Hej med jer!

Jesus lære ydmyghed, men hvad skal vi med stolthed?

Hvor meget mon ikke stolthed skader mennesker.
Hvor mange slagsmål eller skænderier (for ikke at miste "ære"), kunne mon ikke være undgået.
Hvor meget skuffelse over eksamensresultater.
Hvor mange parforhold kunne dog ikke have set bedre ud hvis ikke det var for stolthed.
Hvor meget tid foran spejlet, og hvor meget arbejde for pral og blær ting.

At ophøje sig selv ved pral og blær burde være skamfuldt og ikke omvendt.
Selv skammer jeg mig over at jeg så mange gange blindt har tilpasset mig verden uden at stille spørgsmål. Og ønsker Guds hjælp til at overvinde min stolthed.
Se de små børns frihed. De gemmer sig ikke bag masker og spiller ikke skuespil. De viser hvad de føler og lyver ikke om det. De bekymre sig end ikke om at de græder når de må forlade moderens favn, for ingen har endnu fortalt dem at det i verdens øjne er skamfuldt.
Tænk alle de byrder vi har taget på os siden vi var børn og alle de uskrevne regler vi skal følge.
Skulle vi mennesker være mere værd på grund af de masker vi bærer, pral og blær ting, tegnebog, stilling, udseende, eller alle mulige andre ydre ting?
Er det ikke blot en illusion.
Det er en frihed ikke at skulle spille rolle for at vinde menneskers ære (den slags ære der er på grundlag af tomt bedrag). Og det er styrke at overvinde sin stolthed. Tænk dag ud og dag ind at skulle leve op til en rolle hvad enten den hedder sej, fin, klog, sjov, smuk, osv.
Nok kan det til tider være svært i "verden" at skille sig ud, når man bliver målt og vejet på ydre ting. Men søger man ikke verdens venskab, men Guds, kan man prøve at lade dens uretfærdige kritik perle af som regndråber mod en paraply.
Der er dog grænser for hvor meget en paraply kan holde til, og det kan godt gøre ondt at blive "målt og vejet" selvom det er med løgn.

Menneskehjertets hovmod går forud for ulykke, ydmyghed går forud for ære.(Ordsp 18,12)
Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde. 1pet5,5 se også(Jak 4,6)
Nogen regner det for fint og rigtigt at man har kniven i højre hånd og gaflen i venstre, og man kan blive set skævt til alene ved at bytte rundt på dem. Men skulle det være vigtigt?
Ligeledes bliver det regnet for smart hvis man er moderigtig klædt på. Men er det ikke mere selvstændigt at have sin egen smag end at lade andre bestemme for sig, og så endda betale mere for tingene end de er værd. Hvor lang tid tager det ikke at stryge en skjorte fordi man lærer at den ikke må være krøllet? Når så pludselig den godt må være krøllet kan man købe dem sådan. Er det fornuftigt at vi gider alt det besvær for at passe ind i verdens pusslespil som hele tiden forandrer sig og aldrig falder til ro. Hvorfor "bukker verden" for en klud om halsen og mener at det er fint at være rig? Hvad er det fine ved at hobe op til sig selv når der er mennesker der mangler. Det der kommer inde fra et menneske må være det der gør os fine, og ikke hvordan vi udstiller os selv.

""Døm ikke efter det ydre, men fæld en retfærdig dom!«""Joh 7.24 (el.Joh 8.15).

Jesus irettesatte sin tids autoriteter for deres skuespil.

Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I renser bæger og gryde udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed. v26 Du blinde farisæer, rens først bægeret for det, der er indeni, så vil det også være rent udenpå.

Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. v28 Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed.(Matt 23.25-28)

Fin er man efter det indre, ikke det ydre bedrag.
Lad os stræbe efter at være fine i det indre, og kun holde fastelavn en gang om året.
Jeg må selv om muligt, som et lille barn tage Guds hånd, kæmpe med stoltheden og fornægte mig selv. Og har jeg grund til andet. Det jeg har skrevet er også til mig selv. Jesus er den der er værd at ligne. Velsignet være ham.

Når selv Jesus og Moses var ydmyge, hvor meget mere bør vi da ikke være det(Se evt. Matt 21.5,4 Mos 12.3)

Jesus er den der giver sandheden. Velsignet være ham. Håber og ønsker at det jeg har skrevet er i harmoni med hans lære og kan være til gavn. Men det skal læses med forbehold for min uvidenhed.
Ære være Jesus. – sandheden, vejen og livet.

Kærlig hilsen Mikael

Hej Mikael

Tak for dit indlæg, det er godt at få salt!

