Hej med jer.
Jeg har et problem med et regnestykke!
Videnskaben lærer os at alt hvad der er til har været mast sammen til noget
meget mindre end kernen i et atom.
Kernen i et atom skulle være ca. 10.000 gange mindre end atomet, og et atom
er i forvejen meget småt.Forstørres f.eks et brintatom 2000 milliarder gange bliver kernens udstrækning på størrelse med en ært, - ca. 6 mm.
Hvor mange gange har så alt det der er til måtte formindskes.
Da vi ikke kender nogen grænser på universet kan man ikke lave regnestykket.
Men hvis man forholder sig til det man mener at kende, kan man få et interessant
regnestykke.
Hvis nogen har lyst til at lave det er de velkommen.
Alene mælkevejen skulle ifølge videnskaben indeholde ca. 1oo miliarder stjerner.

Jeg tror man kan gøre det lettere for sig selv ved at nøjes med at gå ned til
stranden og hente et sandkorn og filosofere lidt over det.

Er det ikke ulogisk at alt som man ikke kender grænserne på har været meget mindre end kernen i et atom?

Men hvor kom dette ufattelig lille urfrø fra, som man mener alt har været
indeholdt i.
Det er ligesom at fortælle nogen at bananer kommer fra brugsen, dog bortset
fra at det ved man kan være en del af sandheden.
Videnskaben kan nok se at alt udgår fra samme punkt, hvilket i virkeligheden
beviser at det er en skabelse. Men vil man ikke tro på det, må det jo være
trykket sammen og udvide sig i noget der ikke findes.
Videnskaben kræver gerne beviser. Det kunne være interessant hvis den ville
lave et lille bevis.
F.eks mase 1 ton kampesten sammen uden at midste stof til noget der er usynligt
for øjet, ligesom alt hvad der er til skulle have været.
Er det så svært at tro at noget kan blive skabt når man dog kan erfare at
noget er til.

Vi kender ikke grænser på universet og alene det at der skulle være nogen, er svært at forestille sig, men det er
hvad man forholder sig til.
Alt det skulle så være eksploderet og have samlet sig i et ordnet
univers hvor dem der anser sig som universets klogeste skabninger ikke engang
kan lave noget så smukt som det tilfældigheder skulle have skabt.

Jeg ved godt jeg har stillet indlæget meget simpelt op, og sådan vil jeg
også gerne besvares. hvis nogen skulle have lyst.

Kærlig hilsen mikael


Ps: Jeg har brugt videnskabens egne fakta, men da jeg ikke ved om den ved eller tror den ved mht. atomets størrelse o.s.v.,skal hele indlæget læses med forbehold.
Også med forbehold for min egen uvidenhed skal det læses.
At bruge tid på Gud og handle efter hans visdom er hvad der vigtigt.
Jesus - sandheden, vejen og livet.

Hej Mikael

Jamen du faar ogsaa et meget enkelt svar af mig, da jeg ikke er nogen videnskabskvinde:-))
Du skriver: alt skulle have eksploderet og samlet sig i et ordnet
univers.

Det tror jeg faktisk heller ikke er tilfaeldet, universet har jo udviklet sig igennem mill af aar, og i begyndelsen var det ikke ordnet, det ene tror jeg har medfoert det andet, naturen har om man kan sige maaske skabt sig selv, en form for tilpasning som igen har udviklet sig, hvis du ser paa naturen idag, udvikler den sig jo stadig efter de forhold der er tilstede.

MVH
Ellen

Mikael Kromann skrev:
MK> Da vi ikke kender nogen grænser på universet kan man ikke lave regnestykket.

Jeg mener, man regner med, at der er omkring 10^88 elementarpartikler (protoner, neutroner osv.) i universet. Det er ganske rigtigt et stort tal :10.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000. Universet er, som jeg forstår det, afgrænset, hvis man regner i fire dimensioner (dvs. tre rumlige og tiden). Jeg er ikke fysiker og fatter ikke meget af det her.

