hej alle

Jeg er ofte stødt på folk som ikke mener at nadveren er for børn..... hmmm nu er mit spørgsmål så

Er nadveren for børn, for alle mennesker, for voksne, for troende, for ??? , for andre?

Hvad lægger i i nadveren - hvad sker der og hvem er den indstiftet for.... hvis i da mener den er indstiftet.......

Shalom...


Nadveren er da for alle kristne... Jeg ville aldrig dele nadver med en ikke-kristen... Aldrig... Men jeg vil dele den med alle mine brødre og søstre, uanset alder... Til hver en tid ....

Guds fred....

Hej Ester

Hvis vi ser på Jesu indstiftelse af nadveren, var det kun Jesu disciple der deltog. Dette til trods for at der var flere end disciplene der troede på Jesus.

I den kirke jeg tilhører betragter vi nadveren som et helligt sakramente, hvori vi indtager Jesu legeme og blod, og vi får tildelt syndernes forladelse. Det er indstiftelsesordet og midlet, der gør at der er tale om et sakramente.

I dette sakramente er vi alle ét med hinanden og ét med Herren. "Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? v17 Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød. v18 Tænk på Israels folk: Har de, som spiser af offeret, ikke fællesskab med alteret?" (1. Kor. 1,10,16-17)

Paulus taler om at man kan drikke sig en dom til:
"Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod. v28 Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret. v29 For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til. "(1. Kor. 11,27)

Heri ligger så dette at vi rent faktisk kan blive medskyldige i at nogen drikker sig en dom til!.

Der står jo også direkte skrevet "enhver skal prøve sig selv"!

For at nedbringe risikoen for at nogen drikker sig en dom til, har vi kun nadver for medlemmer af Evangelisk-Luthersk Frikirke, samt kun for de der er døbt og konfirmeret!.

Mkh Malli

I min kirke (folkekirken) modtager alle, som ønsker det, Jesu Kristi legeme og brød, og mange formentlig på uværdig vis. Mit eget nadverfællesskab er med hele Guds folk på jorden, hvoraf jeg kun kender ganske få.

Hvordan vi end vender og drejer det, og hvor megen umage vi end gør os, vil det nok altid være en sag mellem Gud og den enkelte, om vi modtager de hellige sakramenter i den rette ånd.

Måske er de, der selv føler sig allermest "værdige", dem der netop slet ikke er det. Måske er de, der står afsides (som tolderen i beretningen om farisæeren og tolderen) og føler sig uværdige som tolderen, dem der går retfærdiggjorte hjem.

Eller måske er de, der har lært om ydmyghed, og netop er blevet gode til at være som "denne tolder" fordi de mener, at det går helt godt med at kunne "leve ned" til kravene om at kunne modtage sakramentet på værdig vis.

Ja, lige meget hvad vi gør: Vi lever som i et spejlkabinet, hvor vi kun ser os selv - forfra og bagfra og fra oven og fra neden, i små og store og tykke og tynde og grimme og helt pæne udgaver!

Så vi har kun Guds nåde at håbe på!

kristina

Hej Kristina

"Måske er de, der selv føler sig allermest "værdige", dem der netop slet ikke er det. Måske er de, der står afsides (som tolderen i beretningen om farisæeren og tolderen) og føler sig uværdige som tolderen, dem der går retfærdiggjorte hjem.

Eller måske er de, der har lært om ydmyghed, og netop er blevet gode til at være som "denne tolder" fordi de mener, at det går helt godt med at kunne "leve ned" til kravene om at kunne modtage sakramentet på værdig vis. "

Når jeg i mit indlæg refererer til Paulus udtalelse om "uværdig vis" er det med henvisning til Luthers forståelse af det bodfærdige hjerte og ikke i den betydning at man er selvretfærdig (som farisæreren). I os selv er vi ALDRIG retfærdige!.

Hvis man på ingen måder ønsker at gøre bod (har et ønske om at omvende sig fra sine synder) måske på grund af manglende kendskab eller selvsagt hårdhjertethed, vil man deltage i nadveren "på uværdig vis", og dermed spise og drikke sig en dom til.

Mkh Malli

Jeg er enig med dig, Malli, det var ingen indsigelse, kun nogle supplerende overvejelser om, hvor svært det egentlig er at vurdere både andres og eget hjertes hårdhedsgrad og eventuelle (u)bodfærdighed.