Jeg tænkte lige på noget min mor engang fortalte mig. For nogle år siden gik hun hen ad gaden, og på fortorvet lå en mand og sov, hun prøvede at vække ham, men kunne ikke få ham på benene. Han faldt væk igen og igen. Næsten som i lignelsen jeg skrev om før, kom der to brødre fra hendes daværende kirke. Hun spurgte dem om ikke de ville hjælpe med at få ham på benene. "Jamen han er jo fuld!!!" Det kan godt være svarede min mor, men han skal da ikke ligge der. Brødrene skyndte sig væk i en opgang, og mor kunne se at de kiggede ned fra et vindue. Til alt held kom en anden kvinde forbi, husker jeg ikke helt galt var hun udlænding, de fik sammen manden på benene. En tredie kom, og prejede en taxa og af uransalige årsager ville taxa-chauføren, imod normal praksis, godt tage "den fulde" med, og han kom hjem.

Da hun fortalte mig dette, tænkte jeg "kan det virkelig passe?" To voksne kristne mænd ville ikke røre et medmenneske, fordi han var fuld!

Mkh Malli

Hej Malli!
Også tak for dit svar.
Hvem der er en næste, og hvem der ikke er kan være svært at gennemskue.
Og som Jesus også viser i lignelsen om den barmhjertige samaritaner, kan det meget vel være den fremmede i stedet for den man forventer det af.
Din Mormors oplevelse der har lighed med lignelsen, bevidner sandheden i Jesus ord.

Kærlig hilsen Mikael

Kære Mikael!

Det er så ret, så ret, hvad du skriver - verden vil bedrages, og den bliver det. Det, som jeg mener, du meget berører, at Jesus i Judæas ørken.

For mange er tilværelsen overflade - i det firma, jeg er ansat i, fik vi for nogle år siden en ny direktør. Det første store, som han privat gjorde, var at købe sig en ny Toyota. Ikke noget særligt, og alligevel varede det aldrig, inden hele hvepsereden omkring ham kørte i Toyota.

Vi fristes til at gøre som de 'guder', vi betragter som såkaldte betydningsfulde andre, og ve den, der tænker selv og handler på tanken. Ve den, der også i dette forum går ad veje, som det kræver års arbejde at nå ind til.

Jesus ville grine sin røv i latter, om han oplevede, hvilken indeklemt skid, han var blevet til.


Med venlig hilsen
Mogens

Hej mogens

---

Jesus ville grine sin røv i latter, om han oplevede, hvilken indeklemt skid, han var blevet til.

---

Hvad mener du? Hvordan mener du at Jesus så er?

Hej Mogens!

Jeg tror også du har ret i at vi kan være ret skrappe til at efterligne hinanden.
Og at vi gerne vil ligne vores forbilleder som du viser i dit eksempel.
Jesus er den der er værd at ligne.
Men hvem kan ligne ham?
Man kan kun ønske at ligne ham så meget som muligt. Ligesom han er sandeheden og livet er han også vejen.
Jeg må selv gang på gang fortryde noget jeg har gjort eller sagt når det bliver prøvet med Jesus ord.
Men det bør ikke få én til at stoppe, for når man fejler høster man ydmyghed og har dermed også vundet noget. Desuden kan man lære af sine fejl og dermed høste visdom, og finde ud af hvilke sten der er glatte og hvilke der er mere sikre at træde på.
Hvorfor skulle man også ønske at tjene det onde som Jesus lærer går imod.
Noget jeg fortrød her på debatten var at jeg havde skrevet indlæget om big bang inden jeg havde sat mig mere ind i det. Ikke at det blev mindre utroligt. [Også tak for de svar jeg fik af jer der skrev]. Og undskyld hvis jeg fik tillagt videnskaben noget andet end den helt konkret lærer mht. at materie skulle være dannet senere og ikke være indeholdt i urføet.
Uanset hvad man tror må man tro på mirakler.
Og måske det blot er et spørgsmål om hvornår det vil gå op for videnskaben at dens skaber, som den synes at mene er et imaterielt og uintelligent urfrø (hvis jeg nu har forstået det ret) i stedet er Gud som er ånd og fyldt med al den visdom som videnskaben selv søger efter.

Det sidste du skriver er jeg ikke enig i, at Jesus skulle grine af dem der tager ham alvorligt hvis jeg har forstået dig ret. Han græd derimod over Jerusalem fordi den ikke havde indset at det var Messias den fik besøg af.Og desuden vidste han godt at han ville blive taget alvorligt, for han siger jo at evangeliet skal blive spredt over hele verden.
Og han havde næppe heller syntes det var sjovt at lade sig korsfæste.

