Hvordan vil du forklare hvad Guds vilje er og ikke er?? Det er vel Bibelen som er vores "guide" for hvordan vi bør leve??
...
Hej Kefas Ben-Adam,
Se nu bliver det jo rigtig spændende. Der er her tale om to forskellige emner som relaterer sig til to forskellige definitioner of "religion".
1) Det ene emne: Religion i betydningen at opnå forening med Gud, at opnå forbindelse med Gud og/eller at komme i kontakt med Gud.
Dette er typisk når en person opfordres til at bede til Gud med sine egne ord, det er typisk hvis en åbenbaring er på tale og det er typisk når folk snakker om samtaler med Gud.
Der er tale om en oplevelse af direkte kontakt.
2) Det andet emne: Religion i betydningen at læse en skrift, at udføre ritualer og at have retningslinjer efter hvilke man lever. Ideen må være ligesom i 1) at komme nærmere til Gud.
Eksempler:
Meditation over emnet bibelen, hvilket vil sige at studere bibelen og finde en forståelse, det kan betyde at rette sit liv ind efter bibelen, alt i alt betyder det at bruge bibelen som mantra.
At bruge en fastlagt bøn som Fadervor er også et ritual idet man siger nogle bestemte ord i en bestemt rækkefølge. Meningen skulle vel gerne være at man også reflekterer over betydningen af disse ord.
***
Her er nogle tanker om Guds vilje:
Jeg tror at Gud kan beskrives med udtrykkene Liv, Kærlighed og Sandhed, og disse udtryk må så have noget med Guds vilje at gøre. Jeg tror også, at i den grad folk faktisk opnår at være i harmoni med denne vilje vil tingene også fungere godt, idet jeg tror at sjælen er en gnist af denne vilje, og det vil derfor være naturligt at der er større harmoni imellem mennesker, jo nærmere de finder gnisten om man så må sige (jeg er klar over at dette er et ideal-billede).
Dermed bliver synd til de ting der "blokerer" for denne vilje. Det vil så sige ting der "blokerer" for Liv, Kærlighed og Sandhed (for at komme nærmere ideal-billedet må man altså gøre et stykke arbejde med at være med til at opløse blokeringerne).
Mærkeligt nok tror jeg godt at f.eks en ateist kan udføre Guds vilje idet ateister ofte er stærkt fokuseret på at finde "sandhed", hvilket er et udtryk for noget guddommeligt efter min mening. Dette hænger sammen med at jeg betragter Gud som en kraft som kan manifestere sig på fantastiske måder, og disse måder kan man så kalde manifesteringer af Liv, Kærlighed og Sandhed, og heri findes Guds vilje.
#22571 - 13/10/200319:50Forfladigelse af Gud og bibelen
[Re: Sandheds-søger]
john316
Bruger
Reg.: 18/08/2003
Indlæg: 270
Sted: København
Hej Lars Peter,
Meditation over emnet bibelen, hvilket vil sige at studere bibelen og finde en forståelse, det kan betyde at rette sit liv ind efter bibelen, alt i alt betyder det at bruge bibelen som mantra
Jeg bliver stødt, når du nævner bibelen og mantra i samme sætning!
Det er fint nok, at du søger efter sandheden Lars Peter, men det du har fundet frem til indtil videre, lugter mere af humanisme end kristendom:
Jeg tror også, at i den grad folk faktisk opnår at være i harmoni med denne vilje vil tingene også fungere godt, idet jeg tror at sjælen er en gnist af denne vilje, og det vil derfor være naturligt at der er større harmoni imellem mennesker, jo nærmere de finder gnisten om man så må sige (jeg er klar over at dette er et ideal-billede).
Kristendom handler om at tro på Jesus Kristus. Vi skal udbrede det glade budskab om, at Jesus døde for at bøde for vores synder, så vi kan blive frelst og få evigt liv. Det kristne budskab er konfronterende og handler bestemt ikke om, "at få større harmoni mellem mennesker".
Ja, Gud han er liv, kærlighed og sandhed, men Han er så meget andet: Han er ånd - Han er evig - Han er hellig - Han er retfærdig - Han er alvidende ........
Hvis vi allesammen render rundt med vores lommefilosofiske version af hvem Gud er, som alene tager udgangspunkt i de guddommelige karakteristika, vi umiddelbart kan forholde os til, så tvivler jeg MEGET på, at det har noget med SANDHED at gøre.
