommen er sandheden for dig, er ikke ensbetydende med, at det er sandheden for alle andre, og at vi "bare ikke ved det endnu". Dét skal du, og især som kristen, have respekt for. Det skal jeg, og især som lærer, have respekt for.

---

Hm... det lugter langt væk af at det ene kan være lige så sandt som det andet. Men det er jo i hvert fald ikke sandt. :-)

De trosretninger og religioner der hævder at være "absolutte" - herunder kristendommen og Islam udelukker hinanden som sande, i det de hver især gør krav på selv at være sandheden

Som kristen vil jeg derfor afvise enhver lære om at det ene kan være sandheden for dig, mens noget andet kan være sandheden for mig. Der findes kun én sandhed om hvem Gud er.

Det giver da muligvis et integrationsproblem, men jeg er dybt uenig i at løsningen skulle være at sige, at alt kan være sandt. Er kristendommen korrekt er alle andre trosretninger baseret på løgn. Sådan er det! Og det bør eleverne lære. De skal ikke forgøgles at alt kan være sandt.
De må så selv tage stilling til hvad de tror er sandheden, men de skal også vide, at når de vælger at tro noget forskelligt vil det engang (f.eks. efter døden) vise sig, at nogle af dem baserede deres liv på en løgn. Det er virkeligheden - og den må de lære at forholde sig til.

Jeg tror i øvrigt at vi får bedre mennesker ud af vores børn og unge ved at give dem nogle absolutte værdier i stedet for nogle meget flydende værdier. Men det er selvfølgelig nemmere at sige at alt er sandt.... Det er en fremragende løsning for dem der ikke vil eller tør rode sig ud i konflikter.

Så til Dally og andre lærere:
Lær eleverne at der kun findes én sandhed. De må selv finde frem til hvordan sandheden er, men der er kun én sandhed. De skal behandle hinanden med respekt uanset hvilket valg den enkelte har truffet, men de skal ikke tro og sige at alt kan være lige godt.

Med venlig hilsen

Carsten "Missio" Mikkelsen

PS: og så må I da godt lige hilse eleverne fra mig, og sige at jeg tror, at den kristne Gud er den eneste sande Gud - og at jeg dermed tror, at alle der ikke tror på denne Gud har taget fejl og en dag vil få sig noget af en dukkert.

Det betyder bare at jeg i endnu højere grad er nød til at afspejle den kærlighed Jesus har vist mig, så alle andre kan se hvilken god og kærlig Gud det er der har patent på sandheden. Det kan altså ikke nytte at jeg farer frem med skæve ansigtsgrimasser, mobning eller vold. I stedet må jeg - som Jesus - møde mine medmennesker med respekt, og samtidig igennem ord og handling fortællem om den Gud, der er den sande.

Det kan godt være at kristendommen udelukker islam, som sandt, men før du dør kan du umuligt være sikker på at det netop ikke er islam som er sandheden, eller noget helt trdje for den sags skyld.
Hvorfor skulle man dog også missionere for børn? Det synes jeg er den direkte måde til at skabe forkvaklede troende eftersom de, i den alder, ikke har en jordisk forudsætning for at få et sundt forhold til K.

---

Hvorfor skulle man dog også missionere for børn? Det synes jeg er den direkte måde til at skabe forkvaklede troende eftersom de, i den alder, ikke har en jordisk forudsætning for at få et sundt forhold til K.

---

Først og fremmest fordi børn også har ret til at have Gud som far, og Jesus som bror og frelser!

For det andet: Jeg har løbende haft kontakt til børn igennem børne- og juniorklubber, og de kan lære os voksne meget. De virker ikke forkvaklede - tvært imod. De har en tillid til Gud som er misundelsesværdig for os andre - hvis ikke det var fordi vi ifølge de ti bud ikke skal være misundelige :-)

Jeg har oplevet børn, som igennem den kristne tro har fået hjælp og trøst i at f.eks. deres afdøde søster, mor (eller marsvin) nu var sammen med Gud. Kristendommen havde givet dem en platform til at kæmpe sig igennem en krise - selvom de kun er 8 - 10 år gamle. Særligt husker jeg én, som sad og bad til Gud midt under en fødselsdagsfest i klassen, fordi hun pludselig huskede på en afdød slægtning, og blev ked af det. Så bad hun til Gud om hjælp til at komme i godt humør igen.

Er det ikke godt at give børn, sådan en platform, der kan bære igennem svære tider? Bliver børn ikke først forkvaklede når de mangler den platform?
De har altid Gud med sig. Han er aldrig på arbejde, optaget af avisen, tøjvasken og alt det andet som forældre går og laver. Gud er der. Han vil lytte og handle. Det tror børnene på. Og de erfarer at det er rigtigt.

Børn har også brug for fast grund under fødderne. Vil du hellere lade dem tilbage med flere spørgsmål end svar? Det, der gør både børn og voksne til selvstændige, trygge og velfungerende mennesker er vel netop det at have nogle faste værdier, som man kan handle og reagere ud fra, når tingene spidser til.

Det er ikke tilfældigt når Jesus siger:

---

"Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det"
Markusevangeliet Kap. 10 vers 14

---

Hvorfor siger Jesus det? Jo - netop børn kan tro, det er os voksne der har svært ved det. Derfor skal vi modtage Guds rige på samme måde som børnene: I tro og tillid.

---

Det kan godt være at kristendommen udelukker islam, som sandt, men før du dør kan du umuligt være sikker på at det netop ikke er islam som er sandheden, eller noget helt trdje for den sags skyld.

---

Jo - jeg ved at Gud er sandheden. Det har jeg erfaret gennem mange år sammen med ham. Men det skal man selv have erfaret for at forstå. Det er sådan en slags hemmelighed som kristne har sammen, og som ikke KAN deles med andre.

Med venlig hilsen

Carsten "Missio" Mikkelsen

Selvfølgelig har børn også ret til at have etforhold til Gud og Jesus, hvorfor lige netop dem?
Du siger at du har erfaret at netop Kristendommen er den rigtige... Tjaa.. Jeg tvivler ikke på at der i historiens løb har været enkelte som mener at have hørt Gud tale til dem under bøn, men jeg tvivler meget stærkt på at det er andet end virkning af at de har haft tid til at sidde for sig selv og tænke over tingene.
Mht. børnene... Hvordan er de kommet til at kende Gud? Man kan udlægge kristendommen på en meget romantiseret måde og ensidigt men hvis børnene KUN har hørt om den kristne Gud kan man vel betvivle hvor meget tro der ligger i deres bøn.
Det er da også klart at børn har brug for fast grund under ders fødder, men hvad sker der når deres klassekammerater begynder at drille dem med deres tro og senere når venner begynder at kunne gennemskue de huller der findes i alle religioner? Så braser deres verden sammen fordi deres årelange ven pludselig ikke er andet end indbildning!

