På forsiden af JesusNet kan man i denne uge læse et indlæg om, at Jesus gjorde en ung man levende, som var død. Jeg kunne godt lide at vide, om det vikelig er noget, man har kunnet efterforske, for vi hører da vist ikke noget om ham senere?
Var han levende bare nogle få timer efter. eller fik han et langt liv?

Johannes, som var ven med Jesus, gjorde han også levende igen, men ham hører vi heller ikke mere om.
Hvorfor ikke, er det ikke fordi, der er meget stor usikkerhed omkring om det?
Måske er det bare ønsketænkning!

Hej

Jesu død og opstandelse er blevet diskuteret, vendt og drejet lige siden påskedag og til nu. Vidnerne til det skete har nedskrevet beretningen og har ved selvsyn set Jesus ligesom de også berettede om Maria og Martha`s bror Lazarus, som Jesus opvækkede fra de døde.

Der er mange beretninger op gennem tidsaldrene om lignende situationer, men indenfor de sidste 4 år er det sket 2 gange i Afrika. Personerne lever i bedste velgående efter at miraklet skete. Der var skrevet dødsattest af en læge på begge personer, men deres koner, som også var troende kristne, bad til Gud om at få deres mand tilbage til livet. Den ene havde endda været død i 2 dage og konen kørte manden til et kristent møde, hvor nogle fortsatte med at bede. Efter 2 timers bøn nyste manden og kom til live og han fortæller nu sin bekræftede beretning og mange mennesker kommer til tro.

Det er svært at tilbagevise bekræftede mirakler, bevidnet af troværdige mennesker, ikke ?
mvh
carl

Hej carl,

Ja nu mangler vi bare at det sker i Vesten. Så kan man bedre tale om håndgribelige beviser, som verden må forholde sig til.

---

Personerne lever i bedste velgående efter at miraklet skete.

---

Det er godt nok en helt utrolig historie. Det undrer mig, at det ikke på nogen måde har været blæst op i medierne.
Jeg mener, det må da kunne rydde forsiderne på BT og Ekstra Bladet.
Hvor har du det fra?

Hej

Den ene hedder Robert Bayala er /eller har lige været i Danmark, han kom fra Zambia og det andet mirakel skete i Nigeria.

Beretningen om manden i Nigeria var skam i internationale kristne og ikke-kristne magasiner.
Desværre kan jeg ikke lige nu huske hvor, men når jeg finder den skal jeg oplyse om det.

mvh
carl

Hej Carl

Jeg går ud fra, at du bl.a. tænker på følgende omtale: http://hosianna.dk/udf/helbredelse/bonnke/dodeopvakkelse1.htm .

---

Så kan man bedre tale om håndgribelige beviser, som verden må forholde sig til.

---

Ja, såmænd, men Bibelen taler klart om, at om nogen opstod fra de døde, vil verden ikke tro det.

---

Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.«Lukas 16 vers 31.

---

Med hensyn til denne beretning, så må jeg da også klart sige, at jeg var lidt skeptisk, da jeg læste det, men det virker godt nok troværdigt nok!
For Gud er ingen ting umuligt.
Men nu er det nok i de færreste tilfælde, at Gud handler med at oprejse nogen. Han tillader netop døden, fordi han ser, at det er det bedste.... Det må vi i hverfald klynge os til. Han har styr på det.

Men det kan være svært at tage det til sig i en situation, hvor det er een, man elsker, der er død, ikke?
Hvordan har I det, med at folk sender alle disse velmenende bibelvers, som man udmærket kender.
Kan man bruge det til noget, når man står midt i sorgen?

Hej Ærten!

Du spørger:

---

Hvordan har I det, med at folk sender alle disse velmenende bibelvers, som man udmærket kender.
Kan man bruge det til noget, når man står midt i sorgen?

---

Nogen kan måske. Jeg kunne ikke selv. Jeg ville ikke trøstes, da jeg havde mistet min elskede, men jeg ville gerne at der kom nogen - helt uden ord - og holdt mig i hånden og delte min sorg.

Om barnemordet i Bethleham står der i Matt. 2,16-18

---

Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd.

Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger:
I Rama høres råb,
gråd og megen klage;
Rakel græder over sine børn,
hun vil ikke lade sig trøste,
for de er ikke mere.

---

kristina

---

Jeg ville ikke trøstes

---

Det er vel næppe noget, som man sætter sig for - ikke at ville trøstes; men der er vel bare ikke nogen trøst, som hjælper lige her og nu på det forfærdelige tomrum .
Jeg har talt med flere kristne, som siger netop dette, og det er virkelig tankevækkende.
Men mon ikke de samme bibelvers senere i forløbet omkring bearbejdelsen af tabet har været til trøst og hjælp?
Det er da ellers temmelig beskæmmende, hvis ikke skriftens egne ord skulle styrke i netop disse situationer.

Eller er det virkelig sådan, at vi bare skriver disse vers, som en pligt, fordi " sådan gør man nu engang " Det må man det ikke håbe!

Hej Kirkemus.

---

Det undrer mig, at det ikke på nogen måde har været blæst op i medierne.
Jeg mener, det må da kunne rydde forsiderne på BT og Ekstra Bladet.

---

Det er da klart. Det ville læserne af BT og EB, ikke kunne klare.

For det andet, vil det efterfølgende kunne gå ud over deres salgs tal, p.g.a. at de ønsker kun at sprede frygt.

K.h.
Kim

Hej igen Ært.

Du skrev

---

Men mon ikke de samme bibelvers senere i forløbet omkring bearbejdelsen af tabet har været til trøst og hjælp?
Det er da ellers temmelig beskæmmende, hvis ikke skriftens egne ord skulle styrke i netop disse situationer.

Eller er det virkelig sådan, at vi bare skriver disse vers, som en pligt, fordi " sådan gør man nu engang " Det må man det ikke håbe!

---

Jeg mente at netop det bibelcitat, jeg kom med, var til stor trøst, fordi det fortalte om en fortvivlet kvinde, som netop heller ikke ville trøstes!
Det var derfor jeg citerede det.

Hvad der tit er malplaceret er, at venner og bekendte og pårørende kommer og "trøster" med, at der kunne være sket noget der var meget værre, at det var godt, han/hun ikke skulle lide, etc. etc. etc. Den der har mistet sin elskede bryder sig ikke om at høre, at der findes noget der er værre!

Jeg mener vi skal acceptere mørket og lidelsen som en del af livet og ikke føle os forpligtede til at altid at modtage trøst og være glade.

Jesus ved at døden er en fjende. Han er med os i mørket, så længe vi er netop der. Og at han har overvundet døden ved selv at dø og genopstå, og bane vej gennem forhænget for enhver som tror det ... det er så ufattelig stort.

kristina

Hej
Yes og andre bl.a. ham jeg skrev om fra Zambia, som lige har været i Danmark. Og andre beretninger op gennem tidsaldrene, hvor der også er sket lignende ting- undere og mirakler.


For ikke at glemme at Guds Søn, Jesus Kristus også opstod fra de døde.

mvh
carl

Hej


Din kommentar:
Men nu er det nok i de færreste tilfælde, at Gud handler med at oprejse nogen. Han tillader netop døden, fordi han ser, at det er det bedste.... Det må vi i hverfald klynge os til. Han har styr på det. Ja, det er ikke op til os, heldigvis og undere og mirakler er særlige handlinger, som Gud lader ske.

Men det kan være svært at tage det til sig i en situation, hvor det er een, man elsker, der er død, ikke?
Hvordan har I det, med at folk sender alle disse velmenende bibelvers, som man udmærket kender.
Kan man bruge det til noget, når man står midt i sorgen?

Det kan være svært, jeg har selv prøvet det, men hvert menneske kan tage imod Guds trøst -læs salme 23 og 139, så tror jeg du får et svar på et vanskeligt spørgsmål.
Det er ikke altid vi får et svar fra Gud her og nu.
mvh
carl

Hej alle
Det er fantastisk at høre, jeg har oplevet en noget mindre ting, der var en venindes søn, der var styrtet på sin cykel og kommet slemt til skade og kommet i koma. I respirator. De var virkelig i tvivl hvorhvidt han skulle vågne og det var ikke lang tid til, at de skulle slukke det hele. Så jeg bad og jeg spurgte hvis det kunne blive et tegn for mig, at hvis han vågnede så var det i samme stund jeg bad. Det gjorde han. Lige på sekundet! Uden men! Det kunne de ikke forstå derinde...
Jeg vil aldrig glemme det! Kh. Josefin

Kære Kirkemussen!

