Behøves Gud at være Jesus?
Det havde været en smule nemmere hvis du istedet havde spurgt om Jesus behøvede at være Gud :-). Men sådan som du spørger er jeg nødt til at svare nej. Gud behøver ikke at være Jesus, sådan at forstå, at Gud kunne have valgt en anden måde at give sig til kende på. Men, det svar er alligevel for enkelt. For Jesus var jo ikke bare en hr. hvemsomhelst. Han var faktisk Gud - i menneskeskikkelse. Jesus var ikke blot et menneske som Gud havde valgt at bruge eller at tage bolig i. Nej, Jesus kom fra Guds verden og lod, som Guds søn, sig selv føde ind i vores menneskeverden. Gud blev menneske og dette menneske hed Jesus. Derfor må jeg også svare ja til dit spørgsmål. Gud var Jesus - eller som Jesus selv formulerer det: "Jeg og Faderen er ét" (Johannesev. 10,30). Og hvis Gud ikke var Jesus, så ved vi faktisk ikke hvem Gud er!
Gud og Jesus hænger altså så tæt sammen, at vi forstår ikke Gud, hvis ikke vi forstår ham som Jesus! Og vi forstår heller ikke Jesus, hvis ikke vi forstår ham som Gud!
Behøves Gud at være Jesus? Tja - Havde du i stedet spurgt: Hvis ikke Gud er Jesus, hvem er han så? Så måtte jeg svare: Aner det ikke.
venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)