---

Selvfølgelig har børn også ret til at have et forhold til Gud og Jesus, hvorfor lige netop dem?

---

Fordi børnene er elskede af Gud og Jesus!
Bemærk at alle andre stiller krav om egen fortjeneste for at blive frelst. Du skal gøre dit og dat, så kan du enten være sammen med gud eller blive en gud.
Om den kristne Gud siges det at: således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Joh 3,16 - Joh 3,17
Gud gjorde det der skulle gøres. Simpelthen fordi han elsker alle børn (og voksne). bedre og mere tryg grund gives ikke.

---

men hvis børnene KUN har hørt om den kristne Gud kan man vel betvivle hvor meget tro der ligger i deres bøn.

---

Hvorfor det? Selvom man ikke har kendskab til alle sportsgrene i verden kan man vel godt af et ærligt hjerte tro at stangspring er det bedste. Jeg kunne også vende det om. Jo mindre du ved om andre sportsgrene, des mere tror du at stangspring er det bedste.

Og det kan jo så bringe mig frem til en defination på ordet "tro". Jeg fornemmer at du bruger ordet i forbindelse med en "tankevirksomhed om hvem Gud er" eller teologi. Når jeg som kristen bruger ordet tro, betyder det "at komme til Gud" / "at have tillid til Gud".
Jeg tror børn har den form for tro. Ikke store teologiske tanker, men tillid. Vi kan også kalde det for tiltro. Jeg tror også at vi er født med den tiltro til Gud. Men i løbet af årene bliver tilliden forvansket af synden. Vi bliver pubertetsbørn over for vores himmelske far. Vi er mistroiske overfor hans beslutninger, og vi ønsker at gå vores egne veje.

Men fra fødslen kender børnene Gud. Jeg ser det nok temmelig omvendt i forhold til dig. Du mener nok at vi lærer børnene at kende Gud. Jeg mener vi er gode til at lære børnene at glemme Gud. De kender ham allerede, men vi har travlt med at fortælle dem at de skal glemme Gud og se sig omkring, for der kan jo også være andre. Hvorfor skal vi tage det fra dem de fik med fra fødslen? Fordi vi selv gør oprør mod Gud (opfører os som pubertetsbørn overfor vores himmelske far)

Debatten her kører på problemet i at prædike for børn. Jeg ser absolut ikke andre problemer i det, end det problem vi selv skaber, fordi vi har travlt med at gøre os uafhængige af enhver form for autoritet der kan kræve at vi lever på en bestemt måde. Det er ikke børnene der er problemet. Det er dig og mig, og vores oprør mod Gud.

---

Det er da også klart at børn har brug for fast grund under ders fødder, men hvad sker der når deres klassekammerater begynder at drille dem med deres tro og senere når venner begynder at kunne gennemskue de huller der findes i alle religioner? Så braser deres verden sammen fordi deres årelange ven pludselig ikke er andet end indbildning!

---

Nu er jeg jo selv én af dem du skriver om. Jeg blev mobbet ud af skolen, og måtte skifte skole midt i femte klasse. Det har selvfølgelig haft nogle omkostninger for mig, at jeg fik den behandling i barneårene. Men var det min tro der var problemet? Nej, det tror jeg ikke. Jeg var bare nem at skille ud i forhold til de andre. Ligesom Hitler skilte jøderne ud. Det er godt for en leder at have nogle der kan udnævnes til fælles fjender.

Problemet bestod i forældre, der ikke ønskede at acceptere at nogle af deres medmennesker havde forskellige holdninger til livet. Derfor gjorde de INTET for at lære deres børn om almindelig accept af andre. Det må så være udfordringen til både lærere og forældre, at de skal lære børnene at leve side om side med hinanden. Var det ikke mig det var gået ud over, var det jo en anden. En med hjemmesyet tøj f.eks.

Derfor ser jeg ikke troen som et problem i forhold til mobning.

Og senere hen har mange prøvet at stille spørgsmål ved min tro. De har forsøgt at gennemhulle den, men det er ikke lykkedes for dem endnu. Min verden står stadig ganske fint. For der findes jo faktisk ikke noget som helst der beviser at jeg har taget fejl. Selvfølgelig findes der ganske gode spørgsmål, som jeg ikke lige kan svare på, men det er ikke spørgsmål der på nogen måde har afgørende betydning for sandhedsværdien af den kristne tro.

Med venlig hilsen

Carsten "Missio" Mikkelsen

Hej Andreas 19 !
Lige en ting: Jeg er ikke kristen fordi jeg har hørt Gud tale til mig, eller set Jesus.
Jeg har brugt adskillige år på kritisk at gennemgå Bibelen (som også er et historisk kildeskrift) for at finde ud af, om indholdet kunne have sin rigtighed. Har du selv haft tid og lyst til at gøre dig den ulejlighed, som du jo foreslår i slutningen
af dine indlæg ?
Det gamle testamente, som er skrevet længe inden Kristi fødsel, indeholder
en del profetier med detaljer om Jesu komme. Disse profetier er gået i opfyldelse ved Jesu fødsel, liv, lidelse og korsdød, og genopstandelse. Det styrker unægtelig
profetiers sandhedsværdi, at de går i opfyldelse, synes du ikke ?
Bare til din overvejelse.
Og med hensyn til de drillerier, som kristne børn kan komme ud for: Jeg er
ikke bekymret, man kan klare en del, når man har Jesus til bror og kan gå til ham med alle sorger og glæder, og opleve at blive bønhørt. Jeg tror, at de kristne
børn, som du tror det er synd for, kun findes i din egen fantasi !

kristina

Hej igen Andreas19, jeg kan se, jeg skulle have læst missios svar til dig, inden
jeg røg i tasterne, for han er jo faktisk en, der har haft problemer. OK !
Der er heller ingen der har lovet et problemfrit liv, selv om man er kristen.

Men verden braser ikke nødvendigvis, fordi man skifter skole, og som det fremgår
var det ikke troen, der brasede !