[...]
MK> Videnskaben kræver gerne beviser. Det kunne være interessant hvis den ville
lave et lille bevis.
F.eks mase 1 ton kampesten sammen uden at midste stof til noget der er usynligt
for øjet, ligesom alt hvad der er til skulle have været.

Det er da vist ikke muligt, hvad? At noget er sket en gang er jo ingen garanti for, at det kan eftergøres af mennesker. Selvom de færreste mennesker betvivler, at kontinenterne bevæger sig, er der jo ingen, der i ramme alvor foreslår, at man skal kunne gøre det i et laboratorium før man skal tro på det.


MK> Er det så svært at tro at noget kan blive skabt når man dog kan erfare at
noget er til.

Det ligger vist temmelig eksplicit i Big Bang-teorien, at universet er skabt. Det er nok snarere skabelsens årsag og den eventuelle identitet af en skaber, der er til debat

[...]
MK> Er det ikke ulogisk at alt som man ikke kender grænserne på har været meget mindre end kernen i et atom?
[...]
MK> Alt det skulle så være eksploderet og have samlet sig i et ordnet
univers hvor dem der anser sig som universets klogeste skabninger ikke engang
kan lave noget så smukt som det tilfældigheder skulle have skabt.

Du siger, du vil stille det simpelt op, og gerne have et simpelt svar. Svaret på ovenstående er heldigvis ret simpelt:
Man kan ikke forvente, at verden er indrettet på den måde, man selv foretrækker. At du synes, at verden er fantastisk og smuk, at det hele er uforståeligt og at der skal inddrages en skaber, er ikke nogen grund til, at det skulle forholde sig således, at der rent faktisk er en skaber.
Du lader så at sige din egen begrænsede fantasi/ærefrygt/benovelse tælle som et argument for verdens indretning.

Mvh
Zaphod

Hej Zaphod og Nelle!
Grunden til at jeg gerne vil have et simpelt svar er blandt andet at det gør det lettere at debattere uden at skulle sidde bagefter og slå udtryk op som man kunne have forklaret i stedet.
Tingene bliver ikke sande af at modparten ikke forstår dem.
Så kan man ligeså godt skrive på et andet sprog.
Desuden er jeg ikke nok inde i videnskaben, men kan se tilbage hvordan den har skiftet sine teorier ud.

Ellers synes jeg at naturen er langt mere smuk end menneskers efterligninger, og det var egentlig det jeg tænkte på.
Men menneskers hærgen og ondskab synes jeg heller ikke er smukt.
Hvis vi holdt Jesus befalinger havde tingene kunne blive smukke.

Du skriver (Zaphod): Det ligger vist temmelig eksplicit i Big Bang-teorien, at universet er skabt. Det er nok snarere skabelsens årsag og den eventuelle identitet af en skaber, der er til debat.

Hvis det er tilfældet at big bang også er en skabelse af nyt stof, hvordan kan man så tale om Big crunch, hvor det hele skulle trække sammen igen?
Skulle det der er til så kunne forsvinde igen?

Kærlig hilsen Mikael

Mikael Kromann skrev:
MK> Du skriver (Zaphod): Det ligger vist temmelig eksplicit i Big Bang-teorien, at universet er skabt. Det er nok snarere skabelsens årsag og den eventuelle identitet af en skaber, der er til debat.

Hvis det er tilfældet at big bang også er en skabelse af nyt stof, hvordan kan man så tale om Big crunch, hvor det hele skulle trække sammen igen?
Skulle det der er til så kunne forsvinde igen?

Ud fra mit begrænsede kendskab til fysik, mener jeg, at sandheden på bjerget pt. er, at der ikke kommer et Big Crunch, fordi man har opdaget, at universet accelerer i sin udvidelse i stedet for at bremses, som man ville forvente det, hvis universet skulle trække sig sammen igen.

Derudover bryder vore naturlove, inkl. begrebet 'tid', sammen ved tidspunkter tilstrækkeligt tæt på Big Bang og derfor nok også et evt. Big Crunch. Af den årsag giver det nok ikke mening at tale om 'hvor stoffet bliver af', i og med at både tid og rumlige dimensioner forsvinder (eller i det mindste forvanskes på en måde, så vi ikke kan forudsige, hvad der sker).