Dine to spørgsmål, vil jeg gerne svare på; idet jeg har været i kirke på begge lignelser.

Ifølge teksten er de begge døde. Det er udgangspunktet. Et andet udgangspunkt er, om du tror på det eller ej. Jeg føler, at du ikke tror på det. Det betyder, at du forkaster tekstens ordenlyd, og når du gør det, må du i gang med at tolke, og her skal du så gøre op med dig selv, hvor meget mystik du vil lade stå, for det er jo mystisk, at døde kan blive levende.

Om det er efterforsket? Nej, det er det ikke. Om det er ønsketænkning? Det er det heller ikke. Jamen, hvad er det så, kunne du med rette spørge.

Det var en skrivemåde at forklare noget på, som vi ikke fatter i dag, men læser du historien om Johannes tæt, vil du kunne se, at han ingenting siger, og han kunne da i det mindste sige tak, ikke sandt?

Et menneske, der ingenting siger, er et menneske, der er død i mundtøjet, og derfor kan du tolke teksten, at Jesus minder Johannes, og når man minder et menneske, der er død, er det ligesom det er iblandt os, hvilket det jo også på en måde er.

Og på samme måde med enkens søn. Du kan tolke mange veje, for det kunne være, at han kun var død i troen, og at han ved Jesus blev troende på det, Jesus stod for, hvilket var en helt ny pagt Gud og mennesket imellem.


Venligst
Martinus

Shalom...

Kunne du fortælle mig lidt om det tredje testamente??

Guds fred...

Hej

Luk7 v11 Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. v12 Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende.

---

Og på samme måde med enkens søn. Du kan tolke mange veje, for det kunne være, at han kun var død i troen, og at han ved Jesus blev troende på det, Jesus stod for, hvilket var en helt ny pagt Gud og mennesket imellem.

---

Jeg har nu svært ved at tro at de bære sønner som "kun" er døde i troen uden for byen..... og at en stor skare var med til det......
Jeg synes det minder noget nere om er regulær begravelse...

Shalom Ester...

Du tager helt fejlt... Nu er det vist på tide, at alle os der forstå Bibelen bare nogenlunde bogstaveligt, må fatte at det hele er billedligt... Det er jo bare symbolske ligninger... Det hele lavet for at forvirre os så meget som muligt, så det kun er de sande "oplyste" (gnostikerne) der kan forstå den.. Selvfølgelig ville Jesus, at vi skulle være forvirrede ...

Hvor er jeg ved at være træt af vranglære sneget ind som "indsigt"....

Guds fred...

Hej Kefas

hvad mener du - hvem har taget fejl - - - mig??? så vil jeg nemlig GERNE korigeres.....

Hej Ester

Der er vist to muligheder:

1) Kefas har taget Jens Otto Krags ord til sig: "Man har et standpunkt til man tager et nyt".

2) Kefas er nået til uge ni i sin kalender.

Jeg gætter på 2.

Jeg gætter på 3eren. Kefas var ironisk .

Kodebog til min humor:

Uge ni = ironi

Hej Jakob,

Ja, kodebog er der brug! Jeg fattede ikke en bjælde af dit første indlæg om "uge ni i kalenderen" . Troede du refererede til en eller anden obskur kults kirkeår

Shalom alle sammen

"Nyt standpunkt"... "Okult jeg ved ikke hvad"

Hvad tror I om mig

Men uge ni = ironi... plet

Jeg er stadig samme "gode" gamle Kefas Ben-Adam, messiansk kristen, eller hvad man nu kan kalde mig

Guds fred...

Puha Kefas du må altså ikke give mig den slags forskrækkelser ..... Godt det var ironi - så er jeg mere rolig

Undskyld

Hej Kefas

Nu har jeg været på ferie (i sommerhus) og haft ren afslapning i flere dage.... så jeg er kommet mig

Alt forladt....