Så igen: Jeg synes der er mere grund til at beklage de de mobbende kammerater.

kristina

Nej, det findes ikke noget gudsbevis hvorfor man ikke kan være 100% sikker på at man har valgt rigtigt - og dog, for hvis man TROR, så kan man være godt 100% sikker. Alle trosretninger/overbevisninger bygger på tro, det være sig kristendom, islam ateisme/videnskab osv... normalt bygger de på filosofiske eller "åbenbarede" idé og skrifter. Derved adskiller kristendommen sig dog ved at have en historisk begivenhed som omdrejningspunkt.

At missionere blandt børn kan jeg ikke se noget forkert i (dog mener jeg ikke det skal foregå i skolen). Det ville jo være at sige, at voksne ikke må snakke med deres børn om hvordan verden er skruet sammen. Du vil vel heller ikke en dag når dit 8-årige barn kommer og spørger om hvor mennesket kommer fra, begynde at komme med 120 forskellige forklaringer på det for ikke at indoktrinere dit barn. For det første kan du sikker ikke (huske) alle de forskellige forklaringer der findes på spørgsmålet. For det andet mener du sikkert at netop én af den er mere sand end de andre, hvorfor det vil være naturligt at skippe de "usande" forklaringer. For det tredje, så forventer barnet sikkert at få ét svar, og ikke valget mellem 120 forklaringer. Børn spørger for at få vished (de trækker på de voksnes erfaringer på livet), de forventer ét svar.

Så skriver du at det skaber forkvaklede troende... det tror jeg som ikke... Ingen bliver frelst af andres tro, og derfor må børnene selv på et tidspunkt i deres liv gøre op med sig selv om de tror eller ej. Hvis det de lærer ikke har svaret til det de oplever i deres eget liv, så er det en forkvaklet tro, og så vil de givetvis ikke komme til tro, men finde et andet svar, fx i videnskaben.

Hej LD

helt og holdent ganske enig........

Missio

Hej Missio.
Jeg tror at du har misfortolket det jeg skriver om "... men hvorfor lige dem?" Det er skam ikke børnene jeg mener men Gud og Jesus. Jeg beklager at jeg kom til at udtrykke mig så tvetydigt.

Tjaa, du har ret i at vi opfatter børns kendskab til gud forskelligt.. At børn har større tiltro støtter jeg, da de ikke har prøvet at blive svigtet endnu men at de er født med kendskab til Gud kan jeg ikke støtte af den simple grund at det første der kom over deres læber enten burde være "gud' eller "jesus".

Du skriver at ens uvidenhed ikke nødvendigvis er en ulempe for troen på Gud men hvis børnene ikke har hørt om andre er det vel tvivlsomt om de har taget et valg ( dvs. valgt at være kristen ).

Mht. det du skriver om at det bare ville være gået ud over en anden hvis det ikke lige havde været dig - helt klart!
Personligt tror jeg ikke på at man kan ( eller bør ) opdrage børn så strengt at de ikke mobber i deres ungdom, for børn er af natur trodsige - det er en del af deres natur at løsrive sig fra forældrene og at gøre et forsøg på det samme med samfundets værdier. Opdrager man dem så strengt at de ikke gør dette får man ikke børn men snarere robotter.
Tro ikke at jeg synes om mobning - har selv kendt en del til emnet.

Mht. spørgsmålstegnene ved din religion:
At du ikke har mødt nogle endnu som var i stand til at modbevise din tro kan vel hænge sammen med at du ( som kristen ) ikke kan se på modargumenterne objektivt og træffe en logisk sammenslutning. Såvel som kritikere evt. ikke er i stand til at gennemskue den kristelige hemlighed kan det jo også gælde at kristne evt. ikke er i stand til at gennemskue den logiske hemlighed, nemlig den at chancen for at Jorden blev skabt ved Big Bang er betydeligt større ( set med logiske øjne ) end at et overnaturligt væsen skulle have sat os her.

Venlig hilsen
Andreas

Hej Kristina..

Har du selv haft tid og lyst til at gøre dig den ulejlighed, som du jo foreslår i slutningen
af dine indlæg ?

Nu er jeg jo kun 19 år så, nej. Jeg har endnu ikke læst bibelen igennem med kritiske øjne, men har derimod sat mig ind i religionsfilosofi, som jeg mener er en forudsætning for at få et sundt forhold til enhver religion.

Det styrker unægtelig
profetiers sandhedsværdi, at de går i opfyldelse, synes du ikke ?

Jo, helt klart! Men det skulle nu heller ikke være så svært at få samtlige profetier i Bibelen til at gå i opfyldelse hvis man udelader evangelier og andre skrifter, som det skete da den officielle bibel blev lanceret for et par århundreder siden. Jeg kan også udgive alle Nostradamus profetier som er gået i opfyldelse i en bog, men gør det ham mere sandfærdig end hvis jeg udgav en bog med både de profetier som er gået i opfyldelse og de som ikke er?

Jeg tror, at de kristne
børn, som du tror det er synd for, kun findes i din egen fantasi !

Det er jo et spg. om èns tiltro til den fornyede styrke man får via kristendommen. Tror personligt ikke at noget i verden kan gøre en immun overfor mobning. At du er kristen betyder jo ikke at du ikke bliver ked af det hvis dine kollegaer kommer med nedsættende bemærkninger hver dag igennem længere tid, og her er det værd at bemærke at børn er værre end voksne!

Venlig hilsen
Andreas

Jeg tvivler skam ikke på at selv den bedste forælder vil komme med et svar vedkommende finder rigtigt, af ren og skær dovenskab, men som Missio beskriver at en lille pige græd til en fødseldsdag.... Tror du at hun var gammel nok til at have truffet sit eget valg?? Eller var der egentlig tale om et valg overhovedet? Hun var, sikkert, blevet fortalt at Gud var almægtig og en mægtig flink gut som var venlig hele tiden. Tjaa... Hvis det var den eneste gud hun havde hørt om og var meget ked af det er det da forståeligt nok at hun bad, men samtidig skal der ikke lægges mere i hendes bøn end hvis hun var kommet til Missio selv og havde bedt om en så banal ting som opmærksomhed og trøst.