/Rolf
Johannes 3.16
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Meditation over emnet bibelen, hvilket vil sige at studere bibelen og finde en forståelse, det kan betyde at rette sit liv ind efter bibelen, alt i alt betyder det at bruge bibelen som mantra
Jeg bliver stødt, når du nævner bibelen og mantra i samme sætning!
Ordet mantra hentyder til at man bruger hellige ord.
Desuden så har flere debatører tydeligt demonstreret at det mantra de bruger er bibelen.
At de kalder det noget andet er blot et spørgsmål om sprogbrug.
Det er fint nok, at du søger efter sandheden Lars Peter, men det du har fundet frem til indtil videre, lugter mere af humanisme end kristendom:
Jeg tror også, at i den grad folk faktisk opnår at være i harmoni med denne vilje vil tingene også fungere godt, idet jeg tror at sjælen er en gnist af denne vilje, og det vil derfor være naturligt at der er større harmoni imellem mennesker, jo nærmere de finder gnisten om man så må sige (jeg er klar over at dette er et ideal-billede).
Kristendom handler om at tro på Jesus Kristus. Vi skal udbrede det glade budskab om, at Jesus døde for at bøde for vores synder, så vi kan blive frelst og få evigt liv. Det kristne budskab er konfronterende og handler bestemt ikke om, "at få større harmoni mellem mennesker".
Jeg vil anbefale dig at kigge på Fadervor, denne sætning:
"Forlad os vor skyld som vi også forlader vores skyldnere"
Der er faktisk tale om noget her og nu i livet, som vi lever det.
Harmoni vil være at tage denne opfordring i bønnen alvorligt.
Mangel på harmoni vil være at negligere den.
Ja, Gud han er liv, kærlighed og sandhed, men Han er så meget andet: Han er ånd - Han er evig - Han er hellig - Han er retfærdig - Han er alvidende ........
Hvis vi allesammen render rundt med vores lommefilosofiske version af hvem Gud er, som alene tager udgangspunkt i de guddommelige karakteristika, vi umiddelbart kan forholde os til, så tvivler jeg MEGET på, at det har noget med SANDHED at gøre.
Hvis sandheden er at "han er ånd" samt de andre kvaliteter du nævner,
så er det jo inkluderet i udtrykket "liv, kærlighed og sandhed".
Udtrykket "liv" er meget omfattende og meget stort.
Det samme gælder "kærlighed" og selv sagt også "sandhed".
Du har blot lavet en uddybning af disse udtryk med nogle emner som du helt klart betragter som vigtige.
Der kunne siges meget mere om "liv, kærlighed og sandhed". Man kunne skrive tykke bøger om det. Og der ER skrevet tykke bøger om det.
" som alene tager udgangspunkt i de guddommelige karakteristika, vi umiddelbart kan forholde os til "
JEG kan IKKE umiddelbart forholde mig til "liv, kærlighed og sandhed", det er muligt at du synes at jeg har skrevet noget sådan, men så er det dit synspunkt og din fortolkning af det jeg har skrevet. Hvis du umiddelbart kan forholde dig til "liv, kærlighed og sandhed", så har du ikke forstået dybden i det jeg har skrevet.
Videnskaben har ikke leveret en fuldstændig forklaring på hvad "liv" er, kun den rent fysiske del, hvoraf f.eks. vand og kul er vigtigt for at liv kan være tilstede, men man har ikke noget endegyldigt svar på hvad liv er i metafysisk forstand.
Og "sandhed": Når jeg nævner en ateist som eksempel på en der gerne vil finde sandhed, så har jeg nævnt et ønske om sandhed, dvs en sindstilstand om at sandhed er eftertragtelsesværdigt, dvs at selve ønsket er en kvalitet som ikke kan måles kvantitativt. Det vil i høj grad sige at der er tale om noget som ligger langt udover hvad "vi umiddelbart kan forholde os til".
Og "kærlighed": Et af de største emner i tilværelsen. Der er tale om noget som ligger sjælen uhyre dybt på sinde.
Det er muligt at du render rundt med lommefilosofisk version af hvem Gud er, det skal jeg ikke kunne sige, men det er jo dig der nævner det.
Personligt synes jeg som ovenfor beskrevet at der er tale om noget meget stort og meget fantastisk.
john316
Bruger
Reg.: 18/08/2003
Indlæg: 270
Sted: København
Hej Lars Peter,
Du skriver at:
Ordet mantra hentyder til at man bruger hellige ord.
