Hej!

Dette er faktisk en titel på en bog, som jeg er ved at læse. Den er skrevet af Philip Yancey og udgivet af Scandinavia. Jeg kender én, som var på ferie i Norge, og dér læste hun i en bog af samme forfatter (norsk oversættelse). Da hun kom hjem, spurgte hun mig, om jeg kendte bogen, det gjorde jeg og hun lånte den af mig. Jeg har købt alle 3 bøger: Ovennævnte samt 2 andre der hedder "Den Gud jeg ikke kendte" og "Den nåde jeg ikke kendte". Jeg kan meget varmt anbefale dem alle. De givet mig et lille indblik i, hvor stor en Gud, det er, jeg egentlig tror på. En Gud, der ved sin tilstedeværelse skjuler sig, men samtidig åbenbarer sig i situationer, der hver gang undrer mig, og får mig til at tænke meget dybere over meningen med livet.

Philip Yancey skriver bl.a. følgende fra bogen "Den Jesus jeg ikke kendte":
"Som udstødt i sit fædreland og i sit åndelige fædreland, gennemgik Endo (en kristen Japaner) en troskrise. Han begyndte at besøge Palæstina for at undersøge Jesu liv, og der gjorde han en opdagelse, der forvandlede ham: Jesus kendte også til forkastelse. Og mere endda: Jesu liv var defineret af forkastelse. Hans naboer lo af ham, hans familie spurgte sig selv, om han var vanvittig, hans nærmeste venner forrådte ham...Igennem hele sit liv var Jesus tiltrukket af de fattige og udstødte...Jesus bliver ofte bevæget, og i Det Nye Testamente bruges denne vending ofte for at vise, hvad en mor føler for barnet i sin krop. Jesus gjorde umådeligt meget for at omfavne dem, der ikke var elsket og regnet for noget, mennesker som ikke betyder noget for resten af samfundet...selv de, som intet er, har ubegrænset betydning for Gud...Gud elsker mennesker som individer. Vi betyder noget for Gud...Jesu reaktion på lidende mennesker og på de udstødte giver os et glimt af Guds hjerte...Jeg tror på, at Gud ser på mig i al min svaghed, som Jesus så på enken, der stod ved sin søns båre, som Simon den Spedalske og på en anden Simon, Peter, som forbandede ham og alligevel blev udpeget til at grundlægge og lede hans kirke, et sted der altid bør have plads til de udstødte".

Den perfekte handling er ofte den sværeste at udføre, men jeg tror, at vi i Danmark har brug for en holdningsændring. I vor Verden skal der være plads til alle - også i Danmark og ved faste og bøn vil Gud via os kunne skabe et land, der langsom forandrer sig til noget bedre. Et land, der ene og alene bygger på Guds vilje.

M.v.h. MDA