Venlig hilsen
Andreas

Du kan have læst/hørt bibelen 1000 gang og ikke tro. Troen er ikke et valg, men den kan fravælges. Troen kommer af det der høres, hvis det altså er Ordet du hører. Du bliver aldrig troende ved at vælge at tro. Troen er noget Helligånden giver dig, hvis du åbner dig for den. Du behøves altså ikke være en bestemt alder eller have en bestemt IK(IQ) for at være troende, og derfor kan små børn også tro, vel og mærket på lige fod med voksne. Børn har måske bare lidt lettere ved at åbne sig for Helligånden, da de endnu ikke har set/oplevet så meget af verdens ondskab, som er med til at gøre folks hjerte hårde, og dermed bliver det sværere at åbne sig for Helligånden.

Da man skulle bestemme hvad der skulle bestemme i den "officielle Bibel" så valgte man alle de skrifter, som var skrevet af de disciple som Jesus selv udvalgte samt Paulus' skrifter. Der er altså tale om førstehånds vidnesbyrd om Gud/Jesus. Det man fravalgte var diverse skrifter udarbejdet af tilfældige kristne, som ikke personligt har mødt Jesus, men som mente de havde noget vigtigt at sige. Der var mange af den slags skrifter i omløb allerede i år 350. Og for at skrifterne ikke skulle arbejde sig væk fra Ordet, så valgte man at lave en samling af skrifter (Bibelen), som skulle være kernen i troen, og det har disse kanoniske skrifter så været lige siden.

Du skriver, at kristne ikke er i stand til at se på modargumenter mod kristendommen objektivt. Men du lader til at glemme, at der ikke er nogen neutral grund... eller hvor mener du denne er?

Og angående det med børn og deres valg af tro, så læs mit svar andetssteds i denne tråd

---

Hvad med Kristendomskundskab?

---

Det mener jeg også det hed, da jeg trådte mine sko i folkeskolen for godt 6 år siden, men det kan jo være lavet om siden. Hvem ved?

Kristian Rasmussen
admin

Hej

Jeg tænkte også blande mig i debatten.

missio, du skriver et godt inlæg. Men jeg undrer mig over nogle ting.

Du skriver at lærerne skal lærebørnene at der kun findes én sandhed. Tror du ikke et barn på 8-9 år der ikke tænker kritiskt vil spørge læreren hvilken sandhed det er? Hvad skal læreren sige? Og hvor går grænsen for indoktrinering?

Du skriver videre, at man skal lære børnen nogle absolutte værdier. Hvordan kan man tale om absolutte værdier og tro i samme sætning. Tro har intet med absoluthed at gøre!
Forklar gerne hvordan dine argumenter praktiskt kan gennemføres i en 2. klasse i kristendomkundskab

Husk dine argumenter om at der kun finde én sandhed. Og husk endelig at det er olovligt at indoktrinere børn i skolen.

Kan vi forvente at et barn i ung alder kan tænke kritiskt?
Langt de fleste voksne deltager i denne diskussion kan ikke tænke kritiskt. Hvordan kan vi så førvente at et barn på 7 år skal gøre det?

mvh

joppe


Hebr 11:1
"Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses"

Hej Nardus.

Øhh.. Jeg er ikke helt sikker på hvad det er du gerne vil diskutere?

Hvem siger, at jeg har lagt et indlæg til debat? Det kunne jo også være, at indlægget var lagt som en oplysning!

Kristian Rasmussen
admin

---

Du skriver at ens uvidenhed ikke nødvendigvis er en ulempe for troen på Gud men hvis børnene ikke har hørt om andre er det vel tvivlsomt om de har taget et valg ( dvs. valgt at være kristen ).

---

Som Lord Dean anfører et andet sted i denne tråd, er det slet ikke en bibelsk tankegang at vi skulle kunne vælge at være kristne. Vi kan der imod vælge det fra. Selvom du i dag besluttede dig for at blive en kristen ville du ikke bare blive det ved at sætte dig ned og tænke over tingene. Først skal Gud have lov til at arbejde i dig. Troen er i følge bibelen noget Gud giver til os. Men vi kan vælge at sige nej tak! Vi kan vælge at lade være med at lade Gud arbejde i os.

Jeg mener derfor fortsat at du er forkert på den, når du mener børn skal tage et bevidst valg. Det er stadig mit udgangspunkt at børnene har den rette tro, men at de nemt mister den hen ad vejen.

---

at de er født med kendskab til Gud kan jeg ikke støtte af den simple grund at det første der kom over deres læber enten burde være "gud' eller "jesus".

---

Det hører jo også med til billedet at børn også er syndere - som alle andre mennesker. Det betyder at f.eks. egoisme også er en del af den medfødte arv. Og den vinder når børnene skal sige deres første ord. Derfor er det første de fleste børn sige: mam-mam. Frit oversat til: jeg vil ha' mad - NU :-) Selvom børn har tillid til deres jordiske forældre er det jo heller ikke ord som mor eller far, de først lære at sige. Det er jo netop "mam-mam" og senere "hej" og "nej". Jeg kan altså ikke lige følge dit argument her.

---

at chancen for at Jorden blev skabt ved Big Bang er betydeligt større ( set med logiske øjne ) end at et overnaturligt væsen skulle have sat os her.

---

Prøv at læse artiklen Kan Gud bevises? af Leif Andersen. I artiklen finde du bl.a. citater af fysikeren Stephen Hawking, der selv tror på et Big Bang. Og overvej så lige det der med hvad der er størst chance for........

Med venlig hilsen

Carsten "Missio" Mikkelsen

Hej Andreas19 - jeg har tænkt på dit slogan: "Husk at være kritisk over for alt ..."
Jeg ved ikke rigtig - hvis vi hele tiden bare studerer menukortet, og ikke tør indtage nogen af retterne, for hvis der nu var noget i vejen med dem, så ender vi vel med
at dø af sult ?
.
Det er da helt sandt, og meget vigtigt at huske, at vi ikke skal sluge noget råt. I bibelen står der, at vi altid "prøve ånderne" - der var den gang, og er fortsat, masser af vranglærere og falske profeter.

Men jeg tror ikke det er farligt en gang imellem at læse og lytte med den forhånds-
indstilling, at det er siges og skrives kan være sandt og rigtigt. Altså tage imod det,
tygge det igennem synke det, og give det en chance. Så kan vi altid senere skille os af med det, hvis vi skulle fortryde ! Den evige skeptiker, som er kritisk over for ALT af princip, har nok vanskeligt ved at modtage ny viden. Det er ikke let at
lægge gaver i knyttede hænder.

kristina

re: hvis vi hele tiden bare studerer menukortet, og ikke tør indtage nogen af retterne, for hvis der nu var noget i vejen med dem, så ender vi vel med
at dø af sult ?