Mvh
Zaphod

Hej Mikael.

Jeg er hverken velbevandret i videnskab eller teologi.
Men jeg stillede mig selv det samme spørgsmål du først stillede, eller "næsten" det samme spørgsmål.

Du spurgte:
"Videnskaben lærer os at alt hvad der er til har været mast sammen til noget meget mindre end kernen i et atom...."

Jeg spurgte:
"Videnskaben lærer os at alting i universet kommer fra ingenting...."

Hvis vi skal besvare dette spørgsmål, må vi bruge Guds lommeregner, ikke menneskets, for der forekommer visse paradokser der kun kan forklares ud fra den absolutte sandhed, nemlig at Gud er en.

Universet som vi kender det består at fire dimensioner:
1. dimension = en x akse.
2. dimension = 2 akser, x + y.
3. dimension = 3 akser, x + y + z.
4. dimension = 4 "akser", x + y + z + tid (bevægelse i det tredimensionelle univers).

Al materie er tydeligt tilstede i 3. og 4. dimension, da vi har et "rum" der indeholder disse partikler.
Men når vi taler om 2. og 1. dimension, så mister "rummet" eksistens, 2. dimension består af x + y aksen, det vil sige at vi har et uendeligt langt og bredt univers, men ingen højde, hvilket er det samme som ikke eksisterende (med menneskets lommeregner).
På samme måde har vi et uendeligt langt univers i 1. dimension, men ingen bredde eller højde, og derfor "eksisterer" 1. dimension heller ikke.

Men da vi har et uendeligt langt univers i 1. dimension, kan denne dimension SAGTENS indeholde alle partikler, samme gælder for 2. dimension, det er "ikke eksisterende" men samtidig eksisterende med plads nok til alle partikler. Dette betyder at alle partikler er "uskabt tilstede" i 1. og 2. dimension, eller at de er i en tilstand af "ingenting", spørgsmålet lød jo :
"Videnskaben lærer os at alting i universet kommer fra ingenting....".

Her er det vi skal finde Guds lommeregner frem.
Gud er en, dette betyder at alt skabt og ikke skabt, alt ER Gud.
Døren er Gud fuldstændigt, håndtaget på døren er Gud fuldstændigt, skruen i håndtaget på døren er Gud fuldstændigt, metallet i skruen i håndtaget på døren ...... osv osv.

Når vi regner med menneskets lommeregner, så er 1+1=2, men når vi regner med Guds lommeregner så er 1+1=1, fordi vi prøver at lægge Gud til Gud(1 til 1).
Med Guds lommeregner bliver 1+1 ALDRIG 2!! det ville jo betyde at sandheden er en løgn, altså at 1 Gud+1 Gud= 2 Guder, hvilket modsiger sandheden, Gud er en.

Når man regner med Guds lommeregner, er det pludseligt ikke svært at se hvordan al materie i skabelsen, sagtens kan komme fra ingenting (regnet med menneskets lommeregner!!), da al materie jo er til stede i 2. og 1. dimension, 2 dimensioner der LOGISK ikke er skabt, fordi de ikke har nogen matematisk fylde (ingen z akse), men stadig er skabt, fordi de har dimensioner.


Konklusionen ........ elsk Gud og Jesus, lad være at bekymre dig om big bang, ligesom vores menneskekrop ikke er i stand til at forstå Guds ånd og vilje, er den heller ikke i stand til at forstå eller udregne hvordan alt dette materie, kan komme fra "intet", medmindre vi er i stand til at regne som Gud regner, og forstå som Gud forstår

Jeg tror på at Gud skabte jorden, at han skabte dyrene, menneskene, træerne, vandene ..... men det er dog stadig kun tro, ikke viden, ligesom vi heller ikke kan vide hvordan 2. og 1. (og 0. !!!!) dimension virker, men blot tro på vores videnskabelige udregninger. Jeg nægter at tro at noget menneske kan lave en udregning der påviser præcis hvordan 2. og 1. dimension virker, og da slet ikke hvordan 0.(Gud ?) dimension virker, tro er alt vi har at holde os til, om du medregner Gud i ligningen eller ej, er du nødt til at forlade dig på tro.