Klogt er det at lytte til den der har højere indsigt end en selv.
Hvis man først har fundet ud af at man ikke selv er den med mest indsigt i verden, men at man kan høste det andet steds, hvorfor skulle så holde på sit eget.
Hvem er klogere end Gud og hvem er som ham.
Jesus er den der er værd at lytte til og den der er værd at bruge tid på.
Velsignet være ham, Gud og Helligånden.

Ellers skal det jeg har skrevet læses med forbehold for min uvidenhed. Jesus er den der giver sandheden.

Kærlig hilsen Mikael

Hej Mikael!

I mit svar til dig ser vi bort fra, om Jesus selv har sagt, hvad der står skrevet, eller om det er ren digtning.


Jesus er indbegrebet af visdom, barmhjertighed, ydmyghed, næstekærlighed, tolerance, tilgivelse, beskedenhed og hæderlighed. Dyder, som vi alm dødelige ikke kan leve op til ret lang tid ad gangen, fordi vi stedse lader os friste af en djævel, der har til huse i vort personlige ubevidste - bjælken mellem bevidstheden og den egentlige underbevidsthed, og hvis splint mange i øvrigt har en tilbøjelighed til at udmåle næsten med. Denne djævel holdt Jesus stand overfor i de 40 dage, han befandt sig i Judæas Ørken. Herved liftes han ud af det at være menneske for i stedet at blive mål for mennesket.

Du har ikke forstået mig ret mht, hvad Jesus ville grine af, om han dukkede op i dag. Han ville fx grine af den forlorenhed, folk viser, når de går til alters, for 10 minutter senere at kunne se de samme mennesker gå forbi kirkebøssen, som var den en skamstøtte. Og Jesus græd ikke over Jerusalem, fordi den ikke havde set, at det var Messias den fik besøg af. Han græd over, at byens indbyggere opførte sig så slette, at de var fordærvede. Et tilsvarende billede har vi i GT om Sodoma og Gomorra, eller de, der i dag går til alters for 10 minutter senere at gå kirkebøssen forbi, når der er indsamling til denne verdens nød og elendighed. Han græd over, at det folk, han var af, var uduelige mennesker.

Du har skrevet et åbent og ærligt indlæg, hvorfor jeg, for mit vedkommende, ikke har læst dig med forbehold. Sæt du dig bare Jesus som mål. Han er også mit mål, men netop fordi jeg er et menneske på godt og ondt, dog mest godt, når jeg næppe helt op langs siden af ham.


Hjertelig hilsen
Mogens

Kære Ester!

Vi snakker om Jesus, som døde han sidste efterår, men rent faktisk kan det slet ikke dokumenteres, om han har været til. Det samme gælder for Robin Hood, som ifølge overleveringen levede fredløs i Sherwood Forest i Nottinghamshire omkring år 1380.

Men uanset, om Robin Hood/Jesus er digtning eller ej, så har vi at gøre med to personligheder, som lever i os. Din Jesus er nok mest fokdede hænder, kunne jeg tænke mig, mens min nok mere er ham, der skaber glæde; MEN hvis Jesus dukkede op i dag, ville han næppe acceptere, at vi sad her ved vore computere og diskuterede hans fylde, mens en verden udenfor os lider alskens ulykker fra banale sygdomme, som dræber dem, og som vi med et velfungerende immunforsvar selv kan helbrede, OG han ville helt sikkert også stille et stort spørgsmålstegn til al den kristen missionering, som finder sted i den tredje verden. Omvendelse til hvad?


Med venlig hilsen
Mogens

Hej Mogens!
Jeg er ked af at jeg misforstod noget af det du skrev.
Undskyld for det.
Det er let at misforstå hinanden, men ikke særlig heldigt. Jeg ville være glad hvis jeg kunne fjerne det igen.
(Kan det lade sig gøre må det gerne blive det)
Ellers tak for venlig tone i dit svar til mig.

Jeg er glad for at du også ønsker at tage ved lære af Jesus.
At det er så fuldkomment det han giver kan måske være et vidnesbyrd for nogen om at han ikke er opdigtet hvis de skulle tro han er.

Mht. at Jesus græd over Jerusalem var det dette jeg havde konkluderet det udfra:

Da han kom nærmere og så byen, græd han over den og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne.For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid. « Lukas 19.41
Også disse skriftsteder kan måske være relevante (Matt 23.37, Lukas 23.26)

Tak for snakken!

Kærlig hilsen Mikael