Det har du da ret i og jeg siger heller ikke at vi ikke skal tage godt for os, men bare at vi skal se om det er okay det værterne disker op med..
Det med at man kan vælge at tro på noget og melde sig ud igen hvis det ikke lige viste sig at være hvad man havde forventet synes jeg er en dårlig ide, da det både kan være svært og følelsesmæssigt dyrt at komme ud af ting igen.
Nej, hellere være langsom i optrækket og så ende med at træffe den rigtige beslutning....
Men så igen... Det er bare min personlige indstilling....

Venlige hilsener
Andreas

Ingen siger jo at man skal komme til tro ved en pludselige åbenbaring. Bibelen taler vist nok lige så meget om det at komme til tro som en proces, så der skulle vist være tid til at tænke sig om - det har jeg da i hvert fald selv oplevet.

hej missio
"Er kristendommen korrekt er alle andre trosretninger baseret på løgn. Sådan er det! Og det bør eleverne lære. "

"PS: og så må I da godt lige hilse eleverne fra mig, og sige at jeg tror, at den kristne Gud er den eneste sande Gud - og at jeg dermed tror, at alle der ikke tror på denne Gud har taget fejl og en dag vil få sig noget af en dukkert"

Øhhhh...hvad skal jeg sige til de muslimske børn i klasseværelset?

eller...mere interessant...hvad ville DU sige til dem? at de lever på en løgn? at de ender i helvede?
Kan love dig på forhånd du ikke bliver særlig populær....

Kan én subjektiv sandhed ikke hentes fra forskellige tros-retninger?
Hvad så hvis man vælger at tro på sig selv...måske kalde sig Satanist..
Kan du som kristen vel ikke acceptere?

mvh Dally

Hej Dolly !

Du skriver en ting, som jeg så gerne ville have uddybet, så jeg kan forstå det,
for jeg har hørt sætningen før - fra andre.
Du skriver: "Kan én subjektiv sandhed ikke hentes fra forskelllige trosretninger."

En subjektiv sandhed ???

Hvordan kan en sandhed være subjektiv, hvis den handler om noget som helst andet end én selv ? Det kan jeg ikke forstå - jeg synes det er lige så umuligt som at sige, at hvis en person siger, at Anders Fogh er statsminister, og en anden, at det er Anders And eller Brixtofte, så har de hver deres subjektive sandhed ?

En kristen tror på vores trosbekendelse, og tror, at Gud, (Faderen, Sønnen og Helligånden) findes, som objektiv sandhed, om så der ikke eksisterede ét eneste
menneske, som troede på det.

Mht forkyndelsen i skolerne - det nok ikke lovligt. Men det må da være
i orden så at tie stille med egentlig forkyndelse og blot forklare eleverne, hvad de
forskellige religioner står for ?

Direkte adspurgt må det vel også være i orden at forklare, hvad man selv tror, hvis man tror noget ? Det fører ganske rigtigt ikke altid til popularitet, (det er vel heller ikke det man bliver lærer for at sole sig i ?) men af og til måske til respekt. Og undren. En undren der for nogen kan være begyndelsen til at en og anden får lyst til en gang i livet at se nærmere hvad den kristne tro egentlig handler om.

Og det med at tro på sig selv ? Ja det er der jo mange der gør. Det må vi tage
til efterretning. Men du kan nok ikke finde nogen kristen, der turde anbefale den
trosretning !.

kristina

Hej Kristina!

Først vil jeg gøre dig opmærksom på at personen der startede den her debat heder DALLY og ikke Dolly. Det er kun en bogstav forkert, men jeg syns man kan vise respekt og kalde folk deres rigtige navn.

Du skriver et godt indlæg, men jeg vil tillade mig at kommentere nogle ting.

Subjektiv sandhed. Du siger du ikke kan forstå at noget er subjektiv sandhed når den handler om noget andet end én selv. Her udgår jeg fra at du mener at det, der ikke er subjektiv sandhed er objektiv, absolut sandhed.
Lad mig forklare min mening om det. Vi kan godt bruge dit eksempel med statsminister Anders Fogh.

Hvis vi idag spørger en tilfældig dansker hvem der er statsminister vil personen nok sige Anders Fogh. Hvis vi spørgte 10 andre ville vi nok få det samme svar. Er det så en absolut sandhed at Anders Fogh er statsminister?
Hvad hvis vi hade stillet spørgsmålet for et år siden? Ville svaret være Anders Fogh? Hvis vi stillede spørgsmålet for 20 år siden ville vi få et tredie svar...og vi kan blive ved.
For at vi ikke skal kede os så kan vi tage turen til Sverige og spørge hvem der er statsminister. Tror du de vil svare at det er Anders Fogh? Vi kan også gå 10, 20, 30 år tilbage i sverige og spørge. Vi vil få en masse forskellige svar.

Vil du så mene at det er objektiv, absolut sandhed at Anders Fogh er statsminister?

Det kan godt være at en gruppe mennesker på et tidspunkt har en fælles subjektiv sandhed. Det betyder ikke at den sandhed er objektiv og absolut.


Du skriver:
**"En kristen tror på vores trosbekendelse, og tror, at Gud, (Faderen, Sønnen og Helligånden) findes, som objektiv sandhed, om så der ikke eksisterede ét eneste
menneske, som troede på det. "

Det er en fælles subjektiv sandhed for de kristne der lever idag. Det betyder ikke at det er en objektiv absolut sandhed for alle mennesker der har levet, lever og vil leve.

**"Mht forkyndelsen i skolerne - det nok ikke lovligt. Men det må da være
i orden så at tie stille med egentlig forkyndelse og blot forklare eleverne, hvad de
forskellige religioner står for ?"

Er det ikke det Dally har sagt hele tiden? Man skal informere eleverne hvad de forskellige religioner står for, og lade være med at komme med egne holdninger. Og hvis man skal informere om forskellige religioner, hvorfor kalde faget kristendom?


**" Direkte adspurgt må det vel også være i orden at forklare, hvad man selv tror, hvis man tror noget ?......En undren der for nogen kan være begyndelsen til at en og anden får lyst til en gang i livet at se nærmere hvad den kristne tro egentlig handler om. "

Hvor går grænser for at forklare hvad man selv tror på og på at forkynde? Det er børn der ikke tænker kristisk der skal lytte til hvad læreren siger.
Det er rigtigt at en undren kan være begyndelsen til at nogle kan få lyst at se nærmere på religionen. Det er nok meningen med at man underviser om forskellige trosrettninger.

