jeg kunne godt tænke mig at indfører striftestole igen. Jeg trænger nogen gange til at få lov til at bekende mine synder for Gud og få synderenes forladelse uden at tænke på det menneske, der sidder foran mig. Der I al sin menneskelighed dømmer mig i sit indre.
Jeg er godt klar over at skriftestolen kunne tolkes som ansvarsløs og upersonlig, men for mit vedkomne så er det trygheden i anonymiteten der trækker.
Jeg tror Luthers begrundelse netop var det her med at det blev upersonligt og ikke bindende nok.Og at skriftestolen skulle skiftes ud med sjælesorg og vejledning fra præsten eller andre autoriteter i menigheden. Sagen er vist bare at det ikke helt slog igennem hos det vinterkolde folk i DK. Det passer jo nok ikke helt, for vi kender da til sjælesorg og vejledning. Jeg har slev glæde af begge dele!
Men har I det ikke lidt som jeg ? jeg er bange for sladder og andre menneskers tanker? Jeg føler mig ofte hårdere dømt af mennesker end af Gud. Men jeg har brug for at få syndernes forladelse udtalt for min sjæl, så jeg kan tro det jeg høre; at Gud har nåde og barmhjertighed nok til mig. Og derfor kunne jeg godt drømme om at min krike opstillede en skriftestol igen. Hvad tænker I ?
Guds fred til jer

Kære AMJ

Jeg har været til privat skriftemål. Det var utrolig befriende at få tilsagt syndernes forladelse på områder hvor man knap nok var i stand til at tilgive sig selv! I starten var jeg måske lidt beklemt ved "hvad mon præsten tænker". Men min præst var meget hurtig til at berolige mig (jeg kan nu ikke huske hvad han sagde). Jeg fik også en fornemmelse af at det væsentligste var heller ikke om han nu kunne være forarget eller ej, men min sag overfor Gud!!

Under et skriftemål kommer man ind og rører ved noget der ofte er ubehageligt. Mennesker reagerer forskelligt. Jeg tror nok at jeg ville føle det koldt og tomt - ja, som "Palle alene i verden" hvis jeg ikke kunne se eller fornemme et andet menneske i denne situation.

Mkh Malli

Hej AMJ.

Nu ved jeg ikke hvilken kirke du kommer i, men skriftemål hører da i høj grad med i den lutherske kirke og er beskrevet i Luthers lille Katekismus.

Jeg har selv haft - og har stadig - meget brug for det. Det er rigtigt, at der ikke er nogen egentlig skriftestol i vores kirker, men det er absolut muligt at aftale skriftemål med præsten. Det er en del af hans arbejde. Det kan så finde sted for Guds ansigt ved alteret i kirken -eller et andet sted.

Jeg synes, ligesom du, at skriftemål er meget væsentligt, og det er netop det modsatte af ansvarsløshed at lægge sine synder frem for Gud og høre skriftefaderens tilsigelse af syndernes forladelse, som han har Jesu Kristi bemyndigelse til at give til enhver som tror og angrer.

Skriftemål bruges efter min mening alt for sjældent i vores kirker, og mange tror at det kun er for katolikker.

kristina

Hej AMJ!

---

men for mit vedkomne så er det trygheden i anonymiteten der trækker.

---

Som du sikkert ser, så har jeg fremhævet ordet "anonymiteten".

Jeg tror, at det, som du efterspørger faktisk er den gamle skriftestol , hvor man vel egentlig ikke kunne se hinanden, hverken den skriftende eller den, der modtog skriftemålet.
For mig at se, så er det netop det, som kan være et problem at komme til livs ved skriftemålet for præsten - man ved, at han ved om det, som tynger så hårdt!

Jeg er helt klar over, at han har pligt til at tie om det og altså ikke må tale til noget som helst andet menneske om det,som han ved, men man skal jo selv stå ansigt til ansigt med ham bagefter.....
Det ville være godt, hvis man bare kunne sige det xx uden, at nogen vidste, hvem man er!

Hej Kirkemus, du skriver:

---

Jeg er helt klar over, at han har pligt til at tie om det og altså ikke må tale til noget som helst andet menneske om det,som han ved, men man skal jo selv stå ansigt til ansigt med ham bagefter.....
Det ville være godt, hvis man bare kunne sige det xx uden, at nogen vidste, hvem man er!

---

Jamen jeg tror da bestemt at skriftefaderen og den skriftende kan se og kende hinanden også i en gammeldags skriftestol, hvor der jo er et gitter ..

Men jeg ved at nogle nogle foretrækker en udensogns præst til skriftemål, fordi det ganske rigtigt kan være for svært at betro sig til en man kender godt.

Så skulle anonymiteten være nogenlunde sikret.

kristina