Her er en anden definition af "mantra":
"Hellig hindu-formel som regnes for ladet emd guddommelig/magisk kraft; kan bestå af en stavelse eller en ordforbindelse og den dertil hørende lyd.
Oprindelig knyttet til det vediske offerritual, hvor det ret udtalte mantra sikrer forbindelse med guderne;s iden anvendt ved optagelse i en guru's discipelkreds, hvor guru'en tildeler disciplen et personligt mantra som holdes hemmeligt og anvendes ved meditationen for at bringe sindet i samklang med brahman." Gyldendals Røde Opslagsbog om Religion og Livsanskuelse
Jeg vil sætte pris på, at du ikke kalder bibeltro kristendom for "at bruge bibelen som mantra", når der tydeligvis er basis for misforståelse og det ikke bare er et "spørgsmål om sprogbrug".
/Rolf
Johannes 3.16
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
john316
Bruger
Reg.: 18/08/2003
Indlæg: 270
Sted: København
Hej Lars Peter,
Du skriver:
Hvis du umiddelbart kan forholde dig til "liv, kærlighed og sandhed", så har du ikke forstået dybden i det jeg har skrevet.
Nej, jeg kan ikke umiddelbart forholde mig til liv, kærlighed og sandhed......
Og jeg synes stadig du er lommefilosofisk, når du skriver:
Jeg tror at Gud kan beskrives med udtrykkene Liv, Kærlighed og Sandhed, og disse udtryk må så have noget med Guds vilje at gøre.
Hvis du mener at kunne "begrænse" Gud til disse 3 udtryk, må du også have forholdt dig til hvad de indholder..... Jeg går ikke ud fra at du har hentet dine indtryk af Gud fra bibelen?....
/Rolf
Johannes 3.16
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Ordet mantra hentyder til at man bruger hellige ord.
Her er en anden definition af "mantra":
"Hellig hindu-formel som regnes for ladet emd guddommelig/magisk kraft; kan bestå af en stavelse eller en ordforbindelse og den dertil hørende lyd.
Oprindelig knyttet til det vediske offerritual, hvor det ret udtalte mantra sikrer forbindelse med guderne;s iden anvendt ved optagelse i en guru's discipelkreds, hvor guru'en tildeler disciplen et personligt mantra som holdes hemmeligt og anvendes ved meditationen for at bringe sindet i samklang med brahman." Gyldendals Røde Opslagsbog om Religion og Livsanskuelse
Jeg vil sætte pris på, at du ikke kalder bibeltro kristendom for "at bruge bibelen som mantra", når der tydeligvis er basis for misforståelse og det ikke bare er et "spørgsmål om sprogbrug".
Faktisk brugte jeg egentligt ordet på grund af gentagelsen. Nemlig at man vender tilbage til nøjagtig den samme tekst og gentager den ordret overfor sig selv og/eller andre ved at citere den; nøjagtigt som den står skrevet. Og det gør man vel med den begrundelse at komme nærmere til Gud, det er vel det man ønsker?
Hvis du mener at kunne "begrænse" Gud til disse 3 udtryk, må du også have forholdt dig til hvad de indholder..... Jeg går ikke ud fra at du har hentet dine indtryk af Gud fra bibelen?....
Jeg tror ikke du har forstået mit indlæg. Jeg har fortalt lidt mere om hvad der ligger i disse udtryk, om hvad de indeholder. Vil du have et kæmpe foredrag ligefrem? OK, udtrykkene forstås bedre hvis man både bruger ubestemt og bestemt form: "Liv, Kærlighed og Sandhed" og/eller "Livet, Kærligheden og Sandheden".
Jeg brugte faktisk bevidst den ubestemte form, fordi den er ubegrænset. Ofte vælger jeg imidlertid den bestemte form fordi den på trods af den bestemte afgrænsning paradoksalt kan give en ubegrænset fornemmelse. Andre gange bruger jeg begge former. På et tidspunkt var der en her på JesusNet der syntes det var lidt omstændeligt og at det kunne være ligemeget.
Jesus bruger udtrykket "Vejen, Sandheden og Livet". Det er så begrænset så ikke en gang kærligheden er med i udtrykket, hvis du endelig vil snakke om begrænsninger.
Nu kunne jeg så gå igang med et længere foredrag om "Livet, Kærligheden og Sandheden", men ærlig talt, læs bibelen istedet for, den handler netop om dette.