Hvem siger at alle lærere er kristne? Hvad ville du sige om dine børns lærere i kristendom var satanist? Ville du bruge samme argumenter? Syns du det ville være i orden at en satanist forklarede din børn på 8-9 år om hvor god satanisme er i forhold til andre religion.

Mht til at tro på sig selv kan man undre sig hvad jesus gjorde. Hvis han ikke troede på sig selv kunne det godt være han fik nogle problemer. ;oD

Hej Joppe !

Tak for dit indlæg - jeg vil tænke over det og prøve at vende tilbage på et senere tidspunkt.

---------------

Hej Dally,

Undskyld at jeg stavede dit navn forkert, det var en regulær tastefejl. Jeg er ked af, hvis du eller Joppe eller nogen anden har opfattet det som mangel på respekt
:- (
kristina

Hej Kristina...

Ingen onde tanker herfra...er da bare glad for du ik mener jeg skal sammenlignes med et får..hehe

Takker da lige Joppe for at svare på mine vejne.
Har desværre ikke altid mulighed for at svare hurtigt nok på indlæg.
mvh Dally

Svarer på dette indlæg uden at have læst de andre svar der er kommet...

Min holdning til kristendomsundervisningen er;
for det første bør navnet ændres til religionsundervisning (som det hedder i de størrer klasser).
for det andet bør undervisningen gå på forskellige religioner (fx kristendom, islam, buddisme, hinduisme, wicca, satanisme, asatroen og hvad der ellers findes af religioner. Ok såsom wicca vil nok ikke komme på tale, hvis dette ikke er børnenes ønske, da det ikke er en anerkendt religion, men syntes der bør undervises i alle godkendte religioner).
Børnene skal selv kunne komme med forslag til hvilke religioner de ønsker at høre om.
Der bør være mulghed for foredragsholdere om de forskellige religioner, for at sætte børnene mest muligt ind i de forskellige religioner.
Undervisningen skal fortsat være valgfri.

Kan disse (eller lignende kritier ikke fastsættes/overholdes syntes jeg at kristendomsundervisningen bør fjernes fra skoleskemaet.
Syntes et sted inderst inde kristendom/religionsundervisning bør fjernes helt fra skoleskemaet, da jeg mener det bør være forældrenes opgave at informere sine børn om hvilke former for religioner der findes.

Grunden til disse kriterier og holdninger (og forbehold) jeg kommer med over for kristendomsundervisningen, er at jeg mener det er meget forkert at pådutte børnene kristendommen som det eneste valg af religion.
Ja kristendommen er den mest udprægede religion i Danmark, men at kalde det for den danske religion mener jeg er meget forkert, da flere og flere vælger kristendommen fra (jeg selv er en af disse).
Jeg mener det mere er uddannelsesstedet (skolen) og forældrenes pligt at oplyse børnene om de forskellige trosretninger, så børnene selv kan danne deres verdenbilled og deres egen tro...

Det er en del af min religion/tro at lære om andre religioner og at sørge for min datter (og muligvis kommende børn) er oplyste om de forskellige former for tro der findes.

Jeg ved godt at nogle mener at deres tro og sandhed er den eneste rigtige og at der ikke findes andre og derfor skal man undervise i kun dette, da alt andet vil være unødvendigt...
Dette mener jeg ikke...

Jeg vil sørge for at min datter vokser op med en bred viden om alle de religioner det vil være mig muligt at lære om.
Ok indrømmer at det ikke kan undgås at hun vil blive påvirket af at jeg er heks, taget i betragtning af at jeg lever et liv hvor engle, ånder og andet "overnaturligt" er en narturlig del af hverdagen, engle og ånder er tit på besøg og dem har vi tit kommunikation med, derfor kan det ikke undgås at hun vil blive påvirket...
MEN jeg vil opfylde den pligt jeg mener jeg har som mor, og oplyse hende om alle andre religioner, fx kristendommen og islam.
Når min datter så bliver gammel nok til at kunne tage beslutninger om sin tro (forstå mig ret) og hun vælger for eksempel at blive kristen, vil jeg respektere dette og acceptere det 200%, for der vil det være hendes sandhed. Det samme vil jeg gøre hvis hun vælger en hvilken som helst anden religion, det er hendes liv, hendes sandhed og den hverken kan eller vil jeg ændre på.

Denne måde jeg vælger at opdrage min datter på, er den måde jeg et sted mener alle bør opdrage deres børn på, for mener helt klart barnet SELV skal have lov til at vælge hvad der er deres sandhed...
At pådutte dem fx kristendommen som det er nu, er en fejl og vil (hvis det ikke er barnets sandhed at være kristen) få forfærdelige følger for barnet, for det vil gøre at det tvinges til at tro på noget...

Kan huske jeg læste et sted på siden at ingen skal tvinges ind i guds rige, man skal gå frivilligt.
Ved det at kristendommen pt nærmest bliver tvunget på børnene bliver de jo også tvunget ind i det og kommer ikke af egen fri vilje....
Det er forkert...

Det var sårn kort (og temmelig forvirrende) min holdning til kristendom/religionsundervisningen i folkeskolen...

Jeg er enig meget hen ad vejen i det du siger, at det skal være børne selv der bestemmer, og dermed også bliver døbt på troen.

At det er forældrenes ansvar at de får at vide om den kristne tro er også vigtig, så barnet selv kan tage stilling til om det vil tro.

Hvor jeg virkelig må sige stop, er når ordet sandhed kommer ind, for der findes ikke flere forskellige sandheder. Det gør der hvis 2 plus 2 er 4 OG 2 plus 2 er 5 OG 2 plus 2 er 3.

At sige der er flere snadheder kan ikke lade sig gøre, det er i sig selv en absolut umulighed. Regnstykket er et eksempel.

K.h.
Kim

steincke vil du dermed sige at det KUN er kristendommen der skal oplyses om fordi det er den eneste sandhed???

Dette kan vi aldrig blive enige om for jeg vil altid mene der er flere sandheder, og jeg vil helt klart have at skolen hvis de fortsætter med religionsundervisning SKAL undervise i ANDET end kristendommen, hvis de ikke gør det, hvis de til stadighed kun vil undervise i kristendom, vil religion/kristendomsundervisning blive valgt fra for min datter...

