Hej!

Jeg har lige læst noget, som jeg lige måtte dele med jer.

Det er fra bogen: Hvornår er det tid at dø? af Joni E. Tada. Hun skriver bl.a. følgende:

Folks overvældende interesse for eutanasi kan opsummeres i ét ord: frygt.

Som en gammel sang siger det: "Jeg er træt af at leve, men bange for at dø." På denne side graven vokser vor frygt på grund af underlige, nye sygdomme, apparater, der umenneskeliggør os, og behandlinger, der berøver os vor værdighed. Men når vi kigger over mod den anden side, er vi bange for den skræmmende drejning til venstre imod Helvede. Fred er det modsatte af frygt.

Når du lægger din hånd i Fredsfyrstens (Jesu hånd) er det ikke nødvendigvis en garanti mod al lidelse eller beskyttelse mod vanskelige afgørelser på dit dødsleje. Men det giver dig en fast hånd at holde i og den vished, at en kærlig og almægtig Gud, der ved alt om dig, står ved din side. Når du sætter din lid til Jesus, vil det befri dig for at leve hele dit liv som slave af evig frygt. Frygt for at se livet i øjnene som et vågent mareridt og frygt for at se døden i øjnene som det mørke ukendte.

Det var meget trøstende ord for mig at læse og jeg håber, at du også vil blive glad for at læse det.

P.S.: Bogen kan købes ved Lohses Forlag og den giver et helt andet billede af bl.a. aktiv dødshjælp.

M.v.h. MDA