Uværdige er vi alle som en, og med netop den erkendelse er vi værdige til at modtage den hellige nadver .. til styrkelse i troen på syndernes forladelse.

kristina

Shalom malahri

Om jeg er værdig til Nadver, kan kun Gud afgøre.... Men jeg vil ikke dele Nadver med ikke-kristne.. Simpelthen fordi jeg føler, at det er, at kaste vrag på Jesu legeme... Ved godt det lyder hårdt, men der bør trækkes nogen grænser mellem troende og ikke-troende...

Guds fred...

Ps. Malahri er hebraisk for engel

Shalom Kefas (.. hvem der dog havde tid til at få lært hebraisk!) Du skriver:

---

Men jeg vil ikke dele Nadver med ikke-kristne.. Simpelthen fordi jeg føler, at det er, at kaste vrag på Jesu legeme...

---

Enig. Men er det ikke et meget teoretisk problem? Jeg har i hvert fald aldrig oplevet, og kan ikke rigtig forestille mig, at nogen, der ikke mener at være kristen, kunne finde på at knæle ned ved alteret for at modtage nådemidlerne. Dertil er portvinen nok for sparsom

kristina

Shalom lach

Hmm... muligvis kun et teoretisk problem... Jeg vil være ærlig og sige, at jeg aldrig har oplevet, at være i en situation, hvor der var en ikke-kristen der var en del af nadveren... Men har selv været med i en nadver, som ikke-kristen

Guds fred...

Nåja, det har jeg jo også selv, men det var i i en newage-agtig sammenhæng, uden indstiftelsesordene, men, så vidt jeg husker, noget med "Kristus-kraften" der blev nedbedt - det havde jeg helt fortrængt

kristina

Hej Ester
Som jeg ser det kan man opdele grunde til at nægte mennesker i to hovedgrunde med flere undergrunde:
1. personlige grunde
2. konfessionelle/kirkemæssige grunde

pkt. 1 har sit udgangspunkt i 1. kor 11. Her skal man kunne prøve sig selv og kunne agte på legemet.

Det inkluderer at man ved hvad man får i nadveren, Jesu legeme og blod, at man ved hvorfor man får det, altså fordi man er en synder, at man ved hvem det er der er vært(det skal være Herrens nadver) nemlig Jesus Kristus som har lidt døden for at frelse en, og at man derfor ved at Jesu legeme og blod giver syndernes forladelse (og dermed ikke syndernes tilladelse).

Da man skal kunne agte på legemet og prøve sig selv, vil jeg mene at nadverne er for de, der ligesom disciplene er blevet undervist først i troens hovedlærdom: man skal jo vide hvad synd er, d.e. de ti bud, man skal vide hvem ens frelser er: Gud, Jesus og Helligånden, man skal vide hvorledes man har fået del i frelsen, d.e. dåben og man skal vide, hvad man får i nadveren og hvorfor. Ligeledes må man som troende også ønske at overholde de ti bud og kan ikke leve i herskende ubodfærdig synd, som korintherne gjorde. Derfor vil jeg ikke tage ubodfærdige og børn til alters.

pkt. 2 har sit udgangspunkt i 1. kor 10, hvor nadveren er menighedens enhedsmåltid, samt Rom 16,17, hvor Paulus i forbindelse med det hellige kys som var en del af nadverhandlingen formaner menigehden til at holde sig fra vranglærere. Nadveren er et enhedsmåltid, som ligesom Guds ord og dåben er konstituerende for kirken. Den er ikek blot et symbol på fællesskab, men giver os virkelig delagtighed i Herren og gør os dermed til et legeme, hvorfor vi ikke samtidig kan gå til alters i trossamfund, der lærer anderledes end Guds ord om f.eks. nadveren eller dåben, de ti bud eller Helligåndens gerning.

At der er kristen indenfor disse kireksamfund er sikkert, men at etablere nadverfællesskab og dermed kirkefællesskab med sådanne kirkesamfund er for mig at se forkert iflg. 1. kor 10 og andre steder. Derfor vil jeg ikke have nadverfællesskab med f.eks. gode kristne og måske endda lutherske kristne, som stadig forbliver i folkekirken, selvom jeg betragter dem som personligt værdige (pkt 1). Men af respekt for deres kirketilhørsforhold og mit eget og for Guds ord og lræe, kan vi ikke dele alter. Man går jo heller ikke i seng med hinanden før man er gift, og i begge tilfælde handler det om at blive ét kød. (derfor kan man jo godt føle sig "forlovet" med nogle folkekirke-lutheranere.

mvh. Magnus