Det må da også være i de kristnes interesse at børnene ikke manipuleres ind i kristendommen men at de kender til flere religioner og derfor uden tvivl i hjerte og sjæl frivilligt kan vælge kristendommen (hvis det er barnets sandhed).

At samligne det med flere sandheder inden for religion med et regnestykke, de er undskyld jeg siger det plat, for det kan man ikke!
Vi kan diskutere det til en evighed det er jeg sikker på, for du vil aldrig kunne overbevise mig om at der kun findes én sandhed for alle!
Selv kristne ser på Gud og kristendommen med forskellige øjne, med forskellige sandheder, så meget har jeg da lært herinde...
Og undskyld igen for jeg siger det, men at påstå det så hårdnakket som du og mange andre gør, at kristendommen er den eneste sandhed for alle, det mener jeg er snæversynet!
og dette er ikke sagt af manglende respekt for kristne, men fordi at sige det efter min mening viser at i (jeg der udtaler dette) mangler respekt for andre, mangler respekt for ikke-kristne...

MidlightAngel, du skriver at vi, som tror på at der i dybeste forstand kun er een sandhed, og kun een gud, er snæversynede og mangler respekt for ikke-kristne.

Det kan somme tider se sådan ud, det kan jeg godt følge dig i.

Som du nok har opdaget,er jeg en af dem der mener, at hvad der strider imod
kristendommen er forkert og fører til fortabelse.

Men kan vi ikke forsøge at skelne mellem 1) respekt for mennesker, som ikke er kristne (det skal vi have og det har de fleste kristentroende forhåbentlig også - det burde være en selvfølgelig konsekvens af vores tro) og 2) respekt for ikke-kristnes tro, som vi jo opfatter som usand og livsfarlig, og som vi derfor forsøger at argumentere imod ved at forkynde hvad vi selv tror på.

Jeg selv har ikke det mindste besvær med at respektere anderledestroende mennesker - nogen af dem er endda mine allernærmeste og allerkæreste, men
jeg kan da ikke forventes at respektere deres synspunkter, hvis det er min overbevisning, at de er forkerte ? Er jeg så, efter din mening, snæversynet ?

kristina

Kristina, den er lidt svær at svare på...
Jeg mener det er forkert og snæversynet at mene at der kun findes det man selv tror på og at alt andet er forkert og ond, ja!
Men igen de fleste kristne respekterer alligevel til dels at der findes folk som ikke tror det som de, men hvorfor er det så kun kristendom der skal undervises i???

Jeg ved godt at i (ikke alle men de fleste) mener der kun er én sandhed og det er skristendommen, det er også fint for jer, men det virker meget nedværdigende over for os som der har et andet syn på tingene, som VED der findes andre sandheder, i den forstand at hvert eneste menneske har sin egen sandhed...

Lige præcis du kristina har jeg svært ved at sige om er snæversynet, fordi du til en hvis grænse acceptere og respektere ikke alle deler din tro om hvilken sandhed der er den rigtige...
Jeg forstår du mener og føler at troen på Gud og Jesus er det eneste rigtige, men det er det jo kun for dig...
Altså din tro er DIN, og din sandhed er DIN og kun DIN.
Ja der findes mennesker der deler dit synspunkt på livets sammenhæng, ligeså vel som der findes mennesker der deler mit, men stadig er det kun dine øjne og dit sind der ser din sandhed, og derfor er det at påstå din sandhed er det eneste rigtige forkert, for den er kun din og ingen andens, der findes ingen mennesker der 100% deler dit syn på hvad sandheden er, dette kan ikke lade sig gøre, da alle mennesker er unikke...

Det eneste jeg et sted beder om i denne diskution er at dem der bestemmer undervisningen i skolen erkender og acceptere at der findes flere sandheder og at der derfor bør og skal undervises i andet end kristendommen!

Jeg respektere, acceptere og forstår at kristne mener der kun er en gud og en sandhed, men jeg mener at de kristne (og andre trosretninger) der ikke kan respektere, acceptere og forstå der findes andre sandheder for andre, at der findes andre meninger end deres, ja dem mener jeg er snæversynede, for de ser kun deres egen mening og deres egen tro, og mangler i stort fang en realitetssans, da der findes andre sandheder...
Forstå der findes andre sandheder, og respekter og accepter dette... Så vil i ikke længere blive betegnet som snævertsynede og lignende...
Accepter verden som den er...

Du siger at det ikke er respekt for andre mennesker, når man siger at kristen er det eneste sande.

Det er relativt i den forstand, at det er ud fra hvilke punkter man tager det. Når kristne siger at kristenlivet er det eneste sande, så er mennesket udelukket i den sammen hæng. En kristen har ikke sagt at de ikke respektere et menneske, men de siger at de respektere ikke troen. For hvis kristne ikke respektere mennesker med en anden tro, så kunne de heller ikke være sammen med andre mennesker over en lægerer tid og tilmed venner. En kristen ser en anden tro, som et oprør imod Gud og det er noget der sker i den åndelige verden. Men i den verden som vi ser (fysisk), der er situationen anderledes, for her ser vi mennesket som noget unikt og absolut skaberværk, lavet af Gud. Respektere vi ikke mennesket, så respektere vi heller ikke Jesus.

Derfor kan disse to former for respekt ikke kombineres og gøret til én form af respekt.

Mit argument er ikke plat. Det er logisk opbygget og det beviser at sandhed kun kan være en. Hvis jeg på nogen måde skal nærme mig det med flere sandheder, så vil det kunne vises med et lidt andre tal.

3 plus 3 er 6 og 3 gange 3 er 9.

De er begge sande, men resultater uden for de 2 svar er ikke sande.

Du har ret, at vi kan starte en kæmpe debat omkring sandhed, men det vil være dumt at gøre i denne tråd.

(indskudt linie) Det her drejer sig om skolen. ;-)

Så den går jeg ikke længere med her. ;-)

K.h.
Kim

heisann Kristina.

Jeg vil lige kommentere dit indlæg lidt.
Du skriver: Men kan vi ikke forsøge at skelne mellem 1) respekt for mennesker, som ikke er kristne (det skal vi have og det har de fleste kristentroende forhåbentlig også - det burde være en selvfølgelig konsekvens af vores tro) og 2) respekt for ikke-kristnes tro, som vi jo opfatter som usand og livsfarlig, og som vi derfor forsøger at argumentere imod ved at forkynde hvad vi selv tror på.