Du bad om et simpelt forslag, og det mest komplekse regnestykke i denne post er 1+1=2, det skulle være så simpelt som det kan blive hehehehe


Gud er en.

Robert.

Hej Robert,
Du får altså rodet dig ud i noget værre noget. Men måske vil du sige noget andet, end det du får sagt??

Hvis der er 3 dimensioner er der også 1 og 2. Hvis et univers har en koordinat i 3 dimensioner, kan den opløses i koordinater på hver af dimensionernes akser (Er det ikke Newtons grundsætning: "Der eksisterer et initialsystem"?).

Så vidt jeg ved, startede universet i 0 dimensioner, nemlig i et punkt, der som bekendt ikke har nogen udstrækning. Dimensionerne opstod med universet.

mvh
LarsBj

Hej LarsBj.

Jeg er fuldstændig enig, når vi snakker om Big bang generelt bevæger vi os på gyngende grund, og når så jeg kommer med et billede som det ovenfor, er jeg for alvor ude hvor jeg ikke kan bunde.

Vi begge antager at universet startede med dimension 0.
Min lille historie bygger udelukkende på at jeg tror dimensionerne blev skabt efter tur, noget jeg overhovedet ikke kan bevise naturligvis, det kan jo ingen endnu.
Dog så jeg en debat om nogle hmmmm.. heinrick partikler ???
Og den forsker der snakkede, udelagde det på en måde, så hun støttede min antagelse, at dimensionerne blev skabt en ad gangen, og ikke på samme tid (Nej vi snakker ikke evolutionesteori nu )
Noget med at disse partikler, når 3 dimension blev skabt, opførte sig underligt, jeg kan ikke huske hvad hun sagde eller mente, dog bed jeg fast i det hun sagde med, at når partiklen "kom ind" i tredie dimension.

Så min antagelse er den at dimensionerne er adskilt, og at vi overhovedet ikke kan forklare dem, men ved at kigge på disse dimensioner enkeltvis, opstår der pludselig dette paradoks, nemlig en mulighed for at alle universets partikler kan komme fra ingenting, nemlig 1. og 2. dimension.

Min konklusion er da også så uvidenskabelig som overhovedet muligt, nemlig at droppe det, lad være at bryde hjernen med det, for der skal en lommeregner og forståelse til som Guds, for at forstå denne dualitet.
Mit eneste formål med min post var at puste Guds sandhed ind i diskusionen, nemlig at Gud er en, eller at 1+1=1, eller at der kan tænkes en tilstand, hvor universet ikke eksisterer, med matematisk logik, men dog eksisterer, med Guds logik.
Eller jeg prøvede at påvise hvilke faktorer man må tage i brug i udregning og forståelsen af Big bang, nemlig må man medregne Gud, og Ham kan du ikke regne med OVERHOVEDET(med menneskets lommeregner altså)

Men ja, jeg fik helt klart rodet mig ud i noget mærkeligt noget.
Men fik det din fantasi til at gå uventede veje ?? forstod du regnestykket 1+1=1 ?? er du sikker på at 1. og 2. dimension ikke eksisterede før 3. dimension blev skabt ??

Hvis du tillod dig selv at droppe menneskets lommeregner for bare et øjeblik, ja så fik jeg sagt det jeg ville sige, hvis ikke, så er jeg ikke sikker på jeg fik sagt det


Big Bang er underfundigt.

Robert.

Hej videnskabsgutter.

Hvis nogen af jer gendkender de der partikler jeg omtalte ovenfor, vil jeg blive meget taknemmelig for at link til anything der omhandler disse, da jeg kun hørte med et halvt øre, dengang jeg først stiftede bekendskab med dem.


Gud er en.

Robert.