#22577 - 14/10/200311:09Re: Liv, kærlighed og sandhed
[Re: Sandheds-søger]
john316
Bruger
Reg.: 18/08/2003
Indlæg: 270
Sted: København
Hej Lars Peter,
Nu kunne jeg så gå igang med et længere foredrag om "Livet, Kærligheden og Sandheden", men ærlig talt, læs bibelen istedet for, den handler netop om dette.
Det var da et udmærket råd, tak skal du have .
Du scorerede også lidt bonuspoint ved at citere Jesus:
Jesus bruger udtrykket "Vejen, Sandheden og Livet".
Når jeg siger, at du er lommefilosofisk, så er det fordi dine indlæg giver indtryk af, at det er dine helt egne hjemmestrikkede definitioner du kommer med. De tager ikke udgangspunkt i bibelen, græsk filosofi, Descarte, Kant .... eller nogle bestemte filosofiske retninger.
Det er mit indtryk, at du plukker lidt rundt omkring, så det passer ind i dit verdensbillede. Det gør vi sikkert allesammen til en hvis grad. Det virker bare mere udtrykt i dine indlæg, end i så mange andre.
Du vil sikkert sige, at du har tænkt selv og ikke nødvendigvis er en lommefilosof - har jeg ret?
/Rolf
Johannes 3.16
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
hvorfor bliver du saa sur, naar du lugter humanisme? hvad er der helt konkret galt med humanismen? jeg fortolker det faktisk som om det er et skaeldsord i din ordbog, hvorfor?
Du skriver : det kristne budskab handler bestemt ikke om at faa stoerre harmoni mellem mennesker, det forstaar jeg ikke, jeg troede netop kristendommen ogsaa handlede om det. Du taler om det glade budskab, hvordan kan et glad budskab vaere konfronterende kun?, det forstaar jeg heller ikke.
Var Jesus mening ikke ogsaa, at skabe harmoni, forstaaelse mellem mennesker?
Nu kunne jeg så gå igang med et længere foredrag om "Livet, Kærligheden og Sandheden", men ærlig talt, læs bibelen istedet for, den handler netop om dette.
Det var da et udmærket råd, tak skal du have .
Du scorerede også lidt bonuspoint ved at citere Jesus:
Jesus bruger udtrykket "Vejen, Sandheden og Livet".
Det er dig der får alle bonuspoint, fordi du har opfattet at Liv, Kærlighed og Sandhed er velkendte begreber i kristendommen.
Vores opfattelse af hvad der ligger bag disse begreber kan være forskellig, men det er noget helt andet.
Når jeg siger, at du er lommefilosofisk, så er det fordi dine indlæg giver indtryk af, at det er dine helt egne hjemmestrikkede definitioner du kommer med. De tager ikke udgangspunkt i bibelen, græsk filosofi, Descarte, Kant .... eller nogle bestemte filosofiske retninger.
Åh, du vil gerne have, at man henviser til en autoritet, således at man har en licens til at sige det man siger.
Mener du at tingene helst skal passe til en bestemt -isme?
Skal man helst kunne sættes i en bås eller selv sætte sig i en bås, som kan forstås af andre?
Hvad med de personlige opfattelser og den personlige stillingtagen til tingene?
Denne tråd startede med et spørgsmål om Gud's vilje. Har du en personlig opfattelse af hvad Guds vilje er for noget?
Hvad mener du f.eks. om dette:
(fra Fadervor)
"Ske din vilje som i himmelen således også på jorden"
Og hvad mener du om dette:
"Forlad os vor skyld som også vi forlader vores skyldnere"
Det er mit indtryk, at du plukker lidt rundt omkring, så det passer ind i dit verdensbillede. Det gør vi sikkert allesammen til en hvis grad. Det virker bare mere udtrykt i dine indlæg, end i så mange andre.
Du vil sikkert sige, at du har tænkt selv og ikke nødvendigvis er en lommefilosof - har jeg ret?
Synes du det er frygteligt at tænke selv?
***
Vil du gerne have nogle specifikke henvisninger til forskellige bøger?
Evt både danske og engelske bøger?
Evt. links til internettet?
Lad os begynde med en roman:
"Safirbogen" af Gilbert Sinoué
ISBN 87-16-16058-4
Historien foregår i 1487 i et Spanien hærget af politisk og religiøs uro.