Respekten for et andet menneske er og vil altid være noget man tager som en selvfølge, og med rette. Vedr. dit andet punkt. Det vil jeg også give dig ret i, og selv sige at jeg ville gøre det samme, MEN det du siger efterfølgene modsiger alt dette.

Du skriver: Jeg selv har ikke det mindste besvær med at respektere anderledestroende mennesker - nogen af dem er endda mine allernærmeste og allerkæreste, men
jeg kan da ikke forventes at respektere deres synspunkter, hvis det er min overbevisning, at de er forkerte ? Er jeg så, efter din mening, snæversynet ?

Også er det jeg ikke forstå hvad du mener. 1) du siger du respektere andre mennesker, og deres tro, herunder formoder jeg at du mener ALLE mennesker, selv osama bin laden. Men du siger også at du ikke vil respektere deres synspunkter, den forstår jeg ikke. Mine synspunker bunder i min tro, hvordan jeg ser på verden, god som ond. Alt hvad jeg siger og gør igennem livet, skal nok på et eller andet tidspunkt såre/støde andre, MEN det er mit valg, mit synspunkt på livet der 'bestemmer' hvad jeg skal vælge. Og ikke hvad andre siger og gør!!!!!!
Så efter min mening er du snæversynet, netop fordi du IKKE vil respektere andre menneskers valg af tro, overbevisning eller synspunkter.

Linvale

Hej Linvale,
Jeg synes ikke jeg modsiger mig selv, jeg synes du lægger mig ord i munden - eller i tastaturet mener jeg - som jeg ikke har skrevet.

Jeg har netop IKKE skrevet at jeg respekterer andres tro, men netop kun de mennesker, som bekender sig til den. (Inklusive bin Laden i øvrigt - jeg beder for ham at han må komme til tro. Det ville nok kræve et under, men undere finder faktisk sted, når Gud vil det).

Det ville da ikke have nogen mening at forsøge at overbevise de af mig respekterede mennesker om, at de tager fejl, hvis jeg respekterede deres for mig at se forkerte opfattelse/synspunkter/religioner. Når jeg ulejligher mig med at forkynde det jeg tror på, er det jo netop af respekt for de mennesker, som efter min overbevisning er på vildspor. Hvis jeg ser et menneske vandre trygt på vej
ud i en bundløs mose, skal jeg så bare lade ham gøre det, uden et forsøge at
overtale ham til at finde en anden vej at gå på ?

Noget andet er, at det ikke kunne falde mig ind at håne andre for deres efter min opfattelse livsfarlige fejltagelser, men tage til efterretning, at de mener som de gør, og i den udstrækning jeg magter det, forsøge at få dem til at ændre mening.
Midlet dertil er forbøn og Guds ord, og intet andet.

kristina

Kristina, du kan ikke respektere et andet menneske for den det er hvis du ikke respektere dets tro...
Et menneskes tro er også dette menneske, også en grund til jeg blev sur på Paulus under "det alternative", for han angriber min tro og derved angriber han mig!
Min tro er mig, du kan jo heller ikke sige din person var/er den samme hvis ikke det var for kristendommen, du kan ikke sige at nogen respekterer dig hvis de ikke respekterer du er kristen...

det mener jeg bare ikke er rigtigt, det er at blande æblerog pærer. Vi er ikke det vi tror, det er noget sludder. Et eksempel : da jeg var lille trode jeg ikke på gud, det gør jeg nu. Jeg trode også at havregrød det var noget man puttede i ørene, men det tror jeg ikke mere. Er jeg ikke stadig den samme Jesper? Måske kan man sige at min person har ændret sig, men det er sådan set bare livets premiss. Personlighed er ikke noget statisk og det er tro heller ikke.

Jesper.

Jeg kan ikke udtale mig om hvordan du og kristne ser det, men for mig er min tro en så stor del af mig, at angriber man den angriber man mig...
Det at være heks er ikke kun en tro, det er en livsstil (troede jeg også det at være kristen er).
Jeg lever mere eller mindre som et med min tro, med min tro på Guden og Gudinden og min tro på naturen, min tro på at alt har en sjæl.
Jeg tror på at alt består af energi, og at vi alle er en del af den samme energi, og derfor er jeg min tro...
Jeg er ikke et væsen som min Gud og Gudinde har skabt, jeg er en del af dem, og de er en del af mig...
Derfor er min tro mig og et angreb på min tro er et angreb på mig...
Håber det giver lidt mening...

Du har ret, at være kristen er ens liv. Men et angreb på ens tro er et angreb mod Gud som en kristen også er en del af, men vi er et menneske der er skabt af Gud og ikke i Gud.

Gud lever i den kristne, p.g.a. at vores liv er begravet i dåben og vi lever nu som andre mennesker i denne verden, men er ikke af den længerer.

Hvis jeg må være personlig? Hvorfor tror du på naturen som er skabt af Gud? For det må jo være betydlig bedre at tro på Ham der skabte den end det der er skabt.

K.h.
Kim

Fordi jeg ikke tror på Gud skabte naturen...
Naturen er sin egen skaber der er ikke en "person", såsom Gud der har skabt den...
Gaia er sin egen og på den/hende tror jeg...

Nu får jeg besøg af Gaia og hun har ikke skabt noget. (Okay *SS* det er ikke løgn, der kommer faktisk en i week enden der hedder Gaia) Når tilbage til debaten).

Det vil sige du tror at dine 2 guder kom samtidig med alt andet?

K.h.
Kim

øh ok læyder dumt men nu må jeg være dig et svar skyldigt for så meget styr på skabelsen har jeg ikke endnu...

Det lyder ikke dumt. Vi er jo ikke nogen leksikon, jeg er helt sikkert ikke.

Det var mere lagt op til , hvis du have et svar på det.

K.h.
Kim

Det ved jeg men lige den ting er ikke helt fast tænker mere fremad end tilbage på det altsammens begyndelse...
Vi er her nu, Jorden eksisterer og hvordan det er sket er en ting jeg pt kan vente med at få svar på, for har mange nutidige og fremtidige ting jeg ønsker at få styr på før fortiden kommer

Det er min erfaring, at når en tråd bliver over 50 indlæg, begynder den at blive uoverskuelig.

Og når den samtidgi ikke handler ret meget om det, der satte den i gang, er det nok en ide at tage sine debatter ud i nye tråde.

Derfor lukker jeg denne tråd. I er velkommen til at fortsætte debatten, især hvis I begynder den nye tråd med et rids af, hvor det nu var, vi kom fra