Romanens tre mandlige hovedpersoner er en rabbiner, en muslimsk teolog og en ung franciscanermunk. Disse tre er tvunget af omstændighederne til at samarbejde om et stort projekt, nemlig at finde Safirbogen, som er et gammelt religiøst skrin, der kan åbenbare Guds ord. De har deres fordomme overfor hinanden, men dem er de nødt til at komme ud over. Der er også en kvindelig hovedperson, som er spion, og der er en kærlighedshistorie.
Hvis du ikke kan få bogen hos din lokale boghandel, så gå til Biblioteksboghandelen på Kultorvet i København.
Hej Nelle jeg kunne ikke lade være med lige at blande mig. du skriver:
Var Jesus mening ikke ogsaa, at skabe harmoni, forstaaelse mellem mennesker?
Det er rigtigt, at det er jesu mening at skabe harmoni og forståelse mellem mennesker. Men der er et større problem, som jesus først og fremmest vil løse, nemlig menneskets synd mod Gud og Guds vrede over mennesket. Problemet med os mennesker er ikke blot at vi ikke lever i harmoni og forståelse. Problemet er, at vi er holdt op med at leve sådan som gud har skabt os. Vi er blevet oprørere mod vores skaber og de ordninger han har skabt for vores liv. Vi er blevet Guds fjender. Vores oprør mod Gud og hans ordninger, dvs. regler, er det vi kalder synd Gud er en hellig og retfærdig Gud som ikke blot accepterer vores åbenlyse oprør mod sig. Derfor er gud vred på os og straffer os med døden og derefter helvede. Derfor er han også blevet vores fjende. Af naturen er vi fjender af Gud og han er en fjende af os.
Det er det problem Jesus først og fremmest vil løse. Vores manglende indbyrdes kærlighed og forståelse er blot en følge af det langt større problem, der hedder vores fjendskab mod Gud og hans fjendskab mod os. Jesus vil ikke bare nøjes med at med at løse flgerne, men vil løse selve problemet.
Det har han gjort én gang for alle. Han var Gud, men blev menneske ligesom os. han levede et liv i lydighed mod Guds bud som menneske i stedet for os. Og han døde i stedet for os, forkastet af Gud, som vendte sit nådige nasigt væk fra ham da han hang på korset og alene lod ham smage sin vrede over alle verdens synder til alle tider. Derfor råbte han: Min Gud, min Gud hvorfor har du forladt mig. Da Gud opvakte Jesus fra de døde var det fordi straffen overos var udstået og betalt. Gud afværgede selv sit eget fjendskab mod os ved selv at blive menneske og dø i vores sted.
I det budskab er der langt mere end bare at skabe harmoni mellem mennesker indbyrdes. Det er derfor mange af kristne reagerer så kraftigt over at budskabet, som er så stort bliver reduceret til kun at gælde toppen af isbjerget.
Hej Nelle Nej, det er ikke vreden i sig selv, der skal fokuseres på. Men man bliver nødt til at kende problemet for at høre løsningen som giver glæde. Man skal jo have noget at være glad for og som kristen er man netop glad for at Gud har afvendt sin egen vrede. Derfor bliver man også nødt til at starte med Guds vrede, for at kunne se, hvor glædeligt og helt fantastisk det er, at Gud selv har grebet ind og gjort det hele godt igen mellem os og ham. Hvis man finder ud af at en ligning ikke går op, bliver man jo også nødt til at finde ud af, hvor fejlen er før man kan rette den. Det forkerte slutresultat er lidt at sammenligne med følgerne af synden -manglende kærlighed osv. Men vi bliver nødt til at komme ned til bunden for at se, hvor det går galt, altså finde fjelne i ligningen. Fejlen er Guds vrede og vores synd. Først dernæst kan fejlen rettes.
Det er den blevet ved Jesu opfyldelse af loven og død under Guds vrede i stedet for os. Det er det, der skal være i centrum, at Jesus har taget Guds vrede væk og giver os syndernes forladelse i dåben og nadveren og i sit ord. Herigennem siger Gud: alt er tilgivet, du er mit barn, du er renset i Jesu blod og tilhører mig.
Først når det grundlæggende problem er løst kan vi begynde at arbejde med biprodukerterne, vores manglende kærlighed til hinanden osv. Der er nemlig grund til at elske hinanden, når vi tror, at Jesus er død for os allesammen og vi ikke længere skal forsøge at retfærdiggøre os selv overfor Gud ved vores egne gerninger.
Det betyder dog ikke, at vi lige med det samme bliver perfekte ved at blive kristne. Nogen gange kan det endda se ud som om at mange ikke-kristne er bedre end os. Men det grundlæggende problem er væk, og på den baggrund kan Gud også begynde at arbejde med at luge ud i synden på det medmenneskelige plan.
john316
Bruger
Reg.: 18/08/2003
Indlæg: 270
Sted: København
Hej Ellen,
Du skriver: "hvorfor bliver du saa sur, naar du lugter humanisme?"
Når jeg tænker over det, så er jeg heller ikke sikker på, at det var humanisme jeg havde fået færten af - måske var det østens mystik eller noget helt andet, så nu ved jeg ikke rigtig, om jeg skal fortælle om min holdning til humanisme eller forklare, hvorfor jeg reagerede på Lars Peters indlæg, som jeg gjorde .
Jeg synes ikke jeg vil give dig en anledning til at debattere humanisme under "kirke og tro" , så jeg vælger at forholde mig til dit spørgsmål om, hvorfor jeg ikke mener, at kristendom har noget med "harmoni mellem mennesker" at gøre.
Jesus kom for at fortælle os, at vi skal omvende os fordi Himmeriget er kommet nær (Matt 4.17). Jesus havde stor kærlighed til mennesker, men han var kompromisløs i sin forkyndelse.
Da Jesus er mit forbillede, så ønsker jeg selvfølgelig at ligne ham, så jeg forsøger at have stor kærlighed til mennesker, samtidig med at jeg står fast på min tro, hvilket ikke nødvendigvis skaber "harmoni mellem mennesker".
Jesus sagde: "Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene." (Matt 10. 32-33)
Hvad skal jeg prioritere højest? At have en masse rygklappere fordi jeg stræber efter "harmoni mellem mennesker" eller skal jeg sige tingene som de er og derved risikere, at folk vender mig ryggen?
Jeg skal også gerne trække lidt i land: Det kristne budskab ER gode nyheder, som du skriver, så når mennesker bliver KONFRONTERET med det, så er det da ganske tænkeligt, at de bliver glade - er du glad, Ellen ?
/Rolf
Johannes 3.16
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Fair nok, nej for begynder du at forklare omkring humanisme, vil der vaere en meget stor risiko for jeg ogsaa begynder, klogt af dig:-))), men du kunne eventuelt forklare dig et andet sted fx andre emner.
Men du har besvaret mine andre spoergsmaal til ug, det var en forklaring, som jeg kan forholde mig til, fint nok.
Du spoerger saa, om jeg er glad, se det var straks vaerre, for hvad er det at vaere glad? Jeg mener jo selv, jeg for det meste er glad, tror faktisk ikke nogen mennesker altid er glade uanset hvad de tror paa og ikke tror paa, livet er jo fyldt af smaa genvordigheder ogsaa, men i det store hele foeler jeg mig da glad.
john316
Bruger
Reg.: 18/08/2003
Indlæg: 270
Sted: København
Hej Ellen,
Du skriver:
Men du har besvaret mine andre spoergsmaal til ug, det var en forklaring, som jeg kan forholde mig til, fint nok.
............ jeg danser lige lidt af glæde - da da dubbi da ...........
Med hensyn til at tage humanisme op under andre emner........... det vil jeg lige overveje......... måske bliver der tid til det i aften.
Det glæder mig, at du i det store hele er glad - jeg kan mærke, at det bliver en god dag
/Rolf
Johannes 3.16
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Det var da dejligt du kunne blive lidt glad over et af mine indlaeg, det sker jo ikke saa ofte
Naar jeg skriver til UG, saa har det en grund som jeg godt lige vil forklare. Det er en sjaeldenhed, at ting bliver forklaret ud fra egen holdning, hermed mener jeg, du forklarer hvad det er du foeler og mener, forklaringen rummer ikke kun citater fra bibelen, og for en taenkende som mig, bliver det 100 gange lettere at saette sig ind i den kristne tankegang, ved ikke om du kan foelge mig, naar et spoergsmaal kun bliver besvaret med et citat, skaber det mange gange ingen forstaaelse for mig.
den maade du besvarede mine spoergsmaal paa, er faktisk den maade jeg har efterlyst flere gange, naar jeg har svaret, kom nu ikke med alle de citater fra bibelen, proev selv.